Nu er den NYE Efemeride fra 1950-2050 landet og lagt på Shoppen!
Så kom den endelig, tabellen med de nye planeter Ceres, Pallas, Juno, Vesta, Chiron, Haumea, Orcus, Sedna og Eris. Til glæde for nørderne indeholder efemeriden også deklinationer. Læs mere længere nede i ugebrevet eller bestil med det samme Efemeriden her: https://astrologi.dk/shop/ephemerides-1950-2050/
I sidste uge fik vi to sprit nye bøger hjem, der begge er udgivet i marts.
Den ene bog er af Amanda Schou, der har skrevet bogen Mellem månerne. Hun er selv astrolog og ayuvedisk vejleder, så læs endelig beskrivelsen længere nede i ugebrevet.
En anden ny bog er Heltindens rejse – Den store arkanas skjulte visdom af Sofie Golodnoff. En bog til dig, der ønsker at forstå de eviggyldige og dybere dynamikker, som eksisterer under overfladen, universets lovmæssigheder mm.
Derudover indeholder nyhedsbrevet andre gode tilbud fra Shoppen, blandt andet har Niels Overgaard skrevet bogen Det hele handler ikke om dig, og Såkalender af Maria Thun og Matthias Thun. Læs omtale og anmeldelsen længere nede i nyhedsbrevet.
Under Aktuelt bliver der set på Danmarks horoskopet, hvor Neptun igen-igen laver ravage og på Mikkel Hansens exit i håndbold til sommer. Vi afslutter med Ugens humor.
God læselyst!
Efterlysning
Ove von Spaeths 5 bøger om Moses er udsolgt for længst, Skulle du ligge inde med en eller flere af disse, som du vil af med, så så send gerne en mail til karl@astrologi.dk
Nyheder og tilbud fra butikken
Efemeride (1050-2050) med de nye planeter, dværgplaneter og asteroider.
Så kom den endelig, tabellen med de nye planeter Ceres, Pallas, Juno, Vesta, Chiron, Haumea, Orcus, Sedna og Eris. Til glæde for nørderne indeholder efemeriden også deklinationer.
Der er tale om en præcis og omfattende efemeride, som kun har en enkelt skavank, nemlig prisen. Ud over de nyeste store prisstigninger på udlandsporto, har forlaget taget sig godt betalt for det store arbejde med at inkludere alle de nye himmellegemer.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/ephemerides-1950-2050/
NYE BOGUDGIVELSER I MARTS
Heltindens rejse – Den store arkanas skjulte visdom
Af Sofie Golodnoff
“Heltindens rejse” er en indre udviklingsrejse i elleve trin gennem tarottens 22 arketyper, som spejler indre og ydre udfordringer af både hverdagslig og sjælelig karakter.
Sofie Golodnoff har vendt Den store arkana på hovedet for gennem heltindens rejse at kunne genopdage det feminine i tarotkortenes energier. Heltinden er anderledes end helten, og her får vi sat ord hendes visdom og feminine styrke.
De omvendte kort og deres plads i heltindens rejse åbner for et helt nyt perspektiv på den maskuline visdomstradition og den klassiske helterejse, som aldrig har kunnet eller ville indfange den kvindelige erfaring. Heltindens rejser er en genrejsning af det kvindelige og af den dybe feminine visdom, som alt for længe har været fortrængt.
Heltindens rejse er samtidig en ABC til at lære Den store arkana og dens energier at kende, så du kan begynde at tyde kortene frit og bruge dem i din hverdag. Tarot er en levende vej til finde mod og feminin styrke, for alle som tør spørge.
HELTINDENS REJSE er til dig, der ønsker at forstå de eviggyldige og dybere dynamikker, som eksisterer under overfladen, universets lovmæssigheder – så du kan leve i overensstemmelse med dit hjertes inderste kald og vælge din egen vej i livet – det C.G. Jung benævnte individuation.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/heltindens-rejse-den-store-arkanas-skjulte-visdom-sofie-golodnoff-bog/
Mellem månerne
Af Amanda Schou
»Forårsjævndøgn her i marts er ikke bare en spiretid, det er også en springe ud-tid. Det er sådan en Mars-energi: Fuck, nu kører vi!« siger Amanda Schou, der er astrolog og ayurvedisk vejleder og nu er kommet med en bog om bl.a. astrologi, ayurveda og tarot, “Mellem månerne”. Foto: Gregers Tycho
Mellem månerne er en guide til at genopdage årstiderne som vinduer eller portaler til simpel magi og stort nærvær.
