Nyheder og tilbud fra butikken
NYE BØGER
Det royale er virkelig i fokus, ikke mindst bogmæssigt. Se anmeldelsen af to fantastiske kongebøger nede i ugebrevet. Det drejer sig om hhv. Frederik den 3. og Frederik den 5. Bogen om Christian den 2. kommer på shoppen i næste uge – han er jo vildt aktuel med filmen om det stockholmske blodbad samt udstillingen i marts måned og et halvt år frem på Kerteminde Museum og Nyborg Slot.
Læs artiklen i dette ugebrev under Aktuelt.
KONGEORD – FREDERIK den 10.
fortæller til Jens Andersen
Den vilde bestseller af den nye konge – se den her:
https://astrologi.dk/shop/kongeord-jens-andersen/
21 dages lys af Christin Bjergbakke
En lille bog med kærlige affirmationer til din sjæl. Brug dem som daglig egenomsorg når omverden trænger sig på, eller 21 dage i træk som en personlig rejse mod mere glæde, tillid og kærlighed.
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/21-dages-lys-christin-bjergbakke/
KALENDERE OG KORT
Kalendere og kort for 2024 – nogle af dem på tilbud
Louise Hay kalendere – 20% fratrækkes automatisk, før betalingen – de bestilles altså på almindelig vis.
Paulo Coelho 2024 kalendere er den smukkeste årgang ever, 20% fratrækkes, før betalingen aktiveres
NYE BØGER AF CLAUS HOULBERG!
Astrologisk praksis af Claus Houlberg.
Denne bog er en længe ventet bog for alle nye og kommende astrologer. En god håndbog når man skal starte sin praksis.
Køb bogen her: https://astrologi.dk/shop/astrologisk-praksis-claus-houlberg/
Claus Houlberg har samlet materiale til endnu en bog i serien af astrologiske dagbøger. Denne gang udkommer nr. 5 i rækken, som indeholder arbejdet og udviklingen med 3. udviklings lag af horoskoper, der beskriver et omrids af en åndsdimension.
Hvis du ikke allerede har læst de øvrige 4, kan du mens du venter på den nye udgivelse med fordel bestille dem her:
https://astrologi.dk/?s=Astrologisk+dagbog&post_type=product&dgwt_wcas=1
Astrologisk dagbog 5 – Omrids af en åndsdimension
udkommer SENERE på året, men du kan forudbestille den allerede nu:
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-dagbog-5-omrids-af-en-aandsdimension-claus-houlberg/
HOWARD SASPORTAS BOG OM HUSENE NU IGEN PÅ LAGER
Denne nærmest uundværlige bog er igen på lager – også antikvarisk, hvor der spares 150 kr.
Bestil den her: https://astrologi.dk/shop/the-twelve-houses/ eller hvis du hellere vil købe den antikvarisk, kan du sende en mail til karl@astrologi.dk, med besked om at du gerne vil købe bogen antikvarisk.
Kurser og workshops i Astrologihuset
KURSUS
Astrologiskolen
v/John Finding – i AstrologiHuset
Vejen til den psykologiske astrologi
Astrologikursus for viderekomne
12 tirsdage á 2,5 timer
Kurset begynder tirsdag den 6. februar kl. 18.30-21.
Mødetidspunktet aftales nærmere den 1. mødeaften.
Forudsætning for at deltage er et godt kendskab til grundstoffet.
Dette semester vil hovedsageligt indeholde:
Horoskopets aspekter samt det progressive horoskop.
Nærmere oplysninger: 20 16 14 52
www.johnfinding.dk
WORKSHOP
Workshop om Eris i AstrologiHuset
Søndag den 3.3.2024 kl. 10-16
Hvordan virker Eris generelt og i dit horoskop?
Eris er den yderste kendte planet i vores solsystem, og vi har kun kendt til dens eksistens i ca 15 år. Derfor er den astrologiske tolkning af den på udforskningsstadiet. Det er vores ambition med denne workshop at bidrage til erkendelsen af Eris’ betydning i horoskopet.
Workshoppen er en blanding af oplæg og erfaringsudveksling.
Du får:
- Indsigt i dit eget horoskop – og i dit eget liv
- Et gennemarbejdet kompendium om Eris i huse og aspekter
OBS: Tilmelding senest den 1.2.2024 til tlf. 51941608
Pris 900 kr.
Ugen der kommer
Mandag er Venus i harmoni med Jupiter, derfor vil mange have held på værdiområdet. Det vil sige økonomisk og kærlighedsmæssigt. Månen danner også fine aspekter, så dagen er meget heldig.
