Uge 46 astrologisk set – endelig udgave
Indhold:
Ny hjemmeside – find mere på bloggen i gens løb
Nyt fra Astrologisk Boghandel
Ukendt bog om Kalle Jaurup dukket op
Ærkeengle og mestre – succesen fortsætter
Se den fedeste fuldmåne i dag
Ugen, der kommer 46
Endnu en stor kunstner er død
Overraskelse ved USA-valget
Ugehoroskoper for alle tegn
Ny hjemmeside – vi arbejder videre: Find mere direkte på bloggen
Vi arbejder stadig på denne og er i gang med flere forbedringer og tilrettelser. Derfor er dette ugebrev en kort udgave af slagsen.
Der vil i stedet blive lagt noget direkte på bloggen i ugens løb. Dette kan du finde her: www.astrologi.dk – og klik på Bloggen.
Nyt fra AstrologiHusets Boghandel:
Den magiske butik
James R. Doty
304 sider, 299,95 kr., Gyldendal
Meget fascinerende bog fra en debutforfatter! Der er skrevet mangt og meget om, hvordan man finder og lever den bedste udgave af sig selv. Men her er der en bog, der nok må betegnes om enestående på dette område. Læseren bliver hvirvlet ind i en slags selvbiografi med en fortryllende og bevægende beskrivelse af et liv. Bogen tager udgangspunkt i en begivenhed, der for altid forandrede James R. Dotys (JRD) liv. Som 12-årig trådte han ind i en ganske bestemt butik. Her mødte han en kvinde, som lærte ham nogle tricks til at lette hans liv og at manifestere sine ønsker og drømme. Denne oplevelse gav ham det først glimt af forbindelsen mellem hjernen og hjerte. Disse tricks videregives i denne bog. JRD blev uddannet neurokirurg, men er også opfinder, filantrop – og nu også forfatter. Bogen tager afsæt i den nyeste neurokirurgiske forskning, hans egen livshistorie samt hans egen forskning i, hvordan medfølelse og altruisme påvirker vores hjerne og dermed vores liv. Han instruerer os gennem bogen i at gøre det samme, som han lærte dengang og selv har gjort i sit eget liv. Det gør han virkelig godt med denne fascinerende bog.
Bestil på www.astrologi.dk – og klik på shoppen
Ukendt bog om Kalle Jaurup dukket op
Det er sjældent, at man falder over en bog, man ikke anede eksisterede. Dette er sket med ”Det vingede menneske” af Mikkel Stjernberg, som har skrevet en speciel biografi om den kendte naturlæge Kalle Jaurup – eller Kalle Montsegur, som han tog navneforandring til. Bogen handler om alle Kalles teorier om livet og spiritualiteten. Den kan reserveres på karl@astrologi.dk
Kæmpe succesen fortsætter
I sidste uge omtalte vi den fantastiske nye bog af Teresa Thaning og ærkeengle og mestre. Vi har aldrig solgt så mange af en enkelt bog, og vi fik udsolgt i tre omgange. Nu har vi bestilt en ny portion hjem. Du kan bestille på www.astrologi.dk – og klikke videre til shoppen.
Den Fedeste fuldmåne
I dag kan du opleve en speciel fuldmåne, som ikke er set siden 1948:
http://www.dr.dk/nyheder/vejret/den-fedeste-fuldmaane?utm_campaign=131116&utm_medium=&utm_source=newsletter
Ugen der kommer 46
En rimelig stille uge, hvor der dog er et par dage. Fredagen skiller sig dog lidt ud med et par stærke spændinger. Månen er i disharmoni til Uranus, og dermed også til Pluto. Dette giver en urolig dag, hvor mange har et stort frihedsbehov. Derfor er der nogen, der vil gøre oprør mod den herskende tilstand i deres liv. Den indre udbryderkonge eller –dronning vil vise sig lidt frem for nogle. Der kan også komme konfrontationer med en selv eller andre. Det er ikke dagen, man bør vælge til opstart af større projekter.
PS. Husk at se fuldmånen senere i dag. Link findes i indledningen til ugebrevet.
