INDHOLD
AstrologiHuset på den anden ende
Succes med den nye hjemmeside – tak for alle kommentarer
AstrologiHuset 25 år
HOROSKOPET nu i landets kiosker – bestil oversigt
HOROSKOPET: Abonnementsfornyelser – husk det gratis årshoroskop
Nye abonnenter får 3 gratis horoskoper!
Ny blog
Omtaler af nye bøger og cd´er i Astrologisk Boghandel
Beskeder fra ærkeengle og mestre – fantastisk ny bog
Ugen, der kommer
Nyt it på Rigshospitalet
Something is rotten in the US
Valget I USA
Ugehoroskoper for alle tegn
ASTROLOGIHUSET PÅ DEN ANDEN ENDE – VI HAR FÅET JUBILÆUMSKULLER!
Der kommer flere tilbud i ugens løb!
Den nye hjemmeside klar med stor succes ved husets 25-års jubilæum
Så lykkedes det at få hjemmesiden klar. Det var en hård fødsel, som fandt sted den 31. oktober, men et vigtigt tidspunkt var, da vi holdt en lille, intern reception her i huset på den første hele dag med siden, nemlig den 1.11 kl. 11.11.11 – også for at markere, at huset gennem tiden har været præget af 1-taller og 9-taller (2016 giver 9). AstrologiHuset blev indviet i Valby den 9.11. 1991. Lejekontrakten blev underskrevet den 11.9. 1991 med tilbagevirkende kraft fra den 1.9. 1991 – og Astrologisk museum åbnede den 19.9. 1999 – bare for at tage nogle af de vigtigste. Der blev sendt lys til den nye side og til huset – og det har haft en meget positiv virkning!
AstrologiHuset 25 år
Den lille ceremoni markerede også AstrologiHusets 25-års jubilæum den 9.11. Jubilæet er vi grundet meget stor travlhed nødt til at undlade at højtideligholde. Men vi håber, at du i stedet vil flå varer ned fra hylderne i boghandelen og på shoppen. Den første uge fik vi den største procentuelle omsætningsfremgang i shoppens mangeårige historie. Det var ikke mindst Teresa Thanings nye bog om mestre og ærkeengle (se anmeldelsen), der var det store trækplaster. Jeg måtte køre ind til hendes forlag hele tre gange i ugens løb efter nye kasser med bøger. Det har jeg aldrig behøvet før, selv om Den medicinske seer og Træernes hemmelig liv kommer tæt på.
HOROSKOPET nu i landets kiosker
Tilbage til travlheden i huset. Ud over lanceringen af hjemmesiden, som stadig mangler finpudsning, er der arbejdet med søndagsbrevet, produktion af Astrologimagasinet HOROSKOPETS næste nummer, abonnementsfornyelser og videre arbejde med HOROSKOPETS salg i kiosker, som er et nyt initiativ. Bladet sælges nu er næste 300 kiosker landet over og kan fås i de fleste MENY-supermarkeder.
Der har været meget positive kommentarer til hjemmesiden og shoppen, hvor vi dog mangler at lægge ca. 2.000 produkter ind, så er der noget du ikke kan finde, så bare mail på karl@astrologi.dk eller ring på 36450545. Her kan du også bestille en oversigt over de sælgende kiosker.
Abonnementsfornyelser på HOROSKOPET – husk det GRATIS personlige årshoroskop!
Kære abonnent: Du kan stadig nå at forny dit abonnement og stadig nå at fået et gratis pc-årshoroskop på 15-20 sider, bare du fornyer senest på jubilæumsdagen den 9. november! Vi har hermed forlænget fristen for eksisterende abonnenter, så du kan nå at få det gratis horoskop.
MOBILE PAY: 28110545 eller overfør til reg.nr. 3679, konto 1057 8590.
