Uge 23 astrologisk set
Sjældenheder i antikvariatet:
Christian Borup: Astrologi for nysgerrige
Debbie Shapiro: Din krop spejler dit sind
Forrest: Kærlighedens stjernehimmel
Dane Rudhyar: An astrological mandala
Liz Greene: Skæbnens Astrologi
Sheila Farrent: De kvindelige symboler i Dyrekredsen
Jeanne Avery: Astrologi, terapi og reinkarnation
Stephen Arroyo: Håndbog i horoskoptolkning
Hjertets visdom af Karen Signell kr.149,00.
Skab ægte fred af Thich Nhat Hanh kr.149,00.
Dion Fortunes bøger
Jes Bertelsens bøger
Wilhelm Jung
Martin Schulmann
Dane Rudhyar
Noel Tyl
Og mange andre – mere info på karl@astrologi.dk
Nye Bøger
Min Vej til Kraft – Barbara Berger: https://astrologi.dk/shop/min-vej-til-kraft-barbara-berger/
Så kom Barbara Bergs selvbiografi på gaden. BB flygtede fra USA til Canmark i 1968 på grund af Vietnamkrigen. Hun var en af frontfigurerne i ungdomsoprøret. Man kan læse om mange dramatiske begivenheder på både det indre og det ydre plan i denne spændende bog. En anmeldelse kommer senere, også i Astrologimagasinet Horoskopet i næste måned.
The Art of Being Authentic – T. Mark Meyer: https://astrologi.dk/shop/the-art-of-being-authentic-t-mark-meyer/
Denne nye danske forfatter har valgt at udgive sin bog på engelsk, hvilket har afstedkommet en førsteplads på Amazons emneliste. Men bogen kan – som foreløbig den eneste fysiske boghandel – heldigvis købes i AstrologiHusets Boghandel. TMM er psykoterapeut og arbejder for nogle af verdens største foretagender. Tryk på linket og læs mere.
Hør denne podcast på 45 minutter om astrologi på DR
htps://www.dr.dk/lyd/special-radio/op-af-kaninhullet/op-af-kaninhullet-41
Årbogen blev udgivet den 19. maj
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-aarbog-2023/
Årbogen har undergået så mange ændringer og udvidelser, at den ikke længere blot er en årbog. Det er mere i retning af en lærebog samt en antologi med mange skribenter. Den skulle være udkommet i november som årbog, men den VILLE bare hele tiden noget mere – og vi blev nødt til at lytte til den – ellers ville den slet ikke skrives.
Bogen er nu på mere end de ca. 150 sider, vi regnede med i starten. Det bliver til ca. 100 sider mere, ialt 256 sider. Desuden strækker stoffet sig over en meget længere periode end blot det seneste år. Prisen er derfor også steget, dog ikke for jer, der allerede HAR forudbestilt den.
Eksempler på emner i bogen:
Astrologiens historie, boguddrag af bl.a. Lars Steen Larsen
Erhvervsastrologi med bl.a. AstrologiHuset og Irma
Videnskab i Renæssancen og i dag med uddrag af bogen Jupiters time af Peter H. Fogtdal
Årshoroskoper for alle tegn
Dan Turéll med to artikler
Om Tycho Brahe og den nye mirakuløse bogudgivelse
Om mirakler
Det danske og det engelske kongehus af Derek R. Seagrief
Neptun og Pluto angriber disse fødselsdage
Carl Bloch og maleriet der blev væk – og fundet
Fra bogen En dag på Jorden – 24 astrologiske portrætter
Neptun og kunsten
Lars Lilholt – den danske nationalskjald – flere jubilæer i 2023
Englands elendigheder
Et stykke dansk astrologihistorie
Måneknuderne
Fire artikler om Månen
Desuden boganmeldelser, øjebliksastrologi, humor, nekrologer og meget mere.
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-aarbog-2023/
Følg tegnene– en guide til et spirituelt liv
Camilla Kjems
Bogen er en utrolig beretning bygget over forfatterens barndom, ungdom og voksenliv.
Hun fremstår tydeligt som et spirituelt Lysvæsen, der har mødt meget modstand ude i verden, herunder en problematisk opvækst. I ungdommen bliver hun også ramt af alvorlig sygdom.
Den måde, hun kommer i gang med at skrive bogen på, er også meget spirituel.
Som bogens titel antyder, betyder tegnene meget. Hun venter således på den rette timing til at begynde på at skrive denne bog, og her spiller tilsyneladende tilfældige hændelser ind.
Camilla Kjems har den gave at kunne lytte til det, der er større end hende selv. Den meget fine bog giver anvisning på det at være i stand til at lytte til sjælen/intuitionen. Tak for en bog, der også er frigørende.
Følg Tegnene – Camilla Kjems: https://astrologi.dk/shop/foelg-tegnene-camilla-kjems/
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Husk i øvrigt at læse de gratis dagshoroskoper dagshoroskoper på www.astrologi.dk
To mirakler af udgivelser!!!
