Indhold:
Det nye nummer af Horoskopet
Minimessen i AstrologiHuset
Tarotkalenderen nu i handelen
Link til Bogklubben
Ugen, der kommer
Manden, den ikke kan begraves
Nye Bøger fra Bpghandelen
Artikel om Jan Borregaards nye bog
- Det bliver et formindsket ugebrev denne gang også, da vi nu skal have omdelt bladet, som de fleste har søndag, og som alle skal have senest onsdag, ellers mail karl@astrologi.dk Får du bladet med posten, er du blandt dem, der får det i næste uge. Abonnerer du på e-magasinet, har du for længst fået dit blad.
Du kan glæde dig til et tema om katte i anledning af Bent Fabricius-Bjerres bortgang. Han slog igennem internationale med melodien AlleyCat, der strøg direkte ind på 7.-pladsen på de amerikanske hitlister og indbragte ham en grammy i 1962. Desuden vises kattehoroskoper og horoskopet for musicalen Cats, som snart jubilerer. Er du abonnent på e-magasinet, får du bladet senest tirsdag den 8. september. Se hele indholdet på www.astrologihuset.dk/Horoskopet – god læselyst.
PS1. Programmet til minimessen er nu klart, og du kan sende din tilmelding til foredragene eller minitydningerne med den tid, du foretrækker, så får du hurtigt besked. Du kan melde dig til minitydningerne i astrologi, clairvoyance, håndlæsning, tarot og drømmetydning samt til foredragene om astrologi og drømmetydning. Send en mail til karl@astrologi.dk – så får du hurtig tilbagemelding.
Der er foredrag om astrologi ved Karl Aage Jensen kl. 14.00 og om drømmetydning ved Jette Thomsen kl. 16.00.
Fra 10-18 fredag OG lørdag er der minitydninger fra kl. 10.18. Det er astrologerne John Finding og Esben Junker, clairvoyant/forfatter Susan Nielsen, håndlæser Annelise Lundgaard Johansen og drømmetyder Jette Thomsen.
PS2. Husk at den fantastiske tarotkalender nu kan købes på www.astrologi.dk/shop – den indeholder forudsigelser for hver uge i året og kan bruges til både dagbog og almindelig kalender/ugeplanner.
PS3. Der er igen nye bøger i Bogklubben Galaxen. Skriv til karl@astrologi.dk for information. Se bøgerne her: https://astrologi.dk/vare-kategori/bogklub/
Uge 38 astrologisk set
Tirsdag er Solen i harmoni med Pluto og giver mange en meget stærk vilje og evne til at skære igennem og være konsekvent, så man får skilt fårene fra bukkene og finder ud af, hvad der er op og ned i tingene. Men der er en slange i paradiset, nemlig Venus (værdier), der er i spænding til Uranus. Derfor kan det være den rene gift, hvis man stresser og i det hele taget er for hurtig i vendingen – og det gælder mere eller mindre hele ugen- men det er næsten væk, når vi når frem til weekenden.
Torsdag er også en dag med modsætninger. Det gode er, at der er en vis stabilitet over tingene på grund af Solens harmoni med Saturn, der også påvirker til at tage ansvar og være disciplineret. Men heller ikke dette er altid lige let, da Merkur (kommunikation) står i spænding til den flyvske og himmelstormende Jupiter, der ved, hvordan altid hænger sammen, men som ikke kan kommunikere det klart ud. Det bliver derfor ved en del hævede pegefingre og formaninger, som ikke altid holder stik eller kan bruges til noget fornuftigt. Store armbevægelser, der ender i snak – stor ståhej for ingenting – og det hader Pluto, så det er en lidt konfliktfyldt dag, hvor det dog ikke går helt galt, selv om ugen- eller rettere: september i det hel taget – er en noget lumpen måned, hvor den lille tue godt kan vælte et stort læs
Jeg glemte at nævne i sidste uge, at Solens spænding til Neptun også virker i den her uge og kan virke have indflydelse på helbredet. Neptun står også for epidemier, derfor er det naturligt, at smittetallene kan eskalere og påvirke udviklingen negativt i den kommende tid.
MANDAG
Dagen begynder med Månes konjunktion til Venus, der har behov for hygge og kvalitet, men da Venus står i spænding til Uranus, er der mange ting, der skal laves og tages stilling til, så for det meste vil der være så meget at se til, at man ikke får tid nok til ro og hygge. Men som dagen skrider frem, går snakken bedre og bedre, da Månen sidst på eftermiddagen er i harmoni med Merkur.
TIRSDAG
Månen er sidst på eftermiddagen i harmoni med energiplanetern Mars, så mange får en del fra hånden og er ret energiske. Kl. 20.37 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med behov for at fokusere på nuancer og detaljer. Se indledningen øverst i indslaget her.
