Uge 15 astrologisk set
INDHOLD:
Abonner på HOROSKOPET til halv pris – nye abonnenter
Tilbud fra antikvariatet
De første, nye personlige børnebøger modtaget
Efterlysninger til HOROSKOPET – Tidstvillinger og Spørg astrologen
Ugen, der kommer
Læserbrev om anerkendelsen af astrologien i Norge
Moske-massakren
Ib Glindemann gået over
Ny exo-planet fundet
Skuddrama i Rungsted
Ugens humor
Abonner på HOROSKOPET til halv pris
NYE ABONNENTER får glæde af vores forårsvildskab, hvor vi tilbyder at trække 50% af prisen for et papir- eller et e-abonnement for HELE årgang 2019 – i alt 4 numre, inkl. de to nyeste.
Vi trækker automatisk halvdelen fra, før vi trækker beløbet på shoppen. Du skal blot sende en separat mail til karl@astrologi.dk, med teksten ’Ny abonnent’ og så dit navn. Tilbuddet gælder til og med den 10.april.
Tilbud fra antikvariatet
Reserver bøgerne eller bed om information på karl@astrologi.dk
Esoteric astrology 99 kr.
Black Moon Lilith 59 kr.
Pluto af Birthe Kirk 99 kr.
Raphael ephemeris 2019 69 kr. (NY – spar 50 kr.)
Dit liv i tal af Signe Hasso 119 kr. (meget sjælden bog om numerologi)
Nye personlige børnebøger – de perfekte gaver til barnedåb og fødselsdag!
Nu har vi set de første personlige børnebøger fra trykkeren, og de er bare SÅ smukke og gode, at vi aldrig har set noget lignende. Barnet er hovedperson og bliver tryllet om til en blomsterfe, som flyver rundt til forskellige blomster, før barnet landet på lige nøjagtig barnets blomst. Se bøger her:
https://astrologi.dk/vare-kategori/boerneboeger/
Om kort tid er rumbogen også klar.
Efterlysninger til Astrologimagasinet HOROSKOPET
Til en spændende artikel i næste nummer af HOROSKOPET efterlyser vi eksempler på tidstvillinger, som er børn, der er født på cirka samme tidspunkt her i Danmark – men af forskellige forældrepar. Måske husker du som mor eller far, at der var et andet barn der blev født næsten samtidig med jeres barn på samme fødeklinik? Vi bringer et eksempel i næste nummer – og vi genoptager ”Tidstvillingeklubben”, som var populær for nogle år siden, men som har været lagt i mølpose i nogle år. Hvis du er interesseret i at finde din(e) eventuelle tidstvilling(er), så send dine data til kerl@astrologi.dk
Læserbrevkasse
I næste nr. af HOROSKOPET fokuserer Horoskopets læserbrevkasse om øjebliksastrologi på parforhold og kærlighed, så hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til Claus Due på claussegnitzdue@gmail.com – Husk, at vi ikke har brug for din fødselstid, og at vi ikke kan love alle svar, men vi forsøger.
UGEN DER KOMMER – den 8. – 14. april 2019.
Jupiter begynder at gå retrograd den 10. april på 24 Skytte og slutter den 11. august på 14 Skytte. Perioden bærer præg af en mere filosofisk og åndelig tilgang til dagligdagens udfordringer. Man søger lykke og succes, men er opmærksom på at når de grundlæggende fysiske behov er dækket, skal der måske noget andet end materiel rigdom til, hvis livet skal give mening. Misbrug af magt kan komme i fokus endnu engang, idet Solen og Pluto udfordrer hinanden. Det betyder, at man bryder regler for at gennemtvinge sin egen dagsorden, og jo højere oppe i hierarkiet en person befinder sig, jo nemmere er det at snyde sig frem. Pluto sørger imidlertid også for, at mange kan og vil blive afsløret, for når Pluto melder sin ankomst, flyder de mange lig i lasten op til overfladen – helt op til rælingen.
