Uge 18 astrologisk set
INDHOLD:
Stor nyhed, kom med forslag og få stor rabat
Ugen, der kommer
Gang i Pluto
Sværm af satellitter på himlen nu
Vejret med udfordringer
Tilbud fra boghandel og antikvariet – 3 nye bøger på vej
Ugens humor
STOR NYHED – kom med forslag og få rabat på bøgerne
Vi vil fra næste uge præsentere en stor nyhed fra AstrologiHusets Boghandel. Nu vil det nemlig være muligt at købe klassiske danske værker i vores boghandel. Det gælder naturligvis de største danske forfattere gennem tiden som H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan samt Tolkien, Astrid Lindgren og Mary Shelley, født i slutningen af 1700-tallet, og som vi har et portræt af i næste nummer af Horoskopet, da hun har skrevet hele to ’aktuelle’ bøger: Frankenstein og bogen om en epidemi i 1800-tallet, hvor kun et enkelt menneske overlever. Bøgerne gjorde hende verdensberømt dengang.
Også de nulevende forfattere som Hanne-Vibeke Holst, som fx har skrevet ’Pesten’ samt Karen Blixen, Tove Ditlevsen og Lene Kaaberbøl er mulige eksempler. Og så er der oplagte klassikere som Højskolesangbogen og Bibelen, og vi kunne blive ved.
Foreslå og få bøger til indkøbspris
Kom med forslag til bøger, som du selv ville have købt i netop vores boghandel, hvis du ikke allerede HAVDE købt dem – eller som du gerne VIL købe. De første 10 forslag præmieres med rabatter på bøgerne på op til 30%, det vil sige indkøbspriser. Skynd dig. Det handler også om overlevelse for de små boghandlere, specielt efter corona-krisen. Vi lægger bøger på i en lind strøm fra næste uge.
Send dine forslag til karl@astrologi.dk
Ugen, der kommer
Mandag går Merkur ind i Tyrens tegn og gør mange fornuftige, rolige og praktiske i deres tankegang. Politisk set er der brug for at være pragmatiske i nogle uger, så det må vi håbe, at politikerne kan leve op til. Man må være cool selv i pressede situationer.
Tirsdag står Merkur i spænding til Saturn, og det giver udfordringer på kommunikationsområdet i denne uge, lidt ligesom i sidste uge. Forhandlinger og beslutninger kan blive udskudt på grund af for stejle holdninger. Derfor kan man sige, at Merkur får en hård start i Tyrens tegn, men det bliver bedre i næste uge.
Fredag står Merkur på Uranus og skriger på opfindsomhed og nytænkning. Dette aspekt er særlig vigtigt, da Solen stadig blander sig i konjunktionen, selv om den er i aftagende. Frihed er derfor også et særligt stort behov. Derfor kan det vise sig vanskeligt at få folk til at holde afstand, især når Solen skinner. Med dette aspekt KUNNE en løsning måske være – Uranus er også original, selv om den nogle gange er over-original og udtænker luftkasteller, som ingen gang har på jord. Men da Uranus er eksperimenternes planet, tillader jeg mig at komme med en original løsning på problemet med forsamlingsfriheden.
Man kunne udpege visse dele af de populære områder til at give tilladelse til dem, der holder frihedens fane højt, og som kan blæse på begrænsende regler. De tager måske gerne chancen og vil hellere være tæt sammen end at lade sig begrænse ved fx at holde afstand.
Det pragmatiske ligger så i at de selv må tage ansvaret for deres handlinger. Og at samfundet så får frivillige til at tage den større byrde, en mulig smitte vil medføre f.eks. i forbindelse med rygning, som man passe kunne forbyde i de pågældende råder.
Tager man Amager Strandpark som eksempel, er en del af denne populært kaldet for Femøren og Tiøren – et lille og et større område af parken. På Femøren kunne den lille gruppe få deres frihed, da de så også har deres egen indgang fra to sider – land- og vandsiden. Andre kan gå helt uden om og være i så stor afstand, at der sandsynligvis ikke vil være tale om nogen smittefare.
