Uge 36-1 astrologisk set
INDHOLD:
Genudgivelse af Will Eisners satiriske astrologibog
Ny bog af Ove von Spaeth
Ny bog af Jan Borregaard
Nye 2023-kort af Louise Hay
Tycho Brahes magiske verden HALV PRIS
Ugen, der kommer
Efterlysning af speciel person
Svar fra personer født i 1952-53 – du kan nå at være med
Gorbatjov er gået over
Undersøgelse af personer født 1952-53
Ugens humor
SENSATION – GENUDGIVELSE af Will Eisner
Will Eisners ikoniske, satiriske astrologibog er genudgivet på dansk
Den altafslørende, afskyelige astrologibog
af Will Eisner
104 sider i format 15 x 23 cm
Stift bind, gennemillustreret
Forlaget Akademeia Astrologica
Kr. 125,00
ASTROLOGISK HUMOR og satire er en sjælden fugl i det astrologiske landskab. Det gælder både internationalt og herhjemme. Will Eisner indtager her en særlig rolle med både sin streg og sine tekster, som begge er superobservante og ganske respektløse, grænsende til det uforskammede.
Astrologer bliver undertiden beskyldt for at være nørdede og humorforladte. Den foreliggende altafslørende, afskyelige astrologibog gør disse beskyldninger til skamme. Will Eisners intelligente satire, der skamløst hudfletter … øh, de andre astrologer … må få mange seriøse studerende til at hade ham med fryd.
Reserveres på karl@astrologi.dk
NY BOG AF OVE VON SPAETH
Den flittige forfatter har nu begået bogen Alkymiens Mysterier – visdomsguldet og stjernerne, se den her:
https://astrologi.dk/shop/alkymiens-mysterier-visdomsguldet-og-stjernerne-ove-von-spaeth/
Bind 2 af Jan Borregaard
Nummer 2 og sidste bind af Jan Borregaards spændende bøger om astrologi er nu på gaden, se den her:
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-tydningsbog-ii-jan-borregaard/
SÅ ER Louise Hays 2023-kalendere her!
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-calender-2023-louise-l-hay/
Gratis dagshoroskoper
Husk du kan læse disse hver dag på www.astrologi.dk
Tilbud fra AstrologiHusets Boghandel HALV PRIS
Ove von Spaeths bog Tycho Brahes Magiske verden er nedsat fra kr.380,00 til kr.190,00.
https://astrologi.dk/shop/tycho-brahes-magiske-verden-ove-von-spaeth/
Efterlysning
En person ved navn Niels – efternavnet er måske Pedersen, født i 1969 på Amager – efterlyses. Vi har en ting liggende, som vi tror har betydning for dig. Mail gerne på karl@astrologi.dk
Ugen, der kommer
Mandag går Venus ind i Jomfruen, og så skal man huske at nyde detaljerne og nuancerne i nogle uger fx i maden, i kunsten og i hverdagen generelt.
Lørdag er Merkur stationær og begynder at gå baglæns i ca. 3 uger. Det vil sige at kommunikation og forståelse står svagere i billedet end normalt. Vær derfor ekstra opmærksom på at forklare tingene korrekt. Sørg for at være sikker på, at du har forstået det, der siges, på den rigtige måde. Merkur er retrograd frem til den 2. oktober.
Søndag står Solen fint til Uranus og giver mange et behov for frihed og originalitet. Mange er opfindsomme og nytænkende, så find på nye måder at gøre tingene på.
MANDAG
Se indledningen. Kl. 4.03 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med lidt stive følelser. Nogle kan slet ikke mærke deres følelser. Midt på eftermiddagen er Månen i spænding til den flyvske og utålmodige Jupiter, der også overdriver mange ting. Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Merkur, som kan gøre kommunikationen dårlig, og der kan mangle forståelse mellem mennesker.
TIRSDAG
Midt på dagen står Månen godt til Uranus og giver mange en følelse af frihed. Mange er gode til at sætte ord på deres følelser – og der er et behov for afveksling. Aftenen er præget af Månens harmoni med Neptun, som giver mange fantasi og en god intuition.
