Uge 48 astrologisk set
NY BOG MED DE NYE PLANETER
Alle de sensitive planeter tydes i tegn og huse – samt meget mere. Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/sensitivitet-i-et-astrologisk-perspektiv-camille-cecillie-resen-steenstrup/
Nye Tarotkort
Se den her: https://astrologi.dk/shop/praktisk-tarot-visdom-med-radiant-rider-waite-tarotkort-paa-dansk/
Ny bog om misbrug af stjernetegn
Bogen er på engelsk og giver et fascinerende indblik i brugen og misbruget af stjernetegn. Der er tale om et MA-speciale fra RUC. Se den her:
https://astrologi.dk/shop/the-simulacra-of-astrology-esben-pilehave-bertram/
BRIGHT SUNDAY – de fleste varer er portofri!
Vi holder som vanligt ikke Black Friday, men Bright Sunday – se i den anledning også Ugens humor til sidst i ugebrevet.
Det gør vi i år på en ny måde, nemlig ved at tilbyde portofrihed for alle varer på shoppen. Dog forstået således, at de tre nyeste bøger, der er nævnt herover, kun er portofri ved tilkøb af en enkelt anden ting fra shoppen på grund af den meget lille fortjeneste, der er på disse bøger og kort.
Portofriheden fremgår af administrative hensyn ikke direkte på shoppen, men i praksis trækker vi portoen fra, inden vi aktiverer betalingen, hvilket du hurtigt kan konstatere på din konto, når beløbet er trukket ved afsendelse af varen.
Fejl i uge 47, men der er altid en løsning
Læsere har skrevet og sagt, at søndag manglede i sidste uge, og det er på en måde korrekt. Den var blot kommet ind under lørdagen som den sidste halvdel af teksten. Nå der sker noget sådant retter vi det normalt hurtigt på bloggen uden at sende et helt nyt ugebrev ud, det virker altid forvirrende. Så husk at gå ind på bloggen i så fald. Her finder du i øvrigt også de indslag, der ikke er med i ugebrevet, men som lægges direkte på bloggen i ugens løb.
Stjernerne giver julegaver!
Vores venner ovre hos Stjernerne har besluttet sig at tilbyde læsere af det her nyhedsbrev en måneds gratis adgang til deres astrologiske platform (alle artikler + webinarer)samtidig. Skriver man sig op til en gratis måned, så får man 2 e-bøger på 180-sider fuld af spændende og lærerige astrologiske artikler tilsendt.
Man skal bare klikke på dette link: https://www.stjernerne.io/bliv-medlem – og bruge rabatkoden: Astrologihuset – så får man 1 måned gratis og 2 e-bøger.
NY ANMELDELSE AF LARS STEEN LARSEN
BOGEN TOMHJERNEDE ASTROLOGER
Historisk astrologibog: ’Tomhjernede astrologer’
Tomhjernede astrologer. Om astrologiens status i det sene 1600-tals England
Ulrikke Moestrup
39 sider, kr. 95,00
Forlaget Museum Astrologicum
Lad det være sagt straks, at det udgivne bachelor-projekt er alle pengene værd. Det er en perle af en lille bog i en flot indbinding. Det er både modigt og rigtigt at udgive den i en genre, der kan kaldes for ’akademisk astrologi’. Det er en oplagt Ulrikke Moestrup, der behandler sit stof på en både velskrevet og struktureret måde. Sproget er levende og ikke ’tørt’ i en akademisk forstand, hvorfor den også er egnet til læsning af alle astrologiinteresserede. Hun undersøger astrologiens nedgangstid i perioden ca. 1670-1700 i det ellers ’okkulte’ England.
Indholdet gør kun en klogere. Ulrikke Moestrup tager sit udgangspunkt i tre toneangivne gejstliges angreb på astrologien, inklusive almanakker, i de sidste årtier i 1600-tallet. Dette er en periode, hvor den reformerede engelske kirke er ved at komme ovenpå igen, skriver forfatteren, efter en krise. Gennem en analyse af de tre veluddannede gejstliges kildematerialer, får vi et nuanceret syn på den engelske kirkes hovedsageligt negative holdning til astrologien. Dog mener en af de gejstlige, at astrologien delvis er god nok, men det er astrologerne, der ikke kan deres håndværk. Derfor rammer de forkert med deres forudsigelser, hvilket er med til at gøre dem ’tomhjernede’. Samtidig er det også en tid, hvor starten på oplysningstiden, og dermed rationalismen, vinder frem. Den veluddannede elite går nu mere op i de videnskabelige landvindinger og i det hele taget troen på menneskets frie vilje og evne til selvstændig meningsdannelse. Det bliver derfor kun de lavere klasser, der holder fast ved astrologien. Moestrup tager også andre emner op, som astrologers kommercielle indstilling, dvs. indbyrdes konkurrence om at tjene flest penge. Bogen slutter af med en nuanceret diskussion af den frie vilje kontra en skæbneopfattelse. Det er ikke et enten-eller, men snarere et både-og; spændende.
