Uge 36 astrologisk set – om bl.a. det meget trættende stjernetegn
Ny og anderledes bog om tarot
Kortene er i denne anderledes bog tolket som eventyr/fortællinger af de enkelte kort. Man følger fx Narren på hans færd gennem den store arkana, mens han på rejser møder ikoniske karakterer fx Eneboeren, Døden og Ypperstepræstinden. Eller læs historien om de fire kulører i den lille arkana og find ud af, hvordan tre søstre kommer til magt i kuløren Mønter – og kig med, når der i kuløren Stave opstår en ide, der forandrer verden. Bogen er et redskab til forståelse af tarotten, og læsningen af kortene løftes til et højere niveau. Se den her:
https://astrologi.dk/shop/faa-indblik-i-tarottens-historie-alison-davies/
Bogen om den lille prins
Der kommer i næste nummer af Horoskopet en større artikel om bogen Den lille prins, som mange har svært ved at forstå i sin helhed. Vi har tager et parti hjem af den indbundne udgave af den bog, som overraskende nok er verdens tredje mest oversatte bog efter Bibelen og Kapitalen – målt på antallet af sprog og dialekter:
https://astrologi.dk/shop/den-lille-prins-antoine-de-saint-exupery-2/
Temadage i AstrologiHuset
Temadage i efteråret 2023 kl. 10-16:
Lørdag den 4. november: Pluto
Søndag den 5. november: Chiron
Temadagene med Pluto og Chiron den 24. september og 21. oktober blev hurtigt besat.
Der er dog en enkelt ledig plads den 24. september.
Der er derfor oprettet to dubletter hhv. den 4. og 5. november
Pris pr. temadag: 650,00 kr.
Nærmere information:
Tlf. 20 16 14 52
NYE NÆRMEST SENSATIONELLE KORT FOR BØRN
40 bekræftelser, som gør børn stærkere, se kortene her:
https://astrologi.dk/shop/kort-jeg-er-mig-alexandra-molina/
Positive bekræftelser, der gør børn bedre i stand til at tro på sig selv. Seks elskelige dyrehelte lærer børn om selvtillid, tryghed og kærlighed og giver dem gode redskaber til at håndtere stærke følelser. Barnet skal blot trække et kort og læse det, eller få det læst højt, og så skal de lave den lille øvelse på bagsiden af kortet – en gang om morgenen eller inden sengetid, eller som afbræk i løbet af dagen. Den perfekte gave.
Temadage i AstrologiHuset
Der er én ledig plads på Temadag Pluto den 24. september
Lørdag den 4. november: Pluto
Søndag den 5. november: Chiron
Pris pr. temadag: 650,00 kr.
Nærmere information:
Tlf. 20 16 14 52
Fotoudstyr som nyt sælges
Dette udstyr er udelukkende brugt til at optage serien om astrologiens grundbegreber, hvoraf del 1 kan ses på Youtube.
Der er tale om softboxe, stativer og lamper. Ønsker du nærmere information, så mail på karl@astrologi.dk
Så er den nye Louise Hay-kalender i boghandelen:
https://astrologi.dk/shop/2024-calendar-louise-hay/
Den smukkeste Coelho-kalender nogensinde:
https://astrologi.dk/shop/kalender-2024-sindsro-paulo-coelho/
Så skete det – Tycho Brahes liv omsat til tegneserie:
https://astrologi.dk/shop/cassiopeias-nye-stjerne-anders-worm/
Hvem skulle nu have troet det? Tycho Brahes liv og levned som tegneserie, det er godt nok overraskende. Men man må sige, at det er godt forsøgt, og at man dermed bedre rammer ungdommen og dem, der er til tegneserier.
Vi præsenteres her for alle de væsentlige punkter i Brahes videnskabelige liv fx modsætningsforholdet til Kepler og hans udvisning af Danmark i 1597. Selv er jeg ikke til tegneserier, men denne bog ser ud til at være udkommet i en god sags tjeneste.