Fra den sitrende, modige og udadvendte energi, der møder os ved forårsjævndøgn og kulminerer i sommeren, til den store, langstrakte afsked og mørket igennem det dybe efterår og henover vinteren. Årstiderne minder os om at give plads til livets op- og nedture, og om at fejre alle følelsesmæssige tilstande, frem for at tro, at det altid skal være sommer og høj sol.
Årstid for årstid, kapitel for kapitel, deler forfatteren gavmildt ud af de kalenderårets stemninger og af ritualer og praksisser, der kan efterlade dig blød, mild, nydende og forandret. Lær om de astrologiske arketyper, månefasernes meddelelser, ayurvedisk visdom og simple, kropsforankrende praksisser, der kan følge dig året rundt.
Mellem månerne er en sanselig og poetisk ledsager til mere nærvær og forundring på alle de tidspunkter, der ikke lige er sensationelle, som fuldmåner eller højtider. Magien, omsorgen og den dybe forbindelse til livet udfolder sig nemlig i hverdagen, i mellemrummene og mellem månerne.
Amanda Schou er en del af den yngre generation af astrologer, der insisterer på at tale astrologi på en anvendelig, uhøjtidelig og vedkommende måde. Denne bog forsøger at give de cirkulære, gentagende bevægelser, som også bor i astrologien, brugbare ben at gå på. Du behøver altså ikke vide noget særligt om hverken astrologi eller ayurveda, alkymi eller heksekunst for at være med her. Bogen er til dig, der mærker, at årets og livets årstider har en indvirkning på kroppen, og som ønsker at opholde dig med nærvær i både de solskinsrige og de regnfulde årstider.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/mellem-maanerne-amanda-schou/
Hvordan krænkede børn bliver syge voksne
Af Anna Luise Kirkengen & Ane Brandtzæg Næss
Ny væsentlig bog om krænkede børn på dansk
Vi er just blevet opmærksomme på, at en meget væsentlig bog på norsk nu er oversat til dansk under titlen: Hvordan krænkede børn bliver syge voksne. Den er skrevet af Anna Luise Kirkengen og Ane B. Næss. Bogen handler om de tre fænomener krop, erfaring og erfaringens betydning, men ud fra en ganske bestemt og væsentlig vinkel, nemlig medicinens store dilemma: Forholdet mellem den objektive, medicinske sandhed og patientens subjektive erfaringer. Det medicinske fag besidder reelt ikke tilstrækkelig viden til at kunne behandle mennesker, der er blevet syge som følge af krænkelser. Forskning har for længst vist, at krænkelser i barndommen kan resultere i fysiske lidelser senere i livet, men HVORDAN dette sker, har længe været ganske underbelyst, og her træder bogen til med afgørende stof.
Her kan astrologien også hjælpe til at få disse sammenhænge belyst ved at gå ned i fosterstadiet og babystadiet for at se, hvilke påvirkninger der er sket her, som potentielt kan føre til, at en lidelse bryder ud i en specifik periode senere i livet. Dette er naturligvis ikke en del af denne bog, men det astrologiske aspekt kan virkelig bidrage til at belyse sammenhængene og årsagerne til den form for lidelser. Det er et emne vi vil tage op i Astrologimagasinet Horoskopet. Vi har tidligere bragt en stor artikel om præsten Kristian Ditlev Jensens horoskop, men vi vil bringer mere stof om emnet hen ad vejen.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/hvordan-kraenkede-boern-bliver-syge-voksne-anna-luise-kirkengen-ane-brandtzaeg-naess/
Det hele handler ikke om dig
Af Niels Overgaard
240 sider, 279,95 kr.
People’sPress
Så kom en bog mere, som egentlig ikke har noget med astrologi at gøre, men handler om den stoiske filosofi. Mange kender udtrykker ’stoisk ro’, som er en slags ophøjet ro eller sindsro, som det ifølge stoicismen er vigtigt at opnå.
Vi blev først opmærksom på denne fine bog, da det 23. oplag kom for nylig. Bogen beskriver på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde den stoiske filosofi. Forfatteren opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse og disciplin til nutidige forhold. Man bliver klogere på, hvordan man kan blive bedre til fx at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, skærme, et travlt arbejdsliv og en irrationel terrorfrygt på en måde, der gør et liv med sindsro, frihed og mening muligt. Man bliver ikke strøget med hårene gennem læsningen, men bliver dejligt provokeret. Glæd dig til en særdeles velskrevet og tankevækkende bog. – Astrolog Karl Aage Jensen
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/det-hele-handler-ikke-om-dig-niels-overgaard/
KALENDERE OG KORT
Såkalender 2024
Af Maria Thun og Matthias K. Thun
Med plante-, luge- og høsttider samt gunstige arbejdsdage for biavleren
I denne danske udgave af Maria Thuns Såkalender er der sat fokus på Maria Thuns fremstilling og erfaring med plante-teer som gødningsmidler, mod skadedyr, i ukrudtsbehandling og som plantestyrkemidler.