Skulle man komme med en mindre kritik, kunne forlaget, eller Ulrikke Moestrup, af pædagogiske grunde, have indsat et skema med nøgleord om de tre gejstliges samlede kritik af astrologien, altså for sammenligningens skyld. Ligeledes er jeg ikke helt overbevist om, at det kun er de ’lavere klasser’ i England, der trods alt holder fast i astrologien. Men måske tager jeg fejl. – Lars Steen larsen
https://astrologi.dk/shop/tomhjernede-astrologer-ulrikke-moestrup/
Den nye såkalender er kommet
https://astrologi.dk/shop/saakalender-2024-maria-thun-og-matthias-k-thun/
Nyt fra antikvariatet om tarot
Poul Huson: Djævelens billedbog – Tarokbogen, pris 175 kr.
Mary O’Malley: Afhængighed – din skjulte gave. Nok den bedste bog om emnet overhovedet. Som ny: 199 kr.
- Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden
- Bernard Fitzwalter: Dark stars
- Birgit Lomborg Jørgensen: Herkules 12 arbejder
- Dion Fortune: Den esoteriske lære om sex, kærlighed og ægteskab
Alle kan reserveres på karl@astrologi.dk
AROMATERAPI – NY DUFTSERIE – DEN PERFEKTE JULEGAVE
Godt supplement til de eksisterende serier
https://astrologi.dk/shop/duftset-engel-duft/
https://astrologi.dk/shop/aura-body-sprays-baldini-yogaduft/
https://astrologi.dk/shop/aura-body-sprays-baldini-fur-mich/
https://astrologi.dk/shop/aura-body-sprays-baldini-engelduft/
https://astrologi.dk/shop/aura-body-sprays-baldini-buddhaduft/
Ny bog
https://astrologi.dk/shop/pyramideastrologi-kurt-langeskov/
Kurt Langeskov
Pyramideastrologi
104 sider, A4-format, 199,00 kr.
Eget forlag
Bogen her er en uddybning af bestemte dele af Skabelses-pyramiden, som den er beskrevet i Kurt Langeskovs forrige bog med denne titel. Fokus er her de niveauer i pyramiden, som handler om mennesket, altså niveauerne 4, 5 og 6 i pyramiden. Disse niveauer er personligheden (niveau 4, sjælsbevidstheden (niveau 5) og det højere mentale område (niveau 6).
Bogen beskriver indledningsvis det dualistiske menneske, bestående af personlighed og sjælsbevidsthed. Vi ser, hvilke stjernetegn der er forbundet med disse niveauer. Også stjernetegnenes dekanater inddrages.
Undervejs beskrives også virksomhedspyramiden, og derpå følger en grundig gennemgang af skabelsespyramiden og dens forbindelser med astrologiens dele og de energier, der er på spil. Det gennemgås med eksempler, hvordan man navigerer i skabelsespyramiden. Også et afsnit om den esoteriske astrologis stråler bliver der plads til.
I sit forord gør Kurt Langeskov opmærksom på, at en forudsætning for at forstå bogen er et solidt kendskab til astrologi. I det hele taget skal der en indsats til, men så er der til gengæld megen indsigt at hente. – Aase Kærgaard
EFTERLYSNING af udgået bog – ’Det astrologiske livshjul’ af Marie Jørgensen
Restoplaget af denne big blev uddelt gratis til gæsterne på den alternative messe i Forum for 3-4 år siden. Nu står vi selv og mangler bogen, så hvis du har et eksemplar liggende, som du har færdiglæst og gerne vil af med, er vi de glade aftagere og kan i så fald afhente den hos dig i Københavnsområdet. Bor du uden for dette område kan vi sende en frankeret svarkuvert.