Naturens hellige kraft
Karen Armstrong giver her håb for os i en tid, hvor både sjæle og kloden står i flammer. Naturfolkene og de store religioner har altid sagt, at kloden er hellig, men dette synspunkt er det lykkedes naturvidenskaben og udviklingen at ødelægge. Dette skete i det 17. århundrede, hvor naturen blev adskilt fra det guddommelige og dermed brød med årtusinders opsamlet viden og erfaring. Dermed var grunden til den omfattende ødelæggelse af naturen blevet lagt. Armstrong argumenterer for, at der er behov for at genfortrylle båndet mellem natur og menneske! På den måde kommer den respekt for naturen tilbage, som vi har skrevet meget om her på bloggen og i bladet. Dette vil bane vejen for, at klodens ressourcer (igen) kan blive kilden til vores velFÆRD – og ikke blot til vor velSTAND.
Tak for en fantastisk bog – vi må bede til, at bogens visioner bliver til virkelighed, før vi mennesker har nået at ødelægge vores fælles planet. Efter læsning står det klart, at vi kan nå at standse dansen om guldkalven, og at Karen Armstrong har ydet et afgørende bidrag til det.
Se den her: Naturens Hellige Kraft – Karen Armstrong: https://astrologi.dk/shop/naturens-hellige-kraft-karen-armstrong/
Et astrologisk mirakel
De nova Stella
Vi har her på bloggen og i bladet i årtier kæmpet for at få oversat de af Tycho Brahes skrifter, som aldrig er blevet oversat. Det drejer sig interessant nok om de astrologiske skrifter, som videnskaben helt har overset, måske med velberådet hu. Man har måske ikke ønsket at bidrage til kendskabet til det, videnskaben anser for den uvidenskabelige side af Tycho Brahe.
Men nu skete miraklet i forbindelse med 450-året for Tycho Brahes opdagelse af en ny stjerne, den 11. november 1572. Vi er dermed blevet velsignet med en fin oversættelse, og en af oversætterne er Christian Gorm Tortzen, som er en af dem, vi gennem tiden har kontaktet for at få oversat skrifterne, men vi fik ikke noget tilsagn. Men nu har vi med forsinkelse opdaget, at bønnen er hørt – og miraklet er sket. Hjertelig tak for det.
’De nova Stella’ er udgivet af Syddansk Universitetsforlag.
Vi har i den seneste tid haft to store fejringer i dansk videnskab. I 2020 var det 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen den 15. juli 1820. Sidste år den 11. november var det 450 år siden, at Tycho Brahe opdagede en ny stjerne, som han kaldte for Stella nova. Vi vil skrive mere om dette senere, men nu kan du se bogen her:
De Nova Stella – Tycho Brahe: https://astrologi.dk/shop/de-nova-stella-tycho-brahe/
Eckhart Tolles klassikere genudgivet – også 50 inspirationskort!
Nuets Kraft – 50 Inspirationskort – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/nuets-kraft-50-inspirationskort-eckhart-tolle/
Lev i Nuets Kraft – Meditation og Øvelser – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/lev-i-nuets-kraft-meditationer-og-oevelser-eckhart-tolle/
Stilhedens Budskab – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/stilhedens-budskab-eckhart-tolle-genudgivelse/
Ugen, der kommer
Mandag går Venus ind i Løven og giver nogle uger, hvor man værdimæssigt tager de store briller på. Men går ikke i små sko og er meget gavmilde. Det skal man dog lige passe på med i nogle dage her i starten af denne uge, da Venus er i spænding til Pluto, så tag ingen unødvendige risici – man kan risikere tab på et sådant aspekt. Der er også spænding, hvad kærligheden angår – og værdierne i det hele taget.
Fredag står Merkur godt til Neptun. Dette giver en meget udtalt intuition og fantasi – mange er meget menneskelige med fokus på de bløde værdier. Aspektet er aktivt i de omkringliggende dage.
Søndag går Merkur ind i Tvillingerne. Det vil sige, at den er i eget tegn, hvilket giver fokus på kommunikation og formidling. Aftaler kan indgås og god forståelse kan opstå. Dog er der også spændinger i denne tid, så man bør generelt udvise lidt forsigtighed. Også Pluto skifter tegn. Efter at den har været en lille tur inde i Vandbæreren, går den i dag tilbage til Stenbukken igen for en kort bemærkning. Den skal ind og gøre arbejdet i Stenbukken færdigt. Nemlig med opgøret med de gamle strukturer, som vi har skrevet så meget om tidligere. Desuden er Merkur i harmoni til Pluto. Dette giver en meget skarp tænke- og iagttagelsesevne samt hukommelse. Man bør lægge godt mærke til både det sagte og det usagte. Der kan ligge dybe sandheder i begge dele.
MANDAG
Se indledningen. Dagen starter med Månens spænding til Neptun, hvilket kan give følelsesmæssig forvirring og uklare følelser. Kl. 9.31 går Månen ind i Stenbukken, hvilket hjælper noget på det, for her er følelserne klare, men bliver ikke altid kommunikeret ud. Om eftermiddagen er Månen i harmoni med Jupiter, og så er det tid for glæde og optimisme. Om aftenen er der tale om ’fornuftige følelser’ på grund af Saturn, der er ansvarlig og tålmodig.