- De mange gratis årshoroskoper udsendes gennem de næste tre uger
Nye abonnenter får hele 3 gratis pc-horoskoper, fx års- eller parhoroskoper
Abonner på Astrologimagasinet HOROSKOPET og derved få værdier for næsten 500 kr. derved. Altsammen for en investering på 299 kr. for papirudgaven og 199 kr. for e-magasinet. De fleste horoskoper fulder fra 15 til 25 sider i A4-format. Du kan vælge mellem års-, fødsels, børne- eller parhoroskoper. Skriv evt. til karl@astrologi.dk for yderligere information.
MOBILE PAY: 28110545 eller overfør til reg.nr. 3679, konto 1057
8590.
Ny blog – få gratis abonnement på søndagsbrevet!
Bloggen og søndagsbrevet hænger uløseligt sammen. Mange abonnenter har dog frabedt sig indslag om sport, som derfor kun lægges direkte på bloggen, som dog endnu ikke har fundet sin endelige form, så vi beder om din tålmodighed i en uges tid. Men vi tilbyder at sende det hele ud til alle abonnenter gratis i ugens løb. Send gerne din mailadresse til karl@astrologi.dk – så opretter jeg et gratis abonnement.
- Har du haft bøvl med at modtage søndagsbrevet med forudsigelser om politik og samfund samt ugehoroskoper for alle tegn, så mail gerne til mig på karl@astrologi.dk – vi har haft lidt bøvl med visse mailadresser, hvor brevet ryger i aggressive spamfiltre, men dette skulle blive klaret i løbet af et par uger.
Bogomtaler af nyheder fra Astrologisk Boghandel v/Lisa Hausgaard – alt kan bestilles på www.astrologi.dk
Beskeder fra ærkeengle og mestre
Teresa Thaning
108 sider, 249,00 kr.
Bogen bærer undertitlen: ’Om at udleve dit fulde spirituelle potentiale ved at lytte til dem’. Der er tale om en særdeles indbydende bog på alle måder. Den er kanaliseret og giver en grundig indføring i ærkeenglenes og mestrenes specifikke opgaver. Forfatteren beskriver bl.a. også de syv stråler, Det Karmiske Råd og dets medlemmer samt dødsprocessens faser og udfordringer.
Vi får forhistorien om Atlantis og Egypten og hører om mestrenes ankomst og hvilke mestre og ærkeengle der hører til her af de 7 stråler. Teresa Thaning beskriver også kontakten med englene og mestrene samt hierarkierne. Der er tale om en usædvanligt indsigtsfuld bog, der bærer tydeligt præg af tæt kontakt med den åndelige verden.
Bogen er skrevet i et flydende og let forståeligt sprog og giver alle ønskelige forklaringer på mestrene og ærkeenglene.
Følelser – set i et åndeligt og praktisk perspektiv
Lone Hjorth
148 sider, kr.249,00
Denne forfatterinde har skrevet endnu en bog, som denne gang mest handler om følelser. Hvis man har brug for en bog til hjælp ved følelsesmæssige-, åndelige-, daglige situationer, har vi her en god opslagsbog. Alle emner er delt op i afsnit, som gør det nemmere at finde de emner, man har brug for hjælp til.
Hvis man ikke har så meget erfaring i den spirituelle verden, og ikke kender de respektive begreber, er det en god idé at læse hele bogen fra start til slut og ikke kun som opslagsbog, da hun ofte bruger udtryk, som alle måske ikke er helt indforstået med. Hun skriver også meget om de forskellige dele af vores aura og hvordan det hænger sammen med vores følelser. Samtidig kan den måske for nogen, godt virke lidt tungt, da man skal tænke meget over hvad forfatteren faktisk skriver.
Hvis du allerede har interesse for den åndelige eller spirituelle verden, er den god til generelt at minde én om, hvordan tingene hænger sammen. Hvis man ikke helt forstår, hvordan følelser skal håndteres, eller om de er gode eller dårlige, kan den også hjælpe dig med at få svar på det.