Svar gerne på karl@astrologi.dk
Årets gave – fantastisk smuk og grøn julekalender
https://astrologi.dk/shop/primavera-julekalender-2023/
Ny bog for Instagram brugere om astrologi
https://astrologi.dk/shop/the-simulacra-of-astrology-esben-pilehave-bertram/
Pocket udgaven af de populære kort “Englene svarer” er nu i shoppen:
https://astrologi.dk/shop/englene-svarer-redleigh-valentine-pocket-orakelkort/
Et foredrag om den spirituelle astrologi
Claus Houlberg
32 sider, 95,00 kr.
Forlaget Haristios
Den spirituelle astrologi, også kaldet sjælens astrologi, er en ny udvikling af den ældgamle astrologis arbejdsområde. Interessen samler sig her om det indre menneske og dets udvikling, efter at det i en årrække har været det psykologiske aspekt, der var i fokus. Astrologen Claus Houlberg har i en del år sammen med sine elever forsket i den esoteriske side af astrologien, bl.a. inspireret af Alice Baileys bog Esoterisk Astrologi. Samtidig har han gjort meget for at udbrede de nye indsigter.
Den lille bog her er et udskrift af det foredrag, som Claus Houlberg holdt på den astrologiske kongres i dette forår. Foredraget giver et godt og klart billede af den nye udvikling i astrologien, og det er vældig egnet som introduktion for den læser, der er nysgerrig på sjælens astrologi.
Claus Houlbergs sprog er som sædvanlig klart og let forståeligt, og bogen er smukt indbundet i stift bind. -Aase Kærgaard
https://astrologi.dk/shop/et-foredrag-om-den-spirituelle-astrologi-claus-houlberg/
NYE BØGER
Historisk astrologibog: ’Tomhjernede astrologer’
Bogen er en Bachelor fra Københavns Universitet, skrevet af Ulrikke Moestrup. Den handler om tiden efter renæssancen, som astrologer kalder for 300-årsnatten – der hvor astrologien glimrede ved sit fravær og nærmest kun bestod af underholdende indslag på markedspladser – i det ØVRIGE Europa. Men altså ikke i England, hvor der var anderledes gang i tingene, og hvor der også var delte meninger om astrologien. Den engelske titel er: ’Addle-Brain’d Astrologers’, og det ord kunne måske også oversættes til fladpandede eller enfoldige, men det mest betegnede ord er tomhjernet. Se den spændende bog her:
https://astrologi.dk/shop/tomhjernede-astrologer-ulrikke-moestrup/
PERFEKT JULEGAVE
- Bogen om den lille prins – nu indbundet
- Der kommer i næste nummer af Horoskopet en større artikel om bogen Den lille prins, som mange har svært ved at forstå i sin helhed. Vi har tager et parti hjem af den indbundne udgave af den bog, som overraskende nok er verdens tredje mest oversatte bog efter Bibelen og Kapitalen – målt på antallet af sprog og dialekter:
- https://astrologi.dk/shop/den-lille-prins-antoine-de-saint-exupery-2/
- NÆRMEST SENSATIONELLE KORT FOR BØRN
- 40 bekræftelser, som gør børn stærkere, se kortene her:
- https://astrologi.dk/shop/kort-jeg-er-mig-alexandra-molina/
- Positive bekræftelser, der gør børn bedre i stand til at tro på sig selv. Seks elskelige dyrehelte lærer børn om selvtillid, tryghed og kærlighed og giver dem gode redskaber til at håndtere stærke følelser. Barnet skal blot trække et kort og læse det, eller få det læst højt, og så skal de lave den lille øvelse på bagsiden af kortet – en gang om morgenen eller inden sengetid, eller som afbræk i løbet af dagen. Den perfekte gave.
- Så er den nye Louise Hay-kalender i boghandelen:
- https://astrologi.dk/shop/2024-calendar-louise-hay/
- Den smukkeste Coelho-kalender nogensinde:
- https://astrologi.dk/shop/kalender-2024-sindsro-paulo-coelho/
- Så skete det – Tycho Brahes liv omsat til tegneserie:
- https://astrologi.dk/shop/cassiopeias-nye-stjerne-anders-worm/
- Hvem skulle nu have troet det? Tycho Brahes liv og levned som tegneserie, det er godt nok overraskende. Men man må sige, at det er godt forsøgt, og at man dermed bedre rammer ungdommen og dem, der er til tegneserier.
