INDHOLD:
Nu er de to fantastiske spirituelle årskalendere kommet, Hay og Dyer
Raphael efemeriden 2020 er på lager!
Tilbud fra boghandelen og antikvariatet
Pas på denne hjemmeside
Ugen, der kommer
INF-aftalen – nekrolog
Skyderier i Texas og Ohio
Asap Rocky – den aktuelle rapper
Jordskælv i Californien
Læserbrev om asteroiden OK 2019
Ugens humor
De to fantastiske årskalendere 2020 er kommet!
Både Louise Hay og Wayne Dyer udgiver hvert år to pragtfulde spirituelle årskalendere, som rigtig mange kender, og som hvert år bliver udsolgt flere uger før jul!
Nu har du muligheden for at bestille dem i god tid, så du ikke risikerer at komme for sent, som det har været tilfældet med mange i de senere år.
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-2020-calendar-louise-hay/
https://astrologi.dk/shop/daily-inspiration-2020-calendar-wayne-w-dyer/
Raphael 2020-efemeriden er kommet!
Så er den fantastiske årsefemeride kommet: Raphael 2020. Bestil den her.
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2019/
Fantastiske kort med guidebog
Hvis du bestiller senest den 17. juli, får du disse fantastiske kort (44 stk.) med guidebog tilsendt portofrit; MAGISKE ENHJØRNINGER af Virtue.
Bestil her: https://astrologi.dk/?s=magiske&post_type=product
Tilbud fra antikvariatet – skal reserveres
James A. Michener: Kilden 1-4 – en interessant og eviggyldig bog i 4 dele om mennesker til alle tider: samlet 149 kr.
Per J. Andersson: New Delhi – Borås: Den utrolige historie om inderen, som cyklede til kærligheden i Sverige efter at have fundet interessante oplysninger i det såkaldte palmebladshoroskop. 99 kr.
Elsa Kaufmann: Den alkymistiske livseleksir: 59 kr.
Søren Hauge: Soulflow – frisæt dit liv: 169 kr.
Shakti Gawain: Livet i Lyset: 129 kr.
CD af Sandhan (ny): Heavens Earth – musik inspireret af de 12 stjernetegn: 49 kr.
Reserver gerne på: karl@astrologi.dk
Pas på denne hjemmeside
Jeg har skrevet om dette emne tidligere, og jeg troede, at det endelig var hørt op. Men nu er reklamationerne begyndt at tilflyde os igen – vel at mærke over noget, vi ikke har med at gøre. Måske har dette noget at gøre med, at astro.dk har skiftet navn til astrologi-og-horoskoper.dk
Går man ind på denne side, ligger der stadig en reklame for mig. Reklamen er ca. 10 år gammel, og den er desværre ikke blevet fjernet på trods af opfordringer herfra. Dette giver en del reklamationer, som lander her i huset, og som bl.a. handler om manglende levering af betalte horoskoper.
Nogle siger, at de henvender sig til os, for det er umuligt at komme i kontakt med astro.dk – hvad der helt sikkert er korrekt, da de heller ikke har reageret på vores henvendelser gennem tiden.
Vi håber at kunne slippe for disse reklamationer i fremtiden.
Ugen, der kommer
Der er stadig et par aspekter, der virker uden at være eksakt. Det ene er kommunikationsaspektet med Merkur i spænding til Pluto, der gør kommunikation og aftaler vanskelige. Det har mange erfaret i den senere tid. Solen er også i konjunktion med Venus inden for et par grader. Dette giver store armbevægelser og høj cigarføring, og stolthed er et væsentligt tema. Nogle er gavmilde og bruger mange penge, men nogle er også ret heldige i pengesager. Dette gælder fx dem, der er født 1-2 uger inde i ild- eller lufttegn. Specielt den 5.-9. august kan være heldige. Her er Solen og Venus i eksakt eller næsten eksakt harmoni med Jupiter.
Søndag den 11.8. går Merkur ind i Løven og giver ekstra kul på Løve-energien i nogle uger.
MANDAG
Dagtimerne er meget harmoniske. Sidst på eftermiddagen er der nogen træghed, da Månen er i spænding til Saturn, så her er mange trætte efter ferien. Dagen begynder med Månen i harmoni med Venus, som giver hygge og harmoni. Det samme gælder midt på dagen, hvor Månen står godt til Solen. Lidt senere er der Måne/Jupiter-harmoni, det giver fine dagtimer.
TIRSDAG
Formiddagen er lidt tricky, hvad angår kommunikation, da Månen står i spænding til Merkur. Kl. 17.31 går Månen ind i Skorpionen og byder på et par dage med stor passion, dybde og intensitet.
ONSDAG
Et herligt eksakt aspekt mellem Solen og Jupiter, se indledningen. Mange er glade, optimistiske og heldige. Især først og sidst på dagen/aftenen. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er der lidt kurrer på tråden, da Månen først spænder Venus op om eftermiddagen, så der ikke er tid nok til hygge – og til Solen om aftenen, der kan være præget af følelsesmæssige svingninger med lunefuldhed til følge. Det hjælper meget på det, at Månen om aftenen står flot til stabilitetsplaneten Saturn, som ikke giver mange udsving.