ONSDAG
Først på eftermiddagen er Månen i harmoni med frihedsplaneten Uranus, der elsker at overraske og tænke nyt på en original måde. Gør noget ekstraordinært i dag, som gerne må overraske og ruske op i omgivelserne.
TORSDAG
Se indledningen. Om formiddagen står Månen godt til Pluto og giver mange en stærk vilje og evne til at skære igennem og være konsekvent. Kl. 13.00 er det nymåne, så beslut, hvad du vil i de nærmeste dage, og så derefter at gennemføre det. Målene og ambitionerne kan nås nu, da Månen også står godt til Saturn. Kl. 20.56 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med behov for at pleje sine relationer – og måske få sig et par nye af slagsen.
FREDAG
Først på aftenen står Månen godt til Venus og øger behovet for hygge og livskvalitet. Tilbered evt. et godt måltid mad og NYD det i fulde drag.
LØRDAG
Morgenen og formiddagen er en lidt udsat og en risikabel periode, hvor Månen spænder Pluto op og øger muligheden for konfrontation med en selv eller andre. Lad ikke de negative følelser få for frit løb. Træk projektioner hjem og tag nogle gode beslutninger i dit eget liv. Det er ugens hårdeste dag, for Månen er også i spænding til Saturn, som giver følelsesmæssig tørke, så sæt ikke næsen op efter dybe følelser, men vær realistisk og tænk, at det må vente til senere med intensiteten – som dog ER til stede på grund af Pluto – så konflikterne lurer. For at det ikke skal være løgn, skal Månen også lige forbi en spænding til Mars sidst på eftermiddagen, og så kan vreden og aggressiviteten virkelig komme frem. En dag eller weekend med risiko for større konflikter.
SØNDAG
En lidt urolig søndag, hvor mange gerne vil hygge, Men Månen er først på eftermiddagen i spænding til stressplaneten Uranus. Om aftenen er Månen i spænding til Venus, der er i spænding til Uranus – så hele dagen påvirkes af stress og utålmodighed. Man kan sige, at det på en måde er godt, at det sker på en søndag, hvor tingene normalt går lidt mere roligt for sig. Tag dagen som en mulighed for at gøre tingene på nye måder. Der skal nytænkning til nu, selv om det er fristende at hænge fast i det gamle.
Manden, der ikke kan begraves
Den 11. marts 2019 kl. 16.53 indløb der en politianmeldelse om en personpåkørsel ved Sorø. Personen var dræbt på stedet, dog uden at være påkørt direkte. Han har måske være helt tæt på toget og er blevet slynget væk fra det på grund af det stærke tryk. Manden har ikke kunnet identificeres og kan derfor ifølge loven ikke blive begravet.
Jeg har set på horoskoperne for påkørslen og øjeblikshoroskopet for mit spørgsmål om, hvem han er. Det er dog et spørgsmål, om øjebliksastrologien virker i dette tilfælde, fordi jeg stillede spørgsmålet i slutningen af sidste måned, men det udprintede horoskop blev slugt af papirtigeren, og jeg stillede et nyt. Det første horoskop viste, at der kunne være tale om en udlænding – det eneste jeg husker i hovedet. Det nye horoskop viser, at det er en dansker, som har haft en hård opvækst med store svigt, hvilket kan have bragt ham i kontakt med psykiatrien. Da 4. hus er stærkt betonet, kan han have boet i Sorø eller Vestsjælland på et tidspunkt og måske søgt tilbage hertil.
Men når det oprindelige øjeblikshoroskop kunne forsvinde, kan det bestemt ikke udelukkes, at det er, fordi sagen aldrig vil blive opklaret, i hvert fald ikke astrologisk.
Faktisk er påkørselshoroskopet også lidt mystisk, men tyder dog på, at han har haft dominerende kvinder i sin opvækst, som måske kan have gjort ham til kvindehader og medført store konflikter i eventuelle relationer med kvinder. Månen er i konjunktion med Mars i 9. hus og kan have medført vold mod kvinder. Han har haft behov for at markere sig markant overfor kvindekønnet. Saturn/Pluto-konjunktionen tyder på en psykisk belastning og svækket følelsen af anger og dårlig samvittighed. Men en stærk Merkur siger, at intelligensen ikke fejler noget. Saturn/Pluto-konjunktionen tyder på en problematisk karmisk bagage, som han ikke har kunnet bearbejde fx svigt fra faderen.
