INDHOLD – med usædvanlig meget humor
Hvilke kiosker forhandler Astrologimagasinet HOROSKOPET?
Næste uge på bloggen
Ugen, der kommer
Den dobbelt aktuelle Nobel-pris
Dario Fo er gået over
Kronprinsen er kommet til skade
Masser af humor – mor dig kongeligt!
Ugehoroskoper for alle tegn
Se hvilke kiosker, der sælger Astrologimagasinet HOROSKOPET
Nu kan HOROSKOPET fås i ca. 300 kiosker landet over. Se hvilke på www.astrologi.dk
Langt de fleste Meny-supermarkeder landet over sælger bladet.
Næste uge på bloggen
Det blev igen en overtravl uge på bloggens redaktion, da vi jo også skal tage os af mange andre ting i huset. Derfor er der en del stof, der ligger over fra tidligere, bl.a. om forfatteren Tom Kristensen, der har været ude for et posthumt (post)røveri, som dog nok ville have glædet ham, men som ikke huer dele af de kulturelle kredse herhjemme. En engelsk finansmand har med et snuptag opkøbt hans hovedværk ’Hærværk’, som nu kommer på engelsk i en revideret udgave.
Der vil derfor komme en del indlæg, som lægges direkte på bloggen – men som udsende i næste søndagsbrev, hvis du hellere vil vente med læsningen.
Fir de sportsinteresserede kan jeg sige, at der også kommer flere forudsigelser, bl.a. fra Superligaen, som nu hedder Alka-ligaen. Sportsindlæg udsendes ikke i ugebrevet, men lægges direkte på bloggen, fordi de fleste læsere er spirituelt interesserede og derfor ikke det mindste interesseret i sport.
Vi genstartede i sidste uge med forudsigelser om pokalturneringen, og jeg skulle lige varmes op, hvad der jo også er ret normalt i sportens verden. Den ene kamp mislykkedes, mens den anden sad lige i skabet. I kampen mellem Skive og Silkeborg sagde horoskop for kampoen, at det vil blive en tæt udesejr, som ville blive skabt efter forlænget spilletid og afgjort i de sidste minutter af denne på dramatisk vis, hvor der ville komme en udvisning i de sidste minutter. Dette kom alt sammen ifølge en læser til at stemme.
Ugen, der kommer
Nu går Mars ind i den eksakte konjunktion til Pluto (onsdag) og hiver dermed både Jupiter og Merkur med i kombinationen. Det betyder at, at vi på det individuelle og det kollektive plan får udfordringer med jura, kommunikation, økonomi og arbejde/energi. Da Venus (egne værdier) er uaspekteret i det meste af ugen, vil mange bruge for mange penge eller tjene for få. Kærligheden har også lidt trange kår i ugen, hvor mange ellers holder efterårsferie.
Venus skifter i denne uge tegn fra det lidenskabelig Skorpionens tegn og entrer Skytten tirsdag. Så bliver mange mere generøse over for sig selv og/eller andre. Samlet set en noget svingende uge, hvor begyndelsen af ugen er bedst, hvis man skal noget vigtigt – især mandag, hvor der godt nok er nogle spændinger, men de er til at overskue.
MANDAG
I dagtimerne spreder Månen gode energier, især på det følelsesmæssige plan, og om morgenen står den flot til Neptun, så mange ønsker at sove længe og drømme levende drømme. Om eftermiddagen kommer der meget energi ind i billedet, så mange får en del fra hånden. Ud på eftermiddagen er lidenskaberne i centrum. Dybe og intense følelser præger dagen.
TIRSDAG
Kl. 8.01 går Venus ind i Skytten, hvilket giver charme, glæde, hygge og store armbevægelser i økonomi og kærlighed. Kl. 15.30 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med behov for kommunikation og formidling. Følelserne kan være splittede og stritte i forskellige retninger og vægelsind til følge. Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Venus, og det kan gå ud over harmonien og hyggen, og stemningen kan hurtigt skifte.
ONSDAG
Så oprandt dagen, hvor Mars er i eksakt konjunktion med Pluto, læs evt. indledningen. Da Månen også er i kraftige spændinger, især om formiddagen, er dette ugen mest uharmoniske dag. Fra morgenstunden kappes et særdeles harmonisk aspekt fra Månen med et særdeles uharmonisk aspekt. Månen er i harmoni med Jupiter og giver glæde, humør og lethed. Men Månen står samtidig i spænding til Neptun og giver forvirrede eller splittede følelser og stemninger.
