Uge 48 astrologisk set
Vi går ikke ind for Black Friday, men indførte sidste år et rigtig godt alternativ, nemlig BRIGHT SUNDAY- Her følger nogle gode tilbud:
Ugens fund på shoppen
Fønix Living har nogle meget smukke figurer, bl.a. Jesus og Maria. Mindst 20 % rabat i uge 48:
https://astrologi.dk/produkt-kategori/ugens-fund/
Mange tarotbøger i antikvariatet
Tilbud på tarotbøger i fin stand:
Angeles Arrien: Tarot Håndbogen: 149 kr.
Ulrik Golodnoff: Kære brevkasse: 99 kr.
- Frank Jensen: Tarot: 69 kr.
K Frank Jensen: Tarot oplægget: 129 kr.
Lady Lorelei: Tarot Life Planner: 149 kr. MEGET SMUK BOG
A.T. Mann: Tarot: 119 kr.
Sallie Nichols: Tarotkortenes verden 149 kr. næsten 500 sider!
Rachel Pollack: Tarot 149 kr. indbundet
BØGERNE skal reserveres på karl@astrologi.dk
Opråb om spamfiltre – gå ikke glip af aktuelle opdateringer!
Flere og flere klager over at de ikke længere får søndagsbrevet. Nogle tror, det er os, der har slettet deres mailadresse, men det kunne vi naturligvis aldrig finde på. Det er læsernes egne spamfiltre, der nogle gange kommer nye versioner af, og så mister vi nogle gange flere hundrede abonnenter på én gang. Vi beklager, men vi er helt magtesløse over for dette fænomen. Det hjælper for nogle at gå ind og acceptere os som afsender af mails til dem, men selv dette virker ikke altid.
Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Man kan så let som ingenting gå ind på bloggen direkte og se det hele der – plus meget til. Hvor søndagsbrevet kun udsendes én gang om ugen, så opdateres bloggen på www.astrologi.dk flere gange i ugens løb, og så går man glip af det aktuelle, hvis man ikke tjekke ind i ugens løb.
Det er altså med andre ord en langt bedre løsning at gå direkte ind på AstrologiHusets blog, hvor vi også bringer korrektioner til søndagsbrevet, hvis der er faktuelle fejl.
GOD FORNØJELSE
Ugen, der kommer (fra den 27. november – 3. december)
af Morten Bruun
I første halvdel af denne uge er der mulighed for at mange nye tanker og ideer (Uranus) kan manifestere (Saturn) sig bl.a. omkring vores rets- og uddannelsessystem. Nye internationale handelsforbindelser kan blive etableret (Saturn), når Merkur (kommunikation) går i konjunktion med Saturn (grænser) i Skytten (uddannelse, udlandet) og forstærker dennes harmoniske aspekt til Uranus (nytænkning). En del af de nye tanker og ideer vil dog hurtigt blive sorteret fra, hvis ikke de er realistiske (Saturn). Evt. brudte aftaler (Merkur) vil man blive stillet til ansvar (Saturn) for. Derfor er det en god ide at begrænse (Saturn) sig i både skrift og tale (Merkur) til det, man ved noget om.
Fra midten af ugen stiger oprørstrangen igen, når Mars (handling) i Vægten om fredagen og de omkringliggende dage går i dynamisk aspekt med frihedsplaneten Uranus i Vædderen. Den individuelle (Vædderen) frihed versus andre menneskers (Vægten) frihed bliver sat på prøve gennem diverse konflikter i sidste halvdel af ugen, og hændelser/begivenheder (Mars) kan opstå fuldstændig uventet (Uranus). Men med det langvarige aspekt mellem Saturn (ansvar) og frihedsplaneten Uranus, kan man kun udvide sin frihed ved at tage ansvar fx for sine handlinger (Mars) og det som man siger og skriver (Merkur), hvilket i denne uge er højaktuelt, pga. Merkurs, Mars’, Saturns og Uranus’ indbyrdes aspekter.
Samtidig kulminerer det langvarige idealistiske og stærkt religiøse aspekt mellem de to religiøse planeter Jupiter (vækst, glæde) og Neptun (tro, drømme og idealisme) om søndagen og indvarsler, at nu begynder julen, da det er den første søndag i advent. Med dette aspekt kan vi derfor forvente, at juleenergierne og mulighederne for at næstekærlighedsbudskabet (Neptun) kan trænge igennem i år og bliver særligt stærke og intense.
Kunsten i den kommende weekend bliver dog at bevare jordforbindelsen og virkelighedssansen, da Solen om søndagen er i eksakt spænding til Neptun. Så hvis man igangsætter nye større projekter (Solen), kan man let risikere, at de går i opløsning undervejs og ender i kaos (Neptun). Weekenden kan derfor godt være præget af stærkt idealistiske men samtidig urealistiske visioner (Neptun), som ikke har nogen chancer for at blive til noget.