Se dit hjerte
Nellieann Crump
99 sider – kr.148,00
I denne første bog af forfatterinden, har hun lukket os ind i hendes verden af kærlighed, følelser og interesse for mennesket. Bogen er smukt og rørende skrevet, og NC viser, hvordan man ser det bedste i alle mennesker.
Indimellem er der affirmationer, som man kan bruge, hvis man har lyst til det. Hun giver mange eksempler på, hvordan livet kan opfattes, og hvordan man kan håndtere det eller anskue det, så man igen kan finde sin egen løsning på de problemstillinger, man har.
En dejlig og inspirerende lille bog til dem, som har brug for at læse om livets mange facetter, set fra en hjertelig vinkel.
Cd´er:
CD – 11 sange
Titel: Temple at Midnight
Kunstner: Miten
Denne cd er endnu en behagelig samling af ’free flowing-sange’, hvor Miten med sin musik og sang fører os ind i en verden af fred og harmoni samt følelsen af, at man er ”going with the flow”. Der er fortællinger om flammer i hjertet, som er fyldt med kærlighed – meget harmoniske melodier. Kan lyttes til som baggrundsmusik såvel som til afslapning, da man føler stor ro, når man lytter til musikken.
CD – 9 sange
Cosmic Connections – Live
Kunstner: Deva Premal, Miten og Manole, m.fl.
Deva Premal fører an med sin rolige og iørefaldende stemme og de inspirerende sange, som er velegnede til bl.a. meditation. Sangene er meget opløftende og giver en følelse af lethed, og andre melodier giver ro – en meget sanselig cd.
CD – 9 sange
Titel: Sun Within
Kunstner: Karunesh
En dejlig og god, multikulturelt inspireret newage-cd, mange vil have glæde af. Den giver én en følelse af, at man er i direkte forbindelse med sin sjælsenergi – sit eget lys. Melodierne er rolige og opløftende.
Andre anbefalelsesværdige nye bøger i AstrologiHusets Boghandel
Lars J. Sørensen: Sjælens længsel – om at finde sig selv uden at føle sig forkert
Thich Nhat Hanh: Stilhed – stilhedens kraft i en støjende verden
Jens-Otto Andersen; Vitalitet – fra muld til mave
Sidstnævnte bog er en meget atypisk sundhedsbog, helt uden løftede pegefingre. Forfatteren er bl.a. agronom og økologisk landmand, og bogen kan læses af alle med meget stort udbytte. Smuk bog med mange gode farvefotos.
Ugen, der kommer
Der er en del temaer i denne uge, der er værd at lægge mærke til, fx nogle tegnskift og et par uaspekterede planeter, nemlig Mars og Solen. Mars er uaspekteret i ugens begyndelse, og Solen er det i slutningen af ugen.
En uaspekteret Mars betyder, at man ikke har så meget energi, og at det kan skorte på mod, vilje, initiativ og handlekraft.
En uaspekteret Sol gør det svært at finde og at VÆRE sig selv. Det er også svært at slå igennem ved egen kraft – at markere sig og være i centrum.
Da begge er ildtegnsplaneter har mange det også svært ved at udvise ildhu, engagere sig og tage initiativer. Mange vil derfor her lade stå til i denne uge.
Solen er i harmoni med Pluto i begyndelsen af denne uge, og det hjælper på de nævnte uaspekterede planeter. For det betyder, at det man sætter sin vilje ind på, også er gennemførligt.
Mars skifter tegn fra Stenbuk til Vandbærer og retter i et par måneder energien mod frihed og opfindsomhed.
I slutningen af ugen går Venus ind i Stenbukken og fokuserer mere på de stabile, rolige og ambitiøse sider, som derved får mere værdi samt mere fokus på, hvad der er langtidsholdbart, hvad angår kærlighed og værdierne generelt.
Merkur gør ind i Skytten og medfører mere humør og filosofisk aktivitet. Der komme mere åbenhed og glæde ind i billedet hos mange.