Erfaringerne herfra kunne man så tage med sig til tiden efter pandemien, hvor ansvarlighed (Stenbukken og Saturn) vil blive et centralt emne, især i forbindelse med sundhed. Tager man f.eks. ansvaret for en bevidst usund livsstil, må man måske også tage ansvaret for en eventuel behandling af følgerne af den bevidst usunde livsstil – nå, men det var blot lidt stof til eftertanke, der måske kan bruges for eftertiden, hvor vi af universet vil blive sat til at ændre livsstil, uanset hvad. Vi kan stritte aldrig så meget imod, men det vil kun udskyde tingene, ikke forhindre udviklingen.
MANDAG
Se indledningen. Kl. 19.28 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for omsorg og nærvær – oplagt til familiært samvær. Aften er fantastisk til kommunikation og forståelse på grund af Månens harmoni med Merkur. Dette begynder allerede midt på eftermiddagen, så afsæt eventuelt aftenen til familiære aktiviteter eller til at dykke ned i fortiden og minderne.
TIRSDAG
Se indledningen. Dagen begynder med stor friheds- og originalitetstrang på grund af Månens harmoni til Uranus. Midt på dagen står Månen godt til Solen og giver et behov for helhed og harmoni, så det trækker i den harmoniske retning på en dag, der ellers er præget af stædighed og stivhed.
ONSDAG
Dagen begynder fint, men kan ende i udfordringer. Om morgen står Månen godt til fredens, fantasiens og drømmenes planet, Neptun. Men sidst på eftermiddagen og om aftenen er der en del udfordringer, der kan ende med modvilje og konfrontation. Her udløser Månen konjunktionen mellem Jupiter og Pluto. Derfor kan der opstå uenigheder omkring retfærdighed og jura. Gå derfor ikke ind i større diskussioner, medmindre det ikke kan være anderledes.
TORSDAG
I dag danner Månen hele fire aspekter. Kl. 3.06 går den ind i Løvens tegn og giver et par dage med behov for store armbevægelser og stolthed. Men da der kun er tale om stærke spændinger, kan man nok godt lægge den høje cigarføring godt og grundigt på hylden og holde benene på jorden. Lige fra morgenstunden er Månen i spænding til Saturn, som giver stivhed og træghed – man føler ikke, at man kommer nogen vegne, og det kan være svært for mange at komme ud af sengen. Lige over middag er det kommunikationen og forståelsen, det halter med på grund af Månens spænding til Merkur. Vær derfor opmærksom på, hvad du siger og gør, for det kan blive taget ilde op af nogle. Midt på eftermiddagen er Månen i spænding til oprørs- og frihedsplaneten Uranus, så der kan opstå opstand og uro. Sidst på aftenen er den i spænding til Solen, så her har vi ugens mest udfordrende dag, hvor man gør klogt i at passe sige egne ting og generelt holde lav profil, medmindre det ikke kan være anderledes. Og det er der helt sikkert noget, der ikke kan…
FREDAG
Se indledningen. Først på eftermiddagen står Månen godt til harmoniens og hyggens planet, Venus. Så husk at være lidt tilbagelænet og nyd det, hvis det er muligt i situationen. Det ER jo en hverdag, hvor mange er på job. Men heldigvis har nogle tidligere fri om fredagen. Sidst på eftermiddagen og om aftenen kan der dog godt gå lidt skår i glæden, da krigsplaneten Mars er i spænding til følelsernes planet, Månen. Nogle kan være lidt for temperamentsfulde.
LØRDAG
Kl. 7.35 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med fokus på de daglige gøremål, herunder at leve sundt. Afsæt derfor tid til madlavning, motion og evt. oprydning/rengøring. Sidst på eftermiddagen og om aftenen er tiden til opfindsomhed og nytænkning, da Månen står godt til frihedsplaneten Uranus.
SØNDAG
Lige fra morgenstunden står Månen godt til Solen og skaber helhed og harmoni. Det er staks være sidst på eftermiddagen og om aftenen, hvor Månen udløser spændingen mellem Venus og Neptun. Derfor kan afslutningen på dagen blive en udfordring for mange. Der kan opstå misforståelser, og mange er overfølsomme. Men kan ikke helt stole på, hvad andre siger, så lad være med at lave vigtige aftaler eller sætte større projekter i gang – og pas på værdierne, inklusiv kærligheden.
