INDHOLD:
Kort ugebrev i anledning af udgivelsen af det nye nummer sf HOROSKOPET
Antikvariatet tilbyder
Louise Hays 2020-kalender fås nu
Raphaels 2020-efemeride fås nu
Messen i Øksnehallen med rabatbilletter
Ugen, der kommer
Venstre sagaen
Ugens humor
Kort ugebrev på grund af udgivelsen af HOROSKOPET, hvor langt de fleste får bladet senest søndag, og kioskerne har bladet torsdag.
TEMAET ER HUNDE denne gang. Hvilken hund skal jeg vælge, og hvordan har jeg det med den dejlige hund, jeg allerede har?
Modtager du bladet kuverteret, har du det senest fredag. Har du ikke dette, så reklamer til karl@astrologi.dk
Det samme gælder hvis du ikke har modtaget e-magasinet, som udkom i mandags. Hvis du som abonnent på papirudgaven ønsker et gratis abonnement på e-magasinet, så skrev til karl@astrologi.dk
Astrologisk Antikvariat tilbud
Jes Bertelsen: Dybdepsykologi 1: 99 kr.
Chris Criscom: Feminin energi: 99 kr.
Birgit Stephensen: Aura og farver: 99 kr.
Schulmann: Måneknuderne og reinkarnation: 149 kr.
Christian Borup: Mindebog 249 kr.
Heinze: Fremtidens astrologi 3: 49 kr.
Arroyo: Astrologi og de fire elementer: 199 kr.
Forrest: Den Indre stjernehimmel: 249 kr.
Sophia Manning: Coaching: 129 kr. (som ny)
Thomas Beck: Astrologisk leksikon 149 kr.
Niels Boll: Brug astrologien: 149 kr.
Irene Christensen: Astrologisk menneskekundskab 149 kr.
Schulmann: Karmic Relationships: 129 kr.
Sasportas: The Twelve Houses: 149 kr.
John C. Pierrakos: Aura energi 1-2: 199 kr.
Jes Bertelsen: Bevidsthedens befrielse: 149 kr.
Jes Bertelsen: Energi og bevidsthed: 149 kr.
C.W. Leadbeater: Drømme: 89 kr.
Reserveres på karl@astrologi.dk
PS: Vi har lige nu en række astrologibøger på polsk i vores gratisreol, hvis der skulle være en interesseret.
HUSK disse fantastiske 2020-kort fra Louise Hay
Disse populære kort bliver udsolgt hvert år i november, så mange har måttet gå forgæves lige op til jul. Derfor har vi i år bestilt rigeligt af dem i god tid. I can do it-kortene kan ses og bestilles her, sammen med Wayne Dyers årskalender:
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-2020-calendar-louise-hay/
Raphaels efemeride 2020
Den populære årsefemeride er nu på lager og kan bestilles her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2020/
AstrologiHuset på messe i Øksne Hallen
Nu er der kun ganske få uger til den store, årlige messe i Øksne Hallen den 27.9.-29.9. AstrologiHuset deltaer som vanligt med boghandelen og prøvebehandlinger i astrologi, håndlæsning og clairvoyance. Du kan måde John Finding, Esben Junker, Annelise Lundgaard, Sonja Christensen, Sanika og Helle N.
Vil du have mindst 50% rabat på indgangsbilletten, så se her:
Rabatkoden er ’ Udstiller19 ’
Så kan du let købe en eller flere billetter til kun 25 kr. (plus billetgebyr på 5 kr.).
Fysiske Rabatbilletter
Benytter du den fysiske billet, som afleveres ved indgangen, betaler du 50 kr. i entré.
På bagsiden af rabatbilletten er der grundig information om online køb af 25 kr. billetter på Billetto.dk
Ugen, der kommer
Nu er de mange spændinger ved at være væk, så septembers bedste uge står foran os.
Onsdag står Saturn stationær. Den er holdt op med at gå baglæns og begynder så småt at tænke på at gå direkte igen. Men den er først oppe i fuld fart igen om nogle uger. Så nu begynder man kollektivt at blive mere ansvarlige og tålmodige, og det er lettere at sætte sig mål – og at nå dem.
Torsdag er Mars i eksakt harmoni med Pluto. Det vil sige, at begrebet vilje bliver fremherskende. Generelt har mange derfor nu en meget stærk vilje, som kan bruges konstruktivt til at nå sine mål. Fx at få ryddet op i økonomien – og det er der store muligheder for at lykkes med.
Søndag er Merkur i eksakt spænding til Saturn, hvilket stiller store krav til tålmodigheden og disciplinen. Så skynd dig langsomt i dagen omkring søndag.
MANDAG
Den første halvdel af døgnet er langt mere harmonisk end den sidste. Indtil omkring midt på dagen står Månen godt til Jupiter og sætter humøret op i et højere gear.
