Uge 35 astrologisk set
INDHOLD:
Anmeldelser af væsentlige bøger og kort – husk rabat på to af disse
Den ny bog af den medicinske seer Anthony William – med 20% rabat
Gregg Braden nye bog – med 20% rabat
Teresa Thanings nye bog: Sjælens mange liv – udkommer den 3. september, men kan forudbestilles, dog uden rabat, der kun gælder august måned ud
Jeanne Fairys nye kort
Astrologiundervisning i AstrologiHuset
Ugen, der kommer
Westmarket bukket under- med efterlysning
Bilbrande i København
Ugens humor
Gratis dagshoroskoper for alle tegn på www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper- de lægges på hver morgen præcis kl. 6.00
Anmeldelse af bøger og kort
Den medicinske seers guide til et sundt stofskifte
Anthony William
304 sider, kr. 349,95
Borgen
Undertitlen lyder: ’Sandheden bag sygdomme i skjoldbruskkirtlen, søvnløshed & Epstein-Barr’. Denne undertitel viser, at denne bog rækker langt videre, end blot til at være relevant for mennesker med udfordringer omkring stofskiftet.
Det, at Anthony William dykker ned bag symptomer og søger årsagen, gør bogen relevant for mange mennesker. Dette ses også af, at Epstein-Barr, der er en skrap virus, er bag diagnoser, hvor lægevidenskaben ikke rigtigt kan finde noget enkeltstående??, og diagnoser som fibromyalgi, borreliose, autoimmunsygdom kan blive resultatet. EB-virussen er også bag ved mononuklose (kyssesyge) og mange lidelser i centralnervesystemet, blandt andet fordi virussens affaldsstoffer – når den går til grunde – udskiller mange giftstoffer, som påvirker centralnervesystemet i negativ retning.
I forhold til hvor meget Epstein-Barr virus kan ødelægge vort liv og fjerne livskvaliteten, er den gode nyhed, at det faktisk er rimelig let at stoppe dens hærgen i vores krop.
Bogen er absolut relevant for stofskiftepatienter, fordi det udtrykkes klart, at stofskifteproblemer kun er overfladen i udfordringerne.
Ifølge Anthony William har skjoldbruskkirtlen mange andre funktioner, end at regulere stofskiftet. Skjoldbruskkirtlen har en funktion som en overordnet regulator af alle de indre organer og dermed det endokrine system.
Bogen er meget konkret og derfor nem at gå til, og den kan også bruges som opslagsværk. Den henvender sig ikke kun til kvinder, der oftest rammes af problemer med stofskiftet. Den henvender sig til alle pga. Epstein-Barr virussens udbredelse og generelle påvirkning af kroppens funktioner, uanset køn. – Leif Brammer
Gregg Braden
Den store plan
312 sider, kr.299,95
Borgen
Både billedet på bogens forside og titlen får let én til at tænke i retning af, at det må være noget universelt og gennemgribende, der kommunikeres i denne bog. Og det er det da også.
Gregg Braden skriver om, at man i mange år har vidst, at mennesket ikke nedstammer fra aberne og at Darwins evolutionsteori ikke holder. Det dokumenteres og forklares biologisk – herunder, at der for ca. 200.000 år siden er sket en udvikling med mennesket på kromosomniveau og hjerne- og hjerteniveau, som gør hele forskellen. Familieskabet med neandertalerne rammes der også en klar pind igennem.
Udviklingen er sket pludseligt. Vi er altså blevet menneskelige med ét slag. På samme tidspunkt fik mennesket evnen til at have følelser.
Forfatteren kommer vidt omkring, da han også nævner traditioner og religioner og sammenligner, at de 3 store religioner har beskrivelser, der er enslydende omkring skabelsen – at mennesket kommer af støv eller jord.
Det er ikke sådan, at skabelsen af mennesket er sket som i Bibelen, men at der har været en bevidst intelligens indblandet i det moderne menneskes tilsynekomst på Jorden. Braden kommer også ind på, at vores opnåelige alder kan blive meget højere, end vi ser det i dag. Vi kan læse om mennesker i afsidesliggende områder i Tibet, der kan blive op til ca. 120 år gamle, fordi de har en højt udviklet hjerteenergi.
I de senere kapitler skriver forfatteren om muligheder for nye, bæredygtige energiformer og om en vej til en fredelig og udviklende sameksistens for os alle.
Det handler kort og godt om, at mennesker på tværs af race, religion, køn etc. skal samarbejde, og nøglen til at skabe en bedre verden rummes inde i mennesket allerede. Forfatteren skitserer mulighederne for hele menneskeheden.