Den lille bog om håndlæsning
Kitty Guilsborough
98 sider, 149,95 kr., Turbine
Her er en lille, meget fin biog om håndlæsning og dens historie. Bogen indeholder alt, der behøves, hvis man vil begynde at tyde egne og andres hænder.
https://astrologi.dk/shop/den-lille-bog-om-haandlaesning-kitty-guilsborough/
Nyeste bøger i antikvariatet
Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden
Bernard Fitzwalter: Dark stars
Birgit Lomborg Jørgensen: Herkules 12 arbejder
Dion Fortune: Den esoteriske lære om sex, kærlighed og ægteskab
Reserveres på karl@astrologi.dk
Stjernekundskab i arv fra fortidens folk
Ove von Spaeth
110 sider, kr. 190
Forlaget Zenith IC i kommission hos forlaget Haristios
I sit omfattende forfatterskab forfølger Ove von Spaeth i denne bog astrologiens spor så langt tilbage og så vidt omkring, som man kan finde dem. De ældste sol- og månekalendere er mere end 30.000 år gamle, og har dannet grundlag for forudsigelser, og dermed for astrologi.
Bogen falder i 10 dele, hvor von Spaeth anlægger forskellige synsvinkler i sin efterforskning af astrologiens oprindelse og udbredelse. Det kan fx handle om opdelingen af dyrekredsen i de forskellige traditioner, eller om fremkomsten af det individuelle horoskop. Eller det kan handle om bibelske stjernekyndige og Moses. Et afsnit rummer en række astrologiske citater både fra Indien, fra Bibelen og fra kendte personer. Et andet er simpelthen et galleri med illustrationer fra astrologiens kulturhistorie.
Af særlig værdi er de mange illustrationer, som for en stor dels vedkommende er forfatterens egne. De illustrerer på glimrende vis bogens pointer.
Bogen er en guldgrube for den, der virkelig ønsker at få indsigt i, hvor og hvordan astrologien er blevet til. Samtidig er det en smuk bog i stift bind og med de mange farveillustrationer. – Aase Kærgaard
https://astrologi.dk/shop/sjernekundskab-i-arv-fra-fortidens-folk-ove-von-spaeth/
Nu kan den efterspurgte tarot-bog fås igen!!!
https://astrologi.dk/shop/tarot-haandbog-angeles-arrien/
NYE væsentlige astrologibøger
Jan Spiller: Astrology for the Soul
Richard Tarnas: Cosmos & Psyche
Jeffrey Wolf Green: Pluto – the Souls Evolution through Relationships 1-2
Robert Hand: Transits
Joy Michaud/Hilverson: Saturn/Pluto-phenomenon
Reserveres på karl@astrologi.dk
ENDNU EN BY BOG AF VON SPAETH
Den Magiske Mistelten – Ove von Spaeth: https://astrologi.dk/shop/den-Nu er der linkmagiske-mistelten-ove-von-spaeth/
Robert Hand – Planets in Transit
Denne uvurderlige bog har vi bu bestilt hjem i rigelige mængder: Se den her:
https://astrologi.dk/shop/planets-in-transit-robert-hand/
Lær at lægge dit eget horoskop – MED DE NYE PLANETER!
Pris 249,00 kr.
Lær at Lægge Dit Eget Horoskop – og Andres – Helena Møller og Anette Lynggaard: https://astrologi.dk/shop/laer-at-laegge-dit-eget-horoskop-og-andres-helena-moeller-og-anette-lynggaard/
Køb optagelserne af foredragene fra kongressen her:
MANGE NYE bøger i antikvariatet, her er eksempler:
Saint Germains Profetier for det nye årtusinde
Kevin Leman: Dit nummer i søskendeflokken
Maria Parisen: Angels & Mortals
Betty Lundsted: Transitter 199 kr.
Liz Greene: Saturn
Jay Shetty: Tænk som en munk 149
Claude Steiner: Lær at læse følelser
Marions håndbog i mediumskab 149 kr./Mellem to verdenen 139 kr.
Elisabeth Haich: Indvielse 169 kr.
Min engel Daniel af Vassula Ryden 129 kr
Jeg beskytter dig af Elizabeth Clare Prophet 149 kr.
Børn er fra himlen af John Gray 149 kr.
Life and teachings of the Masters of the Far East 1-3: 199 kr. samlet
Derek Appleby: Horar astrologi
Martin Schulmanns bøger, inkl. The Astrology of Sexuality, Celestial harmony og The Ascendant – the karmic Doorway
The hidden Zodiac af Penelope Baird
The Five Books of M. Manilius
- Anker Larsens 4 bøger
Geoffrey Hodsons 5 bøger
Barbara Bergers bøger
Reserveres på karl@astrologi.dk
NU ER DEN HER I DEN KORREKTE VERSION!!!
