Uge 18 astrologisk set
Sidste udkald, hvis du ønsker Såkalenderen 2023
Maria Thuns Såkalender 2023 kan ses her:
https://astrologi.dk/shop/saakalender-2022-maria-thun-2/
Prisnedsættelse på ny yoga-bog
Denne bog har en prisændring på kr.100,00, se den her:
Yoga i Hvile – Restorativ Yoga for Alle – Sussie Jensen: https://astrologi.dk/shop/yoga-i-hvile-restorativ-yoga-for-alle-sussie-jensen/
Årbogen med meget mere indhold
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-aarbog-2023/
Årbogen har nu undergået så mange ændringer og udvidelser, at den ikke kan nøjes med at være en årbog. Det er mere i retning af en lærebog. Og den bliver ved med at drille lidt, men nu lægges sidste hånd på den, så den kan udkomme midt i maj. Den skulle ret beset være udkommet i november, som årbøger nu engang bør – men nu bliver det i begyndelsen af maj. Det skyldes, at der er kommet meget mere stof end de ca. 150 sider, vi regnede med i starten. Det bliver til ca. 100 sider mere. Meget af stoffet går langt ud over en årbogs rammer. Desuden strækker stoffet sig over en meget længere periode end blot det seneste år.
Eksempler på emner i bogen:
Astrologiens historie, boguddrag af bl.a. Lars Steen Larsen
Erhvervsastrologi med bl.a. AstrologiHuset og Irma
Videnskab i Renæssancen og i dag med uddrag af bogen Jupiters time af Peter H. Fogtdal
Årshoroskoper for alle tegn
Dan Turéll med to artikler
Om Tycho Brahe og den nye mirakuløse bogudgivelse
Om mirakler
Det danske og det engelske kongehus af Derek R. Seagrief
Neptun og Pluto angriber disse fødselsdage
Carl Bloch og maleriet der blev væk – og fundet
Fra bogen Ën dag på Jorden – 24 astrologiske portrætter
Neptun og kunsten
Lars Lilholt – den danske nationalskjald – flere jubilæer i 2023
Englands elendigheder
Et stykke danske astrologihistorie
Måneknuderne
Fire artikler om Månen
Desuden boganmeldelser, øjebliksastrologi, humor, nekrologer og meget mere.
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-aarbog-2023/
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Husk i øvrigt at læse de gratis dagshoroskoper dagshoroskoper på www.astrologi.dk
To mirakler af udgivelser!!!
Naturens hellige kraft
Karen Armstrong giver her håb for os i en tid, hvor både sjæle og kloden står i flammer. Naturfolkene og de store religioner har altid sagt, at kloden er hellig, men dette synspunkt er det lykkedes naturvidenskaben og udviklingen at ødelægge. Dette skete i det 17. århundrede, hvor naturen blev adskilt fra det guddommelige og dermed brød med årtusinders opsamlet viden og erfaring. Dermed var grunden til den omfattende ødelæggelse af naturen blevet lagt. Armstrong argumenterer for, at der er behov for at genfortrylle båndet mellem natur og menneske! På den måde kommer den respekt for naturen tilbage, som vi har skrevet meget om her på bloggen og i bladet. Dette vil bane vejen for, at klodens ressourcer (igen) kan blive kilden til vores velFÆRD – og ikke blot til vor velSTAND.
Tak for en fantastisk bog – vi må bede til, at bogens visioner bliver til virkelighed, før vi mennesker har nået at ødelægge vores fælles planet. Efter læsning står det klart, at vi kan nå at standse dansen om guldkalven, og at Karen Armstrong har ydet et afgørende bidrag til det.
Se den her: Naturens Hellige Kraft – Karen Armstrong: https://astrologi.dk/shop/naturens-hellige-kraft-karen-armstrong/
Og nu et astrologisk mirakel
De Nova Stella
Vi har her på bloggen og i bladet i årtier kæmpet for at få oversat de af Tycho Brahes skrifter, som aldrig er blevet oversat. Det drejer sig interessant nok om de astrologiske skrifter, som videnskaben helt har overset, måske med velberådet hu. Man har måske ikke ønsket at bidrage til kendskabet til det, videnskaben anser for den uvidenskabelige side af Tycho Brahe.
