Uge 49 astrologisk set
Et kort ugebrev, da bladet nu skal sendes i trykken, hvilket giver arbejde i døgndrift – begyndte først dette ugebrev ved midnat, så det bliver en lang arbejdsdag.
Glæd dig til et spændende nummer af Horoskopet, der omdeles fra torsdag den 9. dec. og en uge frem. E-abonnenter får det allerede senest på tirsdag den 7. dec. Se indholdet længere nede i teksten!
- Husk også at tjekke de gratis dagshoroskoper for alle tegn på bloggen.
INDHOLD:
Hvad får jeg i det nye nummer af Horoskopet, der kommer om en uge?
NYHEDER:
Engleeksperimentet – fantastisk ny bog om engle
NYHED: Et esoterisk astrologisk kompendium – fokus på kombinatorik. Fås med tilførende læringskort
Kalendernyheder m.m., tarotkalendere, Coelho, urte- og såkalendere (Maria Thun)
Ugen, der kommer
Barbados selvstændigt
Tilbud og nye bøger fra Boghandelen
Ugens humor
Ugen, der kommer
Mandag er Mars i gunstigt aspekt til Pluto. Dette begunstiger arbejdsforhold og økonomi. Det er et godt oprydningsaspekt, hvis det skulle være nødvendigt. Man går i dybden med tingene, og det er i denne uge, der kan ske gunstige eller afklarende ting på den nationalt plan fx forhandlinger om finansloven pog sygeplejerskernes arbejds- og lønforhold. Men læs også under tirsdagen og onsdagen, som viser, at der er pænt store knaster i kommunikationen. Men er viljen (Pluto) til stede, så skal det nok gå.
Tirsdag er den gal med kommunikation og forståelse. Derfor gælder det om at være så klar i mælet som muligt, så man kan undgå forviklinger. Pas på i trafikken.
Onsdag er Mars i spænding til Jupiter, som kan være flyvsk og utålmodig. Tag den så meget med ro, som det er muligt – og pas på overdrivelsen og for stort vovemod.
Lørdag er der hele to eksakte planetaspekter. Venus står på Pluto – to økonomiske planeter, der står for egne og andres penge. Dette tyder også på vigtige forhandlinger og beslutninger på det økonomiske område. Men efter rivegildet kommer løsningen. Dagen er god til forhandlinger og aftaler, da Merkur er i harmoni med Jupiter.
Søndag er Solen i spænding til Neptun, og det kan være lidt kaotisk, hvis man vil for meget eller glemmer at tage sine forholdsregler, fordi man er træt eller uoplagt. Det er derfor en dag, der er oplagt som hvile- og afslapningsdag.
MANDAG
Se indledningen. Fra morgenstunden står Månen godt til Uranus og giver opfindsomhed og nytænkning. Om aftenen er Månen i godt aspekt til Neptun, så har mange brug for fred og ro til afslapning med kunst eller spiritualitet.
TIRSDAG
Se indledningen. Dagen begynder med et relativt højt aktivitetsniveau for morgener, så mange får en del fra hånden. Kl. 12.48 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dagen med behov for frihed og originalitet.
ONSDAG
Se indledningen. Dagen begynder med Månens konjunktion med Saturn, så det gælder om at være tålmodig og ansvarlig. Om formiddagen er det noget andet – der er fart over feltet, og mange er for hurtige i vendingen og har et stort frihedsbehov. Sidst på eftermiddagen er der mere ro over tingene, da Månen står godt til Solen og medfører helhed og harmoni resten af aftenen.
TORSDAG
Formiddagen er præget af Månens konjunktion med Jupiter, hvor mange er heldige, glade og ser lyst på tingene. Dog kan temperamenterne komme i kog, da Månen lidt senere på formiddagen er i spænding til Mars, så pas alligevel lidt på ikke at hidse dig for meget op. Kl. 15. 53 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for fred og ro samt mulighed for at bruge fantasien og intuitionen.
FREDAG
Midt på dagen står Månen godt til Uranus og giver et behov for frihed og opfindsomhed.
LØRDAG
Ugens højdespringer med aspekter, se også indledningen. Månen (følelserne, hjemmet) deltager i ikke mindre end fem forskellige aspekter. Først på eftermiddagen er den i harmoni med Venus, som kræver ro, hygge, livskvalitet og nydelse. Samtidig er Pluto inde i billedet på den gode måde og øger passionen. Sidst på eftermiddagen er der dårlig kommunikation og forståelse med spændingen til Merkur. Om aftenen er der virkelig gang i tingene med harmoni til Mars, og kl. 22.46 går Månen ind i Vædderen og giver mange temperament og direkte kommunikation om følelser i et par dage.
