INDHOLD:
Ugen fund på Shoppen
Spirituelle kalendere for 2018
Ugen, der kommer
Pluto på arbejde – eksempler fra virkelighedens verden
Horoskoper virker også efter døden – Niels Bohr
KV17 – Kommunevalget
Ugens humor
Ugehoroskoper for alle tegn
Ugens fund
Fantastisk spirituel spændings-DVD på tilbud – Dialoger med Englen
DVD´en er nedsat til halv pris 79 kr. og kan bestilles her: https://astrologi.dk/shop/dialoger-med-englen-dvd/
Fire venner oplevede under krigen en hel serie spirituelle gennembrud – endda under ophold i en koncentrationslejr. En higen efter åndelighed binder vennerne sammen i Ungarn under krigen. De lever i en verden af løgne og kaos, men så møder de englene…
Spirituelle kalendere for 2018
Disse kan bestilles på www.astrologi.dk
Ugen, der kommer (fra den 13. november – 19. november)
af Morten Bruun
Denne uge er en ligelig blanding af nogle hårde spændingsaspekter i starten og i slutningen af ugen, samt nogle harmoniske aspekter fordelt over hele ugen, som formindsker virkningen af ugens to spændinger til kaosplaneten Neptun og terrorplaneten Pluto.
Merkur/Neptun-spændingen kan i ugens to første dage give mange misforståelser og forsinkelser i kommunikation og trafik, og Mars/Pluto-spændingen kan i weekenden udløse latente aggressioner og voldshandlinger og magtanvendelse. Heldigvis afspænder Merkur (kommunikation) sidstnævnte spænding med et harmonisk aspekt til Mars om fredagen, så der er mulighed for at sætte ord på evt. kontroverser og dermed dæmpe weekendens stærke aggressioner en smule. Kærlighedsplaneten Venus er med et tiltagende harmonisk aspekt til Pluto også med til at afvæbne Mars/Pluto-spændingen, så det ikke kan ende i det helt store voldsorgie i weekenden og dagene derefter.
Ugens mest harmonisk aspekterede planet er værdi- og kærlighedsplaneten Venus som er i konjunktion med vækstplaneten Jupiter om mandagen og de omkringliggende dage, hvilket er en oplagt mulighed til at ‘lægge følere ud’ med henblik på at forbedre internationale relationer og andre relationer i øvrigt. Dog frarådes det at underskrive nogen nye bindende aftaler set i lyset af den omtalte Merkur/Neptun-Spænding, som altid giver uklar kommunikation/aftaler og manglende oplysninger. Onsdag til fredag fortsætter Venus i et meget harmonisk aspekt til drømmeplaneten Neptun, som i kombination med Venus/Jupiter-aspektet gør de første fem dage af ugen til et rent eldorado rent kærlighedsmæssigt set. Dog tilrådes det at afstemningsforvente med hinanden for at undgå misforståelser, især de første par dage i ugen, pga. af omtalte Merkur/Neptun-spænding som kan give både bedrag og mere vidtløftige løfter end man kan holde.
Saturn (strukturer, begrænsninger) er stadig i meget harmonisk aspekt til Uranus (frihed, nytænkning), hvilket sørger for, at der nu er lagt endegyldigt låg på de seneste par måneders nye ideer om mere frihed, så de er begrænset og underlagt de rammer (Saturn) som autoriteter og myndighederne/etablerede system (Saturn) tillader. Og hvad det etablerede system tillader ser vi i disse uger, hvor Solen, Venus og Jupiter er i skorpionens tegn, den enorme grådighed og sult.
Da både Solen, Venus og Jupiter (tro, religion) i disse uger er i Plutos eget tegn Skorpionen (magt, penge, sex) står sagerne om sex, magt, grådighed og ulighed nærmest i kø for at blive afsløret, hvilket den nylige afsløring af de såkaldte Paradise Papers som viste, at mange af verdens rigeste har så stor en sult efter at blive endnu rigere at de sender deres penge i skattely. De mange sexskandaler i både ind- og udland for tiden viser også at det er Skorpion-energierne som dominerer for tiden. Selv en dansk folkekirkepræst (Jupiter) fik i den forgangne uge en dom for at have brugt sin autoritative magt til sexovergreb (Skorpionen) på mindreårige.