Ud over at være yderst interessant læsning, som forfatteren har det for vane, er bogen let læselig og byder på mange nye indsigter – både faktuelle og åndelige. – LB
Bogen kan bestilles her: www.astrologi.dk – klik på shoppen. De 20% i efterårsrabat indtil 31.8. fratrækkes automatisk, før beløbet trækkes. Det gælder også for Gregg Bradens bog herunder.
Bogen bestilles her: : https://astrologi.dk/shop/den-store-plan-gregg-braden/
Sjælens mange liv
Teresa Thaning
213 sider, kr.249,95
Sacred Books
Den kendte danske forfatter og clairvoyant, Teresa Thaning, har gjort det igen. Hendes første bog ’Beskeder fra Ærkeengle og Mestre’ solgte fantastisk godt i AstrologiHusets Boghandel, og den har nu fået en efterfølger, som er mindst lige så god og spændende.
Bogen bærer undertitlen ’En praktisk guide til at leve i glæde – 30 cases’. Det er første gang, jeg ser en bog om dette specifikke emne bringe case stories – og så hele 30 af slagsen. Dette gør bogen ekstra værdifuld, især fordi de udvalgte cases er så velvalgte, som tilfældet er.
Bogen handler om tidligere liv, karma og forudsigelser og sjæleforbindelser. De valgte cases er baseret på forfatterens spirituelle arbejde og erfaringer med klienter, som har oplevet alt fra spontan helbredelse til dyb livstransformation gennem det at få kendskab til den karmiske årsag til en fysisk skavank eller en konkret udfordring i deres liv.
Denne unikke bog beskriver dybe, skjulte forbindelser mellem sjæle og giver anvisning på, hvordan man kan få kontakt med sin indre visdomskilde, som kan forudsige og guide os i livet. Et scoop af en bog.
Jeanne Fairy – med tre sæt kort
Vi har tidligere anmeldt Jeanne Fairys kort her. De kalde for ’det lille transformationsspil’, som mange kender fra før i tiden, og som var udvikle på Findhorn.
De tidligere kort har undergået en voldsom transformation og er blevet til hele 3 sæt med fællestitlen: ’Spørg ind’:
Bliv klog på dit parforhold
Bliv klog på dig selv og andre
Bliv klog på din forældrerolle.
Bestilles på: https://astrologi.dk/shop/spoerg-ind-bliv-klog-paa-dit-parforhold-spil-udviklet-af-jeanne-fairy/
Astrologi i AstrologiHuset
Korrektion og horoskoptydning
10 tirsdage kl. 1830-21.00
Pris: kr.2.000,00.
Vi anvender astrologiprogrammet ARGUS, som er let og hurtigt at arbejde med, og så er det særdeles velegnet til korrektion af fødselshoroskoper
Kurset begynder den 4. september kl. 18.30, og den første aften foretager vi en grundig gennemgang og brug af ARGUS, så alle er klædt på til at arbejde med det fremover.
Programmet downloades fra www.electric-ephemeris.dk
Underviser og kursusleder:
John Finding, diplomastrolog fra Skandinavisk Astrologiskole
Nærmere oplysninger: tlf. 20 16 14 52 eller e-mail: john@finding.nu
Ugen, der kommer
Så oprinder tiden, hvor Mars endelig begynder at gå i den rigtig retning igen. Merkur begyndte med det i forrige uge, så nu bliver det lettere at være menneske igen, selv om der følger et par måneder med en del spændinger. Men det kommer vi ind på senere.
Under den retrograde Mars har mange oplevet, at energierne kunne slå knuder, især i den periode, hvor Merkur også gik baglæns, og hvor kommunikation og forståelse kunne give store udfordringer. Mange fake news medførte aggressioner, og det stopper selvfølgelig ikke overnight, men det bliver enten mildere eller lettere at håndtere i nogen tid. Nu er der fx også lavet rav nok i den i den røde blok, og den blå kan heller ikke sige sig fri for udfordringer, der ligger og murrer og er let antændelige. Ikke mindst fjendskabet og den eklatant manglende forståelse mellem DF og LA – this governement ain’t big enough for both of us. Throw our enemies away! Nå nej, det skulle jo have været på dansk, sorry!
Mars går direkte mandag, og tirsdag har vi en eksakt spænding mellem Merkur og Jupiter, der også kan give manglende forståelse og dårlig kommunikation, hvor overdrivelse kan fremme forståelse. Men det bliver bedre, som tiden skrider frem mod ugens ende.