MANDAG
I dag er Solen i harmoni med Pluto. Det betyder, at man kan sætte sin vilje ind og nå sikre resultater. Om eftermiddagen står Månen flot til Jupiter og giver glæde og lykkefølelse – og mange vil føle sig heldige. Det er naturligvis mest dem, hvor dette aspekt rammer ind i deres personlige horoskop.
Om aftenen er der behov for ro og stabilitet, da Månen står fint til Saturn. Men dette billede forstyrres en del af Månens spænding til Solen, som gør en del mennesker svingende i deres følelsesliv – hovedsageligt de mere negative følelser.
TIRSDAG
Om formiddagen står Månen i spænding til Merkur, hvilket skæmmer kommunikation og forståelse. Derfor er det vigtigt at udtrykke sig præcist, kort og klart. Om eftermiddagen er det noget helt andet, her står Månen flot til Venus og øger behovet for positivitet, harmoni, forståelse og hygge.
Kl. 22.45 går Månen ind i Fiskenes tegn og giver et par dage med behov for at fokusere på drømme, fantasi og intuition.
ONSDAG
Så er det dagen, hvor Mars skifter tegn fra Stenbukken til Vandbæreren. Energien rettes derfor væk fra den stabile og ambitiøse holdning til frihed, uafhængighed og nytænkning – og for nogles vedkommende mod mere oprørskhed. Dette er dog ikke tilfældet denne eftermiddag, hvor Månen står på Neptun og øger fokus på drømmene og fantasierne i den indre verden.
TORSDAG
En stille dag med kun to Måneaspekter. Fra tidlig morgen står Månen flot til Solen og borger for en helstøbt og stabil energi på følelsesområdet. Om aftenen er det også fint, men her er det mest kommunikation og forståelse, der nyder godt af harmonien.
FREDAG
Nu kommer der lidt mere gang i den, for nu går Månen kl. 2.45 ind i Vædderen og sætter fut i fejemøget i et par dage. Fra den tidligere morgenstund står Månen fint til Mars og gør følelserne åbne, ærlige og meget direkte. Der bliver ikke stukket noget ind under stolen.
LØRDAG
Venus (værdier, egne penge) går nu ind i Stenbukken og giver behov for stabilitet, ro og ansvarlighed på det økonomiske område i nogle uger. Merkur går fra Skorpionen ind i Skytten og bevirker et behov hos mange for større armbevægelser og mere åbenhed, humør og filosofiske diskussioner.
Eftermiddagen er mest livlig, da Månen står på Uranus og giver mange behov for frihed og originalitet. Der kan komme overraskelser ind som et lyn fra en klar himmel. Mange har behov for gruppeorienteret aktivitet med vennerne.
SØNDAG
Dagen begynder blandet. Først er der en følelse af lykke, nydelse og hygge, da Månen står flot til Venus. Men snart brager energierne løs, da Månen lidt senere står i spænding til Mars og øger temperamenterne og gør dem let antændelige. Sidst på eftermiddagen og om aftenen er der fred og fordragelighed på grund af Månens harmoni med Neptun. Der er nu ro på over hele linjen.
NYT it-system på Riget
Den 5. november 2016 kl. 3.00 blev der trykket på knappen til et omfattende nyt it-system på Rigshospitalet i København. Der blev knoklet til det sidste med indtastning osv. Det er meget sigende, at Mars (arbejde, knokleri) står i spænding til Uranus (teknik). Heldigvis står Venus flot til Uranus fra 3. hus. Venus hersker over 2. hus, så det hjælper på økonomien. Men hvad de bløde værdier, er de også tilgodeset? Neptun står i helbredshuset (6. hus) i spænding til Saturn, men er ellers i harmoni med to andre planeter.
