SE INDSLAGENE om humor, Liberal Alliance osv. herunder
NY BOG – første bog om emnet på dansk
En astrolog undersøger mord
af Barbara Hunt Watters
176 sider, stift bind
format 23 x 15 cm
Pris kr. 160,00
KRIMINALASTROLOGI er et forsømt område i den astrologiske litteratur. Mange astrologer har påpeget den gode brug af astrologien, som den kriminelle efterforskning kunne have. Denne bog er den første om emnet, og den udkommer her for første gang på dansk.
Bogen er forfattet ud fra den tese, at alle mennesker vil kunne dræbe i særlige situationer, så spørgsmålet er, hvordan man udpeger en morder. Bogen ser derfor nærmere på seks berømte eksempler på mennesker, der har myrdet flere mange, altså de såkaldte seriemordere. Herigennem søger forfatteren at finde ind til de astrologiske faktorer, der kan beskrive dem. Udkommer i september, men kan forudbestilles her, så du har den på udgivelsesdagen:
https://astrologi.dk/shop/en-astrolog-undersoeger-mord-barbara-hunt-watters/
NY ANMELDELSE AF ROSMONS SKRIFTEN PÅ HIMLEN
Skriften på himlen
– og de tolv mennesketyper
Ove Rosmon
223 sider, kr.190,-
Academia Astrologica
I denne udgivelse præsenteres vi for Ove Rosmons to sidste astrologiske værker, et fra 1936 og et fra 1952. Især den første bog var allerede i sin samtid populær. Her danner de to værker en sammenhængende fremstilling af den esoteriske astrologi og tydningen af symbolernes verden, sådan som Ove Rosmon gennem sine omfattende og meget alsidige studier forstod den.
Bogen rummer fem kapitler. Efter en gennemgang af de tolv stjernetegns energier får vi en redegørelse for den esoteriske astrologis grundprincipper. Bogens øvrige tre kapitler funderer over sammenhængen mellem den menneskelige bevidsthed og symbolernes sprog. Et kapitel er simpelthen et meget omfattende alfabetisk symbolleksikon. Vi finder her symboler fra mangfoldige sammenhænge, f.eks. Biblen, den nordiske og græske mytologi, astrologi osv. Nogle symboler kræver flere siders forklaring, f.eks. symbolet Adam, eller symbolet Dommedag, andre blot en enkelt linje. Til slut gives eksempler på den dybere betydning af legender og sagn.
Der er i denne bog tale om underholdende og inspirerende læsning, som bestemt også har appel til den nutidig læser. – Aase Kærgaard
https://astrologi.dk/shop/skriften-paa-himlen-ove-rosmon/
NYT fra Bogklubben Galaxen
2 velkomsttilbud fra Bogklubben
Eventyrbog for børn
Et astrologisk eventyr for børn med dejlige illustrationer for hvert kapitel/tegn. Forfattet af Poul Riber Schacksen:
https://astrologi.dk/shop/stjernedrys/
Min vej til Clairvoyance
Her er en bog om en af vejene til at springe ud som clairvoyant – Min vej til clairvoyance af Marie Jørgensen:
https://astrologi.dk/shop/min-vej-til-clairvoyance-marie-joergensen/
Den nye 2021 kalender fra Louise Hay – smukkere end nogensinde
https://astrologi.dk/shop/louise-hay-calendar-2021-i-can-do-it/
Og her er Wayne Dyer kalenderen for 2021
https://astrologi.dk/shop/daily-inspiration-2021-from-dr-wayne-w-dyer/
Nyt fra antikvariatet
Den efterspurgte bog ’De indre gudinder’ af Jean Shinoda Bolen er nu på hylden i flot eksemplar til kr.149,- plus evt. porto kr.50,-. Reserveres på karl@astrologi.dk
Prins Joachim og helbredet
Prins Joachim er fødet den 7. juni 1969 kl. 4.43 på Rigshospitalet. I juli måned havde han Saturn i spænding til Venus, men ellers er der ingen andre spændinger fra transitterne, bortset fra de karmiske Måneknuder, der spiller ind her. Men det vigtigste er tiden OP til den akutte indlæggelse. For 1-3 år siden udløste transit Neptun hans Sol/Måne-spænding. Både Solen og Månen hersker over de vigtige hjørnehuse i horoskopet, Månen er endda horoskophersker.
Derfor skal årsagen til lidelsen findes for nogen tid siden, som man altid skal, også med akutte sygdomme. Alt er bygget op over tid. Men når sygdommen først kom nu, efter han havde fået sin stilling som militærattaché og efter at han var flyttet til Paris, så kommer han fra det med livet og helbredet i behold. Men det medfører sikkert en udsættelse af hans starttidspunkt i det nye job.
En bølge sættes i gang – ny bogudgivelse om astrologi og mord
I anledning af udgivelsen af den nye bog ’En astrolog undersøger mord’, kunne man sagtens forstille sig, at en bølge sættes i gang. For astrologien kan naturligvis mange andre ting end at forsøge at hjælpe med opklaring af mord. Det er nemlig sådan, at alt, der har et forløb i tid og rum har også et horoskop. Og kender man tid og sted for et mord, kan man komme med visse udsagn om motiv og morder. Det er naturligvis normalt blot enkelte bidder, man kan bidrage med, og ikke en hurtig og fuld opklaring af mordet.