Horoskoperne viser, at det at leve under radaren kan have været aktuelt – eller der kan være tale om en udlænding på grund af stærke spændinger til Jupiter i 4. hus – og hvem ved? Måske er liget forsvundet undervejs i den lange proces? Under alle omstændigheder skal dette tolkningsforsøg tages med et stort gran salt på grund af de særlige omstændigheder – også astrologisk set.
For nørderne:
Et stykke dansk astrologihistorie – af en astrologiarbejders ’dagbog’
Stol ikke på dit pc-program – ny epokegørende bog/tabel, der har det hele
Et monument af en tabel er kommet til verden på grund af mange fejlinformationer – en kraftpræstation i internationalt format.
Regner du med, at dit computerprogram beregner den rigtige zone- og sommertid for dine horoskoper? Beregningerne i mange programmer verden over er baseret på Thomas G. Shanks udgivelser i ”The American Atlas” og ”The International Atlas”, som gennem tiden har dannet grundlag for mange pc-programmer, som dermed er forkerte.
Af Jan Borregaard
Her er resultatet af en bog/tabel, der er kommet til verden efter årtiers arbejde. Forfatteren har gennem årene fundet mange fejl i de hidtidige tabeller, astrologer anvender, inklusive dem på pc-programmer. Derfor var denne bog en simpel nødvendighed, da især mange gamle informationer har vist sig at være fejlbehæftede.
Bogen er på 412 sider med 90 farvelagte kort, og den består af følgende grundelementer:
- Gennemgang af anvendte kalendere gennem tiden op til nutid
- Kalendere og kalenderskift, zone- og sommertider op til 2020 for hvert land i hele verden på nær USA
- Opstilling for hver verdensdel med tilhørende lande i alfabetisk orden samt indeks herfor
- For større lande (fx Canada, Rusland, Mexico, Brasilien) en opdeling i ‘kommuner’ el. lign.
- Zone- og sommertidsgrænser illustreret med 90 farvelagte kort
- Landeregister for hurtigt opslag
- Samtlige tabeller til horoskopets opstilling og korrektion
- Transittabel opstillet for hver måned fra år 1700-2200.
De nævnte Thomas Shanks-bøger udgør et fantastisk værk. Alle tidsangivelser er delt ud på de enkelte byer verden over. Der var to grunde hertil. Dels havde flere stater i USA haft særskilte sommertider for hver enkelt by, dels er en sådan opsplitning i enkeltdele programmerbar og lader sig sætte ind i et computerprogram. Behandlingen af zone- og sommertider er for USA`s vedkommende derfor uovertruffen.
Anderledes forholder det sig med resten af verden. Her er opsplitningen i enkeltbyer for det meste ikke nødvendig, er kun delvist på sin plads i Spanien under borgerkrigen og i Frankrig under besættelsen. Men her går man nemt forkert alligevel, da skillelinjerne er skarpe, og alt for få byer er med. ”The International Atlas” er nemlig kun ¾ af USA`s atlas!
Jeg fandt fejl i enkelte angivelser for Danmark, Norge, Sverige og Island, og der manglede bosteder i Grønland. Arbejdet med “The International Atlas” er også mange steder fantastisk, men ved nærmere undersøgelse blev det mere og mere klart for mig, at her var hovedvægten lagt på USA.
Fx havde Shanks sat tidspunktet for Kinas overgang til +08 00 00 til 1980. Jeg var imidlertid i besiddelse af et stort internationalt søfarts- og handelskort fra 1979, hvor Kina var angivet med +8 for hele landet. Kinas ambassade gav mig ikke noget svar. En dag faldt jeg så over en artikel om Kinas historie, hvor historikeren fortalte, at Mao ved dekret indførte +08 for hele folkerepublikken Kina i 1949, hvor han kom til magten.
At beskæftige sig med Canadas zone- og sommertider er heller ikke nogen let opgave. Shanks angiver 300 forskellige tidsforløb for byer og områder i dette store land. Da jeg nu var i gang med at undersøge pålideligheden i oplysningerne, fandt jeg en hjemmeside, hvor Canadas zone- og sommertider blev diskuteret indgående, og flere kompetente personer gav deres besyv eller observationer med. Shanks’ angivelser blev ofte omtalt, men det var ikke altid, hans angivelser blev bekræftet som korrekte. Denne hjemmeside er desværre taget af nu, men senere kom en officiel zone- og sommertidsoversigt på nettet fra officiel canadisk side, inklusive kort. Den er desværre noget minimeret nu, men hjalp mig med at få de sidste detaljer på plads.
Min utilfredshed med det ”The International Atlas” resulterede altså i, at jeg begyndte på mine egne optegnelser. Jeg gik her modsat af Shank og sorterede de ca. 4.000 byer i Canada i deres respektive kommuner. På bibliotekets læsesal optegnede jeg et stort kort over Canada på gennemsigtige A3-ark. På disse 5-6 sammentapede ark indtegnede jeg nu alle tidsinformationerne.