Pluto står sammen med Månen i spænding til Jupiter i 1. hus, og dette kan medføre nogle juridiske konsekvenser af negativ karakter. Måske vil patientsikkerheden vise sig ikke at være så god som man ellers har garanteret. Og måske bliver systemet også dyrere end budgetteret, netop på grund af Månens konjunktion med Pluto, hvor de begge er i spænding til Uranus på 8. husspids (andres penge, skat). Der vil nok blive noget med, at skatteborgernes (Pluto/Måne) penge igen er blevet misbrugt.
Når dette er sagt, skal det med, at det ikke er det værste horoskop, man har set i forbindelse med et stort projekt, så de klarer sig sandsynligvis igennem hurdlen, selv om kritik ikke vil kunne undgås.
Som vi tidligere har skrevet her på bloggen, er det ikke umuligt, at store dele af sundhedsvæsenet bryder sammen inden for det næste årti. Vi ser i morgen på Sundhedsstyrelsens horoskop.
Something is rotten in the state of US
Den igangværende valgkamp ligner galmandsværk set udefra, men det er sådan set i fin overensstemmelse med det amerikanske samfundssystem. Det er ikke kun Trumps retorik, der stikker ud som værende vanvittig, men hele det politiske system. Trump skyder – nok helt bevidst, men langt – over mål når han fx siger, at der vil være tale om valgsvindel ved det kommende valg. Men det er naturligvis kun, hvis han taber.
Trump har dog ret i den forstand, at det politiske system i USA giver vælgerne i bunden af samfundet meget lille mulighed for at blive hørt. Det er her, Trump henter en stor del af sine stemmer.
Der er naturligvis intet galt med systemet i bogstavelig forstand, men i juridisk forstand ER der noget galt, når det er umuligt for den lille mand at komme til orde – eller i hvert fald at få indflydelse. Grund er det lukkede topartisystem, hvor indflydelsen tilfalder store lobbyvirksomheder. Desuden betyder de enorme summer fra kampagnedonatorer (som oftest er sektorer med særinteresser), der på den måde løber med hele indflydelsen. Derfor kan man faktisk godt forsvare at kalde det amerikanske system for et oligarki frem for et demokrati. Og det er det system, USA´s horoskop er i gang med at lave om på – det tager blot meget lang tid i et så fastgroet system som det amerikanske. Men energierne er langsomt, men sikkert begyndt at ændre på tingene. Pluto har stadig indflydelse i horoskopet med spændingen til Saturn – og Pluto er langt stærkere end alle lobbyister tilsammen.
Valget
Nu skal vi først igennem et gyservalg, som kommer til at stå meget lige, men jeg holder stadig fast i, at Clinton vinder.
Trump er en typisk populist, og han tillader sig ydermere et nærmest utilladeligt sprogbrug, hvor han også taler vulgært og nedladende om kvinder. Det var derfor, jeg for nogle uger siden tillod mig at finde et passende navn til ham, nemlig Sperminator. Man kunne også bruget ordet Intimidator, som på den måde får en dobbelt betydning.
Clinton er begyndt at kalde Trump for farlig, selv om det er HAM, der vil sende HENDE i fængsel, hvis han vinder valget. Men lad os nu se, måske nøjes han med at mure hende inde i sin mexicanske mur – i de to allerførste meter af den, vel at mærke.
Nu venter vi bare i spænding på begivenhedernes gang.
- Måske får Trump alligevel ret. Det er lige kommet frem, at Trump-modstandere fra sikre Trump-stater får deres stemme til at blive mere værdifuld ved at bruge den i svingstaterne!
UGEHOROSKOP uge 45 – 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Det går godt i det daglige og du får en masse lavet, hvis du vælger at fokusere. Det er vigtigt, at du har struktur, så du ikke forvirret løber i alle retninger. Du bør vælge at sætte kærlighed og parforhold mere i fokus, det vil nemlig optage dig meget i den kommende tid.