TORSDAG
Det er dagen for det eksakte aspekt, se indledningen. Harmonien mellem Venus og Jupiter, der gør dagene heromkring meget harmoniske og heldige for mange. Dagen begynder med Månens harmoni med Pluto, der er lidenskabelig, dyb og intens. Det er mere ustabilt sidst på formiddagen, hvor Mars står i spænding til Månen og kan giver utålmodighed og vrede. Sidst på eftermiddagen er det hele godt igen, og kommunikationen kører, som den skal, på grund af Månens harmoni med Merkur. Kl. 22.35 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med glæde og optimisme.
FREDAG
Der er ingen eksakte aspekter, men dagen har de samme positive energier som de foregående, se indledningen.
LØRDAG
Dagen begynder blandet. Først er Månen i harmoni med Solen, der meget positivt giver helhed og harmoni. Men ved 8-tiden står den i spænding til Neptun, som kan medføre følelsesmæssigt kaos og megen forvirring. Mange har sikkert være ved at få øjne den morgen, nogle på grund af lidt tømmermænd af en eller anden art. Aftenen er kanon med Månes harmoni med energi og aktivitetsplaneten Mars, som er temperamentsfuld, men for det meste på den fine måde.
SØNDAG
Kl. 6.50 går Månen ind i stenbukken og giver et par dage med behov for ansvarlighed, kontinuitet og stabilitet. Om aftenen står Månen flot til Uranus og giver mange behov for frihed og for at gøre tingene på nye og anderledes måder. Se også indledningen.
Sprængfarlig situation – nekrolog over INF-atomaftalen
INF-aftalen mellem USA og Sovjet fra den 8. december 1987 kl. 13.45 i Washington DC blev underskrevet af Reagan og Gorbatjov i Det Hvide Hus.
Denne aftale har russerne nu brudt ved at foretage det, der ifølge aftalen er forbudt. Russerne har med andre ord gjort ligesom med Krim og lige så stille undermineret en indgået aftale.
Ser vi på horoskopet for aftalen, er det er fuldstændig optimalt og enestående horoskop, nærmest uden spændinger. Det vil sige: Der er en enkelt spænding, og netop DEN bliver udløst i denne tid.
Det er den retrograde Jupiter, der står på AC, der er i spænding til Månen i underskrivelseshoroskopet. Dette aspekt udløses nu af Pluto, der kører gennem Stenbukken i 10. hus (mål). Det vil sige, at fundamentet er skredet for aftalen, og at vi i de næste par år befinder os i en sprængfarlig situation. Samtidig er hemmelighedernes og utroskabens/løgnens planet i spænding til Solen som det gælder for alle forløb, der er begyndt den 8. december, uanset årstal.
Saturn udløser den samme spænding i det næste års tid, så der er tale om en ganske ekstraordinær udvikling i forholdet mellem de to supermagter og dermed i verdenssituationen. Dette understreges yderligere af, at den progressive MC/IC-aksen er i spænding til Mars/Pluto-konjunktionen i de næste mange måneder – og har være det i de seneste par år.
Jeg aner ikke, hvornår bruddene har fundet sted, men astrologisk set er der en central periode, man bør lægge mærke til, nemlig 2015-16. Her stod Pluto (det atomare/PLUTOnium) på Venus OG Neptun var i spænding til Merkur. Den progressive Sol er i spænding til AC/DC-aksen – blot for at nævne de væsentligste spændinger. Der er heldigvis også nogle harmonier, men spændingerne dominerer i DEN grad.
Jeg vil derfor håbe at de nuværende ledere i hhv. USA og Rusland vil trække i arbejdstøjet og få strikket en ny aftale sammen hurtigst muligt. Men her løber vi ind i den værst tænkelige kombination mellem stædige og egenrådige præsidenter, nemlig Putin og Trump. Derfor må vi vænne os til at leve i usikkerhed i nogle år endnu.
Vi må nødvendigvis tage skeen i den anden hånd, og hver enkelt må arbejde med at udvikle vores personlige bevidsthed for på den måde at påvirke den kollektive bevidsthed. På den måde kan man modvirke katastrofen og på samme tid arbejde for en fredelig og harmonisk udvikling på denne klode.
Asap – den aktuelle rapper
Trump har ringet til den svenske statsminister og bedt ham tage affære, så Asap Rocky kunne blive løslade ASAP, og det har udløst en diplomatisk krise mellem de to lande, at han sad varetægtsfængslet i over en måned i Stockholm. Nu er han løsladt, hvilket tyder på en mildere straf, end den har blev idømt i første omgang. Men om han helt kan undgå straf, er tvivlsom. Og bliver han ikke frikendt, bliver Trump for alvor vred.