Jeg har i nogen tid været i gang med et projekt, der handler om mordhoroskoper og har i den anledning set en del på Emilie Meng-mordet i Korsør den 10. juli 2016 kl. 4.00. Nu ved vi af gode grunde ikke, hvornår mordet er sket, men vi ved, at Emilie forsvandt på det nævnte tidspunkt, fordi hun valgte at gå ind til Korsør by, og ikke tage en taxa sammen med vennerne – en skæbnesvanger beslutning.
Horoskopet udviser da også, at der kan være fare på færde. Solen (Emilie selv) står i 1. hus (det fysiske legeme), og den er i spænding til Pluto (sex, død) i 7. hus (relationer). Det vil normalt tyde på, at offeret kender sin bøddel – eller på en eller anden måde kender til vedkommende. De kan fx bo i samme by eller have samme arbejdsplads. Det kan også være Emilies familie, der kender til morderen, da Solen står i sekstil til Jupiter i 4. hus. Jupiter er i konjunktion med Månen, som både STÅR i 4. hus og er den naturlige hersker over 4. hus. Både Månen og Jupiter er i aspekt til Mars i Skorpionen i 6. hus (arbejde).
Der er sket noget væsentligt omkring kl. 3.45, hvor MC er i eksakt spænding til Mars (vold) i Skorpionen. Det kan være morderen der så at sige er kørt hjemmefra, ankommet eller er ’kørt i stilling’ med udsyn til stationen og de ankommende tog. Da Mars er hersker over 11. hus kan morderen hav besøgt en ven, som bor i området, og derfor kan være kørt fra vedkommendes bopæl. Eller det kan være toget, som er kørt fra den sidste station inden endestationen, som altså derved blev endestation på flere måder.
Når man ser på det såkaldte progressive horoskop og på transitter, er der noget, der springer i øjnene. Jupiter (jura, retfærdighed) står nemlig i denne tid på Pluto i 7. hus og danner derfor et gentagelsesaspekt, da Pluto er i kontakt med Jupiter i 4. hus i fødselshoroskopet. Det vil faktisk sige, at mordet kan være meget tæt på en endelig opklaring.
Jeg opstillede også et øjeblikshoroskop for, om mordet ville blive opklaret, og der var svaret ja. AC stod den 16. august 2020 kl. 8.11 i Jomfruen i meget tæt harmoni med Jupiter (jura) i 4. hus, hvor Jupiter står i konjunktion med Pluto (død) og Saturn (skæbne). Månen i Krebsen er i spænding til Jupiter, og AC afspænder denne opposition, som der er tale om her. Det vil sige, at der er noget bekendt over sagen, og det kan være fordi man allerede har afhørt morderen – eller gør det i nærmeste fremtid. Måske er han endda allerede i politiets varetægt.
Liberal Alliance og kærligheden
Der har været et stort kærestedrama i Liberal Alliance, hvor lederen Alex Vanopslagh har været involveret i mulig nepotisme, da han blandede sig i sin kærestes fratrædelse, mens hun var ansat på partikontoret.
Vi har tidligere været inde på Vanopslaghs Sol, der i denne tid bliver angrebet af Pluto i lighed med alle, det er født den 17. oktober som Vanopslagh, der er født i Epernay i Frankrig i 1991, måske med Skytten på AC.
Når Pluto er aktiveret til Solen, er man ofte i sine følelsers vold og har ikke kontrol over dem. I dette tilfælde er Solen nærmest uaspekteret. Dog er der en svag konjunktion til Mars, der om et par år aktiveres af samme Pluto. Og DET kan være endnu værre, da Mars står sammen med Merkur i spænding til skæbneplaneten Saturn. Den indeværende sag er derfor kun indledningen til en længere transformationsproces med Pluto i front – og det er en hård omgang, der godt kunne tyde på, at han får svært ved i det hele taget at få gang i væksten i det skrumpende parti.
FC Barcelonas store nedtur
Forleden tabte FC Barcelona med de historiske cifre 8-2 til Bayern München, og de har i det hele taget være meget svingende, hvilket vi sidste år kom med det astrologiske argument for på AstrologiHusets blog. Vi har for endnu længere siden skrevet om Messis spændinger, som dog mest gik på hans mega skattesag hjemme i Argentina. Men sådan noget kan påvirke jobsituationen på længere sigt.
Desuden har den nye træner sine ting at slås med. Men ser man på klubbens horoskop, er der tale om så gennemgribende spændinger, at årsagen til miseren ikke kan lægges på en enkelt gruppe som spillere, træner eller ledelsen. Derfor skal der en gennemgribende organisationsændring til for så at sige at begynde på en helt frisk.
Transit Neptun angriber Mars lige nu, og derefter Merkur, Saturn, Venus og Neptun. Denne spænding begyndte så småt sidste år, men i år er det overvældende spændingsbetonet. Kom så i gang med udskiftningerne på ALLE fløje, FCB!
Ugens humor
- Har du hørt, at Veganerpartiet har samlet underskrifter nok til at opstille til næste valg?
- Nå, det var da godt, så har de vel allerede taget stilling til, hvem der skal være deres statsministerkandidat?
- Vistnok ikke, men det kommer nok meget snart, men det er jo ikke det vigtigste at tage stilling til!
- Hvad er DET da?
- Det er NATURligvis at signalere, at de på ingen måde vil agere stemmeKVÆG for NOGEN regering!
- Men hvem bliver mon deres spids(kåls)kandidat til valget?
- Det kan da næsten kun blive Dannie Druehyld, når det nu ikke kan blive Søren Rygeost eller et medlem af familien Gyldenkål!