MANDAG
Dagen starter egentlig med en meget harmonisk stemning i morgen- og formiddagstimerne, da Månen er i harmoni med Solen. Der bliver dog lagt en dæmper på stemningen om eftermiddagen, når Månen er i spænding til Saturn. Og så er det jo i dag at Merkur/Neptun-spændingen er eksakt og er skyld i at al kommunikation og trafik er noget vanskeligere en vanligt og at man ikke skal tro på at alt hvad der bliver sagt er rigtigt. Venus/Jupiter-konjunktionen i Skorpionen er også eksakt i dag, så kærlighed og amoriner kan blomstre på et meget dybt plan (Skorpionen).
TIRSDAG
Gårsdagens Merkur/Neptun-spænding og Venus/Jupiter-konjunktion virker begge også meget stærkt i dag, men Månen er om natten gået ind i det sociale Vægtens tegn som forøger de gode sociale muligheder og forbedring af både menneskelige og internationale relationer som Venus/Jupiter-konjunktionen har åbnet op for. Læs evt. indledning.
ONSDAG
I morgen- og formiddagstimerne er der en noget anspændt stemning, hvor evt. fortrængte følelser meget let kan dukke op til overfladen, da Månen (følelser) er i spænding til Pluto (fortrængninger). Sent om aftenen nærmer Månen sig en spænding til Uranus, hvilket godt kan give en smule urolig og rastløs stemning ved sengetid. Ellers begynder morgendagens Venus/Neptun-aspekt at nu at virke, så man allerede i dag godt kan begynde at drømme (Neptun) om kærlighed (Venus).
TORSDAG
Kl. 9.19 går Månen ind i det dybe Skorpionens tegn og tilfører mere intensitet og dybde til de i forvejen stærke drømme og idealer om kærlighed, som virker i disse dage, pga. det omtalte Venus/Neptun-aspekt som er eksakt i dag. Læs evt. indledning.
FREDAG
Denne morgen og formiddag er ugens mest harmoniske, da Månen både er i harmoni med Neptun og Venus, hvilket giver en rigtig god stemning. Samtidig er der også en stor foretagsomhed og lyst til at sætte handling (Mars) bag ordene (Merkur), hvilket giver gode betingelser for at nå frem til nogle konstruktive forhandlingsresultater. Det er dog ikke nogen god ide at underskrive nogen bindende aftaler pga. morgendagens nymåne. Læs evt. indledning.
LØRDAG
Det er nymåne i dag kl. 12.42, hvilket varsler en afsluttet cyklus så en ny cyklus kan begynde i morgen. Derfor er det ikke nogen god ide at påbegynde nye større projekter i dag medmindre man vil være sikker på at de løber ud i sandet. Folk er nemlig ude af sync med hinanden og har en tendens til at handle forskudt i forhold til andre mennesker. Kl. 19.59 går Månen ind i Skytten og giver en noget lettere og mere humoristisk stemning. Morgendagens aggressionsladede Mars/Pluto-spænding virker også meget stærkt i dag. Læs evt. indledning.
SØNDAG
Sent om eftermiddagen og om aftenen er Månen i spænding til Neptun, hvilket godt kan give en lidt forvirret stemning i denne periode. Samtidig er den aggressionsladede Mars/Pluto-spænding i dag eksakt, men heldigvis afspændt af både Merkur og Venus, hvilket lægger en dæmper på at aggressionerne kan udvikle sig fuldstændig uhæmmet. Læs evt. indledningen.
Pluto på arbejde
I det seneste nummer af HOROSKOPET var det Pluto, der var temaet – transformationens og afslutningernes planet.
Lørdag den 11. november 2017 var Politikens kultursektion, K-Lørdag, fra ende til anden præget af Pluto, som hersker i Skorpionen – det tegn, vi netop nu befinder os i.