PS: Der er dejlige muligheder i parforhold. |
TYR | Du nyder at få en snak med dem, du møder, og du kan med held udvide dit netværk. Det går dog galt, hvis andre prøver at bestemme over dig. I steder for at blive irritabel, så vær venlig, og gør så det du selv vil. Det går godt i det daglige, og du vil ikke være let at slå ud af kurs.
PS: Forkæl dig selv, du har fortjent det. |
TVILLING | Denne uge bliver særdeles aktiv, og det er fint, for dit energiniveau er højt. Find dog en balance, så du også får tid til at slappe lidt af og ikke glemmer familien. Ikke alt bliver helt som du har planlagt, men faktisk bliver det bedre, så vær åben over for det, der viser sig.
PS: Kast dig ud i spændende arrangementer. |
KREBS | Hvis du ikke er opmærksom på at få afsluttet det, du begynder, vil du meget let blive overbebyrdet. Det kan føles som om, alle andre har meget mere overskud og styr på tingene, men det er ikke korrekt. Arranger noget interessant og kom væk hjemmefra – og find tid til at slappe af.
PS: Der skal være plads til noget sjovt. |
LØVE | Hvis du har tænkt på at flytte, så kan du også med held se dig om efter noget andet. Du må være opmærksom på mulighederne omkring dig, og så viser drømmeboligen sig. Du lærer hurtigt, og kan med held kaste dig over nye projekter. Det er dog vigtigt, at du er fleksibel.
PS: Brug tid alene for at få styr på dine tanker. |
JOMFRU | Ugen er god til at foretage en status. Hvad vil du gerne fremover, og med hvem. Der har været nogle udfordringer, også på hjemmefronten, men har du taget fat og fået dem løst, vil du nu være i stand til at høste resultaterne. Er du single er der kærlighed på vej til dig.
PS: Du har det bedst med mennesker, du kender. |
VÆGT | Det kan knibe med tålmodigheden, du vil gerne se resultater lige nu og her. Find din positive side frem, der er ingen tvivl om, at tingene går den rette vej, og lige nu er du mere heldig end ellers. Forkæl dig selv lidt, det gør dig i godt humør, og det smitter af på dem omkring dig…
PS: Kast dig ud i noget impulsivt. |
SKORPION | Du er er meget imødekommende og social, og du nyder at møde nye mennesker, og du er samtidig god til at arbejde sammen med andre. Derfor bør du også være impulsiv samt sige ja tak til de invitationer, du får. Nye døre åbner sig, og du kan vælge mellem mange spændende ting.
PS: Hvor der sker noget sjovt, er du. |
SKYTTE | Der er mange gode tendenser, og du kan tage nogle store skridt mod dine mål. Du må dog selv være aktiv og arbejde for tingene, intet kommer nemlig helt af sig selv. Hvis du ikke er opmærksom, kan du komme til at begå fejl. Der er derfor en god ide, at du tjekker dine ting to gange.
PS: Det er ok at være lidt egoistisk lige nu. |
STENBUK | Hvor du før har været i tvivl, vil tingene nu stå mere klart for dig. Du er faktisk på rette vej, og du vil føle, at det hele bliver meget lettere. Gode venner vil være en god støtte, bare det, at du kan få lov til at lufte eventuelle frustrationer og tale om nye ideer, hjælper dig meget.
PS: Du får lettere ved at finde ro. |
VANDBÆRER | Det bliver en uge fuld af romantik og spændende muligheder, især i weekenden kan en dejlig flirt blive mulig, hvis du er single. Det bliver ikke kedeligt, der er også masser af aktive og interessante ting, du kan foretage dig med gode venner. Arbejdsmæssigt er det også godt, du kan få nyt job.
PS: En femstjernet uge venter dig. |
FISK | Du nyder at være sammen med andre mennesker og opleve noget nyt, da du er meget social og udadvendt. Der sker en masse omkring dig, og du nyder det. For at opnå de gode resultater, må du arbejde hård og være vedholdende, men det bliver ikke noget problem, det kan du sagtens.
PS: Find på noget nyt og anderledes. |