Midt på dagen står Månen i spænding til Saturn og sætter mange i defensiven, hvor man reagerer for sent på tingene, så det giver udfordringer på det følelsesmæssige plan. Følelser og omsorg kan helt mangle på grund af mangel på tid eller overskud.
TORSDAG
I dag står Merkur i spænding til Uranus, hvilket medfører hurtig tankegang – nogle gange FOR hurtig, så man kommer til nogle uheldige fejlslutninger.
Månen står fantastisk til Solen midt på dagen. Det sker i lufttegn, så følelserne kommer let og går let, mange er gode til at sige, hvad de føler. Kl. 16.28 går Månen ind til Krebsen, dens eget tegn. Dette forstærker følelserne og gø r mange mere omsorgsfulde og medfølende.
FREDAG
Dagen begynder med overdrevne eller flyvske følelser, der kommer og går (over) i ét væk. Månen er i spænding til Jupiter, men er også i harmoni med Neptun, som giver dybe og drømmende følelser, som kan være sværmeriske. Sidst på eftermiddagen og om aftenen kommer udfordringerne. Her står Månen først i spænding til Pluto og giver konfrontationer og negative følelser. Et par timer senere fortsætter Månen med en spænding til Mars, der varer hele aftenen og kan udløse stærke følelser. Derfor vil nogle have svært ved at falde i søvn. Det vil mest sige dem, der er født i midten af de kardinale tegn, eller har planeter i dette område, nemlig Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken.
LØRDAG
En ret ustabil dag, da Månen danner hele tre spændinger i løbet af dagen. Fra morgenstunden er Månen i spænding til Uranus, som kan medfører en stresset morgen for dem, der får aspektet udløst i deres horoskop. Om eftermiddagen er Månen (følelser) i spænding til Merkur (kommunikation, forståelse). Derfor kan disse områder blive udfordret sammen med evnen til at udvise omsorg eller medfølelse. Det samme gælder om aftenen, hvor Månen spænder Solen op og giver en urolig dag på det følelsesmæssige plan.
SØNDAG
I dag er det kontrasten til gårsdag. Månen danner hele tre harmonier. Om morgenen til Venus, hvor mange har behov for ro og hygge på det nære plan. Om eftermiddagen til Jupiter der giver glæde og vækst – og om aftenen til Saturn, som giver ro, tålmodighed, kontrol og disciplin.
En relativt fin dag, hvor Solen kl. 00.46 går ind i Skorpionen og giver en måneds tid med passion og dybde.
Nobelprisen er dobbelt aktuel lige nu – hele to personer er i fokus. Den ene får årets pris, og en tidligere modtager, Dario Fo, er lige død. Man kan sige, at en tidligere nobelpristager er død, og en anden, som skulle have haft den forlængst, nåde at få den, inden han gik over.
Transformationspoeten Bob Dylan – Tiderne skifter, og han får nu Nobelprisen mindst 20 år for sent
Tiderne skifter og svarene blæser i vinden. Dylan skrev i april 1962 teksten til sangen ’Blowin’ in the Wind’ på en kaffebar i Greenwich Village, New York.
Han hed oprindelig Robert til fornavn, men det er ikke en Robert-pris, han nu er tildelt, men en Nobel-pris. Den rastløse tekstforfatter satte i fordums tid strøm til folkemusikken og forandrede den for altid og stod dermed fadder til en ny musikgenre, den såkaldte folkrock.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Mange undrer sig såre over, at en sangskriver kan få nobelprisen i litteratur. Men komiteen må altså have vurderet, at Dylan-teksterne har udgjort en så massiv fornyelse af sangtekster, at det berettiger en pris, som så bare er kommet mindst et par årtier for sent: Han var nomineret til den i 1996.
Astrologisk set er der dog en god forklaring på forsinkelsen. I det progressive horoskop står MC i Stenbukken i harmoni med progressive Måne i Fiskene (digtning). Solen står i sekstil til Jupiter (retfærdighed, udland, rejser). Merkur (det at skrive og kommunikere) er i konjunktion med Pluto (transformation).