Desuden bringer vi en kort orientering om de biodynamiske præparater samt en kalender for anvendelse af præparaterne i årsløbet.
Selve kalenderen er opbygget på samme måde som tidligere, således, at alle haveejere, gartnere, landmænd, vin-, frugt- og biavlere kan få glæde af den i deres arbejde og pleje.
Bestil den her: https://astrologi.dk/shop/saakalender-2024-maria-thun-og-matthias-k-thun/
Galaktisk Visdom Kort – på dansk
Af Line Rune Balling og Louise Sofia Rørbech
Indholder 44 kort samt dansk guidebog.
269 kr.
Disse fine og delikate kort indeholder en guidebog med 50 øvelser. Kortsættet er skabt i samarbejde med ærkeengle, mestre og stjerneenergier til aktivering af vores galaktiske visdom. Man får vejledning i livet, og kortene kan bruges til selvhealing gennem åbning af lysportaler. Kortene understøtter transformation og kontakten med de højere energier. Alt er fint beskrevet i guidebogen, så man kan gå i gang med læsning og øvelser det samme.
Bestil kortt og bog her: https://astrologi.dk/shop/galaktisk-visdom-kort-line-rune-balling-og-louise-sofia-roerbech/
Oraklets visdom
Af Colette Baron-Reid (kort)
Dansk tekst på de 52 kort og den medfølgende guidebog.
Et helt fantastisk kort-sæt, som kan bringe fordybelse til et væld af livssituationer. Colette Baron-Reid har mesterligt blandet elementer fra gamle visdoms-traditioner til et helt nyt intuitivt kommunikationssystem: ORAKLETS VISDOM. Oraklet, hvis ansigt gemmer sig i hvert kort, fungerer som bindeled mellem dig og den Universelle Visdom.
De 52 kort og den medfølgende guidebog giver dig mulighed for at finde dit højere formål i tilværelsen og få en dybere indsigt i alle aspekter af din rejse. Hvert kort har 5 forskellige uafhængige tydninger, hvilket ialt giver over 250 forskellige tydningsmuligheder.
Bestil kort og bog her: https://astrologi.dk/shop/oraklets-visdom/
Ugen, der kommer
Onsdag står Mars oven på Saturn. Det vil sige, at der skal laves mange lavpraktiske gøremål og sure pligter i dagligdagen. Man skal tage et stort ansvar uden at få anerkendelse eller blot et skulderklap herfor.
Fredag står Solen i konjunktion med Merkur, hvilket er godt for kommunikation, formidling og forståelse. En god dag for aftaler og kontrakter.
MANDAG
Kl. 20.21 er der eksakt nymåne, og så er det tid at beslutte, hvilke projekter man vil arbejde på i den nærmeste fremtid.
TIRSDAG
Kl. 13.23 går Månen ind i Tyren og giver et par dage med behov, nydelse og livskvalitet. Værdierne er i centrum, og det gælder både kærligheden og økonomien. Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Pluto, hvilket kan få de negative følelser til at komme frem fx modvilje og misundelse. Det er tid for selvransagelse.
ONSDAG
Se indledningen. Først på eftermiddagen står Månen godt til Mars, og det vil sige, at der er meget direkte følelser og stor energi på følelserne i det hele taget. Næsten samtidig står Månen godt til Saturn, og det giver ansvarlige og lidt pligtbetonede følelser – men også stabile følelser. Aftenen er præget af Månens konjunktion med Jupiter, så nu er det tid for glæde og optimisme. Der er tale om det halvfulde glas, og ikke det halvtomme.
TORSDAG
Midt på dagen står Månen godt til Neptun, og det er rigtig godt for intuitionen, drømmene og fantasien. Kl. 14.58 går Månen ind i Tvillingerne og giver behov for afvekslende følelser, som dog samtidig kan være lidt overfladiske. Først på aftenen står Månen godt til Pluto. Det giver stor passion og en meget stor vilje.
