INDHOLD:
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Portofri forsendelse fra Shoppen i efterårsferien for abonnenter på søndagsbrevet
NY Louise Hay-kalender 2019
NY Wayne Dyer-kalender 2019
Tre gange Årets cd´er fra Fønix Musik til KUN kr.35 pr. stk.
Nye fantastiske kort fra Kyle Gray
Fik du ikke ugebrevet i sidste uge?
Ugen, der kommer
Damen med den tunge pung – Britta Nielsen
Merkur på arbejde
Gratis dagshoroskoper til alle tegn
Disse findes på www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper!
Portofri forsendelse i efterårsferien
Alle bestillinger fra midnat søndag til midnat næste søndag sendes portofrit, hvis du blot lige sender en mail til karl@astrologi.dk – når du har bestilt. Blot lige skriv dit navn og at du har bestilt en vare. Portofriheden gælder nemlig KUN gratis abonnenter på søndagsbrevet, og ikke fx læsere af bloggen, hvor søndagsbrevet også ligger. Tilmeld dig søndagsbrevet direkte på forsiden af www.astrologi.dk
BÅDE nedenstående samt alle andre varer er portofrit for dig som abonnent på søndagsbrevet i efterårsferien, se herover.
NY Louise Hay-kalender 2019
Denne kalender er meget populær, så skynd dig at sikre en, før det er for sent. https://astrologi.dk/?s=hay&post_type=product
NY Wayne Dyer-kalender 2019
Denne kalender er også af de populære og kan bestilles her:
https://astrologi.dk/?s=hay&post_type=product
Årets cd´er fra Fønix Musik – slaraffenland!!!
Hvert år udgiver Fønix musik årets cd, som indtil nu har kostet kr.59. Men i år er de yderligere nedsat til kun kr.35. Og så er der hele tre fantastiske af slagsen, alle oplagte gaveideer:
https://astrologi.dk/shop/inner-goddess-cd/
https://astrologi.dk/?s=from+the+heart&post_type=product
https://astrologi.dk/shop/lake-of-restfulness-cd/
Nye fantastiske kort af Kyle Gray
De nye orakelkort bærer titlen: ’Engle og Forfædre’. Vi er konstant omgivet af mange vejledere. De bringer healing of transformation til os. Kortene bringer også visdom fra den keltiske, indianske og andre oprindelige kulturer.
Se kortene her: https://astrologi.dk/?s=engle+og+forf%C3%A6dre&post_type=product
Ugebrevet for uge 41 (sidste uge) – modtog du det ikke?
Dette ugebrev drillede mange og røg i deres spamfiltre, hvad der i stigende grad vil ske i fremtiden, efterhånden som filtrene stiger i styrke. Gå i så fald ind og se direkte på Bloggen og find det hele der.
Til dem der ikke fik brevet læst, sender et link, så man kan læse fx om Neptun, Pluto og deres indflydelse på ledere verden over. De to planeter driller altid, når de er i spænding, og det må ledere på mange planer sande. Vi kom med en del eksempler på dette i uge 41, som mange fandt spændende, da de pågældende planeter påvirker os alle. Der var også en nekrolog over Kim Larsen og Charles Aznavour i sidste uge. Her er linket:
https://astrologi.dk/uge-41-astrologisk-set-3/
Ugen, der kommer
Der er kun to eksakte planetaspekter ud over Månens aspekter i denne uge. Det handler om konjunktionen mellem Merkur og Venus i Skorpionen, som er eksakt mandag. Dette giver en god evne til at se tingene i et klart og skarpt lys og til at skære igennem i beslutninger og diskussioner.
Desværre er Merkur – og dermed også til en vis grad Venus – i eksakt spænding til Mars fredag. Denne spænding er konfliktskabende præger hele ugen, og den kulminerer i ugens slutning. Derfor bør man veje mange af sine ord på en guldvægt, før de udtales. Er man i tvivl, om det er rigtigt at udtale sig, er det bedst at undlade det. Så pas på, hvad du siger og gør i efterårsferien. Det hjælper ganske vist på det, at Merkur står i harmoni med den meget fredelige og menneskelige Neptun. Det betyder, at vi nok skal komme rimeligt godt igennem ugen, især hvis man ikke er for stædig og husker at give andre ret indimellem. Også selv det ikke er helt retfærdigt, men så må man lige få det talt igennem efter ferien.
Der vil sikkert komme flere afsløringer i de verserende svindelsager. Økonomisk er der også grund til at råbe vagt i gevær. Foretag ikke større investeringer, end dem du kan tåle at tabe (på).
MANDAG
Se indledningen. Det er eftermiddagen, der er mest aktiv i dagens aspekter. I begyndelsen af eftermiddagen står Månen harmonisk til Merkur og Venus og giver derfor ugens bedste dag, selv om mange sikkert er godt slidte lige i starten af efterårsferien.
TIRSDAG
Nu strammer det til med spændinger. Lidt før kl. 11.00 står Månen på Pluto og kan medføre følelsesmæssige konfrontationer med én selv eller andre. Det kan tage psykisk hårdt på nogle. Omkring kl. 20.00 er Månen i spænding til Solen og giver følelsesmæssige svingninger. Dagen er derfor som helhed af en beskaffenhed, at den kan give følelsesmæssige ustabilitet. Derfor bør man ikke starte nye, større projekter op lige nu.
ONSDAG
Kl. 9.36 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med behov for frihed og originalitet. Især sidst på formiddagen hvor Månen er i spænding til Uranus – Vandbærerens planet. Mange er derfor impulsive og nok for hurtige på aftrækkeren på grund af mangel på tålmodighed.
TORSDAG
Dagen byder på følelsesmæssige udsving af betragtelig størrelse og rækkevidde. Energierne fra de seneste par dage fortsætter derfor og kan fremmane vrede og store temperamentsudbrud. Det går ud over kommunikation og forståelse, da Månen sidst på formiddagen er i spænding til Merkur og nogle få timer senere står på Mars. Det kan give en noget anstrengende dag, hvor man skal passe på, hvad man siger og gør. Det kan have en massiv indflydelse på andre som fx stemningen i hjemmet eller familien.
FREDAG
Hele fem forhold er i spil i dag, så det bliver ikke kedeligt. Læs også indledningen. Om eftermiddagen står Månen uharmonisk til Jupiter og kan give utålmodighed og flyvskhed. Men heldigvis står Månen næsten samtidig godt til Solen, og dette aspekt harmoniserer langt de fleste spændinger et langt stykke hen ad vejen. Kl. 22.20 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for at drømme og fantasere samt have det fredeligt og roligt.
LØRDAG
Fra morgenstunden står Månen godt til Saturn og giver ro og stabilitet. Mange får det rigtige ben ud af sengen og får en god begyndelse på dagen.
Midt på dagen står Månen flot til Venus og giver et stort behov for at hygge sig og bare have det godt, gerne med kvalitetsoplevelser. Aspekterne præger det meste af dagen.
SØNDAG
Her har vi ugens mest harmoniske dag. Fra morgenstunden står Månen godt til Merkur, og det fremmer kommunikation og forståelse. At mange ønsker at gå i dybden og være passionerede, viser Månens harmoni med Pluto. Alt i alt en meget fin dag.
Damen med den tunge pung – efterlyses også astrologisk
Interessant nok er det blevet bedrageriets uge, og det er ikke underligt astrologisk set. Som du ser i ugehoroskopet er Pluto voldsomt spændt for stort set hele ugen – og og både damen med den tunge kuffert og damen (hun er nordmand, men har regeret over hele Skandinavien) med den tunge pung er blevet stort eksponeret. Damen med den tunge kuffert risikerer mange års fængsel, og hun er født den 21. juli 1957 i Norge. Derimod har vi ikke data på den danske bedrager, som har været væsentligt mere kreativ. Har nogen hendes data fra nettet, hører jeg gerne.
En 64-årig kvinde har begået underslæb mod Socialstyrelsen – det vil sige alle danske skatteydere. Vi har desværre ikke hendes data, men vi har fundet frem til stiftelsesdatoen for Stutteriet Hayat i Tyskland, som har fået tilført en stor del af pengene.
Det er oprettet den 1. oktober 2006 kl. 00.00. Derfor står Neptun tæt på MC og Pluto på DC. Begge disse planeter er stort set altid inde i billedet, når der er tale om underslæb og andre former for bedrag.