Hvad angår progressive akser og planeter til radix-ditto, er der disse aspekter:
AC til Sol, Jupiter, Pluto og Måneknuderne
Merkur til Solen (ham selv)
Mars (arbejde, energi) til /MC/IC-aksen
Det var noget helt andet i 1964, og dette ’andet’ havde sandsynligvis indflydelse på, at han måtte vente i lang tid på den store pris. Han blev anset som en oprører fra begyndelsen, og det var ikke velset i ’The establishment’. Selv har han set sin rolle som en mission. Ubevidst har han dog valgt at se den som ’mission possible’. I hvert fald gik han på processen med krum hals i sit oprør, og han var indstillet på at betale en pris for det, hvilket kendetegner en stor kunstner. Neptun står i radix i harmoni med et såkaldt stellium, nemlig hele fire planeter i konjunktion i det kreative hus (5. hus): Månen, Saturn, Uranus og Jupiter. Sidstnævnte er endda i konjunktion med Solen (ham selv), men denne er lige nået at komme med i 6. hus fra skrive- og kommunikationstegnet Tvillingerne, hvor også Merkur og Venus befinder sig – med Merkur tæt på DC (publikum).
I april 1964, hvor det store gennembrud kom, havde han progressivt set nogle meget flotte aspekter, men transitmæssigt var det op ad bakke. Han har nemlig stort set kun spændinger i hele 1964. De viser den vrede unge mand eller eneren – men han har dog en meget vigtig ventil, nemlig kunsten – især digtningen. De tre yderste planeter i fødselshoroskopet viser, at han ejer en indre seismograf, der sætter ham i stand til at opfange kollektive signaler i samfundet og i universet, som kun er de færreste forundt.
Han har dog også en enkelt væsentlig progression kørende i 1964, og det vil sige fra 1963 til 1965. Her står Solen i spænding til Neptun. Dette medfører, at det er svært at finde sit ståsted i livet – sin identitet. Her kom hans kunst ham til stor hjælp. Måske hjulpet på vej af stoffer eller stimulanser (Neptun). Hans gamle jeg er under opløsning i den periode. Han går meget ind i sig selv og kommer mere og mere til at fremstå som en ener.
Desuden er der disse aspekter omkring 1964:
Måne sekstil Jupiter
Mars sekstil Måne og Saturn
Mars (vrede) kvadrat AC
Af transitter kan nævnes (udelukkende spændinger):
Jupiter til Pluto i april
Saturn til Mars, Solen, Jupiter og Pluto
Uranus til Mars og Venus
Pluto til Venus
De personlige planeter Mars, Venus og Solen bliver altså udfordret i væsentlig grad, hvilket også siges at være godt for kunstnere. Der er nemlig tale om noget, der kan tolkes som en Sturm und Drang-tid. Identitetsproblemer og deraf følgende rodløshed er inde i billedet på udfordrende vis.
Dario Fo er gået over – latteren er stivnet
En stor kunstner får Nobelprisen, men en anden af slagsen er gået over som det nyeste eksempel i rækken af kunstnere, der har forladt denne verden i år. Dette skete på et storkvadrat i det interne, progressive horoskop mellem en Måne/Saturn-konjunktion, Jupiter, Neptun (sygdom) og Venus (værdier). Solen (ham selv) er også i spænding til Uranus, og dermed også til Mars, der står i en vid konjunktion med Uranus. AC er også i spænding til Solen (livet).
Fo var både instruktør, dramatiker, skuespiller og forfatter. Han var et kraftcentrum i politisk teater og gæstede Danmark mange gange i sin lange karriere. Selv har jeg overværet en forestilling tilbage i 1970´erne, hvor han optrådte sammen med sin hustru, Franca Rame.
Men hvorfor blev Fo astrologisk set kendt som manden, der brugte latteren som våben i kampen mod systemet? For det første vil langt de fleste med MC i Fiskene være fredelige i en eventuel oprørskamp, og dette må latteren siges at være. Han må siges at være en original oprører med tre planeten i Vandbæreren: Mars, Venus og Jupiter. Mars er meget harmonisk aspekteret fra 7. hus (omverdenen, publikum). Både Venus (nydelse) og Jupiter(latter, glæde) er med i et T-kvadrat til Saturn (ambitioner, alvor, seriøsitet) og Neptun (fred, kunst). Han opfandt derfor sin egen originale måde at gøre oprør på. Vandbærerens planet er Uranus, og den står tæt på MC i Fiskene i konjunktion med Solen i Vædderen. AC står i Krebsen og tilfører mange stærke følelser, som bare MÅ frem da horoskopherskeren er Månen, som har placeret sig solidt i Løven, som ynder at være i centrum. Fo har udtalt, at latteren åbner kraniet, så fornuften kan slippe ind.
Fo er født den 24. marts 1926 kl. 12.15 i Sangiano, Italien. Han var uddannet arkitekt, mens alt det scenekunstneriske og forfattermæssige var autodidakt. Han giftede sig i 1954 med Franca Rame, der var af scenekunstnerslægt, og det gav ham inspiration til at gå i gang med denne del af livet. Venus er skønhedens planet, og den står også for arkitektur – og den står i horoskopet i konjunktion med Jupiter (uddannelse) i aspekt til kunstplaneten Neptun og ambitionsplaneten Saturn. Disse aspekter viser, at han ikke ønskede at beskæftige sin med arkitekturen i hele livet.