MANDAG
Der er eksakt fuldmåne kl. 14.52. Og med Solen i Skorpionen, står Månen altid i Tyren. Der er altså tale om to faste tegn, så synspunkter og holdninger kan komme til at stå meget fast over for hinanden. Dette kan give stærke konfrontationer med omgivelserne.
Månen i Tyren vil gerne nyde og sanse, og det kan være her, vandene skiller i samværet. Man kan med andre ord have ret forskellige normer og behov, og det kan godt give udfordringer fx i parforholdet.
TIRSDAG
Dette er dagen for den eksakte harmoni mellem kommunikationsplaneten Merkur og energiplaneten Mars. Snakker man godt om tingene – og dette er bestemt en god mulighed – kan man derfor få ekstraordinært meget fra hånden i dag. Der kan blive sat ord på problemstillinger, der på den måde har god mulighed for at blive løst. Det befordres af, at Månen om natten er gået ind i kommunikationstegnet Tvillingerne, og om morgenen først går i spænding til Merkur (kommunikation) og derefter i harmoni til Mars (handling). Mange vover derfor at sige ting og foretage handlinger, som man måske tidligere har haft svært ved.
Når dette er sagt. Kan det ikke udelukkes, at nogle alligevel slipper skidt af sted med det, og det vil være dem, der har spændinger i deres horoskoper i denne tid
Hvilket vil mest dreje sig om dem, som er født – eller har planeter stående – i den første halvdel af Tvillingerne, Jomfruen, Skytten eller Fiskene. Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Neptun, så her kan nogle opleve forvirring og kaos på det følelsesmæssige plan. Der er altså tale om en lidt blandet dag, men hvis man ved, hvornår spændingerne er der, har man mulighed for at styre uden om.
ONSDAG
I dag er der kun et enkelt eksakt aspekt. Midt på dagen står Månen i harmoni med friheds- og originalitetsplaneten Uranus (teknik), der også står for nye ideer og nytænkning. En god dag til at få opdateret sin pc eller foretaget andre tekniske installationer.
TORSDAG
Om natten er Månen gået ind i Krebsens tegn og giver et par dage med behov for nærhed og omsorg. Midt på dagen er Månen dog i spænding til Venus, så det nævnte behov er ikke så let at få dækket, sikkert på grund af pligter og ansvar på det jobmæssige område. Til gengæld er der fine muligheder sidst på dagen, hvor Månen står flot til drømmenes og intuitionens planet, Neptun.
FREDAG
Her har vi de stærke spændinger, der er nævnt i indledningen, så start ikke større projekter eller indgå større aftaler på en dag som denne. Man tænker ikke klart (Merkur) og kan være underlagt illusioner (Neptun). Læs evt. også indledningen.
LØRDAG
Kun et enkelt aspekt. Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til temperamentsplaneten Mars, så mange har en kort lunte og kan føle sig presset. Undgå derfor større diskussioner i familien. Sæt evt. gang i noget fysisk aktivitet, så du på den måde kommer af med aggressionerne.
SØNDAG
Neptun begynder nu langsomt at gå i den rigtige retning igen, set fra Jorden. Derved bliver der færre illusioner, og mange opdager, at deres intuition begynder at virke bedre igen.
Lige ved midnat står Venus i eksakt harmoni med samme Neptun, og dette aspekt har været de i nogle dage, og virker også de kommende dage. Men det virker mest i går lørdag og i dag, hvor det er eksakt. Det er tiden til hengivelse og indre fordybelse, fx meditation og stille aktiviteter, der også kan nydes. Du kan også dyrke yoga eller gå en lang tur i dag – eller se en film, der appellerer til følelser og fantasi.
Månen danner hele tre harmonier, så dagen er en af ugens bedste. Det begynder med en harmoni til Jupiter, som potentielt får folk til at springe ud af sengen med højt humør – eller i hvert fald over gennemsnittet for den enkelte. Der er dog måde med det hele, for harmonien til Saturn følger lige efter, så lige meget hvad man foretager sig, vil det have en snert af alvor og ansvarlighed over sig. Hen under aften står den flot til Uranus og øger behovet for frihed og originalitet. Lav noget specielt i dag, fx sammen med vennerne (Uranus).
Endnu en stor kunstner er gået over
2016 er året, hvor en perlerække af kunstnere har forlagt den fysiske verden, og musikken har ”leveret” mange af overgangene.