Men nu skete miraklet i forbindelse med 450-året for Tycho Brahes opdagelse af en ny stjerne, den 11. november 1572. Vi er dermed blevet velsignet med en fin oversættelse, og en af oversætterne er Christian Gorm Tortzen, som er en af dem, vi gennem tiden har kontaktet for at få oversat skrifterne, men vi fik ikke noget tilsagn. Men nu har vi med forsinkelse opdaget, at bønnen er hørt – og miraklet er sket. Hjertelig tak for det.
’De nova Stella’ er udgivet af Syddansk Universitetsforlag.
Vi har i den seneste tid haft to store fejringer i dansk videnskab. I 2020 var det 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen den 15. juli 1820. Sidste år den 11. november var det 450 år siden, at Tycho Brahe opdagede en ny stjerne, som han kaldte for Stella nova. Vi vil skrive mere om dette senere, men nu kan du se bogen her:
De Nova Stella – Tycho Brahe: https://astrologi.dk/shop/de-nova-stella-tycho-brahe/
Eckhart Tolles klassikere genudgivet – også 50 inspirationskort!
Nuets Kraft – 50 Inspirationskort – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/nuets-kraft-50-inspirationskort-eckhart-tolle/
Lev i Nuets Kraft – Meditation og Øvelser – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/lev-i-nuets-kraft-meditationer-og-oevelser-eckhart-tolle/
Stilhedens Budskab – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/stilhedens-budskab-eckhart-tolle-genudgivelse/
Nye bøger i antikvariatet:
Hjertets visdom af Karen Signell kr.149,00
Skab ægte fred af Thich Nhat Hanh kr.149,00
Reserveres på karl@astrologi.dk
Information om kriminalitet
Nogen har fået fremstillet et stempel med AstrologiHusets adresse og har sendt det til mindst én adresse inden for den astrologiske verden. Har du kendskab til noget sådant, og måske selv modtaget breve med mærkeligt indhold, så sig det gerne, så vi kan anmelde sagen.
Ugen, der kommer
Mandag står Pluto stille og begynder nu at gå baglæns igen, så den skal lige have den sidste tur igennem Stenbukken, før den endelig går ind i Vandbæreren om nogle måneder – denne gang for at bliver der i flere år.
Tirsdag er Solen i konjunktion med kommunikationsplanen Merkur og det giver en god kommunikation og et stort behov for samme.
Torsdag er Venus i spænding til Neptun. Det vil sige værdierne er under pres og skal måske justeres. Undlad store køb og investeringer, hvis det kan undgås. Det samme gælder kærligheden. Det er ikke lige den dag, man skal fri til sin tilkomne eller gifte sig – se dog under i morgen.
Fredag er Venus i godt aspekt til Jupiter, og det modvirker spændingen fra i går til Venus. Det er en lidt blandet landhandel i de her dage hvad angår værdierne. Hvor Jupiter i dag godt kan medføre en god handel, hvis man bruger sin intuition.
Søndag går Venus ind i Krebsen og giver kærligheden fine kår i nogle uger med nærhed og omsorg, der er i fokus. Der skal være tid til familien.
MANDAG
Se indledningen. Om formiddagen står Månen godt til nytænkningens og frihedens planet, Uranus. Det giver et stort behov for frihed samt mange muligheder for dette sammen med stor originalitet. Man vil helst ikke ligne de andre – men ønsker at være den lille kat på vejen. Sidst på formiddagen står Månen godt til Mars, og det giver god energi, som kan bruges på jobbet. Aftenen er præget af Månens spænding til Venus, så der er behov for hygge, men det bliver svært at få det til at fungere helt, da der ikke er ret meget overskud til det.
TIRSDAG
Se indledningen. Kl. 8.09 går Månen ind i Vægten og giver behov i et par dage for relationer, selskabelighed og socialising. Formiddagen er præget af Månens harmoni med Pluto, så der skal være dybde, passion og intensitet.
ONSDAG
Sidst på aftenen er Månen i spænding til Mars, så det kan give noget uro på det følelsesmæssige plan. Der kan komme lidt aggressivitet og temperament ind i billedet.
TORSDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens harmoni med Venus og det giver behov for hygge, ro og harmoni. Sidst på formiddagen står Månen i spænding til Jupiter, som er en flyvsk planet, og så går det ud over tålmodigheden. Sidst på eftermiddagen går Månen ind i Skorpionen i et par dage og giver et stort behov for passion, dybde og intensitet, især fordi Månen også sidst på eftermiddagen er i spænding til Pluto, som kan bringe de negative følelser frem fx modvilje og misundelse.
FREDAG
Se indledningen. Månen er i spænding om formiddagen til Merkur, og det giver en dårlig kommunikation med misforståelser, så det gælder om at udtrykke sig så klart som muligt. Kl. 19.34 er der eksakt fuldmåne, hvor Månen er i spænding til Solen. Det medfører mulighed for et uroligt følelsesliv, så træk persiennerne og gardinerne godt for, så du alligevel kan få en nogenlunde rolig søvn om natten.
LØRDAG
Formiddagen er præget af Månens harmoni med Mars, der giver god energi. Mange får meget fra hånden. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Neptun, så mange har en rigtig god intuition, fantasi og drømmeverden. Kl. 22.04 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med behov for optimisme og glæde. Sidst på aftenen står Månen godt til Pluto, som giver behov for lidenskabelighed og dybde.
SØNDAG
Se indledningen. Morgenen og formiddagen er præget af Månens spænding til Saturn. Derfor begynder dagen noget trægt, og der er behov for tålmodighed – så begynd dagen stille og roligt og arbejd dig op i løbet af dagen. Det bliver meget bedre i løbet af eftermiddagen.
Emilie Meng sagen
Den 10. juli 2016 kl. 4.00 forsvandt Emilie Meng fra stationen i Korsør, sandsynligvis i en hvid bil, som det viser sig, at den anholdte i Fillippa-sagen har ejet i samme mærke, dog i en anden farve, nemlig sølvgrå.
Vi skrev dengang – efter at Emilie Meng var blevet fundet dræbt – flere indslag, hvor meget af det ikke holder – læs også det næste indslag, hvor vi tager konsekvensen af dette – men der er især et af indslagene, der passer godt med det, der nu sker i sagen. Vi skrev dengang, at politiet havde kendskab til hendes morder, og at han allerede på det tidspunkt var fængslet. Det sidste passer ikke i sagen, så der er usikkerhed. Til gengæld er der astrologisk set ikke den helt store forskel på at være afhørt – og dermed mistænkt – og det at være fængslet. Der er ikke nogen sikker astrologisk skelnen mellem de to, så det kan man ikke se.
Ellers er det ikke underligt, at sagen er blevet aktuel igen, da Pluto er i spænding til Venus og udløser dennes spænding til Uranus. Desuden er Neptun i spænding til Månen, som er horoskophersker for Emilies forsvinden. Uranus hersker over 9. hus (uretfærdighed). Der er også fine progressioner, der giver et godt potentiale for opklaring.
Og så det nok væsentligste: Det er 7 år siden, Emilie forsvandt, hvilket stemmer med en Saturn-cyklus, hvor der ofte sker nyt i sager eller i vores liv. På det tidspunkt er Saturn i spænding til sig selv.
Konsekvensen af fejlene
Der er to områder, vi gennem tiden har kørt forsøg med, nemlig mordgåder og fodboldresultater. Hvad angår sidstnævnte har der vist sig at være svagheder, men også meget lovende resultater, så det fortsætter vi med på bloggen. Men med hensyn til mordgåder smider vi håndklædet i ringen, fordi resultaterne er alt for svage – hvad der egentlig er meget naturligt, når vi mangler data på både morder og offer – nogle gange mangler tidspunktet for mordet endda også, som i tilfældet med Emilie Meng. Vi kan stadig sige en del ting omkring timing, men det er ikke tilstrækkeligt til at kunne bidrage med opklaringen, som har været det væsentligste incitament for os. Men når dette slår fejl, så er det på tide at stoppe forsøget og koncentrere os om fx at rådgive mennesker, hvor vi har de nødvendige data. Her kan vi komme med noget brugbart, også selv om vi ikke altid har fødselstidspunktet. Her er der så den svaghed, at udsagnene vil passe på alle, der er født den pågældende dag – og der er immervæk en del mennesker, der er født den samme dag. Så vidt jeg husker har det ligget på 60-70 børn, der fødes i døgnet og for nogle af udsagnenes vedkommende gælder de også for personer, der er født i dagene OMKRING den pågældende dag. Der er altså tale om en slags kollektive tendenser, som dog nogle gange er brugbare. Det kan man fx se på de perioder, vi skriver om i den årbog, der snart udkommer efter lang tids forsinkelse – og som derfor ikke længere er en decideret årbog. Derfor har den fået ny titel: Astrologiens mange facetter. Læs i ugebrevets indledning.