- Vi præsenteres her for alle de væsentlige punkter i Brahes videnskabelige liv fx modsætningsforholdet til Kepler og hans udvisning af Danmark i 1597. Selv er jeg ikke til tegneserier, men denne bog ser ud til at være udkommet i en god sags tjeneste.
- NYE væsentlige astrologibøger
- Jan Spiller: Astrology for the Soul
- Richard Tarnas: Cosmos & Psyche
- Jeffrey Wolf Green: Pluto – the Souls Evolution through Relationships 1-2
- Robert Hand: Transits
- Joy Michaud/Hilverson: Saturn/Pluto-phenomenon
- Reserveres på karl@astrologi.dk
- MANGE NYE bøger i antikvariatet, her er eksempler:
- Betty Lundsted: Transitter 199 kr.
- Liz Greene: Saturn
- Jay Shetty: Tænk som en munk 99
- Claude Steiner: Lær at læse følelser
- Marions håndbog i mediumskab 149 kr./Mellem to verdenen 139 kr.
- Elisabeth Haich: Indvielse 169 kr.
- Min engel Daniel af Vassula Ryden 129 kr
- Jeg beskytter dig af Elizabeth Clare Prophet 149 kr.
- Børn er fra himlen af John Gray 149 kr.
- Life and teachings of the Masters of the Far East 1-3: 199 kr. samlet
- Derek Appleby: Horar astrologi
- Martin Schulmanns bøger, inkl. The Astrology of Sexuality, Celestial harmony og The Ascendant – the karmic Doorway
- The hidden Zodiac af Penelope Baird
- The Five Books of M. Manilius
- Anker Larsens 4 bøger
- Geoffrey Hodsons 5 bøger
- Barbara Bergers bøger
- Reserveres på karl@astrologi.dk
- NU ER DEN HER I DEN KORREKTE VERSION!!!
- Det er den efemeride, som Amazon har solgt i den ikke korrekturlæste version. Efemeriden blev tilbagekaldt af forlaget på grund af flere fejl i 1. oplag. Imidlertid har Amazon fået fingre i det fejlbehæftede oplag og sælger lystigt ud af den. Det er blandt andet de retrograde planeter, der er fejl i. Du kan nu bestille den KORREKTE her:
- https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2024/
Ugen der kommer
Mandag er Merkur i spænding til Neptun, så der kan blive sagt meget sludder. Kommunikationen og formidlingen er bestemt ikke optimal, så regn med, at du må tjekke oplysningerne, du får, en ekstra gang. Skriv ikke under på noget, da der også er fuldmåne.
Fredag går Merkur ind i Stenbukken og giver nogle få uger med fornuftig kommunikation samt god formidling og forståelser.
Lørdag står Merkur godt til Saturn, og det underbygger det tidligere nævnte med den gode forståelse og fornuftige tankegang.
Søndag er Venus i spænding til Pluto, hvilet er begge de to værdiplaneter. Derfor må der tages alle mulige forholdsregler i på økonomi- og kærlighedsområdet. Er det muligt, så undgå at lave bindende aftaler på området. Det er bedre at bruge tiden på selvransagelse.
MANDAG
Se indledningen. Månen går kl. 1.40 ind i Tvillingerne, og det giver behov for kommunikation, især på det følelsesmæssige plan. Fra den tidlige morgenstund står Månen i spænding til Mars, som er den aggressive og krigeriske planet. Derfor kan temperamenterne komme i kog, så pas på, hvad du siger og hvordan du reagerer. Kl. 10.16 er der eksakt fuldmåne, som også har at gøre med følelserne, der kan være meget svingende. Tag det derfor så stille og roligt, som du kan, og tæl til 10, før du udtaler dig om noget vigtigt.
TIRSDAG
Først på aftenen står Månen godt til Venus, som står for at hygge og livskvalitet. Derfor er det en rigtig god aften at hygge og kræse for dig selv og/eller familien. Dog kan det følelsesmæssigt godt blive lidt problematisk, især senere på aftenen. Kl. 22.30 er Månen i eksakt spænding til Neptun. Det kan give et følelsesmæssigt kaos, hvor man kan komme til at virke alt for sensitiv og overfølsom overfor omgivelserne.
ONSDAG
Kl. 7.54 går Månen i Krebsen, dens eget tegn. Det vil sige, at der er fokus på familie, følelser, nærhed og hjemmet i de næste par dage. Formiddagen er præget af Månens harmoni med Saturn, som giver fornuftige og stabile følelser. Aftenen er præget af højt humør og optimisme, fordi Månen er i godt aspekt til Jupiter, der står for udvikling og vækst.
