INDHOLD:
Sommerudsalg i AstrologiHuset
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
VM i fodbold og Touren på bloggen
Video om de ydre planeter
Ugen, der kommer
Eminem på Roskilde Festival
Læserbrev om vejret
Fodboldhold i grotte i Thailand
Ulykke på Roskilde Festival
Dagshoroskoper for alle tegn – gratis
Vi tager ’kampen’ op med Amazon i SOMMERUDSALG
I det små vil vi kæmpe, selv om det er Davids kamp mod Goliat. Men Amazon er i gang med at tage livet af mange flere boghandlere, end det allerede ER sket, dog af flere årsager. Vi kører her i huset en kampagne fra 1. juli til 1. september, hvor vi giver 20% rabat på alle bøger, dvd og cd – dog lige med undtagelse af astrologiske emner og i forvejen nedsatte varer samt de personlige børnebøger. Det vil sige, at rabatten gælder stort set alle spirituelle bøger, dvd og cd.
Vi trække automatisk de 20% fra, før vi hæver beløbet, så du skal ikke tænke over noget, når du bestiller, blot tjekke, at de 20% er fratrukket i det hævede beløb.
Hvis du ønsker artiklen om Amazon tilsendt, send en mail til karl@astrologi.dk – her gennemgås både Amazon og stifterens horoskoper.
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Der er stadig mange, der ikke har opdaget vores gratis dagshoroskoper på hjemmesiden for alle tegn, som vi bringer hver eneste dag.
Gå ind på www.astrologi.dk og klik på Dagshoroskoper – så er du der!
VM i fodbold, Touren osv.
Se www.astrologi.dk og gå ind på Bloggen, så får du de seneste astrologiske prognoser for VM i fodbold, Touren, Formel 1 osv. I dag lægges prognosen for semifinalerne i fodbold-VM på sammen med en opdatering for Touren.
VHS-videobånd de ydre planeter
Claus Houlberg indspillede i sin tid 4 af de 5 ydre planeter på 4 videobånd. Jupiter, Saturn, Neptun og Pluto sælges samlet for 100 kr.
Ugen, der kommer
Kommunikations- og forståelsesplaneten Merkur er stadig gal i knolden. Den er mandag i eksakt spænding til Jupiter som i sidste uge. Ligeledes har den ikke sluppet spændingen til Mars, så det i sidste uge nævnte T-kvadrat stadig er virksomt. Men fra mandag altså i aftagende. Så der vil stadig i denne uge være kommunikationsvanskeligheder. At det også indimellem kan gå lidt hårdt for sig, vidner Solens spænding til Pluto om. Den er eksakt torsdag og virker dermed hele ugen, selv om den aftager efter torsdag, hvor Venus også er i eksakt harmoni med Uranus, og så er økonomien, harmonien og værdierne mere i sikkerhed. Spændinger betyder nemlig risici, men denne harmoni sørger for at dæmpe risikoen. Tirsdag går Venus i i Jomfruen og giver fornuft på det værdimæssige område.
Og det bliver endnu bedre, for samme Venus danner en meget harmonisk stortrigon med Uranus og Saturn, så mange vil være heldige med værdier, som er alt fra penge til kærlighed, og det er ikke så ringe om sommeren. Det er mest dem, hvis horoskop matcher disse aspekter, der får glæde af harmonien. Herunder alle, der er født i den første uge i jordtegn og til dels også i vandtegn.
MANDAG
Se også indledningen med Merkurs spændinger. Kl. 18.58 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med livlig snak og udveksling. Samtidig er Månen dog i spænding til Venus, så Tvillingerne slår først rigtigt igennem tirsdag. Dog vil mange have behov for at hyggesnakke mandag aften.
TIRSDAG
Her er hele 5 astrologiske faktorer i spil. Ud over den i indledningen nævnte Venus-indgang i Jomfruen. Morgen og formiddag står Månen godt til Mars og giver meget energi, også på det følelsesmæssige plan, hvor man ikke stikker noget under stolen. Tingene siges direkte og uden spor omsvøb. Om aftenen er kommunikationen fin harmoni med Månen til Merkur. Det skæmmes dog af forvirring af og til, især sidst på aftenen, hvor Månens spænding til Neptun er eksakt.
ONSDAG
Kl. 19.59 går Månen ind i Krebsen og retter fokus mod nærhed og familie, de nære følelser.
TORSDAG
Læs om de to eksakte aspekter i indledningen. Sidst på eftermiddagen er Månen i harmoni med glæde- og humorplaneten Jupiter, så det kører derudad i højt humør. Men mange har også brug for indre aktivitet som intuition og drømme, da Månen er i harmoni med Neptun.
FREDAG
Der er eksakt nymåne kl. 4.48, og så begynder en ny cyklus. I dag er det tid for nye beslutninger, også om aften, hvor Månen går ind i Løven kl. 19.31 og skyder et par dage i gang med høj cigarføring og ikke meget smålighed.
LØRDAG
Læs også indledningen med Venus i stortrigon. Morgenen er temperamentsfuld og lettere irritabel, da Månen spænder Mars op. Det samme gælder lidt sidst på eftermiddagen, hvor Månen spænder en anden ildplanet op, nemlig Jupiter.
SØNDAG
En stille dag med behov for orden og fokus på nuancerne. KL. 19.31 går Månen nemlig ind i Jomfruen, og bringer orden i tingene.
Eminem i Roskilde – ikke så slemt endda
Allerede da Eminem-koncerten begyndte den 4. juli kl. 22.33 på Orange scene i Roskilde var der efter få minutters koncert udskældning på de sociale medier over lydkvaliteten. Det skulle dog vise sig at blive klaret.