Noget med ord og humor – og nobelprisen til to aktuelle personer
Interessant nok oplevede jeg et morsomt sammentræf rent ordspilsmæssigt, den dag jeg læste nekrologen over Fo i Politiken, den 14. oktober. Dario Fo rimer næsten på navnet på det firma, jeg måtte gøre oprør imod, og faktisk fyre dem som leverandører, fordi de gang på gang lavede fejl i leveringen af bøger til vores boghandel. Firmaet hedder Dafolo, og de første fire bogstaver kan bruges som forkortelse af navnet Dario Fo. De sidste to bogstaver symboliserer, at Dario lo i en stor del af livet, i hvert fald i den offentlige del af livet.
Og hvem ved? Måske tager firmaet nu navnefordring til Dariofolo, selv om der godt nok ikke er så meget at le ad…
Fo havde tæft for iscenesættelse, og selv hans død kan virke iscenesat i den forstand, at han gik over præcis der, hvor det blev offentliggjort, at Bob Dylan modtager Nobelprisen i år. Fo fik den i 1997 – også virkelig overraskende, men begrundet i, at han ”følger i de middelalderlige gøgleres fodspor, når han som de hudfletter autoriteterne og bestyrker de undertryktes værdighed”.
Kronprinsen alvorligt til skade
Et badutspring kostede kronprinsen en tilskadekomst den 13. oktober kl. ca. 15.50 i Gyngemosehallen i Søborg. Frederik ankom til hallen lidt før kl. 15.00. AC stod da på den noget voldsomme planet, Mars, som står sammen med Pluto og i spænding til Solen, Uranus, Merkur og Jupiter. Og så er Månen i konjunktion med skadesplaneten Neptun, som igen står i spænding til Saturn, som står for knoglerne. Kl.15.20-15.25 kan springene være begyndt, for her står AC på Pluto – altså et umanerligt dårligt tidspunkt at trænes professionelt – og så i hans alder! Nu kan han se frem til 3 måneder iført præstekrave – lige den tid, hans mor kan sy en ny messehagel på!
Man kan sige, at der i øjeblikket sker flere halsbrækkende ting i kronprinsens liv. For et par uger siden kom det frem, at han som IOC-medlem op til OL i Rio havde ignoreret kulturministeriets henstilling om at stemme nej til, at Rusland kunne deltage i OL trods massive og bevislige dopingbeskyldninger.
Han valgte i stedet at stemme for at overlade det til de enkelte specialforbund at afgøre, om de ville tillade Ruslands deltagelse. Og dette selv om han som kongelig ifølge grundloven ikke må blande sig i politiske beslutninger – hvilket kulturministeriet, hvorunder sport henhører, OGSÅ lige havde glemt i farten. Dette er ikke underligt ifølge kulturminister Bertel Haarders horoskop, som vi har analyseret tidligere. Han er bl.a. på vej ind i en massiv Neptun-spænding og har sammen med Claus Hjort Frederiksen de fleste spændinger af alle ministre. De er begge født i Jomfruens tegn – i begyndelsen af september – hvor Neptun spænder Solen op i hos alle, der er født i den periode. I øvrigt sammen med de andre bevægelige tegn: Fiskene (begyndelsen af marts), Tvillingerne (begyndelsen af juni) og Skytten (begyndelsen af december).
Alle autoriteter lader tilsyneladende kronprinsen i stikken i denne tid. Hans mor, dronningen, har ansvaret for, at grundloven overholdes, og her har HUN svigtet. Sandsynligvis, fordi hun HELLERS ikke har fået den rette rådgivning af den presseansvarlige hofmarskal, Michael Ehrenreich. Ej heller af ceremonimester Kim Kristensen.
I øvrigt oplever kronprinsen her i sin første Saturn-cyklus som IOC-medlem at skulle stå til ansvar for sine – og dermed kongehusets – handlinger, og dette må siges at være temmelig udfordrende for ham. Der bør derfor nu være kø ved den royale håndvask. Alt sammen symboliseret gennem kronprinsens mange aktuelle Saturn-spændinger. Saturn står for ansvar, karma og disciplin (ikke alene trampolindisciplen). Han bør derfor virkelig udvise rettidig omhu i den kommende tid.