Derefter begyndte jeg at sortere de ca. 15.000 byer i Sovjetunionen og indtegnede resultaterne for zone- og sommertider på et kort bestående af 8 gennemsigtige A3-ark. Hvad angår Rusland var der en del uoverensstemmelse med andre zonetidsangivelser på nettet. Årstallene i Shanks angivelser fulgte ikke afgørende historiske ændringer. Foruden diverse mere eller mindre pålidelige sider på nettet havde jeg også Doris Doanes og Gauquelins værker til sammenligning. Hvor der var modsigelser, søgte jeg information hos 3. part.
Mit arbejde blev lettet og mere nøjagtigt, da Wikipedia noget senere tilbød kort med hvert lands ‘kommuner’ indtegnet og navngivne. Det er disse, der er med i bogen. Ligeledes er Google Earth god til at lokalisere byer og kommuner og kommunegrænser (eller hvad de nu hedder i de pågældende lande).
For Mexicos vedkommende er der nu en særlig hjemmeside med sommer- og zonetider herfra. Nogle områder nær grænsen følger simpelthen USA`s sommertider af handelshensyn og har gjort det i nogen år.
På et tidspunkt havde også CIA en hjemmeside med meget pålidelige angivelser for hele verden, men den er desværre taget ned nu.
Da jeg nu var kommet så langt, kunne jeg lige så godt fortsætte med resten af verden, uvidende om det kæmpearbejde, der lå foran mig. Der gik 25-30 år. Alt er ikke klaret, men vi er dog kommet nærmere sandheden med bogen.
En morsom historie på nettet kan også være oplysende: En Backpacker ankom sulten til Kinas Xinjiang-provins i det vestlige Kina en sen aften. Alle restauranter på den ene side af gaden var lukkede, på den anden side endnu åbne. Buddhisterne i provinsen fulgte alle centralregeringens anvisninger med en zonetid på +08. Den muslimske del af befolkningen derimod anvendte zonetiden på +06. Backpackeren fortæller, at i nyhedsudsendelserne i tv, hang der to ure med de to forskellige tider til den samme udsendelse.
Fordelene ved optegnelser af zone- og sommertider på kort er, at man automatisk har alle byer med. En bys længde- og breddegrad kan til enhver tid findes på Wikipedia eller med Google Earth, ligesom også dens ’kommunale’ beliggenhed, hvis det er større lande med mange forskellige tidsforløb, der er tale om.
Jeg ville gerne kunne sige, at man kan stole på computerens programmerede tidsændringer efter 1970. Men sådan er det ikke. Jo, for Norden, men ellers kun for det meste eller somme tider i nogen lande.
Hvad jeg har savnet i alle sommertidsoversigter er, hvilken kalender man har anvendt i det pågældende område. Her måtte jeg gå tilbage i hvert lands historie. Hvad var det oprindelige folk fx i Mexico, hvilken kalender brugte de, ændringer i befolkning, kolonisering osv., og hvornår især den gregorianske kalender blev indført det pågældende sted. Find bogen her:
https://astrologi.dk/shop/kalendere-sommer-og-zonetider-i-hele-verden/
Ny bog fra AstrologiHusets Boghandel
Læge Charlotte Bech har skrevet en ny, meget fin bog, der hedder ’Klargør kroppen før graviditet’. Den bærer undertitlen ’10 naturlige trin til at få et sundere barn – også for mænd’. De 10 trin guider læseren igennem forkælelse til et stressfrit og kemifrit liv med frisk luft, rent vand og solskin. Også komfortabel motion, lækker mad og drikke, optimale kosttilskud, yoga, meditation, massage, kurophold, dufte, lys og musik. Alt dette finder de fleste først ud af omkring 40-års alderen – altså når det ofte er for sent.
: https://astrologi.dk/shop/klargoer-kroppen/
Bogklubben
Vi har overtaget Forlaget Zosma og kan derfor tilbyde flere bøger til fabelagtige tilbud, bl.a. af de to fremtrædende astrologer, norske Per Henrik Gullfoss og danske Louise Kirseboms ’ Indvielse i astrologi’, som er nedsat til kr.99,00.
Af Gullfoss har vi tilbud på disse på norsk: Sjelens historie – en reise gennem mange liv og hvordan bli en suksess – suksess er din natur, gave og oppgave – begge bøger til kun kr.49,- stk.
Desuden får du Lee Sannellas bog: Oplevelsen af kundalini til kun kr.49,-.