Tirsdag står Mars godt til Uranus, så der er god energi, stor opfindsomhed og nytænkning samt behov for at være original. Mange har behov for frihed.
Fredag står Merkur godt til Neptun. Det vil sige, at både fornuften og intuitionen virker upåklageligt. Mange er intuitive og drømmende, så det er en dag, hvor man skal tage den første indskydelse og føre den ud i livet.
MANDAG
Se indledningen. Om formiddagen udløser Månen harmonien mellem Mars og Uranus. Det vil sige, at der er rigtig god energi og gang i følelserne. Der er et stort behov for frihed, nytænkning og originalitet. Midt på dagen står Månen godt til Merkur, hvilket er godt for kommunikation, formidling og forståelse.
TIRSDAG
Se indledningen. Kl. 9.04 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med behov for relationer og interaktion med andre mennesker. Mange er diplomatiske og høflige. Næsten samtidig står Månen godt til Pluto. Det vil sige, at mange er passionerede, dybe og intense i følelserne.
ONSDAG
Fra morgenstunden står Månen i spænding til Venus, så der er ikke tid til hygge og livskvalitet. Man kan gå direkte i aktivitet, hvis man har mulighed for det. Samtidig står Månen godt til Solen. Det giver på trods af spændingen til Venus helhed og harmoni på det følelsesmæssige område.
TORSDAG
Sidst på natten og om morgenen står Månen i spænding til Mars, så det kan blive en urolig dag, hvor temperamentet kan komme i kog. Man kan være morgensur fra morgenstunden. Formiddagen præget af dårlig kommunikation, fordi Månen er i spænding til Merkur. Forståelsen overfor andre er heller ikke på toppen. Kl. 21.37 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med dybde og intensitet på det følelsesmæssige plan. Om aftenen er Månen i spænding til Pluto også. Derfor er der mange negative følelser, der kan komme frem fx følelser som modvilje og misundelse.
FREDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af behovet for stabile følelser, da Månen står godt til Saturn. Der er også behov for fornuft og ansvarlighed. Midt på dagen står Månen i spændingsfeltet til den flyvske og utålmodige Jupiter, så tæl til 10, før du tager nogle beslutninger.
LØRDAG
Sidst på formiddagen er Månen i spænding til Uranus. Derfor er mange ret utålmodige og har et meget stort frihedsbehov. Hen under aften er Månen i harmoni med Mars, så der er god energi, både på det fysiske og det følelsesmæssige plan.
SØNDAG
Kl. 7.28 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med behov for glæde, optimisme og humor. Morgenen – og dermed også formiddagen – er præget af Månens harmoni med Pluto, som gør, at man er passioneret og vil gå dybt og intenst til værks på det følelsesmæssige plan. Om aftenen er der ikke mange følelser til stede, men der er behov for fornuft, ansvarlighed, disciplin og pligter – altså de lidt kedelige ting, så vær aktiv på nogle lavpraktiske områder fx oprydning. Gå evt. tidligt i seng, så du kan være udhvilet til dagens dont fra mandag morgen.
Aktuelt
Torben Østergaard-Nielsen
Han er god for en formue på næsten 50 milliarder kroner. Nu har han måttet indgive konkursbegæring for sit firma Nordic Waste på grund af skandalen ved Randers med bjerge af forurenet jord, der har hobet sig op ved Alling Å siden 2018.
TØN er født 21. juni 1954, hvilket astrologisk set tyder på en helt o.k. forretningsmand, der ikke i denne tid har andre end de normale spændinger, vi stort set alle løber rundt med. Derfor er hans udfordring astrologisk set, at han har for meget fokus på penge, men ikke mere end det er helt normalt inden for den kapitalistiske verden med al dens grådighed. Vi mangler fødselstiden, men jeg vil vurdere ham til at ligge under gennemsnittet inden for den verden, som stort set altid er præget af grådighed i en eller anden grad.
Når det er sagt, kan man sagtens få øje på krisen, han er havnet i, og som giver ham grå hår i hovedet, hvis han ikke har det i forvejen. Pluto er nemlig i denne tid ved at have fat i en spænding til kriseplaneten Saturn, da Pluto for anden gang ud af tre lige er gået ind i Vandbærerens tegn i spænding til hans Saturn. Derfor vil den igangværende sag komme til at klæbe til hans navn i lang tid fremover. Han har kun den mulighed hurtigt at lave damage control og tilbyde at fjerne jorden kvit og frit. Det vil sige også at eftergive det beløb, han ellers skal have for at fjerne jorden, for der er lige en udfordring mere for ham. Han tjener nemlig allerede nu penge på at fjerne jorden igennem en af hans mange andre virksomheder!