Nu kom turen til Leonard Cohen. Denne gang er det ikke så overraskende på grund af hans fremskredne alder, men mange vil komme til at savne hans unikke udstråling og sound.
I næste nummer af HOROSKOPET kommer vi med et astrologisk portræt at Cohen, skrevet af Aase Kærgaard.
Cohen døde med transit Uranus på 8. husspids. Samtidig er Uranus i opposition til midtpunktet mellem Merkur (horoskopherskeren) og Jupiter, som hersker over IC. Pluto er også i spænding til Merkur i 1. hus (det fysiske legeme). Neptun er i spænding til Venus/Neptun-konjunktionen i 12. hus (overgange, forsvinden fra den fysiske verden). Neptun hersker over DC og Venus over 9. hus (lange rejser).
Glæd dig til artiklen i næste nummer af HOROSKOPET. Og husk, at bladet nu fås i kioskerne, vi lægger meget snart en fortegnelse over salgssteder på hjemmesiden.
Overraskelse ved det amerikanske valg
Langt de fleste prognosemagere skal efter det overraskende valgresultat ved valget i USA i gang med selvransagelse. Selv om de fire første bogstaver i navnet Don Trump lyder ”Don’ t”, så stillede han alligevel op – og vandt. Vi havde ellers det nøjagtige fødselstid ifølge fødselsattesten på ham, men det samme var desværre ikke tilfældet med hans rival, Hillary Clinton. Først troede jeg hun var født kl. 20.00, men fandt så senere ud af, at det måske var kl. 8.00, som mange astrologer regner med. Jeg have blot overset, at der er tale om de såkaldte DD-data (dirty data), hvor man ikke har set nogen fødselsattest, som alle amerikanere ellers er udstyret med. Måske har hun ikke villet offentliggøre denne, man er vel Skorpion!
Jeg er ret sikker på, at hun er født på et helt tredje tidspunkt, og at vi i fremtiden må nøjes med at vurdere efter fødselsdagen med ukendt fødselstidspunkt.
Men et land har også et horoskop, og USA har i konstitutionshoroskopet fra 1776 ikke færdiggjort Plutos spænding til Saturn. Dette aspekt er kendt for jordskredssejre (også jordskælv) og chokerende overraskelser i det hele taget.
Vi har tidligere skrevet om den transformationsproces, USA gennemgår i denne tid, hvor der også er raceuro, skoleskyderier og politivold, hvor man skyder uskyldige unge afroamerikanere. Det sidste ord er ikke sagt i disse sager, og valghoroskopet indikerer også noget her. Det er ikke underligt at der har været uro efter valget. Mange var på gaden for at vise deres foragt for valget af Trump.
Det ser heller ikke godt ud med det amerikanske valgsystem, som bør ændres. Systemet er en afart af det engelske, som på dansk hedder flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det lange ord foreslår jeg hermed omdøbt til forkortelsen FLENK. Hvis blot han vinder en stat med en enkelt stemme, så får man mandater efter The-winner-takes-it-all-princippet. Vinderen rydder kort sagt bordet og får alle mandater på ganske udemokratisk vis.
Hvis USA havde haft det samme valgsystem som Danmark ville Hillary Clinton have vundet valget, da hun samlet set fik flest stemmer.
Nu har vi her med et meget konservativt samfundssystem at gøre, men jeg vil tro, at valgsystemet bliver ændret – eller besluttet ændret – i perioden 2024-38, hvor Pluto gennemløbet Vandbæreren- Måske sker beslutningen i den periode og gennemført i den efterfølgende periode fra 2038-53, hvor Pluto kører igennem Fiskenes tegn, som er både menneskeligt og demokratisk.
USA vil også i denne kommende periode blive tvunget til at respektere miljøet. Det vil sige, at det ultrakapitalistiske system lakker mod enden i sin nuværende form – og at Trump bliver den sidste republikanske præsident. Dette parti kommer også til at gennemgå store forandringer, og Trump vil blive en slags symbol på denne forandring, der vil vise sig nødvendig.
Der kommer meget mere om dette emne i den kommende tid.
