Outsidere m.m. i Touren
Vi har fået et læserbrev fra en trofast læser, der gør opmærksom på, at Pinot fik lungebetændelse under giroen og ikke er med. Han har en del harmonier i denne tid, men som sagt en meget alvorlig spænding fra AC til Pluto, som netop kan sætte ham ud af spillet.
Hvad angår Bardet kommer han med i klassementets 10 bedste ryttere, selv om jeg ikke lige fik ham beskrevet – men han ER nævnt blandt toprytterne til slut i det tidligere indslag. Han kommer sikkert også i top 5, og han er næsten tidstvilling med Dumoulin. (n tidstvillinger er en person der er født næsten samtidig som en anden person med forskellige forældrepar). De to har derfor en del af de samme aspekter og står derfor begge godt nu. Men nu har jeg opdaget, at der er to næsten-tidstvillinger mere, idet Froome om Cavendish er født med kun én dags mellem rum i 1985. De har derfor endnu flere sammenfald end Bardet og Dumoulin – og de har da også begge haft udfordringer, som har generet dem. Cavendish havde sit alvorlige styrt og Froome sin dopingsag. De har stadig nogle af disse spændinger kørende og kan derfor også få udfordringer i Touren. Måske lever de ikke helt op til deres normale niveau. Det bliver spændende at følge.
Hvad angår Quintana på etapen i går, var det forstemmende at se, at han ikke fik hjælp. Måske er Landa den, der orkestrerer dettel, fordi han tænker på sig selv og egne muligheder for at kile sig ind i toppen. De to har nogle spænding mellemme deres horoskoper, der kan tyde i den retning. Og måske er dette en af grundene til, at Quintana også tidligere har misset nogle chancer. I går var Landa dog selv indblandet i det pågældende styrt, så her kunne han ikke komme til at låne sin cykel til Quintana.
Af andre navne kan nævnes:
Sagan
Han har et flot horoskop, men mangler måske lige lidt af sin tidligere hurtighed, fordi Saturn er inde, men ikke på nogen decideret dårlig måde. Der kan blot mangle lidt af fortidens skarphed, men han skal nok sætte sig på et par etapesejre.
Majka 12.9.89
Han har harmonisk Pluto aspekt og kan derfor få succes og fremgang. Men måske rækker det lige nøjagtig ikke til klassementet, når de når til Paris. Men man må sige, at han aspirerer på grund af gunstige astrologiske faktorer.
Barguil 28.10.91
Han har vildt gunstige Saturn- og Plutoaspekter, mens det kniber med Uranus og Neptun. Det må blive en nærved-og-næsten-situation, hvor han helst ikke må tage chancer.
Valgren 7.2.92
Han har ingen chancer i klassementet, men han vil gøre en meget fin figur i løbet som hjælper for Fuglsang.
Dan Martin 20.8.86
Astrologisk set har han fine takter, men Saturn står på Neptun og sætter ham lidt tilbage.
Zakarin 15.9.89
Lidt bøvl med Saturn og Uranus, men MEGET flot med alle de andre planeter. Derfor er han en succes, men mangler nok lidt det sidste for at komme med helt frem.