Merkur (kommunikation) begynder også om søndagen at gå retrograd, hvilket besværliggør kommunikationen og giver trafikproblemer de næste ca. tre uger. Og samtidig er Månen (følelser) om søndagen fuldt oplyst af Solen (fuldmåne), hvilket får både de negative og positive følelser frem i lyset og gør den første søndag i advent til en stærk følelsesmæssig oplevelse for mange.
MANDAG
Med morgenens Måne/Neptun-aspekt er der en særlig fin følelsesenergi tilstede, som kan bruges til indre fordybelse og/eller lytte til andre menneskers behov. Hen imod aften kommer der stigende intensitet i følelserne, når Månen (følelser) er i harmonisk aspekt med Pluto (intensitet). Ellers er det vigtigt at være opmærksom i både skrift og tale (Merkur), da man hurtigt vil blive stillet til ansvar (Saturn), hvis man siger eller skriver om noget, man ikke har forstand på. Morgendagens Merkur/Saturn-aspekt virker nemlig stærkt allerede i dag.
TIRSDAG
Med Månens harmoniske aspekt til Venus er der tilsyneladende en rar og hyggelig stemning hele formiddagen, men den gode stemning kan godt krakelere og ændre sig til en skuffelse og dårlig kommunikation, når Månen omkring middagstid og ud på eftermiddagen går i spænding til både Saturn (begrænsninger) og Merkur (kommunikation) som i dag er i eksakt konjunktion. Kl. 17.30 går Månen ind i Vædderen, så man de næste par dage udtrykker sine følelser på en mere direkte måde. Læs evt. indledning.
ONSDAG
Ugens mest harmoniske dag, da Månen (følelser) bliver bestrålet fra en meget harmonisk vinkel af Solen, så følelser kan udtrykkes på en afbalanceret men stadig meget direkte og fyrig måde, da begge ‘planeter’ befinder sig i ildtegn (Vædderen og Skytten).
TORSDAG
Sidst på formiddagen og ud på eftermiddagen er der en meget oprørsk og ligefrem aggressiv stemning, når Månen udløser den stærke Mars/Uranus-spænding, som er eksakt i morgen. Mange har lyst til at ‘gå på barrikaderne’ og kæmpe (Mars) for mere frihed (Uranus) i dag og de næste par dage. Sidst på eftermiddagen og lidt ud på aftenen kommer der en mere ansvarlig holdning til tingene og en lyst til at tale om det man gerne vil have mere frihed til, når Månen er i harmonisk aspekt til både Saturn (ansvar) og Merkur (kommunikation). Kl. 21.38 går Månens tegn ind det rolige og sanselige Tyrens tegn, hvilket giver en lidt roligere afslutning på dagen uden at det dog helt kan dæmpe oprørstrangen og lysten til at prøve noget nyt. Læs evt. indledning.
FREDAG
Kl. 10.14 går kærlighedsplaneten ind i Skytten og forventningerne om at møde kærligheden på en mere sjov og oplevelsesorienteret måde – måske ‘Ridderen på den hvide hest’, vil stige de næste tre ugers tid. Om eftermiddagen kan man godt opleve at blive trukket med ud på følelsesmæssigt dybt vand, når Månen går i spænding til overdrivelsernes planet Jupiter og i harmonisk aspekt til vandplaneten Neptun. Det er i dag at Mars og Uranus er i eksakt spænding. Læs evt. indledning.
LØRDAG
Mars/Uranus-spændingen giver stadig en meget stærk oprørstrang i dag, men Månen modtager ingen aspekter i dag, så der sker ikke det helt store, selv om oprørstrangen er intakt. Kl. 22.21 går Månen ind i Tvillingerne og skruer op for at kommunikationen kan flyde mere frit og ubesværet resten af weekenden.
SØNDAG
Kl. 8.33 stopper Merkur i sin bane og begynder at gå retrograd, så man skal være ekstra påpasselig i kommunikation og trafik. Misforståelser, misinformation og manglende oplysninger vil høre til dagens orden de næste ca. tre ugers tid. Samtidig er både Solen og Månen i spænding til Neptun, hvilket ikke gør forvirringen mindre. Jupiter forstærker den usynlige verdens hersker Neptun og giver mulighed for de særligt modtagelige kan få nærmest religiøse oplevelser, man ikke kan sætte ord på. Kl. 16.47 er det fuldmåne, hvilket bidrager til at gøre denne dag til en stærk følelsesmæssig oplevelse.