Gang i Pluto – NY udgave med tolkning
Tirsdag den 21. april 2020 blev en dag, jeg ikke glemmer foreløbig, da der bare MÅ ligge et skjult budskab bag. Jeg mødte kl. ca. 5.00 og var i gang med at skrive et brev til Merkur Bank. Merkur står i 12. hus (det skjulte) i ildtegnet Vædderen og i tiltagende spænding til bankplaneten Pluto, som igen står sammen med ildplaneten Jupiter i skæbnetegnet Stenbukken. Jupiter hersker over 8. hus, tilintetgørelses hus, og den står – ud over i konjunktion med Pluto – sammen med Saturn, og de er begge i spænding til den tredje ildplanet, Solen i 12. hus. Der er hele 4 planeter i 12. hus (mystik, det okkulte).
Klokken lidt før 7.00 lugtede det meget kraftigt af røg. Jeg skyndte mig at slukke computeren og gå ud i gangen, som var ganske røgfyldt. Det så ud som om røgen kom op fra en af vores to udstillingsmontrer, men der var ingen ild – hvad der dog så har været forinden. I den ene montre – den første til venstre – befandt sig en krystalkugle, som har stået samme sted i flere år. Dog med skiftende kugler, efterhånden som de er blevet solgt. Der stod altså også en kugle sidste sommer, hvor Solen har baget ind i huset gennem to lag glas og dernæst to mere, nemlig montrens glas samt krystalkuglen. Underligt at der ikke er sket noget tidligere, så også derfor er det er skjult budskab i hændelsen – ikke mindst fordi det slet ikke burde kunne lade sig gøre med fire lag glas og en så tidlig solopgang, hvor Solen står meget lavt på himlen og derfor ikke er så kraftig i strålen. Men den var lige akkurat nået op over genboejendommes tag. Der ligger altså et kraftigt signal i hændelsen. Det skal her tilføjes, at røgen kunne lugtes helt ned på gaden, da brandmændene ankom, var de ikke i tvivl om at der havde været brand – og det altså helt oppe på fjerde sal. Da jeg ventede på brandmændene for at dirigere dem det rigtige sted hen, kom en motionsløber drønende forbi, og hun drejede hovedet og kiggede op ad bygningen 3-4 gange, mens hun passerede forbi. Hun havde helt klart lugtet lunten.
Bag ved krystalkuglen befandt sig manualen til samme, og den blev totalt tilintetgjort, hvilket ikke er så underligt, da MC står eksakt på Pluto. Men heldigvis var horoskopet begunstiget af en god Mars, som står for ildebrand. Hele to brandbiler og en politibil var fremme på ganske få minutter, og de kunne lugte røg helt ned på gaden. Sammen med indsatslederen tog jeg elevatoren op til fjerde sal, så faktisk holdt vi ikke de to meters påbudte corona-afstand. Jeg stillede mig derfor med ryggen til ham og kilede mig ind i hjørnet med næsen lige i krogen – og vi nåede at udveksle et par filosofiske bemærkninger om corona, afstand – og hvad vi kan lære af krisen, nemlig også at være mere ’nærværende’ og tage ansvar, også når corona-krisen er overstået.
Fantastisk med den danske model, som bare virker, også i en krisetid. Og så de mennesker bagved. Jeg glemmer fx aldrig politimanden, som havde en helt særlig udstråling af ro, afklarethed og parathed. Han sagde intet, før han skulle til at gå, men alene det at han viste sig, var saliggørende. Han signalerede en autoritet og en afklarethed af en anden verden – han var der helt klart udelukkende for at hjælpe. Det var alle de andre ganske vist også, men han var decideret engleagtig i sin væremåde. Flere af hans slags, tak!
Brandfolkene kunne ikke umiddelbart konstatere, hvor røgen kom fra. Men da jeg kunne udpege den ene montre som det sted, hvor der fra begyndelsen kom mest røg, så gik brandmanden om bag montren og kunne se en bog, der er helt forkullet – og så var gåden løst. Solen havde lige fra morgenstunden strålet ind igennem de fire lag glas – ja, faktisk fem, for kuglen har jo to lag i sig selv – en for- og en bagside. Selv om der er godt stykke mellem hvert lag, nok 7-8 meter i alt, så var Tyre-Solen altså nok til at sætte en bog i brand. Det var virkelig heldigt, at der var tale om en glasmontre og ikke en af træ, som er letantændeligt – og at krystalkuglen stod bagerst i montren, kun med bogen lige bagved. Derfor var der kun en enkelt bog i sigtelinjen – og derfor endte det hele godt. Tak til de professionelle og virkelig flinke brandfolk for en god indsats. Det skal her lige tilføjes, at bogen var en manual til krystalkuglen.