FREDAG
Se indledningen. Tidligt om morgenen står Månen godt til Venus. Det er en af de hyggelige morgener, hvor man kan opleve god livskvalitet. Det er straks værre sidst på et formiddagen, hvor Månen er i spænding til Saturn. Det betyder, at der ikke er særlig mange følelser til stede, og at man ikke får særlig mange komplimenter – om nogen. Det forventes bare, at man gør sit bedste under alle omstændigheder. Først på aftenen er Månen i spænding til Mars. Her kan temperamentet komme i kog, så husk at tælle til 10, før du skrider til handling eller udtaler dig.
LØRDAG
Sidst på eftermiddagen står Månen i spænding til Neptun. Det kan give et kaotisk følelsesliv, og mange kan være naive og godtroende med hang til at stimulere sig, så pas på ikke at blive for fuld eller lignende. Kl. 19.45 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed, omsorg og familieliv i det hele taget.
SØNDAG
Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Venus, som kan gøre, at der ikke er overskud til så meget hygge, som man måske havde sat næsen op efter.
Aktuelt
Neptun igen-igen
Neptun bliver ved med at hærge i Danmarkshoroskopet. Senet har vi set skandalen med fregatten Iver Huitfeldt, som viste sine defekter frem i Det Røde Hav i kamp med pirater. Her viste det sig, at fregatten ikke kunne forsvare sig i kampen mod piraterne. Det er altså ikke kun på landjorden, forsvaret er i krisen, det er også i Søværnet. Og det er igen Venstre, der er mest ramt, da forsvarsministeren kommer fra dette parti. Nu kan de snart ikke tåle mere modgang.
Dansk landbrug er en misbruger, der sprøjter giftstoffer ind i en udpint jord – og jo mere udpint, jorden bliver, jo mere gift skal den have tilført i form af ødelæggende KUNSTgødning.
EU-støtten bør hurtigt muligt omlægges, så den onde cirkel kan blive brudt på en måde, så kærligheden til naturen genskabes sammen med diversiteten, som det ville være noget helt andet end den omsiggribende dystopi, vi oplever nu.
Vi har også oplevet, at en fjord nu er helt død, og gerningsmand kender alle, og vi er alle medvidere, men vedkommende er hverken pågrebet eller fængslet – og bliver det heller ikke. En lokal præst har stillet sig til rådighed og har afholdt en begravelsesprædiken.
I Limfjorden har man i årevis fisket muslinger med ulovlige fartøjer – og flere fjorde er i fare for at dø. Men ingen gør rigtig noget ved det, hvilket også er kendetegnende for Neptun-spændingen.
Og så var der jo også lige en Nordic Waste-sag – for slet ikke at tale om forsvarets udfordringer. Man kan roligt sige, at forsvaret sejler (Neptun), især efter sagen med den nyligt hjemvendte fregat, som har fældet forsvarschefen Lentfer.
Mikkel Hansen stopper
En af de bedste håndboldspillere i verden, tre gange kåret som verdens bedste, og den bedste spiller i Danmark nogensinde, lægger harpiksen på hylden ved denne sæsons slutning. Det bliver spændende at se, om han kommer med til OL.
Vi har flere gange skrevet om hans mange spændinger i de seneste par år, hvor vi bl.a. bringer et længere indslag i bogen Astrologiens mange facetter med et langt kapitel om sportshoroskoper. Her tager vi Mikkel Hansen op (22.10.87) som et af eksempler på aktuelle Pluto-spændinger. Og Hansen har ikke alene denne spænding, nu har Saturn (alder, slitage) også taget fat med en spænding til sig selv. Derfor er det lige efter bogen med hans karrierestop i år.
Ugens humor
I anledning af den forgangne højtid – et lidt forsinket indslag
- Tilgivelse, siger du. Det må vi alle gøre, både overfor os selv og andre.
- Ja, og jeg har hørt, at sågar præster skulle være begyndt at gå ind for noget i den retning, og nogle tager det endda med i deres prædikener!
- Men det kan da kun være i anledning af påsken, når man tænker på det dårlige arbejdsmiljø, der bliver ved med at være i kirkerne – men denne udtalelse vil jeg dog på ingen måde hænges op på.
- Hvorfor går du altid rundt og siger, at du ikke vil hænges op på ditten og datten. Men nu er det jo påske, og så vil du måske gerne hænges op?
- Ja netop, for så skal jeg jo alligevel hænges op, ganske som det har været tilfældet i mere end 2.000 år.
- Du er altså godt nok en vittig hund – men sådan at sammenligne dig selv med Jesus, det er bare for meget. Sikke dog en omgang egoinflation!
- Der tager du helt fejl. Det ville kun være egoinflation, hvis jeg IKKE var Jesus!