SØNDAG
Se indledningen. Sidst på eftermiddagen sænker freden sig, da Månen står godt til tålmodighedens planet, Saturn, der også er godt for ansvarligheden. En rolig dag, hvor man kan hvile ud.
Glæd dig til det nye nummer af Horoskopet
Kulturen, det åndelige – og en følelse af hekseafbrænding
Så går vi snart ind i et 2022, hvor de to ydre planeter, Neptun og Pluto, bevæger sig ind i slutningen af henholdsvis Fiskene og Stenbukken. De to begynder derfor snart at gøre klar til det tegnskifte, der finder sted om et par år, og som ´kommer til at bevirke et paradigmeskift for menneskeheden’.
Vi må altså fortsat leve lidt endnu med en Neptun i Fiskene, som gør, at vi ikke slipper af med coronaen og dens irriterende varianter lige med det første. Dette vises også i det nye Danmarkshoroskop, og vi behandler dette emne i artiklen om ’Rigets tilstand’ bagerst i magasinet, hvor vi også konkluderer, at både menneskeheden og kloden har brug for nogle helt andre energier, nemlig de blødere og mere åndelige værdier.
Dette nummer af Horoskopet peger i en kunstnerisk og kulturel retning. Vi indleder med et portræt af Annette Heick, som lige har rundet de 50 år og fejrede fødselsdagen med udgivelsen af en rigtig god bog, der viser, at hun er et godt, litterært bekendtskab. Vi ser på hendes horoskop og fremtid, og vi kommer også ind på den skæbnesvangre dag i 2015, hvor hendes mand kommer alvorligt til skade i Thailand. Dette sker i et spændingsfelt i horoskopet, som varer i syv udfordrende år.
Vi har også en artikel om kunstneren Heidi Svelmøe, som er tidligere deltager i X Factor. Hun er lige udkommet med et fint album. Heidi fik en hjemblødning i 2016, som viste sig at være en fantastisk oplevelse – en spirituel opvågnen – for hende selv, men selvsagt ikke for hendes familie, mens det stod på. Læs artiklen og se, hvad der skete i horoskopet i 2016, og hvad det førte til for den dygtige kunstner.
Lars Thor Smith leverer hele to gedigne artikler om de banebrydende kunstnere, Ole Sarvig og Joseph Beuys. Disse artikler er hjerteblod for Lars, og han leverer virkelig varen på den kulturelle del af dette nummer.
Derek Seagrief har skrevet en fantastisk artikel i tre dele om myter og astrologi. Han kommer virkelig i dybden med emnet i denne banebrydende artikelserie, så glæd jer til den første del af denne gedigne læseoplevelse.
Læs også Aase Kærgaards artikel om astrologiens udvikling herhjemme i denne tid. Hun tager et eksempel op om, hvordan en ung kvinde bruger astrologien. Samme emne beskrives også i ‘Rigets tilstand’, hvor man kan læse om pressens noget hårdhændede behandling af astrologien og andre alternative områder. De to astrologiske podcast-kvinder, Marianne Gellert og Amalie Bendixen, sammenligner deres oplevelser med serien ‘Matchet på Mælkevejen’ i DR som en moderne hekseafbrænding.
Vi følger op med mere Tarot, denne gang om Himmeldronningen, Udkigsposten og med Plutos tilbagevenden i USA’s horoskop, ‘Rigets tilstand’ – Danmark lige nu og så selvfølgelig en masse Light-horoskoper samt de faste rubrikker og ikke mindst årshoroskoperne for alle tegn.
Barbados selvstændigt
Den 30. november 2021 kl. 00.00 fik verden en ny, selvstændig nation, Barbados. Efter ca. 400 år under den britiske trone, måtte UK se i øjnene, at endnu en adskillelse var blevet til virkelighed.
Starthoroskop er noget af en lækkerbisken astrologisk set. Man skulle tro, at de havde kontaktet en astrolog for at finde den helt rigtige dag at erklære sin selvstændighed på.