TORSDAG
Månen står godt til Uranus om aftenen, så der er behov for nytænkning og opfindsomhed samt ny inspiration på det følelsesmæssige plan.
FREDAG
Se indledningen. Tidligt om morgenen står Månen godt til Neptun. Det er godt for følelseslivet, intuitionen, fantasien og drømmene, så hvis du kan sove længe, kan det være en god ide. Du kan også starte dagen med at meditere eller gå en tur i naturen. Formiddagen er præget af Månens spænding til Venus. Det vil sige, at det kan stå lidt skralt til med kærligheden og værdierne. Det handler blot om at være lavpraktisk og få hverdagen afviklet på bedst mulige måde. Om eftermiddagen står Månen i spænding til Pluto, hvilket kan gøre, at der kan komme nogle negative følelser frem – for eksempel i form af modvilje og modstand. Kl. 17.00 går Månen ind i Løven og giver et par dage med behov for de store armbevægelser og de flotte udtalelser. Noget festligt kan være under opsejling.
LØRDAG
Se indledningen. Om morgenen står Månen i spænding til Jupiter, Det kan give flyvske følelser og utålmodighed. Så tag det så roligt, som det er muligt. Midt på dagen står Månen godt til Solen, og det giver helhed og harmoni. Det er en meget fin periode fra sidst på formiddagen til midt på eftermiddagen.
SØNDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens spænding til friheds- og uafhængighedsplaneten Uranus, der også er oprørsk – og det kan virke stressende og give utålmodighed om formiddagen, så tag det så roligt, som det nu engang er muligt.
Regeringens horoskop
Den 15.december 2022 kl. 10.00 blev SVM-regeringen præsenteret for dronningen, og kl. 10.42.36 blev den præsenteret offentligt på tv. I det sidstnævnte horoskop ses den seneste rokade i, at Uranus spænder Saturn op i Vandbæreren i 1. hus. Den helt store svaghed i horoskopet er Solen spænding til Neptun, som den må trækkes med i hele dens levetid – og som betyder flere rokader og turbulens på trods af flertallet, som er sikret, selv om Moderaterne indtil nu allerede har leveret hele tre løsgængere. Men man har indgået en aftale med en frafalden, Jon Stephensen og har derved slugt en kamel, da JS virkelig har været i unåde.
Det er interessant, at den helt store anstødssten var sagen om Store Bededag, som på en måde hører ind under Neptun, der har med religiøsitet og dermed bøn at gøre. Saturn er traditioner og Uranus er frihed – og de to planeter er i spænding og viser, at DER røg en fast fridag. Men jeg er sikker på, at der bliver kompenseret for miseren på sæt og vis.
Ellers er der harmoniske aspekter, der viser, at regeringen fortsætter. Jupiter er i harmoni med Venus og derefter til Månen og Merkur. Også Pluto står fint.
De nye ministre
Vi har tidligere skrevet om Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose, hvor sidstnævnte har stærke spændinger i den kommende tid. Her kommer lidt om de to andre nye ministre.
Mia Wagner er født den 25. december 1977 i Viborg. Hun er kendt som én af ‘Løverne’ i ’Løvens hule’. Mia er succesrig iværksætter og har transit Neptun i spænding til ikke mindre end 3 planeter – Merkur, Venus og Jupiter. Dette kan medføre knas i kommunikationen, hvilket kan gøre, at hun har svært ved at slå igennem i jobbet som minister på lidt længere sigt. Dette kan igen forstærke Saturns spænding til sig selv resten af 2023 og senere til Neptun. Heldigvis er der 4 harmonier fra Saturn i det kommende år, men det rokker ikke ved de store udfordringer. Det bliver en stor opgave at løse de digitale udfordringer, som Neptun afstedkommer. Hacking vil sandsynligvis øges på hendes vagt.
Morten Dahlin
Morten Dahlin er født 1. maj 1989, og med ham står det helt anderledes. Han er dog hæmmet lidt af en hård start, da han lige er blevet far og var på barselsorlov, da han officielt blev udnævnt den 23. november 2023 kl. 9.00. MD vælter sig i harmoniske aspekter, så han skal nok klare det, selv med en hård start med Saturn i spænding til Merkur, der varer året ud. Derefter står alle planeter fra Jupiter og udefter harmonisk. Det bliver lidt hårdere i 2025, hvor Neptun spænder hans Mars op. Spændingen starter så småt til foråret, men en enkelt spænding burde kunne klares i hans situation.