Det er den efemeride, som Amazon har solgt i den ikke korrekturlæste version. Efemeriden blev tilbagekaldt af forlaget på grund af flere fejl i 1. oplag. Imidlertid har Amazon fået fingre i det fejlbehæftede oplag og sælger lystigt ud af den. Det er blandt andet de retrograde planeter, der er fejl i. Du kan nu bestille den KORREKTE her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2024/
Ugen, der kommer
Mandag står Venus stationær og begynder at tænke på at gå direkte. Mange vil derfor i de næste par måneder have tanker, der har at gøre med deres livsværdier som fx kærlighed og økonomi. Merkur står godt til Jupiter, som øger optimismen og glæden, hvilket vil komme til at give optimisme og glæde i kommunikationen.
Onsdag er Solen i konjunktion med Merkur, hvilket medfører meget kommunikation, møder og aftaler.
Fredag er Solen i harmoni med Jupiter, hvilket medfører meget optimisme og glæde over – ikke mindst – de små ting i livet, da Solen står i Jomfruen.
MANDAG
Se indledningen. Først på eftermiddagen står Månen godt til Solen, som står for helhed og harmoni på det på det følelsesmæssige område.
Først på eftermiddagen står Månen også i spænding til Venus. Det vil sige, at mange ikke har tid eller overskud til så meget hygge som ønsket, så udfør i stedet nogle pligter og tag ansvar for noget vigtigt, hvilket vil give en følelse af helhed og harmoni. Aftenen er præget af, at Månen udløser harmonien mellem Merkur og Jupiter. Det vil sige, at følelserne grundlæggende er meget glade og humoristiske, og at det kommer til udtryk i kommunikationen. En meget fin aften.
TIRSDAG
Morgenen og formiddagen var præget af Månens konjunktion med Uranus, så følelserne går meget i retning af frihed og originalitet. Midt på eftermiddagen og sidst på eftermiddagen står Månen godt til Neptun. Det vil sige, at intuition, følelser og drømme går fint hånd i hånd – det er en meget indadvendt periode. Først på aftenen står Månen godt til Pluto. Det giver dybe følelser og intensitet samt lidenskaber. Kl. 22.07 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med behov for kommunikation, nysgerrighed og lærdom.
ONSDAG
Se indledningen. Morgenen og formiddagen er præget af Månens konjunktion med Mars. Det vil sige, at der er meget følelsesmæssig energi, der kan udfolde sig og komme til udtryk. Om aftenen er der blandede energier. Månen er i harmoni med Venus, der giver mange et ønske og behov for hygge og livskvalitet, men Månen er også i spænding til Merkur, som kan gå ud over kommunikationen og forståelsen. Derfor er det ikke tid til så meget snak, men hvor man bare skal hygge sig uden at snakke alt for meget – bare nyde det.
TORSDAG
Der er ingen planetaspekter, men dem der er nævnt de andre dage, gælder hele ugen.
FREDAG
Se indledningen. Kl. 7.00 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og omsorg. Først på eftermiddagen står Månen godt til Saturn, som giver et behov for stabile følelser og ansvarlige følelser. Sidst på aftenen står Månen i spænding til Mars, og det kan godt give en aften, hvor temperamenterne kan komme i kog, og hvor det er klogt at tælle til 10, før man reagerer.
LØRDAG
Dagen begynder med Månens harmoni med Merkur. Det er fint for forståelse og kommunikation. Først på eftermiddagen står Månen godt til Jupiter. Det vil sige, at der er tale om meget glæde og meget optimisme. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til solen, som giver helhed og harmoni på det følelsesmæssige plan.
SØNDAG
Dagen begynder med Månens harmoni med Uranus. Det giver mange et behov for frihed og originalitet. Sidst på formiddagen og midt på dagen står Månen godt til Neptun. Det vil sige, at intuitionen, følelserne og drømmene har det virkelig fint, så det er en dag, hvor man skal tage det stille og roligt. Eftermiddagen er præget af Månens spænding til Pluto, og det kan godt bringe dine negative følelser frem såsom modvilje og misundelse. Men tager man det roligt, hjælper det godt. Kl. 18.36 går Månen ind i Løven og giver et par dage med behov for de store armbevægelser og for ikke at gå i for små sko.