Tydning af hændelsen
En tolkning af oplevelsen efterlader ingen tvivl om, at der er ændringer i sigte for huset, og sikkert også for den klode, vi lever på. Kuglen symboliserer kloden og livet, der går i ring og er cirkulært – ikke lineært, som vi lærer det i skolen, DET må også ændres. En cyklus er ved at være fuldbyrdet og skal løftes op på et højere åndeligt niveau. Dette skal ske gennem Pluto og Skorpionen, hvor det handler om at give slip på detaljer og vante mønstre – og bede en bøn til universets enorme kræfter om at tage affære – og så selv gøre sin del.
Og minsandten – imens jeg sidder og skriver på denne tilføjelse til indslaget, viser sig en skikkelse – en hvid, lys og strålende engel – i netop den dør, hvor røgen trængte ind på så kraftig vis hin den solbeskinnede aprilmorgen i det herrens år 2020, dog uden en corona (aura) omkring sig – en corona, som englen til gengæld havde i rigelige mængder. Tak for signalet, nu er det med at komme i gang. I dag er Solen i spænding til Saturn, så noget gammelt karma er brændt af. Samme Sol er i tiltagende konjunktion til Uranus, og det varsler nye tider, som kræver nytænkning. Og så er Merkur (tanker, beslutninger) på vej i spænding til – ja, netop den transformerende planet Pluto, der som altid sørger for, at det eneste, man helt sikkert kan regne med, er, at man ikke kan regne med noget som helst!
Englen viste sig på selvsamme tidspunkt, blot to dage senere, hvor Solen var stået op over genboejendommens tag og var begyndt at varme op – i ordets bogstaveligste betydning – til den sælsomme hændelse. Englen var interessant nok firkanten og var på samme størrelse som montren – og hovedet var kugleformet som krystalkuglen. Man må i sandhed sige, at engle også kan have sans for humor.
Brandmændenes reaktion var, at de godt nok aldrig havde set en krystalkugle forårsage en brand, hverken i Danmark eller resten af kloden. Der blev derfor skrevet et lille appendiks i brandvæsenets historie. Den forkullede bog blev ivrigt fotograferet sammen med kuglen.
Den forkullede bog er et symbol på netop transformation som en anden Fugl Føniks – og interessant nok kom der en pakke med bestilte varer den 21. april, netop fra Føniks Living – det tidligere Føniks Musik. Og det var netop en bog fra samme firma, der på så effektiv vis brændte op lynhurtigt, helt uden at efterlade sig andet spor end asken – og så naturligvis eftertanken, oplevelsen, erfaringen og transformationen, som i sig selv er skjult for øjet, men heldigvis ikke for ånden og sjælen. Det er Akasha og Pluto for fuld udblæsning, og tak for det.
Føniks Living – Føniks dying…Be transformed – that’ s Life!
Sværm af satellitter – du kan nå det endnu
Det er nok ikke stjerneskud, du kan se flest af lige nu, men de såkaldte Starlink-satellitter. På himlen kan man frem til ca. 5. maj se en sværm af disse satellitter og dermed opleve lidt af fremtidens teknologiske kvantespring. De kommer flyvende hen over nattehimlen og stiger i lysstyrke, efterhånden som de kommer nærmere dit zenith, hvor de så kulminerer i styrke lige over hovedet på én.
Der er tale om et netværk af 12.000 amerikanske satellitter, der i alt skal opsendes. Alene i år forventer SpaceX og Elon Musk at opsende 1.400 af slagsen i bundter på 60 ad gangen. De opsendes hver anden uge, og alle forventes at være sendt i kredsløb i 2027. Når netværker står færdigt vil det ligge hele vejen rundt om Jorden, og netværket vil kunne forsyne hele kloden med internat, helt ud i de fjerneste afkroge.
Netværket er til skræk for astronomerne, da det ikke kan undgå at begrænse deres muligheder for observationer og dermed nye opdagelser. Efter 5. maj slutter det astronomiske tusmørke, og nattehimlen bliver ikke rigtig sort, så du skal ikke tøve for længe med at gå ud på din altan og se det kostelige syn efter kl. 22.00. Nyd det.