TIRSDAG
Om aftenen er Månen i godt aspekt til Uranus. Det vil sige, at der skal være en følelse af frihed, uafhængighed og selvstændighed til stede. Mange har lyst til at være originale og helt sin egen.
ONSDAG
Dagen starter med Månens harmoni med Neptun. Det giver mange en god intuition, fantasi- og drømmeverden. Nogle har måske lyst til at sove længe. Kl. 10.42 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med behov for frihed og uafhængighed. Har man ikke frihed, så vil man kæmpe for at få den. Lidt før kl. 11 om formiddagen står Månen på Pluto, så formiddagen og midt på dagen er præget af intense, stærke og dybe følelser, som også er passionerede. Det er noget af det samme først på eftermiddagen, hvor Månen er i spænding til Venus, så Venus-Pluto spændingen bliver udløst. Det kan godt give ustabile følelser og værdier. Først på aftenen står Månen i spænding til Jupiter, så bliver det mere flyvsk og utålmodigt.
TORSDAG
Eftermiddagen er fin. Her står Månen godt til Solen, som står for helhed og harmoni. Aftenen er mere stresset, fordi Månen er i spænding til Uranus, der står for frihed og uafhængighed samt originalitet.
FREDAG
Se indledningen. Dagen starter med lidt dårlig kommunikation og formidling, fordi Månen er i spænding til Merkur. Kl. 12.14 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for fantasi, intuition og drømme – alt det menneskelige samt det, der ikke kan måles og vejes. Aftenen er præget af Månens harmoni med Jupiter, så er der gang i optimismen og glæden. Det er det halvfulde glas og ikke det halvtomme glas, der er på dagsordenen.
LØRDAG
Månen er i spænding til Solen om aftenen. Det giver ustabile og svingende følelser, som meget nemt kan blive lidt flyvske, Da Solen er i lufttegn. Det er vigtigt at bevare jordforbindelsen.
SØNDAG
Se indledningen. Sidst på eftermiddagen står Månen på Neptun, det giver en helt fantastisk intuition, fantasi og drømmeverden. Midt på eftermiddagen står Månen harmonisk til Pluto. Det står for følelser, som kan være dybe og intense, men der kan også være negative følelser indimellem som fx misundelse og modvilje. Lidt efter kl. 15.43 går Månen ind i Vædderen, som ikke lægger låg på følelserne, som dog bliver lettere at sætte ord på i løbet af eftermiddagen og først på aftenen, da Månen står harmonisk til Merkur.
Danmarkshistoriens største svindelsag – i bedste Neptun stil
Der er efterhånden ikke mere tvivl om, at det nye Danmarkshoroskop er virksomt. Neptun har dannet spændinger til begge hovedakser i de senere år, hvor kampen om at få Shah udleveret har taget til. Der er sket det afgørende, at han er anholdt i Dubai, men kommer han mon nogensinde til Danmark? Astrologisk set er det tvivlsomt, og det bliver i hvert fald ikke med hans gode vilje. Det er dog muligt at Interpol får ham til at makke ret. Under alle omstændigheder vil han blive dømt in absentia.
Sanjay Shah er manden bag Danmarkshistoriens største svindelsag. Han beskriver sig selv som havende mangel på moral, og der er gået et år, siden han den 31. maj 2022 åbnede døren i Dubai for det lokale politi. Efter dansk ønske blev han anholdt og fængslet i Dubai, og i marts 2023 tabte han sit sidste forsøg på at undgå at blive udleveret til en retssag i Danmark. Han har bedraget den danske stat for ca. 9 milliarder kroner, og han siger uden blusel, at han ville gøre det igen, da han ikke mener at have gjort noget kriminelt – blot udnyttet et hul i loven.
Shah mener, at penge uheldigvis til½trækker intelligente mennesker, og at ansatte i skattevæsenet er ikke raketforskere. De ville aldrig kunne få job i en investeringsbank, som han selv har haft det, så det er kattens leg med musen, hvor banker og hedge-fonde altid vil være et skridt foran. Han mener altså ikke at have noget moralsk ansvar. Derfor har han ikke anger og skyldfølelse – og han siger, at han ville gøre det samme igen.
I 2012 kom den første ansøgning til Danmark om refusion af udbytteskat, som i dag anses for at være svindel. Ansøgningen ankom til Skat i Høje Taastrup den 20. august 2012. I august 2015 blev hullet i statskassen opdaget. Shah blev anholdt i Dubai den 31. maj 2022.
Ugens humor
- Vidste du at Løkke er først i Tyrens tegn og at det er derfor han er en sand mester i kovendinger?
- Ja, han er så god til det, at vi må omdøbe ordet til tyre-vendinger
- Ha, den var sandelig god, må jeg sige. Der er dig dent ved det, at Tyren står fast på sine standpunkter, så han må have et helt andet tegn på Ascendanten. Men indtil videre har han det som Jens Otto Krag: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Man kan derfor sige, at de mangler ko-ordinering.
- Så kan der vist ikke koges mere tyre-fægtning ud af det skind.