Jesper Bernth er gået overJ
Jesper Bernth-Andersen blev født den 11. august 1944 kl. 4.00 på Frederiksberg
Jeg stiftede første gang bekendtskab med Jesper ved et foredrag, han holdt i Ekliptika, som han var medstifter af. Det var i 1981 og i forbindelse med, at han udarbejdede sin bog, ’De 12 herskere’, som findes i Astrologisk Museums samling, både fysisk og som online pdf. Jesper skabte også sit eget astrologiske tydningsprogram. Jeg købte programmet og rettighederne af ham for et par årtier siden, men programmet blev desværre aldrig færdigproduceret.
Jeg husker tydeligt Jespers seriøse engagement i astrologien i almindelighed og planeternes herskerskaber/tilhørsforhold i særdeleshed. Der måtte efter Jespers mening være 12 herskere, når der er 12 tegn, og ikke kun de 10 herskere, vi kendte/brugte engang. Og det var ovenikøbet inklusive Solen og Månen, som jo ikke er planeter. Dette skrev Jesper en artikel om i astrologibladet Minerva, som blev udgivet af den ungarske astrolog, Ferenc Szöllösi, og hvortil dennes elever – herunder Jesper – var flittige skribenter. Bladet var opkaldt efter planeten Minerva, som efter Jespers mening måtte herske i Vægtens tegn. Han så bort fra Solen, men satte i stedet Jorden til at herske i Løven og Vulkan i Tvillingerne. På den måde gik regnestykket op, og der kom en hersker i hvert tegn.
Jesper var optaget af at organisere astrologerne som faggruppe og skulle have holdt foredrag om dette på kongressen Alle Tiders Astrologi, som blev afholdt i København i maj måned 2023. Men på det tidspunkt var Jesper svækket af sygdom og måtte desværre melde afbud. Jeg ved, at han havde glædet sig meget til denne kongres, og også her henvendte han sig til Astrologisk Museum angående materiale. Dette blev desværre den sidste kontakt, jeg fik med Jesper.
Jesper interesserede sig meget for astrologien som videnskab. På den måde kom museet i flere omgange ind i billedet, og Jesper var i den anledning flere gange i AstrologiHuset for at besøge og bruge museet. Det affødte mange gode snakke, og så sent som i 2020 var han på besøg i museet for at besigtige de gamle foredrag i Ekliptika, som der faktisk findes et omfattende materiale om. Alle de første foredrag blev fulgt op af et lille, informativt hæfte med foredragenes indhold. På den måde blev dette materiale til Jespers bog om herskerforholdene. Jesper havde en omfattende og respektaftvingende viden om flere astrologiske fagområder.
Jesper døde efter 10 dage på Hospice Søndergård i Måløv omgivet af sin familie. Han døde kl. 16.28 på sin 79-års fødselsdag den 11. august 2023.
Jesper havde et aspekt i sit horoskop, som er fælles for mange astrologer, nemlig Uranus (astrologi) i aspekt til Mars (energi, arbejde). Derudover får Uranus to aspekter. Og den står i sit eget hus (11. hus) og hersker over 7. hus (relationer, klienter). Han døde på et nærmest ultimativt aspekt. Pluto (død, genfødsel) er i denne tid i spænding til Måneknudeaksen. Jesper er født med denne akse i konjunktion med horisontlinjen (AC/DC-aksen) i sit fødselshoroskop, dog med lidt vid orbis. Jeg mener at kunne huske, at Jesper nævnte dette forhold på vort møde for ca. 3 år siden, og han har derfor anet, hvor det bar hen. I øjeblikket er Pluto også i aspekt til MC/IC-aksen, så det er endda begge hovedakser, der har besøg af Pluto i denne tid.
Et andet aspekt i dødshoroskopet er konjunktionen mellem Solen (personen selv) og Venus (værdier) i 8. hus (død) i spænding til Uranus (astrologi, astrologer) og Jupiter (lange rejser). Lykke til på rejsen!
Æret være Jespers minde
Karl Aage Jensen
Det meget trættende stjernetegn
Der hersker en meget udbredt misforståelse, der går på, at stjernetegn og stjernebilleder er det samme, fordi de HEDDER det samme. De store syndere er journalister, som bringer de falske påstande til torvs, måske fordi redaktørerne kræver det, da det øger avissalget. Misforståelserne gentages i det uendelige og sender astrologerne på overarbejde. Kan det ende med, at astrologerne må finde nye navne til stjernetegnene?