I kronprinsens horoskop er der disse aspekter lige nu:
Progr. Sol i kvadrat til Saturn
Transit Uranus kvadrat Saturn
Transit Saturn opposition til Mars
Uheldet skete ca. kl. 15.55, hvor MC er på vej ind i en spænding til Neptun (skader) i Fiskene. Den står i spænding til Saturn (knogler) i 10. hus, så det kostede en sygemelding, som dog ikke betyder noget i praksis, da kronprinsen vil kunne passe sine pligter iført præstekrave. Mars og Pluto stod, da uheldet indtraf, i 12. hus (hospitaler, sygdom).
I anledning af det massive og aktuelle royale palaver samt det faktum at Bob Dylan har fået tildelt nobelprisen, genudsender vi her den gamle tekst her fra bloggen om kronprinsens liv i overhalingsbanen, hvor svaret også blæser i vinden. Nemlig fra dengang kronprinsen bad om at få tændt de blå lygter, da hans bil ellers ville være blevet forment adgang til overkørsel af Storebæltsbroen hin januardag for et par år siden. God læselyst.
Et liv i overhalingsbanen – kongelig og lærerig humor
Dette interview kom til mig midt om natten. Jeg vågnede som vanligt ret tidligt og kunne tage de nødvendige notater og nedskive dem i endelig form på computeren på jobbet. En sådan er jeg ikke normeret med derhjemme, hvad der også ville være noget af et skråplan.
Dette imaginære interview besluttede jeg senere at gøre endnu sjovere og endnu længere – og ikke mindst: Det skulle være sådan, at man kunne lære mere om Tvillingernes tegn ved at læse det. Det tilhører altså en helt ny kategori, nemlig interviews, der aldrig har fundet sted. Men som altså er både sjove og lærerige. Det gamle interview bliver senest mandag udskiftet med det nye. Man kunne tænke sig en hel serie af interviews i den kategori, hvis det falder i god jord. Det skal slås fast med syvtommersøm, at teksten er skrevet i en god mening og i respekt. Jeg er nok ikke en decideret royalist, men er en stor ynder af kongehuset og alle de muligheder, jeg ser deri. En konge skal efter min mening være et lands åndelige overhoved, og her er kronprinsparret et skridt i den rigtige retning.
– Deres kongelige højhed, hvorfor brød De forbuddet og kørte over Storebæltsbroen hele to gange i søndags?
– Jeg havde købt returbillet, og desuden gik der sport i det! Jeg har vel også en vis form for fri overkørselsret.
– Er De ikke noget af en brobizze?
– Nej, jeg skulle jo hjem for at køre børnene i skole næste morgen – og i øvrigt er det hele en storm i et glas vand! Jeg fortryder, at jeg ikke havde taget min våddragt med, så jeg kunne svømme over bæltestedet. Ikke under, bare rolig.
– Men er det ikke forkert sådan at blæse på reglerne?
– Jeg er jo landets kommende konge, må De huske, og desuden havde jeg en aftale om speeddating efter showet!
– Derfor behøver De jo ikke sådan at over-rule!
– Nu må De også lige huske på, at det var første gang, jeg havde sådan et rigtigt blowjob!
– Jeg forstår, men hvad har De sagt til børnene om det?
– Jeg sang en sang for dem, og snip, snap snude, så var den historie ude.
– Må jeg spørge: Hvilken sang var det?
– Bro, bro drille.
– Nå, men hvad sagde De så til konen?
– Jeg sang en anden sang!
– Hold da helt op, det siger De ikke!
– Jo, men denne gang var det ”Bridge Over Troubled Water” – og Mary kaldte mig skælmsk for Frederik den Anden!
– De tog ikke bare ansvaret på Dem og indrømmede fejlen?
– Nej da!
– Hvad mente hun om det?
– Jeg sang bare en ny sang, nemlig ”The Answer is Blowing in the Wind”.
– Nå, men håber De engang at få en bro opkaldt efter Dem?
– Det er sandelig et vanskeligt spørgsmål. Jeg tror, at klappen er gået helt ned!
– Det må så være broklappen?
– Ha, De er sørme en vittig hund! Skulle De mon også være bevidst om, hvad forskellen er på en hund?
– Nej, nu er vi for langt ude. Der kan da ikke være forskel på en hund, for pokker!
– Jo, for den g-ø-r med begge ender! Og nu vi er ved vittighederne, kan jeg også en god Århus-joke, som har med os i kongehuset at gøre!
– Sig frem, spyt ud, fyr løs, lad høre, fremsig, deklamér – kan ikke vente!
– Jo, jeg har jo gået i skole i Smilets By, og på et tidspunkt hørte jeg en lærer stille sin klasse dette spørgsmål: Danmark har haft 10 konger, som hed Christian. Den seneste hed Christian den 10. Nævn de 9 andre! Herefter fortalte han, at han var professor i historie, og det affødte en kvik bemærkning fra en af eleverne: ”Ih, hvor morsomt, fortæl én!”
– Ja, den var god. Nå, men tilbage til virkeligheden. Kunne De ikke godt ønske at få en bro opkaldt efter Dem?
– Jo, det ville da være skønt – og det SKAL jo være skønt at være konge engang – som Preben Kristensen nok ville udtrykke det.
– Hvad skal broen så hedde?
– Kronprins Frederiks Bro!
– Er det ikke lidt uoriginalt, når der allerede findes en bro med det navn?
– Nå ja, til den tid er jeg jo nok konge, så kan den hedde Kong Frederiks Bro – eller bare Fredes Bro. Men hvis det bliver inden min mor gå af, så kan den passende hedde Kronprins Frederiks Bro 2.0
– Ja, DET ville jo godt nok være symbolsk!
– Ja, i mere end én forstand; og det er godt, for jeg er jo Tvilling, og så er alting ligesom dobbelt, ik? To gange tog jeg broen med storm. Desuden har jeg selv tvillinger – og derudover 2 børn. Og for at det ikke skal være endnu mere løgn – også to forældre. Og vi er to brødre. Min bror er sørme også Tvilling, og det er min far også – 2-tallet igen! Min mor adskiller sig ved at være Vædder, så det varer nok ikke længe, får hun også begynder at interessere sig for Vædde(r)løb.
– Men De har trods alt ikke to koner endnu?
– Nej, men det kan jeg jo blive nødt til, for ellers passer mit hor-oskop jo ikke. Men sig mig: Hentyder De måske til det med blowjobbet?
– Næh nej, det ville jo være majestætsfornærmelse. Nu synes jeg, at vi stopper!
– Ja, det skulle jeg selv have gjort i søndags!
– Nå, men hav det nu rigtigt godt!
– Selv tak!
– Hov, jeg glemte for resten at spørge Dem om, hvad ytringsfrihed betyder for Dem?
– At man må sige, hvad man mener!
– O.k., men hvad mener De så?
– Je suis Frederic´ (ou Pingo), roi de Danemark – futurissement.
– Er det virkelig alt, hvad ytringsfrihed betyder for Dem?
– Nej, ikke helt. Det betyder også, at man selv kan bestemme, om man vil svare på flere spørgsmål!
– Vil det sige, at det muntre interview er slut nu?
– De er sandelig ikke til at holde noget skjult for!
– Nå, men så tak for interviewet!
– Selv tak og i lige måde – jeg er jo Tvilling: Tak-tak. Nu vil jeg tage til Qatar og se håndbold, hvor der jo også er to hold og to dommere. Håber vi løber stormen af og vinder – og undgår sand- og ørkenstorme. Til gengæld håber jeg at få serveret masser af gode sand-vitser.
– Der er jo en bro på vejen derned, hvordan vil De tackle denne udfordring?
– Der er kun én, og det er herhjemme, for jeg vil naturligvis undgå Storebæltsbroen, hvor man efter hånden kender mig. Jeg tager helt klart Øresundsbroen, hvor jeg er ganske ukendt – i hvert fald på den kedelige, blæsende måde. Og man ved jo aldrig, om det blæser op igen, så vi får en slags triple-storm. Så ville man for det første risikere overskrifter som ”Broen over floden Kvaj” – og måske også give stormen navnet Frede, eller måske Pingo. På den måde når jeg sikkert frem, og for en sikkerheds skyld tanker jeg også lige reservetanken. Au reservoir!
– Ja, ha, den var dobbelt på mindst to måder: Både tanker og tanker er Tvillingerne, som jo er Deres stjernetegn. Men har De virkelig både en almindelig tank og en reservetank i Deres auto?
– Ja, netop, fordi jeg er Tvilling, så er alting dobbelt. Både når jeg tanker og tænker, er alting dobbelt. Det er altid godt et have en reservetanke klar, hvis den første tanke ikke virker! Men det gør den nu næsten altid, for det kan godt være, at De er god, og for den sags skyld også alle andre. Men en Tvilling at altid dobbelt så god!
– Nå, nu kommer vi vist for langt ud ad (tvillinge)tangenterne – begge to!
– Nej, os Tvillinger kan man aldrig få for meget af, selv om vi taler og taler i ét væk. Som Tvilling er jeg jo en mand af få tusinde ord. Og mit tegn elsker også en god joke. Ved De forresten, hvem verdens første taler var?
– Nej, det kan jeg ikke lige huske!
– Det var Neandertaleren, ha-ha, var den ikke sød?
– Jo, den var rigtig nuttet, men skulle vi ikke se sat få sluttet dette lange interview af, det er allerede nu klar til Guinness Book of Records?
– Som De vil, men så er De selv ude om det! Som Tvilling kan man tale i timevis – samtidig med, at man både laver mad og ser tv – har jeg hørt.
– Hvad mener De med, at jeg selv er ude om det?
– De har jo fortalt, at De er født i Fiskenes tegn, og så vil jeg forudsige Dem, at De ikke kan undgå at få abstinenser, når jeg standser talestrømmen, ha! Roger! Og i øvrigt har jeg besluttet at undgå bøvlet med broer. Jeg tager i stedet luftskibet og dermed luftbroen, så jeg undgår at få Qatar af al det bøvl.
– Hov, for resten, jeg har helt glemt at spørge Dem om det allervigtigste – nemlig, om De skulle ønske også at få en orkan opkaldt efter Dem?
– Jo tak, bare det ikke giver mig et folkeligt tilnavn som fx Orkan Frede, det ville være uheldigt. Der var jo i øvrigt to storme to dage i træk, og det er aldrig sket før, at noget har givet så meget træk. Vi kan jo vente, til dette sker igen, og så kan vi kalde orkanerne for Orkanen Tvillingerne, så er de på en måde opkaldt efter mig. Jeg er jo Tvilling.
– Nu må vi vist hellere se at få afsluttet dette maraton-interview, for nu at blive i sportsjargonen. Faktisk har vi allerede sluttet af to gange!
– Nej, det bliver til to gange to gange!
– Ok da, så siger jeg dobbelt undskyld!
– Tak og sov godt, skal De have en godnatsang?
– Nej tak, for så ved jeg jo, hvad De vil synge!
– Ja, det har De ret i, godnat!
– Godnat!
Det var vel nok et sjovt interview. Vi kom vidt omkring på rejse- og verdenskortet. Og jeg må jo sande, at han er en mand af få tusinde ord, som det sig hør og bør for en Tvilling. Ja, han er jo endda også pseudotvilling med den korte afstand, der er aldersmæssigt til hans bror, kornprinsen – nå, så den forhenværende kornprins da. Nu bor han jo i København, så han kan komme hurtigere til motorløb. For ham er der jo også gået (motor)sport i den. Måske vi skulle kalde ham for kromprinsen nu – det ville da i hvert fald være helt forkromet, for nu at blive i bilsproget. Nå, men nu er den bil vist både parkeret og spoleret – ja, nærmest ophugget.
Det siges, at man efter dette påtænker nye navne til både Korsør og Storebæltsbroen: Port-au-Prince og Golden Gate Bridge.
Tak for turen!
Ugens humor med gåde
Hvad er Donald Trumps og kronprins Frederiks fælles yndlingsidræt?
Trumpolinspring, naturligvis!
Er det ikke lidt halsbrækkende i deres alder?
Jo, det tør siges!
Og i øvrigt kan man sagtens bruge ordet tramoplinspring for Trumps vedkommende.
Hvorfor dog det?
Jo, med alle dem, han går og tramper på!
Trump på tilbagetog
Nu har Trump igen gjort i nælderne gennem en nedladende udtalelse om kvinder, så han nu er kommet godt bagud i meningsmålingerne i forhold til Hillary Clinton. Dette er et nyt argument for, at han taber valget. Han kan kun vinde, hvis der sker noget med Hillary Clinton.
Spørgsmålet er kun, om han trækker sig før valget, men det sker kun hvis han sakker endnu længere bagud. Ellers vil han håbe, at der enten sker noget med Clinton, eller at der kommer en kattelem, så han får en god undskyldning for at træde ud af kampen og overlade tømmerne til en anden. Men sker dette ikke, så fortsætter han sit raid mod valget i næste måned. Dette er astrologisk set langt den sandsynligste udgang på udviklingen.
Trump har transit Uranus i spænding til Saturn (karma, træghed) og Saturn udløser hans fuldmåneaspekt, hvor Uranus også er indblandet. Derfor er det meget svært at vinde et valg. Det kan reelt kun ske, hvis modstanderen har endnu stærkere spændinger og dermed fejler lige så meget og/eller bliver sat helt ud af spillet.