Men i den sidste halvdel er de mere negative følelser i fokus, især sidst på eftermiddagen og om aftenen, hvor Månen er i spænding til Pluto.
TIRSDAG
Kl. 12.31 går Månen ind i Tyren og giver et par dage med behov for nydelse, ro og kvalitetsoplevelser.
ONSDAG
Se indledningen. Omkring kl. 16.00 står Månen i eksakt harmoni med Saturn og øger tålmodigheden og udholdenheden. Om aftenen står Månen flot til Neptun og øger intuitionen og fantasien, så du drømmer sikkert dejligt i nat – i hvert fald er der mulighed for at drømme meget.
TORSDAG
Se indledningen. Dagen begynder med passion og dybde, da Månen står fint til Pluto. Sidst på eftermiddag – det vil reelt sige hele eftermiddagen – står Månen godt til Solen og bevirker helhed og harmoni, især på følelsernes plan. Kl. 22.58 går Månen ind i Tvillingerne og giver mange et behov for kommunikation og formidling. Det er vigtigt at tale sammen åbent.
FREDAG
En af ugens rolige dage med Månen i harmoni med Venus midt på dagen, hvor mange gerne vil hygge sig. Om aftenen står Månen godt til Merkur, som øger behovet for kommunikation og forståelse.
LØRDAG
Her har vi ugens problembarn. Ud over Jupiters eksakte spænding til Neptun, starter dagen med Månens spænding til Jupiter, som gør morgenen lidt flyvsk. Men stort set samtidig er Månen OGSÅ i spænding til Neptun og kan give en ret kaotisk morgen, hvor det er svært at tænke klart og at finde hoved og hale i det hele. Man mangler dømmekraft. Lidt af det samme sker sidst på dagen, selv om det her mest er på grund af mangel på tålmodighed, at man flyver i totterne på hinanden og får vredesudbrud. Der skal ikke meget til for at udløse kaos og vrede på en sådan dag.
SØNDAG
Se indledningen. Husk at tage det roligt i dag, selv om det kan være lidt svært sidst på eftermiddagen, hvor Månen er i harmoni med Uranus, som kan give mere fart over feltet. Og så fik jeg ikke med, at Månen kl. 6.50 går ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed, ikke mindst på det familiære plan.
Venstre sagaen
Det skulle nu ligge klart, at Jakob Ellemann-Jensen den 21. september bliver kåret som ny formand i Venstre. Der bliver kampvalg mellem Inger Støjberg og Ellen Thrane Nørby, og der er ikke tvivl om, at førstnævnte vil vinde, som vi tidligere skrev i Astrologimagasinet HOROSKOPET, der udkom i mandags som e-magasin. Nu kommer der endelig lidt mere ro på bagsmækken i det turbulente parti, men der kan sikkert ventes mere fnidder i stil med det, der er sket med Søren Pinds nye bog, som synes at bekræfte, at Kristian Jensen virkelig HAR drevet undergravende virksomhed over for sin formand. Jensen benægter dog på det bestemteste.
I øvrigt har Claus Hjort Frederiksen nu påtaget sig ansvaret for, at Løkke måtte gå af. Vi har her på bloggen og i Astrologimagasinet HOROSKOPET i de seneste par år skrevet om Hjorts manglende dømmekraft i denne tid. Dette skete på grundlag af, at han i de seneste par år har haft Neptun i spænding til sin Sol i lighed med alle, der er født den 4. september som han, uanset årstal. I denne periode er han i øvrigt blevet degraderet fra finans- til forsvarsminister. Det var ganske vist nødvendiggjort af, at Kristian Jensen skulle være finansminister, men astrologisk passer det ind som fod i hose. Det er Neptun i en nøddeskal, at man bliver sat helt eller delvis fra bestillingen, da Neptun tilhører den ikke-fysiske verden og derfor tilsiger at drosle den del af livet ned i et eller andet omfang og prøve at holde en lidt lavere profil på det fysiske plan, end man måske er vant til. Mange tager kridtet fuldt helt og går fx på pension, andre tager en retrætepost.
Ugens humor
Har du hørt, at Jakob Ellemann havde taget navneforandring, men har trukket det tilbage igen?
Nej, fortæl!
Jo, numerologen havde anbefalet ham at sætte et ekstra n på i midten af navnet for at signalere endnu mere power og n-ergi. Men så kom Ellen Thrane Nørby jo på banen som næstformand, og så droppede han sit forehavende. Numerologen har dog efterfølgende foreslået navnet Ingermann i stedet, og det lyder meget bedre, så måske tages navnet i brug inden Folketingets åbning om et par uger. Men jeg vil som astrolog fraråde ham denne ændring, da navnet så vil ligge alt for tæt på Ingenmann – og det navn skal han helst ikke risikere af få hæftet på sig.
.