Klummen i kultursektionen hed: ”Jeg troede, jeg var et fattigt barn”, og den var skrevet af Mette Davidsen-Nielsen, som har gået på privatskole, endda en af de finere og gamle af slagsen. I skolen gik hun sammen med børn af væsentlig rigere familier end hendes egen, selv om hendes far var lektor og moderen socialrådgiver.
Det var først da hun flyttede med familien til England, at hun opdagede, at hun tilhørte overklassen. Her fik hun kælenavnet ”The Professor´s Daughter”.
Skribenten tordner imod ghettodannelserne i fx ”rige og fattige gymnasier” og hun går i den grad ind for folkeskolen og vil til valget finde den kandidat, der kæmper mest for den. Hun går ind for mangfoldighed og er imod opdelinger i eliten og de andre.
Nuvel, det er måske ikke det mest Pluto-prægede indslag, men skribenten ønsker i hvert fald brændende at transformere folkeskolen og gymnasierne.
Taylor Swift
Kultursektionen rummer også et portræt af den provokerende sangerinde Taylor Swift.
Hun giver ikke en fuck for de gamle kærester – eller kritikerne. Taylor Swift er helt sin egen. Artiklen indledes: ”Hun var skolepigen, der med søde countrysange om forkludret kærlighed gjorde Nashville magtfuldt igen. Og solgte millioner af plader. Men godt ti år senere er TS blevet en stærkt kontrollerende magtfaktor i musikbranchen, som flere og flere hader…”. Hendes nye album, Reputation, anmeldes. Her er hun på krigsstien og synger bl.a. om kærligheden, der atter er en kampplads for den håbløse romantiker.
TS er født den 13. december 1989 kl. 8.36 i Wyomissing, Pennsylvania. Hun er derfor Skytte med Stenbukken på AC. Et stellium på hele 4 planeter står på AC i opposition til en konjunktion mellem Månen og Jupiter på DC. Der er med andre ord tale om en vildt facetteret person med viljesplaneten Pluto i 10. hus. Hun kan slå igennem med et brag, forsvinde næsten for en stund og så dukke op igen og manifestere sig næsten endnu stærkere end før. Pluto hersker desuden over MC, og dermed over 10. hus, som den står i. Hun har en magt over masserne, som er ganske stor.
Et tredje indlæg i kultursektionen handler om, at det er kommet frem, at Københavns Kommune siden 2013 har digitaliseret en tredjedel af alle analoge mapper med byens gamle byggesager – og bagefter brændt dem på bedste, plutoniske vis. Færdig med dem, basta!
Der er tale om et kæmpemæssigt kulturhistorisk tab. Tegningerne er væk – gået op i flammer. Det gælder indtil videre disse bydele: Husum, Brønshøj, Vanløse, Utterslev, Emdrup og store dele af Nørrebro og Østerbro. Det gælder derfor bl.a. Håndtegningerne til mesterværker som Grundtvigskirken med tilhørende bygninger på Bispebjerg Bakke. Det samme gælder Martin Nyrops Bispebjerg Hospital og graverboligen på Assistens Kirkegaard, Nørrebros ældste hus, De Gamles By og Brumleby. Kors i hytten!
Videre fortælles det, at Lauritz.com er i økonomisk krise (Pluto) og nok må dreje nøglen om. Dette vil være et tab for designelskere, som har kunne logge på ved spisebordet og byde på sofaer, glas og keramik i et omfang, man ikke troede muligt for blot 10 år siden.
Og så til det helt store tema: sexchikane. Det er filmselskabet Zentropa, der må holde for. Politiken kalder det for: Selskabet for grænseoverskridende adfærd. I 25 år har Zentropas stifter, Peter Aalbæk Jensen stået i spidsen for et selskab, hvor provokerende opførsel har været normen. Aalbæk udtrykker det sådan, at dette har været betingelsen for dansk films succes – intet mindre!
Denne ”politik” har haft betydning af negativ karakter for mange ansatte gennem tiden, ikke mindst de unge kvindelige elever – de såkaldte småttere. Tidligere medarbejdere står nu frem i bedste Weinstein-stil og beretter om ydmygelser, mobning og sexchikane.
For en tidligere elev blev julefrokosten i 2010 en nærmest traumatisk oplevelse, hvorefter hun begyndt at tænke over, om der var noget galt med hende. Hun stod på et tidspunkt ved siden af Aalbæk på scenen, og han stak en mikrofon om under hendes nederdel og udtalte noget, som ikke egner sig til gengivelse i et søndagsbrev. Alle frygtede at være assistent for Ålen, som han kaldes. Ålen havde for vane at lægge småtterne hen over sine knæ og slå dem bagi, mens han grinede højlydt.
Selv har Ålen udtalt: Jeg bruger min dominans, vel vidende, at det er en tangent på mit klaviatur”. Han siger også, at han holder meget af, at folk er i opposition til ham, hvad der nok skal passe for en Vædder med AC i Skytten.
Dagen efter interviewet med Politiken udsendte Zentropa en pressemeddelelse om, at firmaet nu ville forbedre arbejdsmiljøet og eksempelvis afskaffe smæk som straf til elever. Ålens kommentar til dette var: ”Jeg har fået en instruks i dag, og så må fremtiden vise, om jeg indordner mig”.
Jo, Ålen er et typisk eksempel på karikaturen på et dobbelt ildtegn.
Selv en anmeldelse af klassisk musik byder på plutonisk præg. Overskriften lyder: Livet og døden på cello – og godt med smæk på Schumann”.
Næste overskrift lyder: Hitsange giver bonus i skattely. Her handler det om et andet af tidens temaer, den internationale lækage af dokumenter, der går under navnet Paradise Papers.
Paradise Papers rummer dokumenter, der afslører verdensomspændende skattespekulation. Det blev forudsagt allerede, da Pluto gik ind i Stenbukkens tegn i 2008 og udløste finanskrisen. Et eksempel er rettigheder til tusindvis af klassiske numre af legender som Duke Ellington, Bob Marley og Sheryl Crow. De har været gemt på øen Jersey, hvor skatteprocenten er et stort nul. Sågar dronning Elisabeth er med på listen samt sangeren Bono.
De bryllupslokaler i København – altså!
Den er igen gal på Københavns Rådhus med de forkætrede bryllupsreceptioner. Først var det Annas Mee Allerslev, og nu er det Venstres spidskandidat, Cecilia Lonning-Skovgaard, født den 21. november 1975.
Her er Pluto i alle højeste grad inde i billedet igen nu. Progressive Sol er i spænding til Pluto (andres penge). De bliver nu betalt tilbage, selv om vi skal helt tilbage til 2012, hvor brylluppet fandt sted – også med Pluto inde i billedet. Den udløste i transit den stærkeste spænding i hendes horoskop, nemlig oppositionen mellem Jupiter, Venus og – ja, Pluto. Havde hun kendt sit horoskop dengang, havde hun haft muligheden for at være mere forsigtig. Det er i det hele taget et risikabelt horoskop at gifte sig på, når Pluto arter sig på den måde.
Horoskoper virker også efter døden
En anden økonomisk sag er den der omhandler Niels Bohr-bygningen på Jagtvej i København. Den er opført i Universitetsparken, der ligger et stort stenkast fra AstrologiHuset. Der er tale om en milliardoverskridelse af projektet, og staten peger på Rambøll som medansvarlig for overskridelsen. Vi skriv her tidligere om Bygningsstyrelsen og dens direktør, som måtte lade direktørlivet som konsekvens af sagen. Dette stemmer meget flot overens med både direktørens og styrelsens horoskoper. Og faktisk også med Niles Bohrs horoskop – og horoskoper virker som bekendt også efter døden, dog på en lidt anden måde.
Niels Bohrs horoskop bringes i næste nummer af HOROSKOPET. Hans fødselsdag var den 7. oktober. Derfor har han haft besøg af døds- og økonomiplaneten Pluto for 2-3 år siden – lige da man begyndte at opføre bygningen, som kommer til at bære hans navn. Bohr ville have frydet sig stort over den fantastiske bygning med de mange muligheder inden for forskning. Den bringer endnu mere Danmark på verdenskortet.