ONSDAG
Kl. 5.41 går Månen ind i Vandbæreren i et par dage og giver mange behov for frihed til at være sig selv. Dog går det også fint med gruppesammenhænge som fx foreningsaktiviteter og interessemæssige fællesskaber generelt. Eftermiddagen er præget af Månens harmoni til humorens og glædens planet, Jupiter. Aftenen er præget at Månens harmonier til Merkur (kommunikation) og Mars (energi og mod). En fin aften.
TORSDAG
Midt på dagen er Månen i spænding til Uranus, som giver stress og et behov for frihed og originalitet. Mange er oprørske, men kan ikke rigtigt finde ud af at udtrykke det, da Månen spænder Saturn (tilbageholdenhed) op. En lidt dårlig dag.
FREDAG
Kl. 6.42 går Månen ind i Fiskene og giver behov for fantasi og intuition. I et par dage. Eftermiddagen er præget af Månens spænding til Venus, der gør, at der ikke er plads nok til hygge og nærhed.
LØRDAG
Se indledningen. Kl. 11.59 er der eksakt fuldmåne, som giver svingende og ustabile følelser. Eftermiddagen er præget af nytænkning og et behov for frihed. Aftenen er meget emotionel og lidt kaotisk på det følelsesmæssige plan. Månen står på Neptun og gør mange overfølsomme, bl.a. overfor stimulanser af enhver art. Mange drømmer eller får syner.
SØNDAG
Se indledningen. Kl. 8.47 går Månen ind i Vædderen, og så sætter man hurtigt de helt rigtige ord på sine meget direkte følelser i et par dage. Først på aftenen står Månen på Jupiter og kan give en sjov eftermiddag og aften, hvor humoren og glæden er i fokus.
Fisken, der forandrede verden, er gået over
Mikhail Gorbatjov er svømmet over til de evige fiskebanker efter en liv, hvor han forandrede verden gennem en nedrivning af Berlinmuren, som betød afslutningen på den kolde krig. Han var både helt og skurk, sidstnævnte var han i sit hjemland, herom senere.
Gorbatjovs indenrigspolitiske doktrin hed glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). Han blev Sovjetunionens sidste præsident, da landet gik i opløsning i 1989 samtidig med murens fald.
Men han var hadet i sit hjemland, hvilket astrologisk set er lige efter bogen. Han har nemlig en Venus/Saturn-konjunktion i 4. hus (hjemlandet) i spænding til en Mars/Pluto-konjunktion i 10. hus (ambitioner, samfundet) i Krebsens tegn, som også står for nationen. Netop denne firdobbelte spænding er blevet udløst i de seneste 3-4 år, hvor hans popularitet ikke er blevet bedre, snarere tværtimod, da Putin ikke ligefrem elskede ham – og nu kommer Putin ikke med til hans begravelse på grund af krigen, som Gorbatjov hverken accepterede eller forstod, hvad det skulle til for. Putins afbud faldt meget belejligt, da han nok under alle omstændigheder havde meldt afbud.
Omstrukturering er symboliseret gennem Pluto, og netop denne planet står særdeles centralt i Gorbatjovs horoskop. Åbenhed ses gennem AC i Vægten samt Solens harmoni med Jupiter i 10. hus.
Her i Vesten har vi meget at takke Gorbatjov for – netop af de nævnte årsager. Han var altså en kontroversiel person, som nogle elskede, og andre hadede. Dette er igen et tegn på Plutos fremskudte position i horoskopet. Venus/Pluto-konjunktionen danner et storkvadrat med Månekundeaksen, så det var hans skæbne at være både elsket og hadet – samt at gøre ting, der forandrede verden.
En Fisk med AC i Vægten er normalt også en meget fredelig person, som vil andre mennesker det godt – herunder også det russiske folk. Men en ting til ønsket – noget andet er virkeligheden. Åndeligt set er det handlingerne, der gør forskellen.
Æret være Gorbatjovs minde.