Der er kun en enkelt betydende spænding i horoskopet, nemlig Sol/Merkur-konjunktionen, der spænder Ascendanten op. Da Merkur er horoskophersker, kan dette giver nogle udfordringer med kommunikationen og forbindelserne med udlandet, som jo nu også omfatter det tidligere moderland. Men det bør være for intet at regne mod alle de harmoniske aspekter, hvor Månen (folket) står i Vægten og er med i et meget harmonisk dragemønster fra 2. hus (økonomi. De andre planeter er Solen, Merkur, Saturn og så MC, som dog er en akse – blot for at nævne nogle få af de mange harmonier, som gør det lidt lettere at være miniput-nation.
Længe ventet kompendium
Lena Storm har brugt et par år på at lave dette væsentlig kompendium med tilhørende lærekort. Og resultatet er vellykket. Nu er det blevet lettere og mere overskueligt at lære den esoteriske astrologi. Materialet en enkelt og særdeles instruktivt. Se mere her:
https://astrologi.dk/shop/esoterisk-astrologisk-kompendium-med-fokus-paa-kombinatorik-lena-storm/
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-laeringskort-lena-storm/
Corin Grillo: Engleeksperimentet
200 sider, kr. 299,95 (indb.)
Bogen er en 21 dages udviklingsrejse for at helbrede vort liv. Man kan læse, at tilfældigheder ikke findes, men det gør mirakler. Et team af engle passer på os, og bogen beskriver de bedste måder, man kan komme i kontakt med englene og ærkeenglene på. Man får 21 daglige englepåkaldelser, der hjælper os med at manifestere miraklerne. Vi får også 21 healende meditationer til afgiftning af hjertet, kroppen og sjælen. Forfatteren har selv oplevet et mirakel, der reddede hendes liv.
https://astrologi.dk/shop/engle-eksperimentet-corin-grillo/
Nyheder specialkalendere 2022
Nu er de årlige kalendere på lager, den ene af de to findes i to udgaver, uge- og vægkalender:
https://astrologi.dk/shop/maane-urter-og-hverdagsmagi-ugekalender-2022/
https://astrologi.dk/shop/maane-urter-og-hverdagsmagi-vaegkalender-2022/
Maria Thuns såkalender 2022
Denne er også på lager – se: https://astrologi.dk/shop/saakalender-2022-maria-thun/
Antikvariatet
Er du interesseret i at modtage en fortegnelse af bøger fra antikvariatet, så send en mail til karl@astrologi.dk
Lige et par eksempler er:
Geoffrey Hodson: Den skjulte visdom i verdensmytologierne
Lobsang Rampa. Det tredje øje
Debbie Shapiro: Din krop spejler dit sind.
NYHEDER
Den største hemmelighed
Rhonda Byrne
276 sider,kr.299,95 (indb.)
Gyldendal
Forfatteren bag The Secret er på banen igen med en ny, medrivende bog, hvor hun fokuserer på sandheden om, hvem vi i virkeligheden er. Mange hellige mænd og religiøse ledere som fx Dalai Lama, Buddha, Krishna, Jesus og Yogananda har levet og beskrevet denne sandhed, som det har været nødvendigt at få åbenbaret, da vi er blevet distraheret af udfordringerne i den fysiske verden og derfor har flyttet fokus væk fra sandheden. Når vi først forstår, at vi har identificeret os med det forkerte, vil al lidelse og negativitet falde væk, og vi vil opleve en lykke, der bare vil vokse. For det er kun, når vi identificerer os med vores ego, tanker og krop, at vi kan føle os små og forkerte. Ren bevidsthed er uden grænser.
Bogens budskaber formidles enkelt og dynamisk. Samtidig er bogen fuld af dyb og tidløs visdom fra nulevende og afdøde spirituelle lærere, som citeres, og som alle har opdaget hemmeligheden fx Deepak Chopra, Byron Katie, Eckhart Tolle, Krishnamurti og Rumi. Denne fine bog indeholder også en række healende øvelser til at opløse frygt og utryghed.
https://astrologi.dk/shop/den-stoerste-hemmelighed-rhonda-byrne/
De tolv hellige nætter – Kærlighed, lys og nærvær
Ann Bjerre
134 sider, kr.325 (indb.)
Peregrinus Books
Denne meget interessante bog bærer undertitlen: ’En moderne guidebog til en urgammel praksis’. Der har manglet litteratur på dansk om de tolv hellige nætter. Dog kom for et par år siden en mere kulturvidenskabelig bog, som stadig er i handelen, af den tyske astrolog Reinhardt Stiehle: De 12 hellige nætters gåde. Men Ann Bjerres bog tager en helt anden vinkel, hvor grundlaget er selvoplevelse og intuition. AB holder retræter hvert år om emnet de hellige nætter.
Læseren inviteres på en personlig, indre rejse. Der tager sin begyndelse i forbindelse med julen. Bogen rummer baggrunden for de tolv hellige nætter og forslag til, hvordan man kan praktisere dem. Rammen er, at vi følger naturens rytme og lader os berige af den spirituelle lære fra Jesus. Bogen giver inspiration til at åbne os og modtage åndelig næring, der skaber balance mellem krop og sjæl, så vi kan føle dyb fred, glæde og kærlighed.
https://astrologi.dk/shop/de-12-hellige-naetter-ann-bjerre/
Guddommelige mestre – urgammel visdom
Kyle Gray
300 sider, kr.299,95
Turbine
Denne bog om opstegne mestre og deres visdom bærer undertitlen: ’Skab forbindelse til universelle åndelige vejledere ved hjælp af aktiveringer’. Forfatteren har igen skrevet en rigtig god bog om den spirituelle og åndelige verden og den visdom, der findes i denne verden. Vi finder nye værktøjer til at skabe kontakt med de Opstegne Mestre, så det bliver muligt at modtage deres vejledning og healing. Han beskriver 33 af de opstegne mestre, og hvordan de blev ophøjet for at kunne tjene menneskeheden. Bogen beskriver aktiveringer og visualiseringer, så man kan komme i kontakt disse høje energier. Ved hjælp af øvelser til højnelse af ens vibrationer, lærer vi at få tilgang til Lysrådet og æteriske oaser til healing og vejledning. Alle kan skabe denne forbindelse ved hjælp af god vejledning, som denne bog tilbyder.
https://astrologi.dk/shop/guddommelige-mestre-urgammel-visdom-kyle-gray/
Breath – en opdagelsesrejse ind i den glemte kunst at trække vejret
James Nestor
300 sider, kr.299,95 (indb.)
Wiboltts Forlag
Åndedræt og sundhed hænger uløseligt sammen. Vi trækker alle vejret omkring 25.000 gange dagligt, men vi har alligevel mistet evnen til at trække vejret korrekt, som naturen foreskriver. Konsekvensen af dette er alvorlig, og journalisten James Nestor (JN) tager os med på en rejse rundt på kloden, for at opspore mennesker, der forsker i de gamle vejrtrækningsteknikker. Bogen er baseret på gamle medicinske tekster og nyere studier indenfor lungemedicin, psykologi, biokemi og fysiologi. Den grundige bog vender op og ned på den konventionelle viden om åndedrættet, og det er, hvad vi trænger til. Håbet er, at man efter læsningen aldrig kommer til at trække vejret på samme måde igen. En god og gennemgribende bog med meget baggrundsstof.
https://astrologi.dk/shop/breath-james-nestor/
Stjernetegn
Helena Møller og Anette Lynggaard
28 sider,+ 12 kort med illustrationer, kr.49,00
Eget forlag
Her er et lille hæfte med kodeord og korte beskrivelser af tegnene. Der medfølger et kortsæt med illustrationer af hvert tegn – kan bruges som postkort. Bag på kortene findes de enkelte tegns kodeord. I bogen handler kodeordene om personligheden, kærligheden, og hvem man passer med. Man lærer også, hvilken planet og hvilket element, de enkelte tegn tilhører. Kort sagt et lille hæfte, der er godt for begynderen at have lige ved hånden.
https://astrologi.dk/shop/stjernetegn-helena-moeller-og-anette-lynggaard/
VISION – en bog om at virkeliggøre sjælens inderste drøm
Majbritte Ulrikkeholm
295 siden, kr.249,95
Historia
I denne nye bog tager den erfarne forfatter, sanger og underviser Majbritte Ulrikkeholm læseren med på en rejse i visionernes magiske univers. Det sker via en fortælling af hendes egen historie. Der deles rundhåndet ud af mange års erfaring som kunstner og underviser. VISION er også en inspirerende undervisningsbog med indlagte øvelser. Bogen henvender sig til læsere, der ønsker at finde ind til kernen af deres vision, og som ønsker redskaber til at virkeliggøre sjælens drøm. Bogen inspirerer til at udvise medfølelse for sit liv, og Majbritte Ulrikkeholm viser en vej til både mod og kreativitet. Øvelserne hjælper til at favne frygt, skam og sårbarhed, så det hele menneske inddrages, når visionen foldes ud og sjælens drøm frisættes.