Men i det pågældende indslag nævnes nogle fødselsdatoer, som er under indflydelse af spændinger fra de to meget mærkbare planeter, Neptun og Pluto, som virker i ca. to år, hver gang de er i aspekt til de personlige planeter i fødselshoroskopet – uanset årstal, fødeby og fødselstidspunkt. På den måde kan alle faktisk tjekke, om astrologien virker eller ej. Det er meget svært at undgå virkningen af disse spændinger – det kan man næsten kun, hvis man kender til de pågældende planeters virkning. Her hjælper bogen med eksempler, hvor man let selv kan tjekke virkningen.
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/astrologisk-aarbog-2023/
Lizette Risgaards bommert
Formanden for FH, Lizette Risgaard, er født den 15. juli 1960, så det er ikke så længe siden, hun har haft Pluto i spænding til sin Sol. Men der er flere planeter indblandet i Pluto-spændingerne, herunder Månen, der dog flytter sig en del på et døgn. Jeg vil dog tro, at den står ca. 18 grader i Vædderen og er i spænding til Saturn på 14 grader i Stenbukken. Derfor kan hendes synderegister i det mindste gå 4-5 år tilbage – og endnu længere, da Månen kan flytte sig hurtigt. I de seneste to år har Pluto været i spænding til Merkur – og i denne tid er den i spænding til Venus. Der er derfor tale om en længere årrække for aktiviteterne, som nu får konsekvenser, hvor Pluto er i gang med den sidste af planeterne. Det har også undret mig, at der ikke er sket noget tidligere, men det er der så også! Det er næsten ligesom med dronningen, som er født 16. april. Der gik et godt stykke tid, før konsekvenserne viste sig, men da der først gik hul på bylden, gik det stærkt. Først bøvlet med Herlufsholm, så bøvlet med Joachim og nu er hun lige opereret i ryggen.
Lizette Risgaard har et par år endnu Pluto i spænding til Venus, så hun skal i det mindste holde sig helt på måtte og undgå at kopiere Jon Stephensen, som bare fortsatte ufortrødent.
Finansloven
Denne lov blev fremlagt for nationen den 24. april 2023 kl. 14.30. Der er ingen spændinger til hovedakserne, men Saturn står på DC og viser den stramme finanslov. AC er i harmoni til Solen i Tyren, så det tyder på, at det går i den rigtige retning. Dog er både Solen og Jupiter i spænding til Pluto (andres penge), så der bliver nogle ting, der skal tages op til revision – det kan fx være nogle udgifter, der løber løbsk. Noget af dette kan skyldes forhold, der har med flygtninge (Neptun) at gøre, fordi Månen (nationen) er i spænding til denne. Men det samlede billede er, at det ikke kunne gøres meget bedre ud fra de givne omstændigheder.
Ugens humor
Klimaforandringerne og fladfiskene
- Har du hørt, at forskerne har fundet ud af, at der stort set ikke er flere skrubber på bunden af Vejle Fjord, selv om det burde vrimle med dem som før i tiden?
- Nej, men de er vel bare skrubbet af?
- På en måde ja, for det er så koldt at være skrubbe om vinteren – at de er skrubbet til varmere himmelstrøg, hvor de varmer sig og bliver helt ‘rødspættede’, men de kommer nok tilbage, når klimaforandringerne sørger for, at vandet bliver lidt varmere.
- Du har virkelig en pointe der, og man må sige, at fisk virkelig oplever mange SKÆLsættende ting, og det er rigtig godt for astrologerne, for så er deres horoskoper lettere at korrigere – især for dem, der er født i Fiskenes tegn…
- Stop, nu bliver det lige en omgang for vandet!
- Jamen, sådan ER det jo med vand-vittigheder!!