Du kan reservere bøgerne på karl@astrologi.dk
Alle tiders bog
Jan Borregaard
412 sider, indb., kr.399,00
Museum Astrologicum
Titlen er ikke det mindste misvisende. Det skulle da lige være brugen af ordet ’bog’. Det er nærmere en tabel, som er et nødvendigt værk for alle astrologer, især dem, der er interesseret i historien og i at udarbejde korrekte horoskoper for begivenheder, der går tilbage i tiden.
Der er tale om et monumentalt værk, som er det mest omfattende af sin art. Udgivelsen har krævet flere årtiers arbejdsindsats og fortjener derfor stor ros og anerkendelse. Forfatteren Jan Borregaard, der er kendt for mange væsentlige astrologiske udgivelser gennem tiden, har bedrevet en indsats af historiske dimensioner, også internationalt set.
Der er tale om både en bog og en tabel, som er et veritabelt overflødighedshorn af materiale, der formeligt strømmer brugerne i møde.
Ikke alene indeholder bogen de nødvendige zone- og sommertider gennem tiden for hele kloden. JB gennemgår også de anvendte kalendere gennem tiden og helt frem til nutiden, samt hvornår de enkelte lande skifter fra den julianske til den gregorianske tidsregning – en proces der kloden over strækker sig over flere hundrede år.
Til slut er er her en samlet opstilling over bogens indhold. Læg ikke mindst mærke til det sidste punkt, nemlig en transittabel (efemeride), der løber fra år 1700-2200. Man sparer altså indkøb af dyre efemerider.
– Og til slut et tilbud til dig, der vil læse en artikel om Jan Borregaards store arbejde (bag om bogen). Send blot en mail til karl@astrologi.dk så sender vi link til artiklen.
Gennemgang af anvendte kalendere gennem tiden op til nutid
- Kalendere og kalenderskift, zone- og sommertider op til 2020 for hvert land i hele verden på nær USA
- Opstilling for hver verdensdel med tilhørende lande i alfabetisk orden samt indeks herfor
- For større lande (fx Canada, Rusland, Mexico, Brasilien) en opdeling i ‘kommuner’ el. lign.
- Zone- og sommertidsgrænser illustreret med 90 farvelagte kort
- Landeregister for hurtigt opslag
- Samtlige tabeller til horoskopets opstilling og korrektion
- Transittabel opstillet for hver måned fra år 1700-2200.
Igen en god bog med astrologisk islæt
Måske læste du i Astrologimagasinet portrættet af den polske nobelpristager i litteratur, Olga Tokarczuk, der har skrevet antikrimien ’Kør din plov over de dødes knogler’, hvor titlen er hentet fra den engelske digter William Blake. Nu er der så en fremstormende dansk forfatter, der viser sig at have skrevet en bog med astrologisk islæt, nemlig Stine Pilgaard, som lige nu er højaktuel med sin tredje roman ’Meter i sekundet’, der har fået megen omtale og fine anmeldelser. Man da bogen ’Lejlighedssange’ indeholder en del om astrologi, har denne særlig interesse her.
’Lejlighedssange’ foregår i en andelsforening i Aarhus, hvor den unge jegfortællers levebrød primært består i at skrive horoskoper til et ugeblad, skønt hun ikke er uddannet astrolog. Hendes clairvoyante kollega John, der bestyrer brevkassen ’John ser alt’, siger til en julefrokost: ’Du vil finde din rette hylde, men dine dage på ugebladet er talte’. Om dagene er talte, må læseren selv finde ud af.
Det begynder med en sang til en fællesspisning i andelsforeningen. Det er hendes bidrag til en festlig aften, da hun ikke er god til at lave mad. Herefter er hun leveringsdygtig i lejlighedssange til andelsbeboernes forskellige fester. Teenagepigen Gudrun er nu ikke imponeret, da vores fortæller ikke kan finde på noget, der rimer på Gudrun, til hendes konfirmationssang.
Læseren får et underholdende og fint indblik i andelsforeningens forskellige beboeres liv gennem deres daglige relationer. Det er lige fra wifi til ordstyrerproblemer, da der afholdes generalforsamling. Udover teenagerpigen Gudrun møder vi bl.a. kirurgen Lotte, den græske gæstearbejder og kok Agis og mange andre farverige personer.
Hvert kapitel begynder med et af fortællerens horoskoper. Her tager hun dette stjernetegns energier med ind i handlingen, og på denne måde bliver det den røde tråd, der binder romanens personer sammen. Her vil den astrologikyndige lægge mærke til, at vores fortæller starter romanen i Vandbærerens tegn og ikke anvender urhoroskopet med start i Vædderen, som ellers er hendes eget stjernetegn – men måske netop derfor, og så for at gøre tingene på helt sin egen måde.