Hvad siger Asaps horoskop for den 3. oktober 1988 i Harlem, NY? Vi har ikke fødselstiden, men den kunne sagtens ligge lige omkring kl. 13.00, hvilket i så fald vil give ham i Skytte-Ascendant. Forviklingernes planet, Neptun, er så i spænding til AC i denne tid, og Pluto udløser han spænding mellem Månen og Merkur i 10. hus. Det kan nok være, at voldsepisoden er i pressen verden over. Dette er lige efter den astrologiske koge, da de kollektive planeter så altid er inde i billedet på den hårde måde. Uden de nævnte as(a)pekter står den progressive MC lige på Sol/Pluto-konjunktionen i det progressive horoskop, og transit Pluto er i spænding til Månen – en ret hård omgang, som gør, at han får en kort straf – og at det afstedkommer flere skærmydsler med USA. Der kunne måske godt tænkes en frifindelse på grund af, at den progressive Venus er i harmoni med Jupiter (jura, retfærdighed). Denne mulighed vokser, hvis han er født på et andet tidspunkt, men så vil det nok mest skyldes presset fra USA, som OGSÅ vil give dønninger, blot med modsat fortegn. Det bliver spændende at følge dramaet i Sverige om en måneds tid, hvor den endelige dom skal falde.
Skyderi i Texas – igen
Så er den gal igen over there. Den 3. august kl. 10.00 skød og dræbte en gerningsmand 19 personer i et butikscenter i El Paso, tæt på den mexikanske grænse. Der er flere kvæstede. Horoskopherskeren Merkur har lige været retrograd og er nu stationær og i spænding til dødsplaneten Pluto. Samtidig danner Månen et T-kvadrat til Neptun og Jupiter – og så er Sol/Venus-konjunktionen ikke helt færdig med spændingen til Uranus (pludselige begivenheder). Uranus står i dødens og transformationens hus, 8. hus, så det er en farefuld dag og et farefuldt tidspunkt på dagen, som dog kunne have været endnu værre, hvis der var spændinger til hovedakserne.
Få timer efter skyderiet i Texas var der et nyt skyderi i Dayton, Ohio, hvor op til fire personer skulle være dræbt, og gerningsmanden skulle være dræbt af politiet. Det har dog ikke været muligt at få dette bekræftet.
Men nu må de se at få noget gjort ved den våbenlov, derovre. Nå nej, Trump er jo stadig præsident, og våbenindustrien skal leve godt.
Jordskælv i Californien – hvornår kommer ’The Big One’?
Der er gang i den i USA for tiden. Den 5. juli 2019 kl. 20.19 i Ridgecrest i Californien kom et stort skælv, som sagtens kan være forløberen for ’The Big One’ – det store megaskælv, som er blevet spået til uundgåeligt at komme på et tidspunkt. Dette tidspunkt kunne godt være inden for det næste års tid – eller inden Pluto går ud af jordtegnet Stenbukken i to omgange i 2023-24.
Vi har for et par år siden spået, at der ville komme ekstra mange og store jordskælv i 2018-20, hvor Saturn også kører gennem Stenbukken. I 2019 er den endda i konjunktion med Pluto, dødens og destruktionens planet. Horoskopet for det nylige skælv har AC lige på Saturn/Pluto-konjunktionen, hvor Saturn er horoskophersker og Pluto MC-hersker – altså begge herskere over hovedakserne i konjunktion på AC. Det antyder alvorlige tider.
Skælvet havde en styrke på 7,1 på Richter-skalaen. Der var heldigvis ingen døde som følge af skælvet.
Ligesom med jordskælv giver Saturn/Pluto-konjunktionen ekstra risiko for terror, som også kan vare frem til 2023-24 med Pluto gennem Stenbukken.
Læserbrev med tak
JJ har skrevet, at asteroiden OK 2019, som vi skrev om i forrige ugebrev, passerede tættest på Jorden kl. 1.22 UTC, det vil sige kl. 3.22 dansk tid. Om natten kommer der måske ikke så meget uro ud af det, men da det er dag på den anden side af Jorden, fx i Hong Kong, kan virkningen have været mere mærkbar på de kanter. Derfor har det sikkert været en dag, hvor der har været gang i demonstrationerne mod det tiltagende kinesiske styre. Tak til JJ.
Kilde: https://watchers.news/2019/07/24/asteroid-2019-ok/
Ugens humor
Vildsvinehegnet
Formålet med vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse er at holde vildsvin, der er smittet med den afrikanske svinepest, ude af landet. Men hvad nytter det, når der ikke er nogen, den kan kontrollere, hvilke vildsvin, der er smittede, og hvilke der ikke er, om man må spørge? Og de er jo ikke engang selv klar over, om de er smittet eller ej. Var det bare sådan, ville det være meget nemmere, for så kunne man bare lave en særlig indgang til dem, der ikke er smittede, for de må jo egentlig gerne komme ind, eller? Det er altså ikke til at hitte rede i, men nu er en stor del af hegnet sat op, og man fortsætter ufortrødent
Men om de ikke smittede vildsvin kan man sige, at de er vildt heldige eller svineheldige – måske endda vildsvineheldige – men ind i Danmark kommer de aldrig, medmindre de netop er vildsvineheldige og har vundet vildsvine-VM i enten højdespring eller sidespring. Dem, der er gode til sidespring, har gode chancer for at springe uden om hegnet.
.