Velkommen til en af de bedre uger, så husk at benytte dig af det. Spændinger står i kø i de næste par måneder.
MANDAG
Se indledning om Mars. Eftermiddagen er skarpt opdelt i to vidt forskellige energier, der er eksakte med et par timers mellemrum. De når derfor at blande sig godt og grundigt med hinanden, og det kan give en lidt splittet eftermiddag. Månen står på Neptun omkring kl. 14.00, men virker mere eller mindre nogle timer før og efter. Det giver en drømmende, uvirkelig energi, hvor mange har behov for at vende blikket indad. Kl. 16.25 er det en helt anderledes og meget mere udadvendt, glad og humoristisk energi, der diskes op med fra universel side, Månen står i harmoni med glædesplaneten Jupiter, og så kan det aldrig gå helt galt, medmindre det er så uheldigt, at det spænder noget op i ens eget horoskop. Om aftenen står Månen helt forrygende til Pluto og gør mange lidenskabelige og med stor intensitet og dybde. En ting som smalltalk har trange kår den aften, medmindre man samtidig har fat i noget, hvor man kan udtrykke sin passion.
TIRSDAG
Læs indledningen. Eftermiddagen er energifuld med Månen i harmoni med Mars. Man siger tingene direkte og stikker ikke noget under stolen. Det gælder også om aftenen og i de næste par dage, hvor Månen går ind i Vædderens tegn, helt præcist kl. 18.35.
ONSDAG
Det er ingen eksakte aspekter i dag.
TORSDAG
Der er gang i den lige fra morgenstunden, hvor Månen spænder Pluto op og sætter ild til de mere negative følelser, såsom misundelse og modvilje, så vær opmærksom på dette. De fleste vil dog komme godt igennem det, da Månen står flot til Merkur. Man vil derfor kunne snakke sig til rette om tingene, men det er vigtigt at åbne sig op og tage sin del af ansvaret- og dermed løsningen og problemet.
Omkring kl. 13.00 er Månen i spænding til Venus, og så kan der godt gå lidt skår i harmonien og hyggen – og en del skal passe på i kærligheds- og økonomiske anliggende. Køb kun det, der er absolut nødvendigt, og vent med resten.
FREDAG
Kl. 3.30 går Månen ind i Tyren og giver et par dage med behov for hygge og kvalitetstid. Mange har sans for kvalitet og bruger lidt ekstra penge på dette. Kl. 7.50 står Månen eksakt på Uranus, og det kan stresse mange og medføre en del uro, hvor mange vil gøre tingene på deres egen helt originale og frihedsbetonede måde. Men samtidig er Månen i harmoni med Saturn, som giver tålmodighed, ro, og udholdenhed, så også dette kommer stort set alle godt igennem. Om aftenen er det helt perfekt med Månens harmoni med Solen, som kan opløse de fleste spændinger, så de ikke får lov at eksplodere. Mange er storsindede.
LØRDAG
En blandet dag med lige dele harmonier og spændinger. Dagen begynder fredeligt med behov for at være intuitiv, drømmende og fantasifuld. Månen er i harmoni med Neptun, fredens planet, så begynd dagen stille og roligt og sov måske lidt længere, end du plejer, alt efter barometerstanden i dit horoskop. Man kunne kalde det for horoskopstanden – eller baroskopstanden. Måske endda horometerstanden, vælg selv helt frit!.
Det bliver mere flyvsk midt på dagen, hvor Månen er i spænding til Jupiter, og det kan give skår i glæden hos nogle i form af overbegejstring eller overdrivelse generelt, men gå uden om overdrivelserne.
Kl. 14.16 står Månen i eksakt harmoni med Pluto og øger passionen og dybderne på den gode måde. Aftenen er spændingsbetonet på kommunikations- og forståelsesområdet. Månen er i spænding til Merkur og kan forårsage en del misforståelser, Udtryk dig derfor klart og tydeligt.
SØNDAG
En nogenlunde stille dag, men fra morgenstunden kan der være en del aktivitet på grund af Månens harmoni med Mars. Det plejer at betyde, at flere end normalt står tidligt op og kommer i gang med dagens aktiviteter på den gode måde. Kl.10.02 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dag med behov for kommunikation og formidling. Skal du have ting aftalt, sagt eller skrevet, så benyt dig af de gode muligheder.