Stine Pilgaard beskriver det farverige persongalleri på en kærlig og humoristisk måde, men dog ikke uden en vis form for sarkasme. Man føler sig i den grad underholdt af andelsforeningens sorger og glæder.
Denne morsomme roman må du simpelthen ikke gå glip af. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den nye bog: ”Meter i sekundet” – og skal man tro på anmeldelserne, er den på fuld højde med ”Lejlighedssange”. – Ellen Knudsen
https://astrologi.dk/shop/lejlighedssange-stine-pilgaard/
De tidlige skrifter – om astrologi
Claus Houlberg
150 sider, stift bind, kr. 140,00
Forlaget Haristios
DE TIDLIGE SKRIFTER om astrologi er alle forfattet i løbet af 1980’erne, dvs. hen over en halv snes år. Bogens fem skrifter har til nu blot været publiceret som hæfter i forbindelse med kurser. De udgives her samlet som fotografiske genoptryk i reduceret størrelse. Skrifterne har bl.a. historisk interesse, da de kan siges at fortælle om startpunkterne for den følgende udvikling. Dels af den psykologiske og dels af den esoteriske horoskoptydning, således som de praktiseres her i det nye årtusinde. De fem skrifter er:
- Horoskopets astronomiske grundlag
- Astrologi og bevidsthed
- Udviklingsastrologi
- Astrologi, chakra og psykoterapi
- Intuitiv astrologi
https://astrologi.dk/shop/de-tidlige-skrifter-claus-houlberg/
Nyt tilbud fra AstrologiHusets Bogklub
Denne bog er en milepæl i den historiske, astrologiske litteratur her til lands. Bogen tager fat på den astrologiske historie og går flere hundrede år tilbage i tiden. Den slutter naturligvis med nutidens astrologi – den moderne astrologi. Nedsa til kr. 99,00.
https://astrologi.dk/shop/dansk-astrologis-historie-claus-houlberg/
NY BOG – første bog om emnet på dansk
En astrolog undersøger mord
af Barbara Hunt Watters
176 sider, stift bind, kr. 160,00
KRIMINALASTROLOGI er et forsømt område i den astrologiske litteratur. Mange astrologer har påpeget den gode brug af astrologien, som den kriminelle efterforskning kunne have. Denne bog er den første om emnet, og den udkommer her for første gang på dansk.
Bogen er forfattet ud fra den tese, at alle mennesker vil kunne dræbe i særlige situationer, så spørgsmålet er, hvordan man udpeger en morder. Bogen ser derfor nærmere på seks berømte eksempler på mennesker, der har myrdet flere mange, altså de såkaldte seriemordere. Herigennem søger forfatteren at finde ind til de astrologiske faktorer, der kan beskrive dem. Udkommer i september, men kan forudbestilles her, så du har den på udgivelsesdagen:
https://astrologi.dk/shop/en-astrolog-undersoeger-mord-barbara-hunt-watters/
Bogklubben Galaxen
2 velkomsttilbud fra Bogklubben
Eventyrbog for børn
Et astrologisk eventyr for børn med dejlige illustrationer for hvert kapitel/tegn. Forfattet af Poul Riber Schacksen:
https://astrologi.dk/shop/stjernedrys/
Min vej til Clairvoyance
Her er en bog om en af vejene til at springe ud som clairvoyant – Min vej til clairvoyance af Marie Jørgensen:
https://astrologi.dk/shop/min-vej-til-clairvoyance-marie-joergensen/
Den nye 2021-kalender fra Louise Hay – smukkere end nogensinde
https://astrologi.dk/shop/louise-hay-calendar-2021-i-can-do-it/
Og her er Wayne Dyer kalenderen for 2021
https://astrologi.dk/shop/daily-inspiration-2021-from-dr-wayne-w-dyer/
Nyt fra antikvariatet
Den efterspurgte bog ’De indre gudinder’ af Jean Shinoda Bolen er nu på hylden i flot eksemplar til kr.149 plus evt. porto kr.50,-. Reserveres på karl@astrologi.dk
Astrologi for viderekomne i AstrologiHuset
12 tirsdage 18.30-21.00
Første undervisningsgang er 1. september 2020
Er du blevet lidt rusten og vil gerne genopfriske din viden, så er dette semester noget for dig
Der undervises i den psykologiske og udviklingsorienterede Astrologi
Der er kun få ledige pladser, som tildeles efter først til mølle-princippet
Underviser og kursusleder er John Finding
Mobil: 2016 1452
E-mail: johnf1941@outlook.com
Et brag af en 2021-tarotkalender – allerede nu!
Nu kan du bestille årets kalender/dagbog – for 2021!
Der er tale om en kunstkaldende med meget flotte illustrationer og lægning af tarotkort for hver enesket uge i året. Den kan også bruges som dagbog. Se den her: https://astrologi.dk/shop/tarotkalender/
- Helt nye fantastiske orakelkort af Rebecca Campbell
De hedder Stjernesjæl Orakel – et sæt med 53 kort og guidebog på dansk!
Kortene er skabt til stjernesjæle, som har længsel efter at komme hjem. En stjernesjæl er en gammel sjæl med mange inkarnationer i bagagen. Er du en stjernesjæl og ønsker at finde hjem til din sjæl?
https://astrologi.dk/shop/stjernesjael-orakelkort-rebecca-campbell/
NYT- fantastisk bog om energimedicin!
Kroppens sprog – selvhealing med energimedicin
Ellen Meredith
297 sider, kr.299,95
Borgen
Endelig en bog på dansk om energimedicin, en sådan har manglet i flere år. Og så er der tilmed tale om en af de virkelig gode af slagsen. Den handler om at blive sin egen healer, hvor man lærer at kommunikere med sin krop ved at lytte til de subtile signaler, den hele tiden udsender for at fortælle os, hvordan den har det. Lytter vi ikke, taler kroppen højere og højere, til vi har forstået signalet. Da smerterne tiltager ved at blive overhørt, er det klogt at lytte efter de allerførste spæde signaler, så ved kroppen, at der sker noget, og forholder sig afventende for en stund. Man kan altså undgå lidelse ved så at sige at være på forkant og handle så tidligt som muligt.
Forfatteren lærer os dette subtile sprog at kende og giver læserne en dybere forståelse for kroppens budskaber. Hun præsenterer en række energiøvelser, visualiseringer og meditationer og introducerer desuden en proces, hun kalder for energidialog, som er fundamentet for, at healing kan finde sted. Bogen er en praktisk guide med illustrerede øvelser (tak), som alle kan lære, og som kan bruges af alle.
https://astrologi.dk/shop/kroppens-sprog-ellen-meredith/
Astrologiens teknik og etik
af Roelf Takens
368 sider, kr.290 kr.
Academia Astrologica
Stort format (23 x 15 cm)
ASTROLOGIENS TEKNIK OG ETIK har faghistorisk interesse som en af de første seriøse lærebøger om emnet på dansk. Dens tilgang er spirituel (esoterisk), og bogen giver desuden det mest omfattende billede af faget på dansk.
Ud over fire klassiske områder med de tolv tegn, planeter, aspekter og huse, så gives også fagets filosofiske baggrund. Dertil beskrives de mange muligheder for prognose og korrektion af fødselstid samt en række særlige anvendelser af faget. Herunder landes og byers astrologi.
Som noget særligt gennemgås Ascendantens forhold til udseende og væremåde, illustreret med ansigtstyper, tegnet af forfatteren. Endelig gives astrologiens kobling til frenologi og irisdiagnose med et længere afsnit om medicinsk astrologi.
Ny bog anmeldes – årets spirituelle bog
Budskabet gemt i kronen
Susan Nielsen
66 sider, kr.99,00
Forlaget INTU
Dette er en lille bog helt ud over det sædvanlige. Og så er den meget aktuel, idet den beskriver, hvad vi skal lære af coronakrisen. Budskabet er bygget op omkring tre gange ti bud: Hvad kan vi gøre for os selv, hinanden og Jorden? Dette budskab af guddommelig inspiration føles virkelig, som om det kommer fra allerhøjeste sted. Det er enkelt og kan læses af alle, uanset kultur og religion. Kærligheden stråler ud af hvert et ord. Bogen taler for sig selv og behøver ikke yderligere beskrivelse. Tak for den – årets spirituelle bog! Se evt. også Susan Nielsens andre bøger, der er med i bogklubben i denne uge.
https://astrologi.dk/shop/budskabet-gemt-i-kronen-susan-nielsen/
AstrologiHusets Bogklub med flere gode nye tilbud
DEN NYE
Min vej – min sandhed
Elisabeth Bächler Skovbjerg
124 sider, 149 kr., Mellemgaard
Min vej – min sandhed – spirituelle oplevelser er en bog baseret på personlige spirituelle oplevelser. Vi kan her læse, hvordan det er at være født synsk og leve et spirituelt liv ved siden af sit almindelige lønarbejde. Bogen handler om tidligere inkarnationer, som forfatteren har opsøgt for at få løst op for blokeringer i dette liv. Hun opsøges af forskellige åndelige energier, som har beskeder til hende – og til viderebringning til andre. Forfatteren skriver også om ufoer og hvordan man som sjæle og inkarnerede hjælper hinanden, liv efter liv.