UGEHOROSKOP uge 46 – 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER Der er positiv fokus på kærlighed og parforhold, men du må selv række ud efter det. Har du en partner, så arranger noget romantisk. Arbejdsmæssigt er der også gode muligheder, du har mulighed for et spændende skift. Er du studerende, bliver ugen ekstra god.
PS: Undgå at stresse, du vil nå det hele.
TYR Er du villig til at arbejde hård bliver resultaterne også fantastiske. Arbejdet går som en leg, og du er mere heldig end ellers. Det er vigtigt, at du holder fast overblikket. Ikke alt er dog arbejde, du kan lave andre sjove ting. Arranger noget sjovt med gode venner og familien.
PS: Du har førertrøjen på.
TVILLING En travl uge venter, og derfor har du brug for at slappe af indimellem. Du nyder at være sammen med andre, og en god snak giver dig faktisk fornyet energi og gode input. Der er en meget spændende fokus på kærligheden, det gælder, hvad enten du er i et forhold eller single.
PS: Tænk dig grundigt om, inden du træffer beslutninger.
KREBS Der sker en masse uventet på dit arbejde, men det åbner op for spændende muligheder. Tag meget gerne en chance, også selvom du føler dig lidt usikker. Et godt overblik er vigtigt, du kan nemlig komme i tidsnød, da du vil have en tendens til at sige ja til for meget.
PS: Husk tid med familien.
LØVE Du har masser af energi, og samtidig er du stædig, så du skal nok komme langt. Pas på når du laver aftaler med andre, ikke alle kan følge med i dit tempo, og så kan det opstå misforståelser og fejl. Tag dig en timeout indimellem, så det ikke bliver så hektisk det hele.
PS: Der skal også være plads til noget sjovt.
JOMFRU Det er det nære, familie og bolig, der optager dig mest. Der kan opstå noget uenighed, og det er dig, der må tage ansvar og få det løst. Du er god til at mægle og finde på hurtige løsninger, så du møder ikke noget i løbet af uge, som du ikke kan håndtere. Du kan med held starte nye projekter.
PS: Nogle ting tager længere tid, end du regner med.
VÆGT Du får ikke meget tid alene, med mindre du nærmest gemmer dig. Andre vil tiltrækkes af din positive og charmerende udstråling, og du vil være travl i det daglige. Tag en snak med dem, du møder, du bliver inspireret. Det er også tilladt at drømme lidt, du vil nemlig få gode ideer til fremtiden.
PS: Du kan bruge penge på noget, du senere fortryder.
SKORPION Du vil være i stand til at komme igennem med mange ting, hvis du strukturerer og planlægger grundigt. Nye og spændende muligheder dukker op, og du får mange ideer. Tag ikke andres holdninger og meninger som kritik, du kan lærer noget, hvis du er åben og lytter.
PS: Der er kærlighed og romantik i luften.
SKYTTE Du tænker meget over tingene, men du er god til at fører dine planer ud i livet, når du har besluttet dig for, hvad du vil. Du er ikke bange for at tage fat, og du har en stærk vilje. Du vil derfor også komme langt mod dine mål, også de rent personlig og private mål.
PS: Du kan foretage nogle gode ændringer.
STENBUK Du nyder andres selskab, og du virker meget tiltrækkende. Du skal dog passe på, for du kan meget hurtigt komme til at sige ja til alt, alt for meget. Du har også brug for at slappe af. Der er god fokus på kærlighed og flirt, du behøver ikke selv at gøre meget, mulighederne kommer til dig.
PS: Sig fra i tide og pas på temperamentet.
VANDBÆRER På jobbet kan du komme virkelig langt i denne uge, især når du arbejder sammen med andre. Du kan med held revurdere dine mål og tilrette lidt. Ud over det kan du indgå aftaler, der er gode for alle parter, ikke kun dig selv. Sørg for, at du har et godt overblik og kontrol over opgaverne.
PS: Kom lidt væk hjemmefra.
FISK Gode muligheder opstår, og du er god til at se dem. Du er ikke bange for at påtage dig mere ansvar, og derfor kan du også få nye, spændende opgaver. Slap af og hav tillid til dig selv, du vil være i stand til at idemødekomme både andres og dine egene krav. Du kan få en uventet gevinst.
PS: Planlæg noget sjovt og impulsivt.