https://astrologi.dk/shop/vision-majbritte-ulrikkeholm/
Englekort
Galaktisk visdom – Guidance og Lysportalkort
Louise S. Rørbech & Line R. Balling
44 kort med guidebog
kr.269,00
Disse fine og delikate kort indeholder en guidebog med 50 øvelser. Kortsættet er skabt i samarbejde med ærkeengle, mestre og stjerneenergier til aktivering af vores galaktiske visdom. Man får vejledning i livet, og kortene kan bruges til selvhealing gennem åbning af lysportaler. Kortene understøtter transformation og kontakten med de højere energier. Alt er fint beskrevet i guidebogen, så man kan gå i gang med læsning og øvelser det samme.
E-bog
The Endgame 2020-2024
Kurt Lindekilde
229 sider, kr.97,00
Forlaget for spirituel lægekunst
Selv om titlen er på engelsk, er bogen på dansk. Kurt Lindekildes bog er en dybtgående gennemgang af, hvad det egentlig vil sige, at menneskeheden bevæger sig ind i Vandbærerens tidsalder. Der tages udgangspunkt i den kendsgerning, at mennesket er et åndsindivid, der for tiden har taget bolig i en fysisk krop for at berige sig selv og sine omgivelser.
Med afsæt i forskningen i kvantemekanik beskriver Kurt Lindekilde de mange beviser for, at vi med vores bevidsthed kan påvirke den virkelighed, vi befinder os i. Krop, bevidsthed, hjerne og kvantemekanik har samme fællesnævner.
Han peger på, hvor vigtigt det er til stadighed at arbejde med selvudvikling, og nå frem til at tænde lyset i hjertet. I den sammenhæng ser han astrologien, specielt den esoteriske astrologi, som en vej at gå. En omfattende præsentation af den findes i bogens kap. 6. Horoskopet viser den enkeltes ’indre vej’ eller udviklingsvej. Han viser, hvordan alt er energimæssigt forbundet i det, som har mange navne alt efter religion eller overbevisning: Det kollektivt ubevidste (Jung), Akashakronikken (Steiner), visdomsoceanet (Martinus), nulpunktsfeltet (kvantemekanikken) osv.
Undervejs deler han gavmildt ud af egne erfaringer med selvudvikling. Desuden indeholder e-bogen et righoldigt noteapparat med referencer ikke bare til ovenstående men også til de forskellige aspekter af corona-pandemien, som ses som en form for test på vejen ind i Vandbærerens tidsalder.
Bogen findes kun som e-bog, og kan kun købes direkte hos forfatteren selv enten på MobilePay 190354 eller på konto 4092 9110116133. Husk ved køb at anføre dit navn, den e-mail e-bogen skal sendes til og titlen The Endgame 2020-2024.
BØRNEBOG OG KRYSTALLER
Bedste venner
Elsebeth Søndergaard
24 sider, kr.200,00
Eget forlag
Her er en sød fortælling om Snefnug, som bliver drillet. Vi ser, hvordan hun tackler dette, og bogen handler om at være søde ved hinanden. Den viser – som i Gummi-Tarzan – at der altid er noget, man er god til. Bogen tager emner op, som børn møder i deres hverdag, og det sker ved at stille spørgsmål, som de voksne kan diskutere med børnene om svaret på. Målgruppen er fra 4-8 år. Figurerne er tegnet som krystaller, og med til bogen hører en lille pose krystaller, som svarer til personerne i bogen.
Ugens humor
Sidste stik?
- Har du hørt, at vi nu skal til at stikkes for tredje gang?
- Ja, det er da et sandt vaccinationscirkus.
- Det ender nok med, at vi skal stikkes endnu flere gange, så vi må anskaffe en stiktæller.
- Jo, men det er vel heller ikke så galt, når vi har så mange tællere i forvejen. Selv har jeg en skridttæller, og i min bil er der en kilometertæller – og jeg kunne blive ved. Det ender med, at vi også skal udstyres med en geigertæller, så man kan måle præcist, hvor strålende man er.