Interessant nok bringer Politiken den første artikel om afsløringen af overskridelserne på Niels Bohrs fødselsdag den 7. oktober 2017 – den 132. af slagsen. Her dokumenterer Politiken, at staten overhovedet ikke har styr på universitetsbyggerier landet over!
Eksempler på kommunevalget
Jeg har her udvalgt nogle eksempler på kommuner, hvor vi tager chance og spår den kommende borgmester.
Albertslund: Steen Christiansen (30.3.60) vinder, selv om Pluto står på Saturn, men da Saturn står vældig godt, bliver han vinder.
Ballerup: Her er Jesper Würtzen favorit, men han har et par spændinger (26.9.65), der gør, at han godt kan snuble. Neptun har det ikke godt før til marts, men mon ikke han kører den hjem, det vil jeg tro.
Fredericia: Jacob Bjerregaard er født 14.6.77 i Sønderborg og er ikke så overbevisende, men kører den nok hjem alligevel, især hvis han kan trække konstitueringer til februar, hvor han har en meget stærk Saturn
Gribskov: Kim Valentin fra 19.3.63 spås genvalg, selv om det nok bliver på et hængende hår. Saturn er nemlig i spænding til både Jupiter og Solen, så det er ikke nogen nem konstitution, men han bliver sandsynligvis borgmester
Glostrup: John Engelhardts (20.7.56) fine Saturn vil bære ham igennem til et genvalg, selv hvis Venstre skulle få færre stemmer totalt set.
Guldborgsund: Rene Kristensen (31.10.70) er favorit, og Jupiter står på hans Sol/Merkur, så det bliver ham.
Helsingør: Den siddende borgmester er Benedikte Kjær er født 10. december 1969. Hun har bøvl med Saturn og kan skride i svinget, men harmonierne er der også, så hun genvinder nok sin taburet.
Odense: Peter Rahbek Juel har ingen spændinger i november så det tyder på ham, MEN han får meget svært enten med konstituering eller også lige efter indsættelsen, da Pluto begynder en toårig spænding til Mars, og den er aldrig nem. Der kan komme økonomisk bøvl i kommunen, og det skal han blande sig personligt udenom for at undgå at blive sovset ind i det.
Lidt ekstra noter om kommunalvalget
Vi har tidligere skrevet, at Venstre kommer til at miste nogle borgmesterposter ved KV17. S vil vinde nogle af disse, og nogle få vil gå til DF, nok 3-4 stykker ud over København.
Af kendisser, der stiller op, kan nævnes Chili Turell (Alternativet) og Amin Jensen i Hvidovre. Kendiseffekten vil sikkert også vise sig ved dette valg.
En læser har gjort opmærksom på, at vi har glemt en borgmesterkandidat fra Tårnby, nemlig Carsten Fuhr fra liste C (27.4.60). Måske ligger der et signal fra de højere magter i, at han er glemt. Pluto udløser nemlig den største spænding i hans horoskop, Nemlig kvadratet mellem Merkur, Venus og Saturn. Derfor vil det være usandsynligt, at han bliver borgmester. Og hvis han gø, vil det vise sig at være en fejltagelse, i hvert fald denne gang. Ved næste valg er denne spænding ophørt, og så er det noget helt andet.
Hvad angår Københavns Kommune har Mis Nyegaard nu afløst Anna Mee Allerslev, som vi har skrevet en del om i den senere tid. Mia har et langt bedre horoskop og vil derfor gøre en god figur efter omstændighederne. Men at blive borgmester ligger langt over mulighederne. Hun skal derfor være glad, hvis hun bliver genvalgt til Borgerrepræsentationen.
Ugens humor
- Hvad sagde Ålen, da du konfronterede ham med hans ydmygende opførsel over for dig, hvor han bl.a. slog dig i numsen, mens du lå over hans knæ:
- Han slog det hen…
UGEHOROSKOP uge 46 – 2017 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Det er ikke alle, du kommer lige godt ud af det med, men lad dem ikke definerer, hvem du er. Det bliver en travl uge, men også en uge, hvor du kan nå meget langt. Træf nogle vigtige beslutninger angående dine mål og karriere. Gør en status og find ud af, hvad du vil.