https://astrologi.dk/shop/min-vej-min-sandhed-elisabeth-bachler-skovbjerg/
Tegn fra den anden side
https://astrologi.dk/shop/tegn-fra-den-anden-side-susan-nielsen-mette-hill-laerkesen/
Denne bog er et perfekt samarbejde mellem to clairvoyante forfattere, nemlig Susan Nielsen og Mette Hill Lærkesen. Sidstnævnte leverer en virkelig god og rørende beskrivelse af det meget sorgfyldte øjeblik, hvor Mette Hill Lærkesen og hendes mand på tragisk vis mister deres ene søn ved et trafikuheld tæt på bopælen. Der er tale om en meget stærk afdødekontakt, og bogen er et fantastisk vidnesbyrd om livet på den anden side – og de tegn, vi kan få fra de afdøde.
Bogen giver håb gennem forklaringen på, hvordan vi kan beholde kontakten til de af vores elskede, som er gået ’bort’.
Med sjælen som coach
https://astrologi.dk/shop/med-sjaelen-som-coach-susan-nielsen/
Den bedste coach, vi kan få i vores liv, er naturligvis vores sjæl. Derfor handler vores oplevelse af lykke om at få kontakt med sjælen, det vil sige vores højeste Selv – kontakten med det højeste/universet. Denne bog hjælper læseren på vej ved hjælp af øvelser, cases og beretninger fra Susan Nielsens eget liv. Denne bog minder os om vigtigheden af at gøre de ting, der gør os mest glade. Glæde er ikke bare noget der opstår tilfældigt, vi kan selv skabe den aktivt. Forfatteren mener, at vi alle fortjener et liv fyldt med glæde. Start med at glæde dig til at læse denne bog.
Rundt om sundhed
Iben Foxby har skrevet et omfattende bog med titlen ’Rundt om sundhed – et liv i balance’. Den koster normalt over kr.300,-, men i bogklubben får du den for kun kr.99,-. Se betingelserne senere i teksten.
Se her: https://astrologi.dk/shop/rundt-om-sundhed-et-liv-i-balance-iben-foxby/
Astrologiens univers i Bogklubben
https://astrologi.dk/shop/astrologiens-univers-karl-aage-jensen-2/
Bogklubben Galaxen har allerede haft sit første tilbud, nemlig den omfattende grundbog ’Astrologiens Univers’, der har en normalpris på kr.299,00. Den sælges for kr.199,00. Dette tilbud gælder stadig, og der er kommet nye til.
Vi retter ikke normalpriserne på Shoppen, MEN det betyder intet i praksis. Du sender blot en mail til karl@astrologi.dk med teksten ’abonnent på Astrologimagasinet Horoskopet’ eller ’AstrologiHusets ugebrev’, så retter vi automatisk beløbet ned til de kr.199,00, det kan du tjekke på din konto, hvor det korrekte beløb er betalt.
Tilbuddene i bogklubben gælder altså fx IKKE læsere af AstrologiHusets blog eller Facebook – kun abonnenter.
Man er automatisk medlem af bogklubben, når man abonnerer på Astrologimagasinet Horoskopet eller ugebrevet. Tilbuddene bringes hver uge i ugebrevet.
Vi håber også, at initiativet kan lette lidt af det pres, vi som boghandlere er udsat for derved, at bogklubber udsender bøger på bogklubber så kort tid efter, at bøgerne er udkommet, at boghandlerne så at sige bliver hægtet af i bogsalget. Sådanne hurtige bogklubudgivelser vil IKKE forekomme i Bogklubben Galaxen – AstrologiHusets Bogklub.
- Har du selv skrevet eller udgivet en bog, som du kan tænke dig udgivet på en bogklub, så skriv til karl@astrologi.dk
Nye engelske kort
Vi har fået ca. 50 nye kort på engelsk på Shoppen, herunder også tarotkort, så tag en tur forbi www.astrologi.dk og klik på Shoppen, hvor du finder disse nye kort og et væld af andre tilbud inden for kort, bøger, figurer osv. Se dem på www.astrologi.dk
Information fra AstrologiHuset
Vær opmærksom på, at årshoroskoperne for alle tegn ligger på www.astrologi.dk
Vedrørende telefoniske konsultationer er det muligt at bestille tid. Jeg indtaler det hele på en lydfil og sender den efterfølgende. Mail karl@astrologi.dk – så ringer jeg op og aftaler nærmere.
HUSK AT DU PÅ BLOGGEN kan se opdateringer af nye indslag i løbet af ugen – bare hvis du vil være helt opdateret.
HUSK også de gratis dagshoroskoper for alle tegn på www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper
Følg bloggen her: https://astrologi.dk/blog/
https://astrologi.dk/dagshoroskop/