Mandag den 8. april 2019
Man har brug for ro og tryghed, når Månen som nu befinder sig i det sanselige Tyrens tegn. Man ønsker i bund og grund at slappe af og nyder hverdagens små stjernestunder. Man sætter farten lidt ned. Behovet for tryghed kan dog udarte sig til, at man bliver en anelse materialistisk, for man føler, at man brug for ting, men den største tryghed kommer ved, at man er på bølgelængde med sine nærmeste. Da man har fødderne solidt plantet i jorden, kan man imidlertid tage nogle fornuftige beslutninger på det økonomiske felt. Man kan også med fordel dyrke musik, påbegynde et forhold, der skal være langtidsholdbart, eller slet og ret nyde naturen. Månen går ind i Tvillingerne tegn kl. 22.15. Læs mere herom under i morgen.
Tirsdag den 9. april
Månen gik i går kl. 22.15 ind i Tvillingerne. Man er nu mere nysgerrig. Man lytter, men ofte forsøger man at tage over, hvis man kan se sit snit til det. Man kan have en tendens til at forsvinde op i sit hoved og forfølge en tanke for tankens egen skyld. Man skal huske, at det er bolde, man kaster op i luften, og hvis man ikke selv kan gribe dem, kan man ikke forvente, at andre gør det. Ydermere bør man ikke tage alt, hvad der siges, for gode varer, for folk skifter ofte mening under indflydelse af Tvillingernes tegn. Månen går i samspil med Mars kl. 10.15. Det kan gøre formiddagen lettere turbulent. Der er meget fart på, hvilket fx Væddere og Skytter vil nyde, mens fx Krebs og Fisk kan stresse, når Mars viser sin hårdtslående side, især i den verbale kampzone, som Tvillingerne udgør.
Onsdag den 10. april
Venus går i clinch med Neptun, så man er langt mere sensitiv. Man fornemmer det, der foregår omkring én. Man kan have let ved at forelske sig og dermed lukke øjnene for andres mangler. Men det vigtigste er, at man ser det smukke i andre mennesker. Blot skal man altid huske at passe på sig selv. Man kan også komme i kontakt med en kreativ åre, så det handler om at stille ind på det, der er oppe i tiden. Et andet og mere udfordrende aspekt er Solen, der tørner sammen med Saturn. Det kan spænde ben for selv de bedste projekter. Man kan møde modstand af forskellige grunde, fx dårlig timing eller slet og ret dårlig planlægning. Sagen er imidlertid, at denne onsdag ikke er særligt egnet til nye fremstød. Til gengæld er Merkur på god fod med Pluto, og det sætter folk i stand til at gå til bunds i en problemstilling. Man kan også udfordre hinanden til at gå et spadestik dybere, når årsagerne til noget skal afdækkes. Jupiter går som nævnt retrograd i dag. Læs mere herom i den indledende paragraf.
Torsdag den 11. april
Månen sniger sig ind i sit herskertegn Krebsen kl. 05.31, så folk længes i dag efter et sted, hvor man har en oplevelse af at høre til. Samtidig kan man være ret så rastløs, så en følelse af ro og samhørighed kan blive saboteret af ens egen manglende evne til at slå rødder. Man kan have et behov for at rokere om i hjemmet, og det afspejler selvfølgelig en grundlæggende irritation over de givne rammer.
Fredag den 12. april
Merkur er i spænding til Jupiter i dag, så man kan overdrive eller direkte forvride en sag for at trumfe sin egen mening igennem. Måske ønsker nogen direkte at placere sig selv i en intellektuelt overlegen position. Men har man ikke fat i de grundlæggende facts, ryger man ned af piedestalen med et brag. Et andet og mere gunstigt aspekt er Venus i samarbejde med Saturn. Man er nu mere stabil i sit forhold til andre mennesker. Man er villig til at indgå i et forpligtende samarbejde. Og man kan med fordel love en elsket partner troskab.
Lørdag den 13. april
Månen går ind i det ekspressive, selvhævdende og selvovervurderende tegn Løven kl. 09.50, så nu er man tilbøjelig til at overdrive sine følelser, sætte sig selv i scene og være midtpunkt i sociale situationer. Det kan skabe problemer, hvis der er for mange primadonnaer i gang på denne samme scene. På den anden side er man også god til at spejle andre på en positiv måde, så dagen egner sig til selskabelighed, fest, byture, og for de mere introspektive kunne en tur i biografen eller teatret være en god idé. Solen har imidlertid set sig sur på Pluto. Man har nu brug for at komme til bunds i et spørgsmål. Man fornemmer, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og vender hver en sten for at finde sandheden. Man er kritisk og selvkritisk og prøver derfor at lave sig selv om. Det er altid godt med et fortsæt, men man kan med fordel holde fast i den mere livsglade stemning, som Løvens tegn prøver at skabe. Læs mere også om Sol/Pluto i indledningen.