AC står i Krebsen, hvor Månen hersker, og Månen står i 6. hus tæt på DC. Det vil sige at Pluto i de seneste tre år har udløst spændingen mellem Månen, Mars og AC/DC. Ikke underligt, at hun nu er blevet afsløret. Damen vil sikkert også blive fundet i løbet af de næste måneder.
Stutteriets stærkeste spænding har hemmelighedernes planet, Neptun, med i et T-kvadrat, som er den næststærkeste spænding i et horoskop. Den står i 8. hus (storkapital og konkurs – damen er nu erklæret personlig konkurs) og i spænding til både Jupiter (udland, jura) og Saturn (skæbne) op. Ydermere står de to pengeplaneter Venus og Pluto i spænding til hinanden. Derfor er det bestemt ikke et horoskop, nogen astrolog ville anbefale at stifte et selskab på. Man vil med stor sandsynligvis løbe ind i store udfordringer på et tidspunkt. Og at dette tidspunkt er nu, er heller ikke overraskende astrologisk set.
Merkur på arbejde
Det er ikke nogen hemmelighed, at kommunikationsplaneten Merkur har været igennem noget af en vridemaskine i den senere tid. I de seneste dage har den været i spænding til Uranus, og det har affødt en del uoverlagte udtalelser og reaktioner i det hele taget. Tænk blot på de mange fyringer i DR, som også er Merkurs kerneområde (pressen). Ville astrologien kunne have udpeget de personer, som var i størst fare for en fyring? Svaret er et ja, men forstået på den måde, at det ville have været en ganske uoverkommelig opgave med så mange mennesker i farezonen. Også når man betænker, at nogle afdelinger var selvskrevne, nemlig de ansatte i de programmer, som man vidste i forvejen skulle nedlægges.
Lad os tage et eksempel på en markant fyring af et af de mest kendte ansigter, nemlig Jacob Riising. Han er født den 10. maj 1978 i Herlev og har derfor et meget slagkraftigt repetitionsaspekt aktiveret lige nu. Han er født med en spænding mellem Venus og Neptun som alle andre, der er født den dag. Nu kører Neptun gennem Fiskenes tegn og er igen gået i spænding til den omtale Venus/Neptun-opposition. Nu er der bare tale om en anden spænding, nemlig et såkaldt kvadrat, men i astrologien taler man alligevel om et gentagelsesaspekt, selv om det er af en lidt anden beskaffenhed. Men i begge tilfælde er der tale om en spænding, og det er det, der tæller. En sådan kommer man stort set aldrig bare sådan lige igennem uden større ændringer, og i Riisings tilfælde var der altså tale om en fyring. Nu skal han nok hurtigt komme rimeligt igennem det, men det kan der være andre, der ikke gør. Nemlig dem, som har andre spændinger kørende samtidig. Kender du andre, der er født lige omkring den 10. maj 1978, så vil noget af det samme gøre sig gældende.
Et andet eksempel på Merkur-indflydelse – læserbrev
Jeg kan anbefale dig at se på DR´s hjemmeside udsendelsen “Hvor svært skal det være at blive dansk statsborger” som blev vist i aften den 11. oktober 2018 på DR1 kl. 21.55-22.20, så du kan se og høre hvor uvidende den radikale tidligere uddannelses- og forskningsminister og nuværende cand.scient pol. Sofie Carsten Nielsen er omkring hvilken dansk grundlov som er gældende i dag, da hun uimodsagt af journalisten i udsendelsen, fik lov til at lyve om, at det er grundloven af 1915, hvor kvinder fik stemmeret, som er den gældende danske grundlov i dag, i stedet for som rettelig at nævne, at det er tronfølgeloven, som senest har ændret grundloven i 1953 og som er gældende den dag i dag.
Denne udtalelse er et af mange eksempler på både politikerstandens uvidenhed om dansk politisk historie og journaliststandens manglende kritiske sans, som måske skyldes uvidenhed, hvilket på sigt kan undergrave demokratiet i vort land. – MB
- Tak til MB for indlægget, og her er der tale om, at Merkur er i spænding til Uranus, hvor mange kan komme til at sige noget lidt for hurtigt eller impulsivt. – KAJ