Zodiaken består kun af 12 stjerneTEGN, men himlen over os består af 88 stjerneBILLEDER – samt selvfølgelig fixstjerner og vandrestjerner (planeter), asteroider mv.
Årsagen til, at denne lille artikel om det trættende stjernetegn kommer nu, er, at vi igen på Astrologisk Museum og til Astrologimagasinet Horoskopet har fået henvendelser om, at der jo findes et 13. stjernetegn. Vi bliver bl.a. spurgt om, hvad vi vil stille op med den kendsgerning, som jo må indebære, at der sættes spørgsmålstegn ved astrologien, der jo kun arbejder med 12 tegn.
Vi håber – igen – med dette indslag at bibringe læserne tilstrækkelig viden til at kunne blæse på alle de forkerte informationer, som spredes med vinden, især ved sommertide. Præcis den samme sensation gentages år efter år, nogle gange et par gange om året. Forklaringen er ikke alene logisk – den er også astro-logisk!
Hver gang der er nyhedstørke, som man også kalder agurketid, bringer især formiddagsaviser den samme historie år efter år. Nu har det åbenbart været bragt igen, vistnok på nettet, og sådan har det været i årtier, uanset om astrologerne har forsøgt at forklare den korrekte sammenhæng. Det er ved at være MEGET trættende at læse ’sandheden’ om det trettende stjernetegn.
For at slå fast med syvtommersøm, så arbejder astrologien med stjerneTEGN, mens astronomien arbejder med stjerneBILLEDER – og disse to begreber er to forskellige størrelser. Stjernebillederne er underlagt det astronomiske fænomen, der hedder præcession. Det betyder, at stjerneBILLEDERNE ser ud til at flytte sig en lille smule hvert år. Derimod er stjerneTEGNENE afstemt efter årstiderne, som ikke flytter sig. Det er vigtigt at forstå dette, så man undgår misforståelserne om, at der skulle findes et 13. stjernetegn. Det 13. stjerneBILLEDE, som der kaldes for Slangebæreren. Dette billede har altid fandtes på himlen og er et astronomisk navn på et stjerneBILLEDE – og altså IKKE et stjerneTEGN.
Dette stjerneBILLEDE, Slangebæreren, vil man have klemt ind som et stjerneTEGN mellem de 12 andre stjerneTEGN et sted mellem Skorpionen og Skytten, nærmere betegnet alle de fødselsdage, der ligger mellem den 29. november og den 17. december. Hvis dette var korrekt, ville mange Skytter skulle lide den tort at blive til Slangebærere. Men man kan tage det helt roligt, for astrologien arbejder altid med de 12 stjerneTEGN, som ligger i Zodiaken, og ikke med stjerneBILLEDER, som der er i skrivende stund er 88 af på himlen. Der er altså tale om uvederhæftig information, hvor journalisterne blander æbler og pærer, hvilket alle trygt kan afvise som det rene nonsens.
Altid 12 stjernetegn, men skal de omdøbes?
Der findes med andre ord kun 12 stjernetegn, og det vil der altid gøre, da stjerneTEGNENE er en rumgeometrisk konstruktion, hvor tegnene har de samme navne som billederne. Konstruktionen består i, at man har opdelt zodiaken i 12 lige store dele a 30 grader – og hvert af disse udgør et stjernetegn. Hvorfor dette system virker, er ikke muligt at bevise med de nuværende naturvidenskabelige metoder. Men det er vi også ret ligeglade med, da videnskaben OGSÅ er i den situation, at de aldrig kan svare på et ’hvorfor’ – kun på et ’hvordan’. Så også dette kan vi tage ganske roligt. Konklusionen er, at alle kan tage det stille og roligt, også i agurketiden. Og man KAN virkelig tage det roligt, da vi konsekvent kan møde overnævnte misforståelser hos folk, der ikke kender til astrologi, men som alligevel har en mening herom.
Burde astrologerne ikke bare omdøbe tegnene, så man kunne undgå forvekslingen? Så vil Tvillingerne måske komme til at hedde kommunikationstegnet eller telefontegnet, og Vandbæreren kunne hedde Andre folks børns tegn – nej, vel? Det går jo ikke, så vi kunne ironisere over situationen og bede astronomerne om at omdøbe billederne. Det går heller ikke, så vi gør bare, som vi plejer.
Det er med andre ord meningsløst at sammenligne tegn og billeder. Der findes 88 stjernebilleder, men kun 12 stjernetegn. Jorden passerer på et år i sin bane om Solen 13 af de 88 stjerneBILLEDER. Det er er her, misforståelsen opstår. Håber at det nu står helt stjerneklart.