Svar fra personer født i 1952-53
Vi har modtaget et par håndfulde svar fra personer, der er født i 1952-53, som er særligt meget under indflydelse af Pluto i denne tid. Alle undtagen én føler, at de er inde i en hård og konfronterende periode. Halvdelen har haft oplevelser med hospitalsvæsenet af nærmest kafkaske dimensioner. To af personerne har kun haft begrænsede symptomer, men de har vokset sig store grundet manglende eller forkerte diagnoser. Tre er af noget alvorligere karakter.
To er kommet i økonomisk uføre, som har påvirket dem psykisk. En er blevet fyret ubegrundet og to har selv sagt op på grund af dårligt arbejdsmiljø. Ingen af personerne er kommet i arbejde endnu.
Vi kan ikke drage konklusioner af så få tilfælde, men det er tankevækkende, at at 90% af personerne tydeligt kan mærke Plutos virkning. Den ene, der ikke kan, vil jeg gå i gang med at studere nærmere, for det er i sådanne tilfælde, at astrologer kan lære mest – nemlig når astrologien tilsyneladende ikke virker. Når dette sker, er der erfaringsmæssigt tale om forkerte fødselstider. Nu er Pluto dog ikke helt forbi endnu, så der kan nå at ske en udvikling endnu.
Du kan stadig nå at være med i undersøgelsen, hvos du er først i perioden oktober 1952 til oktober 1953. Send i så fald dine data til karl@astrologi.dk med en kort beskrivelse af, hvad der er er sket de seneste par år. Også hvis der slet ikke er sket noget – eller der kun er sket gode ting.
NYHEDER FRA BOGHANDELEN
Restudsalg af de fine cd’er af Arvin Larsen – kun kr.99,00.
PNN Enhedsterapi – Mirakelteknik til sygdom og negative følelser
PNN Illusionsterapi – livskræfternes helbredende kilde
Ældre klassiker fra Visdomsbøgerne
Vi har igen været heldige at falde over en gammel, men væsentlig udgivelse i serien Visdomsbøgerne fra det ikoniske forlag Sankt Ansgars Forlag. Under pseudonymet Franchezzo giver denne en autentisk beretning om livet i efterdødsverdenerne.
Sjælen placerer sig efter den fysiske død der, hvor den ifølge guddommelig lov hører hjemme karaktermæssigt – som når en genstand finder nøjagtigt det niveau i vandet, der svarer til dens vægtfylde. Bogen beskriver fx, at lige meget hvor dybt man måtte synke i livet, er der altid kærlige væsener fra oven, som er parate til at hjælpe og støtte – en anderledes bog om livet i efterdødsverdenerne.
Franchezzo: https://astrologi.dk/shop/en-beretning-om-livet-i-efterdoedsverdenerne-franchezzo/
Ny kalender fra Paolo Coelho
https://astrologi.dk/shop/kalender-2023-styrke-paulo-coelho/
Ny bog fra Claus Houlberg
Astrologi som Videnskab – Claus Houlberg: https://astrologi.dk/shop/astrologi-som-videnskab-claus-houlberg/
Igen en væsentlig udgivelse
ASTROLOGI SOM VIDENSKAB er et emne, der over tid har vakt en del debat. Dog uden at kombattanterne har gjort sig synderlig klart, hvad de mener med astrologi, ej heller hvilken form for videnskab, de tænker på.
Denne lille bog har til formål at give astrologistuderende en klarere forståelsesramme for at kunne diskutere lødigt om emnet.
Kort fortalt er astrologi et sprogfag, der i vor tid vil høre ind under humaniora. Bogens tekst belyser dette gennem to essays om astrologien som videnskab.
For det første adresseres et forståelsesproblem, hvor de århundredgamle astrologiske begreber bliver oversat til moderne lingvistisk terminologi.
For det andet diskuteres de mulige måder at drive forskning på indenfor astrologiens vidtstrakte emnefelt.
Dertil gives en oversigt over dansk forfattet universitetslitteratur om astrologi.