Man vil helt sikkert kunne se krisen mere tydeligt i hans virksomheds – Nordic Waste – horoskop. Jeg har ikke kunnet finde stiftelsesdatoen i 2018, men konkursbegæringen kom den 19. januar 2024 – lige på dagen, hvor Pluto var i eksakt konjunktion med Solen. Kender nogen dagen for oprettelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hører jeg gerne derom.
Jeg har noteret mig, at TØN nyligt har oprettet et ApS, der bærer det ganske fantasifulde navn: ’Selskabet af 12. januar 2024’. Dette horoskop ser fornuftigt ud med undtagelse af et enkelt aspekt, der sagtens kan drille, nemlig Merkurs spænding til Neptun, som står for hemmeligheder og andre skjulte forhold. Hvis vi inddrager Måneknudeaksen, er denne i spænding til Solen. TØN må se at komme ud af skyggen og ind i lyset, hvis han skal have en mulighed for en form for oprejsning. Det er ikke tilstrækkeligt med den fond, han har oprettet.
Tager vi Måneknudeaksen med, er denne i spænding til Solen, men selv to spændinger er til at have at gøre med. Dog skal man huske, at her er skaden allerede sket, så TØN må i gang med at stå frem og vise lederskab for at dæmme op for yderligere tilsmudsning af hans ellers så gode ry.
Nordic Waste-sagen ligner lidt en anden – astrologisk set – lignende sag i en helt anden branche, hvor en leder også er kommet i skudlinjen som en af systemet, nemlig Balletskolen, hvor man går efter lederen, men hvor sagen måske er mere nuanceret end som så. Det ser vi på i næste uge.
Filmen om Anker
Den 30. december kl. 20.00 havde filmen om Anker Jørgensen premiere på TV2. Da der altid er reklamer før en sådan begivenhed, går der i gennemsnit 6 minutter, før filmen begynder.
Der har været rigtig meget palaver om filmen, som nogle kritikere mener tegner et for rosenrødt billede af den populære statsminister – og at den bærer præg af, at instruktøren er gift med den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen, som er en stor beundrer af Anker.
Det skal siges, at der astrologisk set er spændinger i både filmens og i Ankers horoskoper, der tyder på stor debat. Men at kritikken ikke har så meget på sig, at man på nogen måde kan tale om en skandale, er helt over målet. Dog er en del brok på vejen ikke let at undgå med de nævnte horoskoper. Det skyldes spændinger til/fra planeten Neptun, der står for film. Den er i spænding til debat- og kommunikationsplaneten Merkur i begge horoskoper. I Ankers horoskop, der, som beskrevet flere gange på bloggen og i bladet, også virker efter døden, udløser Neptun spændingen mellem Merkur og Saturn. Derfor er der ikke tvivl om, at Anker også ville have haft et par indvendinger mod filmen, hvis han havde levet. Måske vender han sig en enkelt gang i sin grav – men så er det heller ikke værre!
I filmens horoskop er både Mars og Merkur i spænding til Neptun, så der vil blive sagt meget sludder, men nok ikke så meget mere end vanligt, når det handler om en dramadokumentar, hvor fakta og fiktion stort set altid blandes i et eller andet forhold.
Dette gjaldt fx også filmen Hvidsten Gruppen, hvor der var tre scener, der var sat ind for at krydre filmen, herunder indslaget om nedskydning af et tysk fly, som aldrig fandt sted i virkeligheden.
Jeg går meget ind for at anvende disclaimers i den slags film, så man ved, hvilke scener der er drama. Min modstand skyldes fílmen ’A Beautiful Mind’ med Russell Crowe i hovedrollen som nobelpristageren John Nash, der i filmen beskrives som værende en decideret rainman, hvad der ikke var tilfældet i virkeligheden. Her kom jeg til at dumme mig i en diskussion efter at have set filmen – for jeg troede dengang, at filmen beskrev virkeligheden, hvad der viste sig at være – ja, en fiktion…
Med det royale i centrum
Kongerøgelse har virkelig fået meget næring i den seneste tid, ikke mindst på bogfronten. I den anledning har vi på horoskopets redaktion besluttet at indlede en serie om de danske konger og dronninger gennem tiden.
I dette nummer tager vi hul på serien om kongerækken med et portræt af Christian 2., som er aktuel, idet han er omdrejningspunktet i en storstilet udstilling på Østfyns Museer i Kerteminde og Nyborg fra påsken til eftersommeren 2024, og hvor der også vil være et indslag om kongens horoskop.