Vejret og dets udfordringer
I sidste uge så vi lidt på mulighederne for regn hen over sommeren, og det har affødt et par reaktioner fra læsere. De undrer sig over, at planetaspekter jo er de samme over hele Jorden, og hvordan kan man så snakke om, at regnen kan falde i bestemte lande eller områder?
Det er et meget godt spørgsmål, og det er korrekt, at aspekter planeter imellem er de samme over hele kloden, da den er så lille i forhold til solsystemet som helhed. Her er det, at vi som astrologer også ser på Månen, som dels er en vandplanet, og som dels bevæger sig ret hurtigt og kan give skift fra time til time og fra dag til dag. Desuden ser vi på hovedakserne, som er forskellige fra område til område og derfor kan udløse regn nogle steder, og ikke andre. Det kan f.eks. ske, når den pågældende akse udløser et planet aspekt, især en spænding. Hvis der er tale om vandplaneter som Månen og Neptun, har udfordringen med vand at gøre – og hvis der er tale om en spænding, hvor vand er problemet, kan der enten komme mangel på vand ellers kaskader af vand, og det er særdeles svært at se, hvilken udgave, der kan blive tale om. Jeg glæder mig til den dag, der kommer en astrolog eller en astrologistuderende og siger, at nu vil vedkommende forske i den meteorologiske astrologi. Tycho Brahe har skrevet en masse om dette emne i en af sine bøger, som man let og elegant har undladt at oversætte til dansk. Vi glæder os også til, at der kommer en latinkyndig og kan oversætte den meteorologiske del af denne bog fra latin til dansk.
Nyheder fra boghandel og antikvariat
Bogsensationen over alle!!!
Her er en information, som mange gennem tiden har ventet på. Vi har på museets forlag været så eventyrligt heldige, som vi nok aldrig har været før. En af de mest efterspurgte bøger gennem tiden på antikvariatet er Sigvard Mahler Dams ’Rejsende i Fixstjerner’. Den udkommer den 1. juni i genoptryk. Vi håber, at alle vil være venlige at forudbestille det indbundne værk, og da Claus Houlberg selv scanner den og sætter den op, sparer vi igen i dyre layoutudgifter og kan holde prisen på et meget købervenligt niveau for en bog af den kvalitet og det omfang. Forudbestilling vil hjælpe os meget til at bedømme interessen. Det er nemlig sådan, at jo flere bøger, vi bestiller hos trykkeren, jo billigere bliver hvert eksemplar af bogen i forhold til at bestille mindre oplag ad gangen. Se her Claus Houlbergs foromtale af det astrologiske pragtværk:
https://astrologi.dk/shop/rejsende-i-fixstjerner-sigvard-mahler-dam/
Rejsende i fixstjerner
af Sigvard Mahler Dam
Forlaget Museum Astrologicum
ISBN 978-87-93390-21-8
356 sider indbundet
Stort format (16 x 24 cm)
Pris kr.280,-.
REJSENDE I FIXSTJERNER er resultat af forskning i stjernernes indflydelse i det astrologiske billede. Det passer fint med det nye millenniums astrologi at se tilbage på astrologiens oprindelse og bruge den gamle viden i den nye tidsalder. Denne bog er det første værk på dansk om stjernernes eller rettere fixstjernernes indflydelse i den astrologiske tolkning. Mere end 300 fixstjerner beskrives og tydes.
Bogen giver læseren såvel symbolerne, der kan arbejdes videre med terapeutisk, som indsigten i de klassiske kulturers billedsprog. Bearbejdelsen af bogen blev følt som en rejse gennem tiden. Deraf titlen. Det er forfatterens håb, at læseren vil få samme oplevelse.
To unikke bøger MERE på vej
Der er også en anden meget spændende bog på vej, den kommer i slutningen af maj og er skrevet af den fremtrædende tyske astrolog Reinhardt Stiehle, der har skrevet en virkelig god bog om de 12 hellige nætter, som også udkommer på Astrologisk Museums forlag, Museum Astrologicum. Bogen er oversat af Aase Kærgaard, og vi glæder os meget til at præsentere den. Vi påtænker en fælles reception for de to bøger, når forholdene tillader det.