Læserbrev fra Åbenrå
Tak for din læsning på bloggen om kommunalvalget i Åbenrå samt de ekstra oplysninger, du gav mig, bl.a. om horoskopet for Alternativets Åbenrå-afdeling, hvor du skrev, at lokalforeningen var stiftet på en noget bøvlet tidspunkt den 2. februar 2017.
Hvad angår de øvrige ting du kunne se om lokalvalget, så forblev Venstre-borgmesteren på sin post trods markant tilbagegang for partiet på landsplan – godt hjulpet af Dansk Folkeparti, så du så helt rigtigt.
Tak for dit engagement.
En læser
Sundhedsplatformen – Tak for hjælpen fra læserne
Flere læsere har skrevet at Sundhedsplatformen går i luften kl. 3.00 den 25. november, og at det gamle system lægges ned kl. 18.00 dagen forinden.
På den måde falder den stærke spænding, T-kvadratet, i hjørnehusene 1., 4. og 7. hus og får derved ekstra vægt. Mars hersker over 7. hus (relationer, brugere), så en vis uro vil der komme. T-kvadratet består af planeterne Mars, Pluto og Uranus. Da sidst nævnte står for teknik, er det nok ikke alt, der klapper fra start. Men det hjælper unægtelig, at Uranus får to flotte harmonien til hhv. Saturn (stabilitet) og Merkur (kommunikation. Men da Saturn er en langsom starter, vil der være visse indkøringsudfordringer, som dog nok skal komme til at fungere hen ad vejen. Det havde dog været en fordel, hvis man havde valgt et tidspunkt, hvor hovedakserne havde afspændt T-kvadratet.
På grund af de nævnte spændinger ville det have været tilrådeligt at starte op på et færre antal sygehuse i stedet for at tage hele Sjælland på én gang, men her må man naturligvis sige, at det har været testen på to store hospitaler – Herlev og Gentofte, så vidt jeg husker.
Lægemiddelagenturet – beliggenhed afgjort som forudsagt
Vi skrev i mandags på bloggen, at Danmark desværre ville gå glip af EU´s Lægemiddelagentur, der efter Brexit skal flyttes væk fra England. Husk i øvrigt gerne at tjekke bloggen i ugens løb, da der rimeligt ofte lægges aktuelle indslags på, som du ellers vil gå glip af.
Neptun (medicin) er ganske vist inde i Danmarkshoroskopet på en meget central måde, men desværre er den i med i spændinger. Dette betyder, at vi ville få meget svært ved at blive valgt.
Vi skrev, at vi skulle mod syd, sandsynligvis til Holland for at finde vinderen, da hverken Danmark eller Sverige ville komme i betragtning. Desværre, og det bliver meget svært for os i det hele taget, hvis muligheden igen skulle opstå. Vi har flere forbehold som EU-medlem, herunder at vi ikke er med i Euroen, og det gør det jo svært for et agentur at ligge i et land med en helt anden valuta end i det meste af det øvrige EU.
Eksempler fra dagligdagen
I slutningen af uge 47 gik Mars tættere og tættere på den eksakte opposition (spænding) til Uranus, så her skulle man passe på pludselige hændelser af mere negativ karakter. Det gælder i sådanne tilfælde om ikke at påbegynde nye projekter, medmindre der er bydende nødvendigt.
I pressen fandt jeg to eksempler, et fra den 24. og et fra den 25. november. I begge tilfælde udløser MC/IC-aksen den nævnte spænding omkring kl. 21.05 – 21.40 – og det var skidt, for arrangementet skulle være begyndt kl. 21.30.
Det første eksempel er fra Royal Arena i Ørestaden i København, hvor der skulle forgå et kæmpe arrangement under betegnelsen BLAST Pro Series, hvor man battler på pc på kæmpeskærme med stort publikum. Det danske hold vandt, men det holdt hårdt at få startet op, da teknikken svigtede. Det kom dog i gang efter nogen tid, men det var efter noget af en krise, fordi MC kl. 21.30 står på teknikplaneten Uranus. Fejlen er sandsynligvis opstået ca. 20 minutter tidligere, omkring kl. 21.10, hvor MC har været i opposition til Mars. Mars kan forårsage en overgang eller et kortvarigt svigt i el-forsyningen.
Det andet eksempel er en alvorlig knallertulykke i Feldborg ved Herning den 25. november kl. 21.39., hvor en 18-åring ung mand kom i livsfare. Han kørte ind i en bil, som foretog en vending på vejen. Han bar ikke hjelm. Kl. 21.39 stod MC på Uranus. Det vil sige, at han har foretaget sig noget vigtigt for den katastrofale tur på knallert ca. et kvarter forinden, hvor MC var i opposition til Mars.
Nogenlunde det samme mønster finder vi i hele den næste uge, da spændinger er eksakt på fredag – og så virker det også nogle dage derefter.