Søndag den 14. april
Søndagen har ret favorable indflydelser. Solen er i harmoni med Jupiter. Det giver selvtillid og positiv fremadrettet vision. Man er generøs med sin tid og sin viden og er ikke bange for at rykke sig, så andre kan komme til. Venus styrkes af en saltvandsindsprøjtning fra Pluto, så man er bedre til at udtrykke sine dybeste følelser. Man har også en fornemmelse for, hvad penge er værd og formår at få dem til at gro. Køber man ind, er der tale om en god investering, idet man nu har udpræget sans for kvalitet.
Læserbrev
Hej
Et lille astrologisk spørgsmål. Jeg har læst i nyhederne, at man i Norge har godkendt astrologuddannelsen til lån og stipendium i Lånekassen. Dvs. at man anerkender astrolog som et arbejde i Norge med statsgodkendt uddannelse.
Hvorfor sker det i Norge nu? Kommer det også til at ske i Danmark snart?
Hanne H.
Kære Hanne H.
Tak for dit gode spørgsmål. Ja, noget i den retning burde også kunne ske i Danmark med den stærke Neptun-indflydelse i landets horoskop. Og sidste år havde astrologiens planet, Uranus, fuldført to hele runder i Danmarkshoroskopet. Men intet skete, og Danmark er gået fra at være et af verdens førende astrologilande i slutningen af det forrige århundrede, til at være et uland, hvad offentlig omtale angår. Men heldigvis sker der en masse på de interne linjer. Vi har her i huset den glæde at huse Claus Houlbergs Astrologiske Akademi, som har stor succes med den spirituelle astrologi. Hvad angår den esoteriske astrologi, har Claus Houlberg arrangeret en sommerskole i AstrologiHuset, som er næsten fuldt booked. Også i Astrologisk Selskab er der gang i udviklingen med velbesøgte foredrag, caféaftner mv. Der er altså virkelig gang i den dybere del af den astrologiske verden, hvilket må hilses særdeles velkomment.
Der sker også en del, hvad angår ungdommens interesse for astrologi. Vi har flere gange behandlet emnet både på bloggen og i Astrologimagasinet HOROSKOPET.
Astrologien er altså på vej ind i lysere tider, og derfor kommer det helt sikkert også på et tidspunkt, at astrologien opnår en eller anden form for officiel anerkendelse. Men at dømme efter den danske presse og den officielle interesse i faget, så er der sandsynligvis et stykke vej at gå endnu, før der tages skridt i den retning.
I et lands horoskop er det også ofte sådan, at tingene sker med lidt forsinkelse i forhold til, hvis det er et personligt horoskop, man ser på. Her er der ikke den slags forsinkelser, da individet kan handle uafhængigt af omgivelserne. Den logiske forklaring på dette fænomen er nok, at et helt land skal mobiliseres kollektivt – før en given tendens viser sig. Der er ganske enkelt tale om mange flere individer, der skal opfange energierne og derefter bevæge sig i samme retning. Men stol trygt på, at vi er på vej i den rigtige retning under alle omstændigheder.
Moske-massakren i New Zealand
Den 15. marts kl. 13.40 lokal tid begyndte en 28-årig mand at skyde efter de bedende i en moske i Christchurch i New Zealand. Her stod den retrograde Merkur eksakt på Solen – og begge stod eksakt på MC i Spænding til Jupiter (religion, kirker, moskeer) i eget tegn, Skytten. Merkur er horoskophersker, da den hersker over AC i Tvillingerne. Neptun er med i konjunktion mellem Solen og Merkur, og alle tre planeter står i Fiskene, som også antyder noget med religion.
Det samme gælder voldsplaneten Mars, der står i 12. hus og også antyder en religiøs massakre. Mars er i spænding til Venus i det oprørske Vandbærerens tegn. Mars bliver også afspændt, hvilket antyder, at det kunne have gået endnu værre. At der er fanatisme indblandet ses af Saturn/Pluto-konjunktionen i 8. hus, som dog også er afspændt.