Så er der også en tredje bog, som kommer senere på sommeren. Det er den første danske bog om den spændende månefaseastrologi, som er baseret på en tydning af Månens faser. Forfatteren er astrologen, kunstneren og terapeuten Lars Thor Smith. Mere om denne bog senere.
ENGLETAL – Forstå englenes beskeder
Kyle Gray
294 sider, kr. 249,95
I denne fantastiske bog fortæller Kyle Gray, hvordan englene fra den usynlige verden kommunikerer med os via tal.
Ser du fx det samme tal flere gange med korte mellemrum på fx nummerplader, kvitteringer eller på nettet, så kan det være englene, der er på spil og ønsker at kommunikere med dig.
Englene er guddommelige budbringere og har forskellige måder at kommunikere med os på. De kan sende visse signaler og sende på bestemte frekvenser, der passer til det enkelte menneske. Tallene går fra 0-999, og når du har brug for at kommunikere med englene, er de der for dig, også under corona-krisen.
En af måderne er altså ved hjælp af engletal – en særdeles spændende bog, som nok skal blive revet ned fra hylderne. https://astrologi.dk/shop/engletal-kyle-gray/
Ryst dig fri
David Berceli
232 sider, kr. 299,95
Forfatteren har en særlig måde, kaldet TRE-metoden, til at forløse stress, spændinger og traumer med. Han viser, hvordan selv de mest skadelige begivenheder kan blive en vej til et mere tilfredsstillende og meningsfuldt liv og fx efterlader traumatiske oplevelser, der kan ramme så dybt, at vi er nødt til at fortrænge dem i første omgang. Men oplevelsen efterlader næsten altid et mærke, der sætter sig i kroppen eller i sjælen og påvirker vores måde at fungere på – og det kan virke særledes destruktivt på vores livsførelse.
Bogen indeholder syv simple øvelser, som alle kan udføre. De aktiverer kroppens evne til at ryste/vibrere af sig selv – en evne, alle pattedyr har, men som vi mennesker er nødt til at genlære. Ved at få kroppen til at ryste/vibrere aflades spændinger i muskulaturen, derved forløser stress og traumereaktioner, så nervesystemet kan vende tilbage til den naturlige balance.
Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af, hvordan vi skiller os af med ophobede spændinger og stresstilstande, der er opsamlet gennem et helt eller flere liv.
https://astrologi.dk/shop/ryst-dig-fri-david-berceli/
Spirit hacking
Shaman Durek
320 sider, kr. 299,95
Bogen ER på dansk og forfattet af den kontroversielle shaman Durek, som dog ser ud til at være en noget misforstået herre – i hvert fald hvis vi skal dømme efter denne nye bog, som har fået hård kritik fra nogle sider, selv om mange kritikere slet ikke havde læst bogen. De bedømte nærmest udelukkende bogen på to linjer i den 320 sider lange bog. I de to linjer står der, at kræft kan være selvpåført. Linjerne er end ikke centrale i bogen, da Durek slet ikke HAR det synspunkt. Derfor er citatet revet helt ud af sammenhæng.
https://astrologi.dk/shop/spirit-hacking-shaman-durek/
Astrologi og kærlighed
Holger Stavnsbjerg
204 sider, kr. 250.-
Alcyone
Den esoteriske astrologi vækker i disse år stadig bredere interesse, selv om vi må sige, at vi her stadig har meget at lære. Holger Stavnsbjerg er en af dem, der tidligt forstod vigtigheden af den esoteriske astrologi, og han har allerede udgivet en lang række bøger om emnet.
Denne gang har han kastet sig over studiet af samspillet mellem mennesker, der af forskellige grunde og ofte i mange inkarnationer har spillet vigtige roller i hinandens udvikling
Bogens undertitel er: Et studie i esoterisk relationsastrologi, og han arbejder i den sammenhæng netop med metoden relationshoroskoper, som for ham fungerer bedst.
De første kapitler er en gennemgang af grundlæggende tydningsregler i relationshoroskopet. Her gennemgås tydning af Ascendant, Sol og Måne i tegnene, og derefter er der en grundig gennemgang af dekanaternes betydning. Yderligere gennemgås den vanskelige videnskab om trianglerne, og vi ser nogle vigtige fiksstjerners betydning.