De afgående ministre
Venstreministrene Marie Bjerre og Louise Schack Elholm og Marie Bjerre måtte forlade regeringen. Bjerre har Pluto i spænding til Merkur, men en enkelt spænding er til at klare, så jeg vil tro, at hun har fået lovning på at returnere ved næste rokade, og det bliver inden for det næste års tid. Schack Elholm har også Pluto inde i billedet, men vi skrev sidste år, at de begge ville klare det – men foreløbig er de to fyret, så må vi se, hvad der sker. Nu skal der ro på i partiet, før V går ud af regeringen senest ved næste valg.
Det skal med, at vi også skrev, at Ellemann-Jensen stod godt, hvad der også er korrekt i den forstand, at han var blevet fri af de mange spændinger, han tidligere havde haft over flere år, kulminerende med faderens død. Han har sandsynligvis vis også haft spænding til hovedakserne, hvad vi dog ikke ved, når vi arbejder uden fødselstid.
Våbenhvilen i Gaza
Den 24. november 2023 kl. 7.00 lokal tid trådte våbenhvilen i kraft, og med en Sol/Mars-konjunktion i 12. hus i spænding til Saturn, er det noget skrøbeligt. Vi må holde vejret og håbe, at det holder på trods af den usikkerhed, der altid er forbundet med 12. hus. Men der er heldigvis også et par harmonier, der virker i modsat retning. Så jeg tror, at de 4 dage nok skal holde i mål, men så går det også løs igen.
Partier fødes og dør – Centrumdemokraternes mysterium
Vi vælter os i løsgængere og nye partier som aldrig før, hvilket ikke er så underligt astrologisk set med Neptun gennem Fiskene og Pluto gennem Stenbukken. Nu er Centrumdemokarter blevet endeligt nedlagt efter ikke at have været repræsenteret på Borgen i flere årtier. Der kom i hvert fald en meddelelse om dette på tekst-tv, som jeg læste den 23. november, men som jeg ikke har kunnet finde efterfølgende. Måske kan en læser hjælpe med opklaringen af dette mysterium. For på nettet kan man læse, at CD blev nedlagt den 1. februar 2008, lige præcis da stjernerne også kunne fortælle om en sådan risiko, da partiets storkvadrat ville blive udløst i perioden 2008-12.
Partiet er således stiftet med et storkvadrat mellem Månen (folket), Saturn (skæbne, autoriteter), Venus (værdier) og Pluto (død). Et storkvadrat er den stærkeste spænding i et horoskop, så man kan konkludere, at astrologien i hvert fald ikke har været inde i billedet ved stiftelsen. I perioden 2008-2012/13 udløste Pluto denne spænding.
Men har man så ventet til nu med den ultimative nedlæggelse? Interessant nok er progressive Sol nu i spænding til Pluto, og transit Pluto er i spænding til Mars og udløser dennes spænding til Uranus. Så hvis partiet ikke blev nedlagt dengang, så skete det da i hvert fald nu?
Ugens humor
- Skal du shoppe på Black Friday?
- Nej det ved guldkalven, jeg ikke skal – Holy Cow…
- Du vil ikke spare penge?
- Nej, det ræs giver jeg ikke meget for, og slet ikke så meget som de forlanger. Min erfaring med bakspejle siger mig, at det altid viser sig, at man kunne have købt tingene billigere, både før og efter den forbandede fredag.
- Ok, hvad skal du så lave på fredag?
- Jeg skal vente på, at ugebrevet fra AstrologiHuset dukker op lørdag morgen. Det er da noget man kan forstå. De kalder det Bright Sunday, og der kan man købe alt det, man ville have købt alligevel – og så har jeg jo haft en helt gratis Black Friday – og faktisk også en gratis Bright Sunday, når jeg ville have købt det hele alligevel. Mørket er skiftet ud med lyset – voila! Jeg ringer simpelthen til dem derinde på forhånd og spørger dem om, hvad sådan en biks står i nu om dage – så måske satser jeg hele butikken og får alt det gratis med, som jeg alligevel skulle købe.
- Det er da en rationel tankegang, der er til at forstå!