Uha, Køge
Den 1. september2013 var der arrangeret en koncert med Joey Moe som et bed i Køge Festuge. Koncerten var desværre – astrologisk set – blevet fastlagt til at skulle begynde kl. 20.30. Vi ved ikke, om koncerten kom i gang til tiden, men ved en læser dette? Faktum er, at Joey kun nåede at spille i et par minutter, før arrangøren måtte lukke koncerten ned af sikkerhedsmæssige årsager. Alt for mange mennesker forsøgte at komme frem til koncerten, og det resulterede i, at alle blev bedt om at forlade lokaliteten, hvor koncerten blev afholdt. Det kunne – også af sikkerhedsmæssige årsager – være spændende at vide, hvornår festugen som helhed blev skudt i gang.
Ydermere blev skulle artist og dj Faustix have optrådt, men også dette arrangement blev aflyst, selv om der på dette tidspunkt var tale om et langt mere uskyldigt horoskop. Men det var desværre for sent at ændre på tingene.
Astrologisk set er det ikke så mærkeligt, for Vædder-Ascendanten i Joey-koncertens horoskop var i konjunktion med Måne/Neptun-konjunktionen og udløste dermed dennes spænding til Mars i Vægten (publikum). Der har været mange, der blev vrede (Mars). Da MC/IC-aksen udløste samme spænding, var det klart, at det kunne gå galt. Heldigvis var sikkerhedsforanstaltningerne i orden, så man undgik ulykker.
Hele miseren er måske hovedsageligt forårsaget af, at koncerten blev hypet på de sociale medier.
Hel miseren kunne med lethed være undgået, hvis folk selv havde optrådt ansvarligt og ikke mast sig frem men i stedet spredt sig til andre steder i byen. Den det er astrologisk set for meget at bede om, når Mars er spændt op på den måde.
Jeg har lige nu – lide inden udsendelsen af ugebrevet besluttet at se på Christianias horoskop, da man også her kunne bruge den nævnte taktik med at fordufte. Hvis alle – eller bare hovedparten – af alle kunder i Pusher Street lod være med at møde op, så ville situationen løse sig selv, i hvert fald for Pusher Streets vedkommende. Så ville køberne naturligvis bare dukke op andre steder, men så ville Christiania slippe af med problemet. Regeringen må i tænkeboks for at finde en generel løsning på det kollektive problem med rusmidler, men det har politikerne ikke tilstrækkeligt mod eller vilje til, for det indebærer en ændring af samfundssystemet. Det skal nok komme en dag, for naturen er altid den stærkeste og vil derfor sejre til sidste. Men der går mange år med at slippe af med vaner og vanetænkning, som har med Saturn at gøre. Stimulanser og stoffer har med Neptun at gøre, og den er i spænding i det nye Danmarkshoroskop, så det vil gå en rum tid, før der bliver tager hånd om nældens/hampens rod. Læs evt. også de indslag, der er om Neptun i den nye bog, Astrologiens mange facetter.
Christiania
Fristaden blev grundlagt den 26. september 1971 kl. 12.04 på Christianshavn. Det er Saturn (autoriteter, krise), der er inde i billedet, da den spænder oppositionen mellem Saturn og Jupiter/Neptun-konjunktionen op, så begge de nævnte planeter er i spænding til hinanden! Desuden er Saturn senere på året i spænding til Månen, så det byggeprojekt, der er i støbeskeen i Fristaden, vil sandsynligvis blive vedtaget til den tid. Desuden er den progressive Mars også i spænding til kriseplaneten Saturn – lige efter den astrologiske kogebog.
Ugens humor
- Nå, Andreas Månesen, vi kan hermed overbringe dig meddelelsen om, at din familie er helt i ekstase over den fantastisk vellykkede opsendelse for nylig. Hvad er din reaktion på det?
Jeg er lettet
Makrellisering i det politiske billede
- Det var ellers noget af et show, da den ukrainske præsident besøgte Danmark.
- Ja, det må du nok sige. Alle de mennesker, og så det foto med Mette og præsidenten oppe i F16-flyet, altså…
- Det får mig til at opfinde et helt nyt ord for den slags
- Sig frem, hvad kan det dog være for et ord – det må vel være tivolisering?
- Nej, det er makrellisering!