Desuden anmelder vi to nye bøger om henholdsvis Frederik 3. og Frederik 5., og vi ser også andetsteds i bladet på den nye bog ’Kongeord’ af kong Frederik den 10. Bøgerne vil alle indgå i de artikler, vi bringer i Horoskopet om kongerækken – og alle bøger kan købes i Astrologisk Boghandel.
Frederik 3. – fra afmagt til enevælde
Lars Christensen
659 sider, 349,95 kr. (indb.)
Kristeligt Dagblads Forlag
Frederik den 3.’s liv og personlighed var et modstykke til hans temperamentsfulde far, Christian den 4. Frederik 3. levede fra 1609 til 1670, og bogen fortæller historien om en både gådefuld, indadvendt og videbegærlig konge, der ikke blev født som tronfølger. Han blev det efter at han storebror, Christian, døde året før Christian 4. i 1647. Frederik 3. var landets første enevældige konge af Danmark og Norge. Han greb magten i 1660 efter et noget speget politisk proces, som reelt var et kup, hvor han taktisk og snarrådigt formåede at udnytte de opståede muligheder. Læseren kan glæde sig til en bog om Kongens politiske virke, hans familie og personlighed. Han var konge i en europæisk brydningstid og havde en pragmatisk tilgang til sin gerning. Bogen kommer omkring alle aspekterne af hans liv. Hans valgsprog var: ’Jeg vil dø i min rede’.
En helt igennem kompetent og fantastisk bog om en væsentlig konge i landets historie.
https://astrologi.dk/shop/frederik-3-fra-afmagt-til-enevaelde-lars-christensen/
Frederik 5. – Den elskværdige europæer
Søren Mentz
319 sider, 349,95 kr. Gads Forlag (indb.)
Denne bog er den første biografi om den næsten glemte konge, Frederik 5., som viser sig at være meget mere end en enevældig, liderlig og drikfældig konge. Bogen er ovenud fantastisk og fængslende. Kongen dukkede frem af glemslen i 2020, hvor nogle billedkunstnere kastede en buste af ham i Københavns havn. Nu skulle den længst afdøde konge stilles til regnskab for den danske kolonitid med dens tilhørende slaveri. Bogen tegner et meget nuanceret billede af Frederik 5., hvis regeringstid nok var den mest stabile under enevældens næsten 200-årige historie. Vi præsenteres for nye, ukendte sider af kongen, der gerne ville være et samlingspunkt for befolkningen. Han opnåede da også stor popularitet, og man så igennem fingre med hans drikfældighed, som det dog også lykkedes for ham at holde skjult et godt stykke hen ad vejen, da den mest fandt sted sammen med jagtkammeraterne i Jægersborg. Han blev rokokoens personifikation og kendte ansigt, som folket elskede. Kongen skuede også ud over landets grænser og blev inspireret af et Europa, der var præget af sanselighed og nydelse i denne oplysningstid.
Denne uundværlige bog om Frederik 5. indeholder også et kronologisk register over Danmark i hans levetid fra fødslen i 1723 til hans død i 1766. Vi kan læse om barndom og opvækst, regeringstiden, hans pæne sider, rytterstatuen, kulturelle interesser, alkoholikeren og den folkekære konge, for blot at nævne enkelte punkter i denne fantastiske bog, der kommer hele vejen rundt om kongen, hans tid og hans land.
https://astrologi.dk/shop/frederik-5-den-elskvaerdige-europaeer-soeren-mentz/
Ugens humor
- Kunne man tænke sig, at du har hørt om Pia Olsen Dyhrs nyste initiativ på Borgen?
- Nej, sig frem, spyt ud, fortæl, beret, lad høre, kom nu!
- Hun hat startet en strikkeklub på Borgen
- Er det for at træne sin egen gruppe i at strikke forlig sammen?
- Jeg tror, det er fordi hun også er fan af dronningen og nu vil lave noget ganske unyttigt og fx strikke en Dyhr trøje, hvor hun sparer mindst halvdelen af prisen.
- Så er det altså ikke så unyttigt endda!
- Det kan du sige, men nu skal du høre. Hun er noget af en jernlady, men er heldigvis iført hjemmestrikkede fløjlshandsker. Hun har nemlig med hård hånd indført hæftestraf til de medlemmer, der ikke kan holde masken!
- Hun er godt nok noget af en jernlady, men hun har forhåbentlig sine hjemmestrikkede fløjlshandsker på?
- Aner det ikke, men så meget ved jeg fra kilder, der står hinanden nær, at hun som modvægt til hæftestraffen har indført præmier for god opførsel, hvor man kan vinde garn…