Et kvarter senere, stadig med AC i dobbelttegnet Tvillingerne, som antyder to massakrer. Der var i alt 50 døde og lige så mange alvorligt sårede.
Ib Glindemann er gået over
Der er bud efter de danske kunstnere i denne tid. Nu var det Mr. Swing Kings tur til at rejse til de evige musikmarker. Ib Glindemann blev uddannet ved Musikkonservatoriet i 1952-56, mens han sideløbende ledte bigbandet Skyliners. I 1958 blev han musikchef for Radio Mercur, som sendte frem til 1962.Derefter dannede han Det ny Radiodanseorkester, der senere blev til Danmarks Radios Big Band.
IG blev i sit liv hædret et utal af musikpriser. I 2012 modtog han Leo Mathiesen-prisen. Han fandt glæden ved – og kærligheden til – jazz’ en ved en koncert med Louis Armstrong i 1949. Han havde ikke råd til en billet, men en kontrollør forbarmede sig over den 15-årige knægt og lukkede han ind i det sidste kvarter af koncerten.
Fra 1960-65 var IG leder af Horsens Byorkester. Ib Glindemann blev født den 27. september 1934 på Frederiksberg. Jeg var i kontakt med Ib for ca. 20 år siden, hvor jeg lagde hans horoskop. Men jeg må med skam erkende, at jeg har glemt både hans fødselstidspunkt og hans Ascendant (AC).
Ib nåde lige præcis at fuldføre en komplet Uranus-runde i sit horoskop på 84 år. Uranus udløser i denne tid hele hans massive T-kvadrat mellem Uranus, Pluto (død), Merkur og Jupiter (lange rejser). Sygdomsplaneten Neptun var lige begyndt på at spænde Venus op fra Jomfruen (helbred).
Nyopdaget og ildevarslende planet
Et nyt himmellegeme er opdaget, og det kan vise lidt om, hvad der venter planeten Jorden. Det skriver National Geographic ifølge videnskab.dk
Miniplaneten blev opdaget ved at analysere diverse bølgelængder fra lys fra gasringe omkring en hvid dværg, som er en stjerne, der er brændt ud.
Ud fra farveændringer konstaterede forskerne, at der formentlig var tale om en såkaldt planet-esimal i kredsløb om gasringen. En planetesimal er formentlig et planetbarn eller en planet-sædcelle, som på et tidspunkt bliver til en rigtig planet.
Fundet er særligt interessant, fordi det kan vise noget om vores eget solsystem. Hvis denne planetesimal på et tidspunkt i sin udvikling har lignet Jorden, så kan det være ildevarslende. Efter at den hvide dværg begyndte at løbe tør for brændstof og udvide sig, begyndte den meget stærke tyngdekraft at ødelægge alle planeter i nærheden. Det er den form for skæbne, der vil møde Jorden om ca. fem milliarder år.
Til gengæld er det også sådan, at planeter i kredsløb om hvide dværge kan støde sammen og på langt sigt skabe beboelige planeter, så håbet er der stadig i nogle milliarder år.
Skuddrama i Rungsted
Den 6, april kl. 18.00 blev en person myrdet og tre såret ved et skuddrama på Rungsted Strandvej tæt på Rungsted Havn. 10 minutter inden står IC på Jupiter, så her er der sket noget væsentligt i forløbet. Nogen har fået øje på noget og taget en hurtig beslutning – ikke mindst på grund af Månens helt eksakte konjunktion med Uranus (pludselige eller hurtige begivenheder). Denne konjunktion står i 8. hus (død). Da Uranus står for grupper, er der tale om noget banderelateret. Da 8. husspids står i Vædderen, er Mars hersker over døden. Da Mars er uaspekteret, er forehavendet ikke fuldt ud lykkedes for morderne. Da Mars står i Tvillingerne, kan skudepisoden vise sig at få to dødsofre – eller at det i det mindste var tiltænkt sådan.
Ugens humor
Har du hørt, at Lars Løkke personligt er ret bekymret og ligefrem stresset over alle de forslag, der er kommet om pensionsalderen?
- Ja, men jeg vil råde ham til at se mere positivt på det, da han selv snart kan få glæde af forslagene, hvis de ellers bliver vedtaget.