PS: Der er kærlighed i luften, om du er single eller ej. |
TYR | Du får succes med dine projekter, men du må forberede dig på, at meget foregår på andres præmisser. Derfor må du være fleksibel og indordne dig. Du kommer ikke til at kede dig, hvis du er lidt impulsiv, det bringer også ny inspiration, du kan lærer meget ved at betragte og lytte til andre.
PS: Tal med mennesker, du ikke kender. |
TVILLING | Der bliver mulighed for mange gode snakke med kollegaer på jobbet. Samarbejde er sagen, sammen kan I komme meget langt. Arbejdet går let, og du kan få nye, spændende opgaver. Der er harmoni på hjemmefronten i det daglige, og du vil generelt være glad og positiv.
PS: Single, så flirt endelig. |
KREBS | Ikke alt går helt, som du ønsker, og du må derfor arbejde lidt mere fokuseret og hård for resultaterne. Nye projekter kommer til gengæld virkelig godt fra start. Du holder af at være sammen med gamle venner og familien, men læg ikke for mange planer, der skal være tid til at dovne lidt.
PS: Vent med nye boligprojekter. |
LØVE | Du er ikke så udadvendt som ellers, det er de nære ting, der i øjeblikket optager dig mest. Din bolig og kreative projekter vil gøre dig glad, det samme gør familien og hyggelige stunder hjemme. Der kan opstå uenighed og diskussioner på dit daglige arbejde, du må ind og agerer mægler.
PS: Find tid til romantik. |
JOMFRU | Dit overblik er godt, og du har masser af energi i det daglige. Du er derfor også i stand til at komme langt med dine opgaver. Nyt projekter kan desværre vise sig ikke at holde, så vær forberedt på hurtige skift. Der er fokus på kærligheden, du er sikkert i dit mere romantiske hjørne.
PS: Vent med vigtige beslutninger. |
VÆGT | Du vil føle dig energisk og optimistisk, men du løber hurtigt tør for energi, hvis du ikke sørger for at tage en pause ind i mellem. Der skal være tid til at dovne lidt. Du kan tage store skridt og få tingene til at ske, men de har det dog med at falde på plads af sig selv, uden den store indsats.
PS: Du vil være meget heldig i pengesager. |
SKORPION | Du har brug for tid for dig selv, så du kan gøre en status. Har du for travlt, glemmer du glæden og optimismen. Der er mange vigtige beslutninger, som skal træffes, og det gør du bedst, når du har ro omkring dig. Sæt derfor tempoet lidt ned og brug din gode intuition.
PS: Der er stor fokus på kærlighed og parforhold. |
SKYTTE | Du kan komme langt, og det er vigtigt for dig, at du udnytter de gode muligheder. For at gøre det, må du samarbejde med andre og samtidig være fleksibel. Du har mange ressourcer, og du vil få succes, men kun, hvis du bevarer overblikket. Der skal også være tid til at have det sjovt.
PS: Du får de bedste ideer i de stille stunder. |
STENBUK | Du kan nu lægge nogle gode fremtidige planer. Inden du kaster dig ud i noget nyt, er det en god ide, at du gør en lille status. Der er ting og mennesker, du må sige nej til. Du nyder at gøre noget godt for andre, det flytter nemlig fokus for de ting, der ellers er noget svære.
PS: Vær aktiv sammen med gode venner. |
VANDBÆRER | Der er virkelig en positiv fokus på dit arbejde og dine mål, du vil være i stand til at nå langt. Det skyldes til dels, at du er optimistisk og får det bedste ud af tingene. Du har masser af energi, men det er vigtigt, at du ikke spreder dig over for meget, for så spilder du tiden.
PS: Tag en chance eller to, det betaler sig. |
FISK | Du bliver hurtigt involveret i mange forskellige projekter og opgaver. Du vil nyde det, men det kan også stresse dig. Du kan få tilbudt et nyt job, og der skal handles hurtigt, det bliver ikke let at træffe en beslutning. Du vil få det sjovt med andre, når I foretager jer noget sammen.
PS: Er du og din partner uenige, så tal om det. |