Vær ikke for hurtigt med beslutninger i den næste uges tid, især ikke omkring kl. 21.30 om aftenen. Det sammen mønster gør sig gældende mellem 9.00-9.30 om formiddagen, hvor MC rammer oppositionen igen, bare ”omvendt”, da det ligger ca. 12 timer tidligere.
UGEHOROSKOP uge 48 – 2017 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Hvis du tager ansvar og får ordnet dine opgaver, vil det hele falde på plads for dig, jo længere hen på ugen, du kommer. Læg ikke alt for mange faste planer, der skal nemlig være tid til noget impulsivt og sjovt. Der er dejlige romantiske muligheder, og du vil nyde den positive opmærksomhed.
PS: Undgå diskussioner, de får dig ikke langt. |
TYR | Har du en partner, så lad ikke travlhed og stress gå ud over jeres forhold. I kan arbejde godt sammen og finde løsninger, så find harmonien frem. Tingene bliver lidt lettere på dit daglige arbejde, der vil ikke være så mange diskussioner, men det er ikke alle, der kan følge med i dit tempo.
PS: Det skal også være lidt sjovt. |
TVILLING | Du er virkelig god til at samarbejde med andre, du har masser af gode ideer og et godt overblik. Du får hurtigt startet en masse projekter, men pas nu på med ikke at tabe dem bagefter. Der er mulighed for romantisk i det daglige, hvis du selv tager dig tid til det.
PS: Lyt også til, hvad andre har at sige. |
KREBS | Der er fokus på de mere praktiske ting, men det betyder bestemt ikke, at ugen bliver kedelig. På jobbet er du fokuseret og struktureret, og du kan komme langt med dine opgaver. Familien gør dig glad, og hyggelige, kreative projekter giver overskud og glæde.
PS: Tænk dig om, inden du taler. |
LØVE | Påtag dig ikke andres opgaver, det er dine egne nye projekter, der skal være have din opmærksomhed. Det bliver en travl uge, så husk også at tage en pause. Der er kærlighed og romantik i luften, uanset om du har en partner eller du er single. Find på en spændende date.
PS: Det bliver lettere at være dig. |
JOMFRU | Du har mest af alt fokus på bolig, familie og sikkert også på at få købt julegaver. Du skal dog passe lidt på med ikke at få købt for meget og for dyrt. Ikke alle du møder er lige lette at forstå, det gælder også på dit arbejde. Du har ikke den store lyst til nye opgaver lige nu, du vil hellere slappe af.
PS: Sæt familien først. |
VÆGT | Fokuserer du på det positive og planlægger grundigt, skal du nok få det på din måde. Du vil opleve at tidligere udfordringer og skænderier på hjemmefronten løser sig, det bliver meget lettere. Find på noget, som du kan slappe af med, det er ikke altid det helt store, du har lyst til.
PS: Du får opbakning til dine ideer. |
SKORPION | Du er charmerend og andre nyder at være sammen med dig. Fokuserer du på de ting, der går godt, vil du være både optimistisk og glad. Alt i alt bliver det en god uge, hvor du også bare kan læne dig tilbage og nyde de stille øjeblikke med din partner eller familien.
PS: Læg et budget for næste år. |
SKYTTE | Ansvaret vil føles stort, men det er faktisk ok, du vil nemlig opleve, at du også kan høste frugterne af dit tidligere hårde arbejde. Du er god til at komme med råd og løsninger, men faktisk har du nok i dit eget, og det er ok at være egoistisk. Det er en god uge til at omlægge eller undersøge dine lån.
PS: Find tid til gode venner, men lad dem arrangere. |
STENBUK | Lige nu må du tænker mest på dig selv, dine mål og valg. Du kan træffe nogle store beslutninger. Det er ikke let, men det er nødvendigt. Der er bud efter dig fra mange, men du må være selektiv, du kan ikke nå det hele, og det er vigtigere, at du tager dig af dit eget.
PS: Slap af med en inspirerende bog. |
VANDBÆRER | En dejlig uge venter dig, hvor nye muligheder viser sig på dit arbejde. Du kan få et nyt job, eller du kan lægge gode fremtidige planer. Du må gerne være lidt ambitiøs, du skal nok få succes. Du er god til at lægge planer for sociale arrangementer, men pas på med du ikke står med regningen.
PS: Kast dig ud i tingene og tag en chance. |
FISK | Et eller flere venskaber kan blive sat under lup. Hvis de ikke længere er givende for dig, så giv slip. Det kan ind i mellem knibe med energien, og så er det en god ide, hvis du sætter dig ned og tilllader dig selv at dagdrømme lidt. Du får faktisk mange gode ideer på den måde.
PS: Brug din intuition til at undgå diskussioner. |