Westmarket – en kæmpe fiasko på Vesterbro: Efterlysning
Et madmarked, madmekka, der skulle konkurrere med Torvehallerne ved Nørreport Station, åbnede forhåbningsfuldt den 26. januar 2017. Formentlig har man åbnet kl. 9.00, men ved nogen det med sikkerhed, hører vi gerne derom.
Succesen skulle være inden for rækkevidde, idet man skulle være særdeles konkurrencedygtige på priserne. Men nu lukker den sidste butik snart efter en dundrende fiasko. Hvad siger horoskopet? Jo, det er en meget uheldig dag, man valgte at åbne på. Man bad astrologisk set direkte om, at det i det mindste skulle gå op ad bakke. At det skulle gå SÅ galt i et opadgående madmarked, at lukningen skulle komme så hurtigt, var overraskende. Men at det ville blive meget op ad bakke, var klart, når man åbner på en dag, hvor to planeter i konjunktion i 1. hus – Venus og Mars – begge er i spændinger til kriseplaneten Saturn i 10. hus (mål). Man havde bare sat ambitionsniveauet alt for højt – og så altså åbnet på et helt galt tidspunkt. Desuden var den tredobbelte konjunktion mellem Merkur (handel), Månen (stedet, atmosfæren) og Pluto (turbulens, økonomi) var i spænding til Uranus (stress, uro, oprør) – en virkelig dårlig cocktail. Hvis der var en cocktailbar på stedet, skulle de have tilbudt en drink ved navnet Bankrupt – eller i det mindste Turbulent times.
Den nævnte tredobbelte konjunktion er ydermere med i et T-kvadrat, som er den næststærkeste spænding i et horoskop. Ud over spændingen til Uranus er der også en spænding til vækstplaneten Jupiter.
Der er også harmonier i horoskopet, men de drukner i mængden af væsentlige spændinger. Det betyder ikke, at der ikke kan skabes noget nyt, men så skal der begyndes helt forfra – fra scratch. Og for at gøre det hele komplet, så er Solen uaspekteret i 12. hus. Man er altså skjult for omverdenen, ganske uden gennemslagskraft.
Normalt kan man ofte begynde forfra, men det her ligner en fiasko, der er så gennemgribende, at der ikke er nogen vej tilbage, så det må ende med en total genopfindelse og nytænkning – og den er der ikke så meget af i København, som bare buldrer derudad med materiel vækst, og det er der, de begår en alvorlig fejl.
Men måske er der en vej frem, hvis man satser mere på åndelighed. Solen står i 12. hus, så måske kan der ligge et åndeligt kraftcenter?
Jeg håber, at en læser vil sende mig det præcise åbningstidspunkt. I dette indslag har vi kun taget hensyn til planeterne og dermed aspekterne – men ikke til akserne.
Bilbrande i København
Det er ikke overraskende, at de mange bilbrande i Sverige har bredt sig til København. Den 25. august 2018 kl. 23.30 kom den første af fem anmeldelser til politiet. Der var tale om en bilbrand i Udbydage på Nørrebro.
Anmeldelsen til politiet kom kl. 23.30, men der er to meget tydelige tidspunkter rent astrologisk, nemlig kl. 23.15 og så lige omkring kl. 23.00. Her har gerningsmændene sandsynligvis forladt deres opholdssted og draget af sted mod gerningsstedet.
MC står på Mars (bål og brand) og udløser dennes spænding til Uranus (pludselige hændelser). Det er en noget eksplosiv cocktail, og det er klogt at være agtpågivende i samme tidsrum i de kommende dage. Dette gælder også 45-60 minutter tidligere, hvor MC står på Pluto og udløser dennes spænding til Venus (biler).
Ugens humor
- politisk kommentator. Hvilken slags rock vil du sige, de spiller i rød blok for tiden?
- Ragnarock, naturligvis!
- Statsminister, hvad synes De om situationen i den røde blok?
- Ja, man bliver helt lyrisk og får lyst til at digte lidt som Benny Andersen:
- Nu ikke mere brok
- Jeg bor i en blok
- Og jeg kan aldrig få nok
- Af den røde blok
- Så du nærmest elsker den slags musik?
- Åh, sikken herlig rock
- All around the clock
- Jeg vil synge i flok
- Til jeg går med stok
- Det gi’r mig et gok
- Og det er rigtigt nok
- Man sku vær’ en okkenok
- Hvis man ku’ få nok
- Jeg går i store sko
- Og med gylden sok
- Jeg vinder valget
- Så den er go’
- Let’s all go fucking rocking
- And have a (liberal) party
Få vores gratis dagshoroskoper for alle tegn på: www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper