Foråret er på vej – trods frost ind imellem
Det er ikke for sent at få fingre i Såkalenderen, da jordvarmen først sætter ind d. 15 maj. Der er rigtig mange gode tips og artikler, og vi har stadig nogle eksemplarer tilbage i Shoppen.
En ny bog af Thomas Bentzon-Ehlers, der skriver om Forvandlinger i Livet, der kan være som et magisk eventyr.
Se også længere nede i nyhedsbrevet, hvor der er flere nye bøger.
Så er der Ugen der kommer, hvor der er fuldmåne onsdag.
Der er meget under Aktuelt, da der i tirsdags udbrød brand i Børsen. Børsen blev opført af Christian IV og huser nu Dansk Erhverv med Brian Mikkelsen i spidsen.
Vi afslutter med Ugens humor.
God læselyst!
Nyheder og tilbud fra butikken
Såkalender 2024
Af Maria Thun og Matthias K. Thun
Med plante-, luge- og høsttider samt gunstige arbejdsdage for biavleren
I denne danske udgave af Maria Thuns Såkalender er der sat fokus på Maria Thuns fremstilling og erfaring med plante-teer som gødningsmidler, mod skadedyr, i ukrudtsbehandling og som plantestyrkemidler.
Desuden bringer vi en kort orientering om de biodynamiske præparater samt en kalender for anvendelse af præparaterne i årsløbet.
Selve kalenderen er opbygget på samme måde som tidligere, således, at alle haveejere, gartnere, landmænd, vin-, frugt- og biavlere kan få glæde af den i deres arbejde og pleje.
Bestil den her: https://astrologi.dk/shop/saakalender-2024-maria-thun-og-matthias-k-thun/
Forvandlinger i Livet
Af Thomas Bentzon-Ehlers
126 sider, 169,95 kr.
Forlaget Mellemgaard
Forlaget skriver
Livet er et magisk eventyr. H.C. Andersen og brødrene Grimm har fortalt om det. Astrid Lindgren har berettet om det hos Pippi Langstrømpe, hos Emil fra Lønneberg og i Brødrene Løvehjerte. I mine bøger åbner jeg vinduer til magien i det virkelige liv. Jeg inviterer dig om bord på den mystiske rejse, som jeg får lov at opleve og være en del af. Kompasset for denne rejse er gyldent og bor i hjertets dyb. Det blev givet til mig på en kold og blæsende eftermiddag i det smukkeste naturhus. En indre stemme hviskede til mig: ”Jeg elsker dig.” Jeg kendte godt til muligheden, men at det skulle ske for mig, gør mig ganske ydmyg og taknemmelig. I ti år var jeg tavs om det, men nu deler jeg det med største glæde med dig.
Uddrag af bogen
”Kære Gud, hvorfor er vi skabt?” spurgte jeg Gud på denne kolde og klare vintermorgen.
Og han svarede: ”Jeg har skabt jer ud af sublim, ophøjet kærlighed. Jeg har skabt jer med det formål at udveksle kærlighed med mig, jeres Skaber, og med jeres brødre og jeres smukke søstre.”
”Kære Gud, hvorfor er dette så svært for menneskene?” spørger jeg videre.
”Kære Thomas,” svarer Gud og tager sig til skægget, ”dine brødre og dine skønne søstre glemmer mig. Og når de befinder sig i denne glemsel, kan de hverken høre eller se.”
”Kan jeg gøre noget for dig, kære Gud, i denne anledning?”
”Ja, det kan du, min elskede søn, du kan skrive til dine brødre og søstre,” svarer Gud fra sin prægtige tronstol.
Om forfatteren
Thomas Bentzon-Ehlers er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. I en årrække har han beskæftiget sig med politik, filosofi, pædagogik og meditation. Thomas elsker at vandre langs havet og lytte til sfærernes musik, svømme i det iskolde vinterhav med et smukt svanepar og at samtale om livets dybere mening. Han har tidligere udgivet Den guddommelige vision, Rejsen til Gud og Drømme fra Himlen
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/forvandlinger-i-livet-thomas-bentzon-ehlers/
Mellem månerne
Af Amanda Schou
»Forårsjævndøgn her i marts er ikke bare en spiretid, det er også en springe ud-tid. Det er sådan en Mars-energi: Fuck, nu kører vi!« siger Amanda Schou, der er astrolog og ayurvedisk vejleder og nu er kommet med en bog om bl.a. astrologi, ayurveda og tarot, “Mellem månerne”. Foto: Gregers Tycho
Mellem månerne er en guide til at genopdage årstiderne som vinduer eller portaler til simpel magi og stort nærvær.
Fra den sitrende, modige og udadvendte energi, der møder os ved forårsjævndøgn og kulminerer i sommeren, til den store, langstrakte afsked og mørket igennem det dybe efterår og henover vinteren. Årstiderne minder os om at give plads til livets op- og nedture, og om at fejre alle følelsesmæssige tilstande, frem for at tro, at det altid skal være sommer og høj sol.
Årstid for årstid, kapitel for kapitel, deler forfatteren gavmildt ud af de kalenderårets stemninger og af ritualer og praksisser, der kan efterlade dig blød, mild, nydende og forandret. Lær om de astrologiske arketyper, månefasernes meddelelser, ayurvedisk visdom og simple, kropsforankrende praksisser, der kan følge dig året rundt.
Mellem månerne er en sanselig og poetisk ledsager til mere nærvær og forundring på alle de tidspunkter, der ikke lige er sensationelle, som fuldmåner eller højtider. Magien, omsorgen og den dybe forbindelse til livet udfolder sig nemlig i hverdagen, i mellemrummene og mellem månerne.
Amanda Schou er en del af den yngre generation af astrologer, der insisterer på at tale astrologi på en anvendelig, uhøjtidelig og vedkommende måde. Denne bog forsøger at give de cirkulære, gentagende bevægelser, som også bor i astrologien, brugbare ben at gå på. Du behøver altså ikke vide noget særligt om hverken astrologi eller ayurveda, alkymi eller heksekunst for at være med her. Bogen er til dig, der mærker, at årets og livets årstider har en indvirkning på kroppen, og som ønsker at opholde dig med nærvær i både de solskinsrige og de regnfulde årstider.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/mellem-maanerne-amanda-schou/
Hæklede Stjernetegn
Af Carla Mitrani
112 sider, 249,95
Forlag: Legin
Til alle, der elsker horoskoper – og at hækle!
Den første bog af sin art, der spinder kreativt håndarbejde og astrologien sammen til hækleopskrifter på små dukker. I bogen er der også en kort oversigt over elementer, planeter, karaktertræk, lykkefarver og lykkesten, der kendetegner hvert tegn.
Opskrifterne er velbeskrevet. Som læser føler man sig guidet og taget i hånden hele vejen. Der er desuden fine billedillustrationer. Jeg kan godt savne, at farverne for hvert tegn også var gengivet i hækledukken. Når det så er sagt, så er man ikke i tvivl om tilhørsforholdet, da forfatteren virkelig har formået at give hver dukke et karaktertræk, man altid vil forbinde med hvert enkelt stjernetegn.
Hver figur har karakteristiske elementer fra hvert stjernetegn, så de er lette at kende – uanset om det er Vandmanden, Krebsen eller Skytten.
Du får også en kort beskrivelse af hvert stjernetegns personlighed, lykkefarve og lykkesten. Bogen er fuld af trin for trin-instruktioner og fotos til de mere avancerede teknikker, så alle stjernetegnene er både nemme og sjove at hækle.
Lad stjernerne bestemme, hvilken du skal hækle først!
Skøn gaveidé til en hækleentusiast.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/haeklede-stjernetegn-carla-mitrani/
JIZO 15 cm: NAMASTE
Lykkebringende japansk Jizo-figur
Bestil figuren her: https://astrologi.dk/shop/jizo-15-cm-namaste/
Ugen, der kommer
Torsdag kl. 14.54 står Merkur stationær og begynder at tænke på at gå i den normale retning igen i løbet af den næste uges tid. Herefter bliver kommunikationen og forståelsen gradvist bedre igen.
MANDAG
Om eftermiddagen er Månen i spænding til Merkur, som kan gå ud over kommunikation og forståelse. Det gælder derfor om at udtrykke sig klart og forståeligt, hvis man vil have en chance for at blive forstået.
TIRSDAG
Månen går ind i Skorpionens tegn kl. 17.20 og giver en måneds tid med dybde, passion og stærke viljer. Aftenen er præget af Månens spænding med Pluto, som kan sætte gang i de negative følelser såsom modvilje og misundelse.
ONSDAG
Der er fuldmåne i dag kl. 1.49. Følelserne kan derfor være temmelig ustabile, og det er tid at komme i gang med at så, så snart frosten er væk.
TORSDAG
Se indledningen. Midt på dagen er Månen i spænding til Uranus, som giver stress, utålmodighed og et stort frihedsbehov. Det samme gælder lidt senere på eftermiddagen – ved 14-tiden står Månen nemlig i spænding til Jupiter, og så er mange flyvske og utålmodige. Om aftenen er der god energi, fordi Månen står godt til Mars, så mange kan få meget fra hånden.
FREDAG
Kl. 3.37 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med ny optimisme og glæde. Om morgenen og lidt af formiddagen er følelserne præget af Månens harmoni med Pluto, som giver en meget stærk vilje og en meget stor passion.
LØRDAG
Formiddagen er præget af Månens harmoni med Merkur, der giver god kommunikation og forståelse. Samtidig er der dog grænser for dette, fordi Månen er også i spænding til Saturn, som kan give kølighed på det følelsesmæssige plan. Mange kan føle sig dømt ude/afvist. Følelser kan være helt fraværende.
SØNDAG
Dagen begynder med knokleri og temperamenter, der måske kan komme lidt ud af balance. Mange kan være vrede og irriterede. Men så er det heller ikke værre, for Månen står godt til Venus, som giver behov for hygge, ro og nydelse, hvilket igen kan være bøvlet, da Månen står i spænding til Neptun og giver en meget blandet morgen og en del af formiddagen. Måske er det, fordi mange har tømmermænd på grund af en festlighed, og det fører følelsesmæssige ustabilitet med sig nu. Der kan være ting, der ikke bliver sagt eller ikke bliver vist. Kl. 11.37 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med behov for stabile følelser, som dog kan bevirke kølighed og afvisning.
Aktuelt
Børsens brand – NY UDGAVE MED BRIAN MIKKELSEN
For en måneds tid siden havde jeg et syn, hvor Børsen brændte, og jeg så spiret falde sammen. Desværre så jeg også Rundetårn på næsten samme vis, men der kan sagtens være et meget lagt tidsspand mellem de to begivenheder. Jeg er også i gang med en artikel om renæssancen og Christian IV. Her havde jeg noteret mig, at der ville komme et opgør med Christian Firtals rygte, hvor han endelig vil gå fra at være helt til den skurk, han også var, især i forhold til alle de tabte krige. I virkeligheden er der tale om et karmisk opgør, hvor sandheden vil gå op for mange – og helteglorien vil falme. Han har nemlig Pluto i spænding til Solen som alle, der er født den 22. april som han – når man altså lægger de 10 dage til, som man skal, på grund af kalenderomlægning i år 1700. Ydermere står Pluto på kongens Uranus (pludselige hændelser) og udløser derved dennes spænding til Solen i 8. hus (død). Neptun er i spænding til kongens MC/IC-akse, og viser kongens fald. Horoskoper virker også efter døden. At det kongelige er inde i billedet, ses også af, at branden skete på dronningens fødselsdag.
Sjæl i flammer
Brandalarmen gik i gang kl. 7.36 med Pluto tæt på MC. Dermed udløses det problematiske T-kvadrat mellem Pluto (destruktion), Månen (nationen) og Solen (selve bygningen).
Solen er i 12. hus, så der kan være tale om en form for lemfældighed eller mangel på opsyn. Der er nemlig hele 5 planeter i 12. hus, og det er det menneskelige. Men det at bruge moderne maskiner kan måske også udløse branden.
Der er sket noget afgørende lige omkring kl. 7.25, hvor MC er i spænding til Solen eksakt. Det kan godt være en maskine eller noget elektrisk, der er indblandet og som kan være direkte eller indirekte årsag. Men med 12. hus så direkte indblandet, er der erfaringsmæssigt oftest tale om menneskelige fejl. Måske kan det være en fejl at bruge moderne maskiner i en så gammel bygning – det kan vise en mangel på respekt overfor den majestætiske bygning.
Morale
Moralen kan være, at der er tale om en farlig cocktail mellem moderne teknik, mangel på respekt, kongekarma og naturens lovmæssigheder.
Memento mori – eller i dette tilfælde Monumento Mori – husk du skal dø
Der kan i virkeligheden ligge en kollektiv besked/lære i den tragiske hændelse. Nemlig at den fysiske verden ikke er så væsentlig som den usynlige verden. Alt består nemlig af begge disse komponenter, men det er der en lang artikel på vej om i Astrologimagasinet Horoskopet.
Børsen er også et symbol på dansk succes på det merkantile område, og det er også et område, der om en række årtier er på vej ind i en kæmpe transformation.
Man kan roligt sige, at Kong Christian i går stod i røg og damp, da vanddragerne i spiret holdt op med at beskytte bygningen, som ellers har modstået mange brande og krige i tidens løb. Husk, at drager kan spy ild – og at vi lige har taget fat på Dragens år!
Brian Mikkelsen
Brian Mikkelsen trådte i den (varme)grad i karakter og agerede, som Christian IV præcist ville have gjort det. Han troede, at han skulle på job og præsentere nye visioner i et foredrag den 16. april, som måtte aflyses. Nu er det helt andre visioner, der kommer først – og branden bevirker helt sikkert store ændringer i dansk erhvervsliv og økonomi.
I Brian Mikkelsens horoskop står Pluto på Venus, de to økonomiske planeter – og snart står den på Merkur – og om et par år på Solen. Der er en kæmpe transformation på vej for Brian Mikkelsen, som er på vej til at blive et dansk erhvervsikon. Han kommer dog på meget hårdt arbejde, da Saturn står på sig selv og viser, at han har fuldbyrdet to Saturn-runder og påbegynder en ny cyklus. Jupiter danner mange interessante aspekter, især midt på året, så der er virkelig gang i den for den tidligere erhvervsminister. Brian er den nye Christian Firtal – og i en pænere udgave uden krigeriske tendenser udadtil.
Der lægges mere om branden på direkte på bloggen i ugens løb!
Gubra-aktien stikker af
Dette danske biotekselskab oplever en stor stigning på aktierne, og det er astrologisk set lige efter bogen. I horoskopet for børsnoteringen den 30. marts 2023 er der stort set kun harmoniske aspekter, og så står Pluto eksakt på MC og viser, at det nu kan give store udsving i kursen. Hold øje med dem.
Ugens humor
’Ugens humor’ var først med begrebet Minkey Business, som vi lancerede i begyndelsen af Covid-19- perioden. Udtrykket læner sig op ad Monkey-business og udtrykte den kritik, Mette Frederiksen kom ud for i minkskandalen. Nu er der gang i udmålingen af erstatninger til minkavlerne, og nogle af avlerne er med i de udvalg, der skal fastsætte erstatningen til minkavlerne selv – det MÅ da om noget være minkey-business…