Ny udgave
Visdomshjulet – Alberto Villoldo: https://astrologi.dk/shop/visdomshjulet-alberto-villoldo/
Hvad oplevelser med døende kan lære os om at dø godt og leve bedre
Ved Himlens Dør – William Peters og Michael Kinsella: https://astrologi.dk/shop/ved-himlens-doer-william-peters-og-michael-kinsella/
To fine vindharper
Pocket Chakra Chime: https://astrologi.dk/shop/pocket-chakra-chime-29-cm/
Chakra Chime 7 Stone: https://astrologi.dk/shop/chakra-chime-7-stone-46-cm/
Der er kommet en del flere nyheder fra boghandel og antikvariat, bl.a. den fantastiske mytologiske bog Cosmos & Psyche, der kan reserveres på karl@astrologi.dk
Sjældenhed fra 1933
- Dragsted: De ædle Stene og deres Mystik
Liz Greene: Astrologi og kærlighed
Paolo Coelho: Pilgrimsrejsen (DEN MEGET SMUKKE UDGAVE)
Pernille Aalund: Hvad du ønsker skal du få
Mike Dooley: Du kan ændre dit liv nu
Thomasevangeliet
Birke Kirks fine serie på 12 videokassetter om de 12 stjernetegn
Boghandelen har nedsat Jim Lyngvilds meget smukke bog om Danmarks konger og dronninger med kr.100,00, så den kan fås for kr.199,00.
Ugens humor
Ugens humor har i anledning af mediestormen om varmechecken foretaget en telefonisk undersøgelse af fænomenets udbredelse. Det viser sig desværre, at det undtagelsesvis er korrekt, hvad man kan læse i avisen – det er endda endnu værre.
Vi udvalgte en stor portion helt tilfældige telefonnumre, hvoraf nogle sikkert har været hemmelige. Blandt disse numre viste det sig, at de gemte på nogle interessante personligheder, som nu altså har modtaget de 6.000 kr.
To af de største overraskelser var Mogens Amdi Petersen fra Tvind, som nu bor i Caribien eller nærmeste omegn – han ville dog gerne være anonym, ellers havde vi med glæde viderebragt hans adresse, men varmechecken var altså kommet fint frem, så de har undtagelsesvis gjort et solidt stykke arbejde i Dan Jørgensens ministerium.
Vi spurgte Amdi Petersen, hvordan han havde det med at modtage en check oven i de mange penge, han allerede har snydt den danske stat for. Og tænk, han svarede blot: Det luner alt sammen
Noget af det samme skete, da vi fik fat i storsvindleren Sanjay Shah i Dubai, hvor der ellers er varmt nok i forvejen. Han havde (varme)overskud og svarede: Jeg har jo hørt, at det er alle de forkerte i Danmark, der har fået checken. Det er både dem, der sejler på varmen, og dem, der bor på heden – og dem der sejler, skulle man jo ikke synes har brug for checken, især ikke lige netop dem, der sejler på varmen. Det kunne måske bedre gå med dem, der bor på heden, som jeg har hørt, er blevet opdyrket. Det ville vi helt sikkert også have gjort, hvis vi havde hede i Dubai. Så man kan jo altid komme at påstå, at vi har hede hele tiden, men det er nu ikke helt korrekt, så jeg vil bringe en tak til det danske folk for checken, før Helvede bliver hedt. Men den slags opmærksomhed varmer altid.
Se, det var en sang fra de varme lande, som jo åbenbart er i fokus med varmechecken. Men sådan MÅ det jo næsten også være.
Ugens humor
Ugens humor gengives, da flere har skrevet, at de ikke har modtaget sidste uges humoristiske indslag.
Minkgate
- Mette Frederiksen, vil du beskrive Minkgate som en skandale?
- Nej, bestemt ikke. Som jeg har sagt det så mange gange før, så er det blot minkey-business!
Hvad man dog skriver
Men hvordan gav den sidste person sig til kende?
Ved ankomsten kunne politiet konstatere, at der var tale om et dobbeltdrab. Få timer senere dukkede endnu en død person op i en skov ikke langt derfra. – BT
Vi bringer en rettelse fra Liberal Alliance
- Vi har hele tiden kørt vores kampagne på, at ’Vi gør alle danskere rigere’. Vi bringer her en rettelse til:
- Vi gør alle fattige danskere fattigere!
- Det kunne de Kon(g)servative også lære af.
Sådan skal det være, ærlighed er kun et fattigt ord…