The TRUMPeteer has failed
By Basooning a Cascade of Wrong Words
Helt ny humorgenre – Tilbagetogshumor
Har du hørt, at Trump har købt sig et rejsekort til Amtrak, de amerikanske statsbaner?
Nå, så er det velsagtens til lyntoget, eller i det mindste eksprestoget?
Nej da, det er naturligvis til tilbagetoget!
UGEHOROSKOP uge 42 – 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER Du kan med held lægge nye fremtidsplaner og dermed sætte dig nye mål. Det er dig, der bestemmer, hvad der skal ske. Du har nemlig en særlig stærk vilje lige nu. Desværre kan du også have lidt svært ved at være sammen med mennesker, du møder. Derfor er det bedste faktisk, hvis du kan holde ferie.
PS: Undgå diskussioner, da temperamentet let kan løbe af med dig.
TYR Du får ikke den letteste start på ugen, og tingene lykkes lettere for dig sidst på ugen, især jobmæssigt. Brug tid sammen med venner og familie. De vil nyde at blive involveret i dine spændende ideer og arrangementer.
PS: Hæng dig ikke i detaljer.
TVILLING Din partner og børn, eller anden familie, bør være omdrejningspunktet. Projekter kommer ikke godt fra start, så du har brug for at fokusere på noget andet. I weekenden kan I dog gå i gang med at ændre boligen eller andre fælles arrangementer.
PS: En god ven kan svigte eller skuffe dig.
KREBS Er du imødekommende og udadvendt, når du er sammen med nye mennesker, kan du undgå mange gniderier. Der opstår let misforståelser og magtkampe. Find på noget, som gør dig glad. Der bliver mulighed for et nyt parforhold, hvis du er single, og er villig til at tage en chance.
PS: Bevilg dig selv nogle tænkepauser.
LØVE Du er effektiv og hurtig i det daglige, men alligevel vil du opleve, at tingene tager meget længere tid end beregnet. Pas på med, hvad du siger til andre, de vil nemlig ikke være i stand til at holde på en hemmelighed, og straks kan det hele ende i én stor misforståelse.
PS: Det er vigtigt at prioritere.
JOMFRU Selv om ugen byder på udfordringer, er det dog ikke værre, end du kommer igennem det hele – men hold øje med din økonomi. Pas på med ikke at træde på andre, for det vil komme tilbage senere og tage tid at få løst. Brug med andre ord tiden på noget mere konstruktivt.
PS: Kærlighed og familie er to vigtige fokusområder.
VÆGT Du har brug for ro, så du kan samle dine tanker og dine mange ideer. Det bliver en blandet start på ugen, men den bliver bare bedre, jo længere hen, du kommer. Vær opmærksom, når du planlægger på det private plan. Du skal være sikker på, at I er enige om tingene, så der ikke bliver problemer.
PS: Du har mange gode, personlige ressourcer.
SKORPION Du kan med stort helt begynde at lægge planer for det kommende år, og de må gerne være meget ambitiøse. Tag dig tid til at tænke over, hvad du mest af alt ønsker dig. Ellers kan du vente med de store beslutninger til senere, når du ved, hvad der er vigtigt for dig.
PS: Træk dig tilbage, når du har brug for det.
SKYTTE Der er nærmest ikke noget, du ikke kan opnå, da du ikke er bange for at tage ansvar og arbejde hård. Andre kommer til dig for at få råd og vejledning, du gør en stor forskel. Du har også held i pengesager, men alt dette kan gode skabe lidt jalousi hos dem, du omgiver dig med.
PS: Der er romantik i vente.
STENBUK Hvis du til tider har lyst til at gå fra det hele, er det fordi, du har sagt ja til alt for meget. Du kan have svært ved at tage fat og skabe forandringerne. Det kræver nemlig, at du påtager dig endnu mere ansvar. Faktisk skal du først sige noget fra, du længe har været ked af…
PS: Der sker spændende forandringer.
I
VANDBÆRER Du er ikke god til at gennemskue svære problemstillinger, men du kan med held bede andre om råd. Især vil en god ven vise sig at være en større støtte end ventet. Der er kærlighed og romantik i luften, både for dig der er i et for hold og for dig, der er single.
PS: Tænk dig grundigt om, inden du starter på noget nyt.
FISK Det kan godt være, at du ikke er træt, men du skal huske at tage nogle pauser. Der er nemlig meget at gøre, og du arbejder hårdt på dine projekter. Det er en god ide, hvis du ikke siger alt til alle, de snupper nemlig dine ideer. Din partner er en god støtte og kommer med gode input.
PS: Der skal ske noget sjovt indimellem.