Anden halvdel af bogen er en omfattende eksempelsamling. F.eks. kigges der her på John Lennon, både i relation til Paul McCartney, til Yoko Ono og til hans morder, Mark Chapman. Endelig får vi gavmildt en omfattende liste over relationshoroskoper til eget brug. Se: https://astrologi.dk/shop/astrologi-og-kaerlighed-holger-stavnsbjerg/
Information fra huset
Mange spørger til telefoniske konsultationer, og da jeg i forvejen har ca. 25% af alle konsultationer på den måde, så kan man roligt bestille tid. Jeg indtaler det hele på en lydfil og sender den efterfølgende. Mail karl@astrologi.dk – så ringer jeg op og aftaler nærmere.
HUSK AT DU PÅ BLOGGEN kan se opdateringer af nye indslag i løbet af ugen – bare hvis du vil være helt opdateret.
HUSK også de gratis dagshoroskoper for alle tegn på www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper
INDHOLDET er i denne uge en masse tilbud fra shop og antikvariat samt breaking news om et nyt Danmarkshoroskop. VI ser også på USA´s horoskop og bringer naturligvis ugens humor til slut.
Men følg som sagt med på bloggen her: https://astrologi.dk/blog/
Uhørt gode tilbud – e-abonnement Horoskopet kr.99/199 for hele 2020
Søndagsbrevets læsere får her et tilbud på abonnement for hele 2020 for KUN kr.99,00. Send e-mail til karl@astrologi.dk – så ved vi at du er abonnent på søndagsbrevet. Blot skriv betalingsform samt ordet ’rabat’. Tilbuddene indeholder dog ikke det gratis årshoroskop, som man får ved fuld betaling.
Da tilbuddet kun gælder for abonnenter på ugebrevet – altså ikke læse af bloggen – bedes du sende en kort mail, hvor du blot skriver, at du har betalt, og så ordet RABAT.
Hvad angår papirudgaven, så nedsætter vi abonnementsprisen for hele 2020 til kr.199,00.
I begge tilfælde bestilles abonnementerne på vanlig vis på www.astrologi.dk – vi fratrækker automatisk de kr.100 i rabat, når abonnementet er gældende. Det kan du tjekke på dit kontoudtog fra banken. Du kan også overføre beløbet på Mobile Pay: 88957 eller regnr. 3679, konto 1057 8590.
https://astrologi.dk/shop/e-abonnement-2020/
STOR nyhed – Claus Houlbergs 12 småbøger om tegnene!
Claus Houlbergs fantastiske bøger er alle stadig i handelen, undtagen de 12 småbøger om hvert stjernetegn. De kan ses og bestilles her:
Vægten: https://astrologi.dk/shop/vaegten-claus-houlberg/
Skorpionen: https://astrologi.dk/shop/skorpionen-claus-houlberg/
Skytten: https://astrologi.dk/shop/skytten-claus-houlberg/
Jomfruen: https://astrologi.dk/shop/jomfruen-claus-houlberg/
Løven: https://astrologi.dk/shop/loeven-claus-houlberg/
Krebsen: https://astrologi.dk/shop/krebsen-claus-houlberg/
Stenbukken: https://astrologi.dk/shop/stenbukken-claus-houlberg/
Tvillingerne: https://astrologi.dk/shop/tvillingerne-claus-houlberg/
Tyren: https://astrologi.dk/shop/tyren-claus-houlberg/
Vædderen: https://astrologi.dk/shop/vaedderen-claus-houlberg/
Vandbæreren: https://astrologi.dk/shop/vandbaereren-claus-houlberg/
Fiskene: https://astrologi.dk/shop/fiskene-claus-houlberg/
Tycho Brahes magiske verden
Stjernerne, kongerne, basilisken og hemmelige selskaber
Ove von Spaeth
120 sider, kr. 380,00
Museum Astrologicum
https://astrologi.dk/shop/tycho-brahes-magiske-verden-ove-von-spaeth/
Fantastiske nye englekort
Engle Hjælp
Tove Lucka
52 kort, kr.149,00
Allerede ved første øjesyn skiller disse kort sig totalt ud fra mængden. Der er runde som en mandala og i metalæske, det beskytter kortene og gør dem langtidsholdbare. Pakningen bærer undertitlen: ’Klare råd og støtte til livets små og store spørgsmål’. Tove Lucka er clairvoyant, kursusleder og forfatter. Hun har fået kanaliseret kortene fra den åndelige verden, og de er usædvanligt vellykkede både i udformning, indpakning. Selv den lille guide er rund og ligger smukt i toppen af æsken, som tilmed ligger godt i hånden og giver en helhedsoplevelse – ganske som en mandala. Engleenergien ligger massivt i de gennemførte og smukke kort.