Astrologisk set er det lige efter bogen, at der kunne være udfordringer. Kommunikationspanten Merkur står i 7. hus (publikum) i hele tre spændinger til: Uranus, Jupiter og Mars – et såkaldt storkvadrat, som er den stærkeste spænding i et horoskop overhovedet. Det er især sidstnævnte (Mars), der er udfordringen, da spændingen er næsten eksakt. Det er brokke-kombinationen over dem alle, og astrologisk set er der god grund til at klage, selv om det kunne være gået endnu værre, hvis koncerten havde ligget noget før eller senere – medmindre det er markant før eller senere. Men altså Merkur i stærke spændinger, hvor hjørnehusene er indblandet, er ikke optimalt. Men hovedakserne står rimeligt godt, så det blev klaret.
Læserbrev
Kære Karl Aage
Er der nogen af jer kloge astrologer, som beskæftiger sig med vejret? Her ude på Halsnæs er tørkeindekset glohedt ligesom på Bornholm, Vestsjælland og Djursland. På Halsnæs (hvor der normalt falder meget lidt regn) er der kun faldet 18mm i mere end 5 måneder).
Træerne har klaret sig indtil nu, men er ved at slippe bladene lige så stille, grundvandssituationen er sådan, at der skal store mængder regn til for at rette op på det. Kan det blive ved på denne måde? Der faldt så store mængder regn sidste år, at det har gået indtil nu, men ikke meget længere.
Hilsen BL
Kære BL
Meteorologisk astrologi er et sjældent fænomen i Danmark, men lidt sker der da, og jeg vil gerne forsøge mig med en lille prognose. Det ser ganske rigtigt noget pauvert ud med regn, også i næste uge. Men lidt håb er der da at byde på, for i dagene 10.-13. juli er dispositionen for et vejromslag til stede, da Pluto er i spænding til Solen. Det slår dog måske først igennem i dagene EFTER den nævnte periode, altså dagene fra den 15.-18. juli. Men hvis vi ser lidt længere frem og går hen til, den 23.-26. juli, er der mulighed for et virkeligt omslag.
Her har vi et T-kvadrat med Månen og en spænding mellem Solen og Uranus, som er eksakt den 23. juli. Her kan der ske meget pludselige skift, og torden kan komme på programmet. Heldigvis er der spændinger til Merkur det meste af tiden, og den sørger for blæst, så iltsvindet i fjordene bliver modvirket.
Fodboldholdet i grotten i Thailand
Det blev skæbnesvangert, at en tidligere munk, nuværende fodboldtræner for juniores, tog et hold drenge med fire kilometer ind i en grotte i Thailand. Det begyndte at regne voldsomt, og det isolerede drengene, der ikke kunne nå at komme ud. Flere dage gik, før man fandt ud af, hvor holdet befandt sig. Nu truer endnu mere regn, og situationen er kritisk, da ingen af drengene nogensinde har dykket. Elon Musk fra Tesla har lavet en redningsplan, men det er usikkert om den kan gennemføres, da regnen begynder allerede mandag.
De gik ind i grotten den 23. juni, formentlig om eftermiddagen. Mellem kl. 13 og 14 står IC på Pluto, og det kan være sket i den periode. Men én ting er sikkert. Man skal passe på, når Månen er i eksakt spænding til både Merkur (kommunikation) og Uranus (pludselige hændelser). De tre planeter danner derved et såkaldt T-kvadrat, som er en meget stærk spænding. Desuden er Solen i spænding til Saturn, som kan give nærmest uløselige problemer, som det tager lang tid at løse. Der er også spændinger til både Jupiter, Venus og Mars.
En dykker er død under redningsarbejdet, og findes der ikke en hurtig løsning, kan der komme endnu flere på dødslisten.
- Det seneste forlydende er, at redningsaktionen er gået i gang, vi håber det bedste.
Ulykke på Roskilde festival
Med de stærke spændinger i indeværende uge, hvor Roskilde Festival gik i gang, skulle der næsten komme udfordringer. I nat brød scenen sammen på Orange scene, og en rapper gik gennem ’gulvbrædderne’. Det skete kl. 00.30, hvor MC stod på skæbneplaneter Saturn i Stenbukken, som symboliserer den fiske verden med dens bærende konstruktioner. Men AC stod i Vædderen i spænding til Solen i 4. hus i Krebsen. I Vædderen hersker ulykkesplaneten Mars, som modtager/giver et væld af spændinger til: Merkur (kommunikation), Jupiter, Månen (folket) og Uranus (pludselige hændelser). Der var altså tale om et meget uheldigt tidspunkt med mange astrologiske faktorer indblandet.
Avisskydningen med lille korrektion
Vi skrev tidligere, at politiet blev alarmeret den 28. juni kl. 14.43 i Annapolis, Maryland. Men selve skyderiet var kl. 14.34. Astrologisk set er det næsten mere væsentligt, hvad der skete i minutterne omkring kl. 14.20, hvor AC var i eksakt spænding til dødsplaneten Pluto. Det var det naturligvis også kl. 14.34, da skyderiet begyndt, men aspekter var eksakt ca. et kvarter tidligere, hvor der er slet noget afgørende for forløbet. Det kan være den endelige beslutning, der blev truffet om, at nu skulle det være, eller det kan være det sidste stop før aktionen begyndte – eller måske noget helt tredje. Men sikkert er det, at der er sket noget afgørende, som kunne være livstruende.
Dagshoroskoper for alle tegn
Vi bringer hver dag på hjemmesiden gratis dagshoroskoper for alle tegn. Gå ind på www.astrologi.dk og klik på Dagshoroskoper, så får du dem!