https://astrologi.dk/shop/engle-hjaelp-kort-tove-lucka/
Vi har fået fingre i endnu et restoplag af Hodson
Geoffrey Hodson er clairvoyant, og hans yogabog har solgt rigtig godt. Nu har vi fået fingre i restoplaget af en af hans andre bøger, nemlig ’Bibelens skjulte visdom 1-2’ Titlen giver helt sig selv, der er nemlig tale om en afkodning af bibelens billedsprog og den åndelige mening med historier.
Geoffrey Hodsons esoteriske tolkning af det Nye og det Gamle Testamente er meget værdifuld for en oprigtig kristen søgende, som ønsker at finde Den Indre Vej.
Bibelens skjulte visdom 1: https://astrologi.dk/shop/bibelens-skjulte-visdom-1-geoffrey-hodson/
Bibelens skjulte visdom 2: https://astrologi.dk/shop/bibelens-skjulte-visdom-2-geoffrey-hodson/
GLÆDELIG NYHED
Osho-kortene IGEN i shoppen MED DANSK MANUAL
Så kom kortene endelig fra USA og kan leveres med posten eller købes i AstrologiHusets Boghandel. Vi har købt restoplaget af de danske manualer. Køber du i uge 9, får du den meget omfattende manual/bog med til gammel pris. Se en her: https://astrologi.dk/shop/osho-zen-tarot/
Fantastisk yogabog – tilbud fra AstrologiHusets Boghandel
Vi har fået fingre i restoplaget af Geoffrey Hodsons fantastiske bog: Yoga – opstigningen til åndelige højder’ til 149 kr. Den kan købes her: karl@astrologi.dk
Bagsideteksten på bogen lyder:
Den er vor tids mest avancerede yogabog. Forfatteren forklarer nøje alle bevidsthedsstadier fra det laveste til det højeste, som han selv har gennemgået; desuden er han inspireret af store indviede, som ofte har dikteret passager i bogen.
Hvad der imidlertid gør den helt speciel er forfatterens clairvoyante evne til at iagttage og beskrive de energier, der rejser sig i den mediterende. Han kan ikke alene beskrive blokeringerne og advare mod en for tidlig rejsning af kundalini, men også vejlede i den normale og sunde opstigning gennem chakraerne.
Helt specielt, og formodentlig ikke før set i Vesten, beskriver han nøje, hvordan ida og pingala når deres mål i hovedets centre, og hvordan sushumna sluttelig åbner døren til menneskets udfrielse.
Ugens humor
- Sikke en masse, de skriver om vejret i ugebrevet!
- Ja, og de gør ingen ting ved det!
- Nej, det er typisk, men sådan har det jo altid været: Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!
- Helt enig, vi kan lige så godt lave lidt sjov med det i stedet for. Ved du, hvad man kan kalde det, når vejret er helt stille, og ikke en vind rører sig?
- Nej, sig det for pokker!
- Et vejrlig, selvfølgelig!
- Arh, den var godt nok sær. Men kan du så huske, at vi i begyndelsen af året oplevede, at vandet bare blev ved med at vælte ned i stænger og gav de vådeste måneder i vejrhistorien?
- Ja, det var godt nok vådt!
- Hele landet blev bogstaveligt talt omdannet til et vandland i en grad, så Lalandia begyndte at tale om, at der var tale om unfair konkurrence fra vejrgudernes side. De indklagede derfor vejrguderne for Vanddomstolen under henvisning til gudernes dominerende indflydelse på markedet – en indflydelse, der var så udpræget, at det mindede om en monopollignende indflydelse. Og det må man jo ikke.
- Nå, hvordan reagerede Vanddomstolen så?
- De hældte bare vand ud af ørerne!
- Arv, hvor var den vandet! Faktisk i en grad, så den må betegnes som en vand-vittighed.