To mirakler af udgivelser!!!
Naturens hellige kraft
Karen Armstrong giver her håb for os i en tid, hvor både sjæle og kloden står i flammer. Naturfolkene og de store religioner har altid sagt, at kloden er hellig, men dette synspunkt er det lykkedes naturvidenskaben og udviklingen at ødelægge. Dette skete i det 17. århundrede, hvor naturen blev adskilt fra det guddommelige og dermed brød med årtusinders opsamlet viden og erfaring. Dermed var grunden til den omfattende ødelæggelse af naturen blevet lagt. Armstrong argumenterer for, at der er behov for at genfortrylle båndet mellem natur og menneske! På den måde kommer den respekt for naturen tilbage, som vi har skrevet meget om her på bloggen og i bladet. Dette vil bane vejen for, at klodens ressourcer (igen) kan blive kilden til vores velFÆRD – og ikke blot til vor velSTAND. Tak for en fuldstændig fantastisk bog, vi må bede til, at bogens visioner bliver til virkelighed, før vi mennesker har nået at ødelægge vores fælles planet. Efter læsning står det klart, at vi kan nå at standse dansen om guldkalven, og at Karen Armstrong har ydet et afgørende bidrag til det.
Se den her: Naturens Hellige Kraft – Karen Armstrong: https://astrologi.dk/shop/naturens-hellige-kraft-karen-armstrong/
Og nu et astrologisk mirakel
Vi har her på bloggen og i bladet i årtier kæmpet for at få oversat de af Tycho Brahes skrifter, som aldrig er blevet oversat. Det drejer sig interessant nok om de astrologiske skrifter, som videnskaben helt har overset, måske med velberådet hu. Man har måske ikke ønsket at bidrage til kendskabet til det, videnskaben anser for den uvidenskabelige side af Tycho Brahe.
Men nu skete miraklet i forbindelse med 450-året for Tycho Brahes opdagelse af en ny stjerne, den 11. november 1572. Vi er dermed blevet velsignet med en fin oversættelse, og en af oversætterne er Gorm Tortzen, som er en af dem, vi gennem tiden har kontaktet for at få oversat skrifterne, men vi fik ikke noget tilsagn. Men nu har vi med forsinkelse opdaget, at bønnen er hørt – og miraklet er sket. Hjertelig tak for det.
’De nova Stella’ er udgivet af fra Syddansk Universitetsforlag.
Vi har i den seneste tid haft to store fejringer i dansk videnskab. I 2020 var det 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen den 15. juli 1820. Sidste år den 11. november var det 450 år siden, at Tycho Brahe opdagede en ny stjerne, som han kaldte for Stella nova. Vi vil skrive mere om dette senere, men nu kan du se bogen her:
De Nova Stella – Tycho Brahe: https://astrologi.dk/shop/de-nova-stella-tycho-brahe/
Eckhart Tolles klassikere genudgivet – også 50 inspirationskort!
Nuets Kraft – 50 Inspirationskort – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/nuets-kraft-50-inspirationskort-eckhart-tolle/
Lev i Nuets Kraft – Meditation og Øvelser – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/lev-i-nuets-kraft-meditationer-og-oevelser-eckhart-tolle/
Stilhedens Budskab – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/stilhedens-budskab-eckhart-tolle-genudgivelse/
Nye bøger fra antikvariatet:
Hjertets visdom af Karen Signell kr.149.
Skab ægte fred af Thich Nhat Hanh kr.149.
Ugen, der kommer
Mandag er Merkur i spænding til Pluto, hvilket kan gå ud over kommunikationen. Det man sender ud, får man igen. Pas derfor på, hvad du siger, da det kan blive brugt imod dig. Desuden er Merkur fra kl. 18.22 gået ind i Tyrens tegn. Det vil sige, at så kommer der nogle uger, hvor kommunikationen skal handle om noget praktisk, jordnært og hvor tingene flyder. Det at nyde i forbindelse med at tale og kommunikere, er af meget stor vigtighed.
Onsdag er Merkur i harmoni med Saturn. Det hjælper på aspektet fra mandag. Kommunikationen glider bedre, og fornuften er inde i billedet og er jævn og stabil. Kommunikation og formidling er nu forbedret.
Fredag står Venus godt til Neptun. Nu kan eventyret komme ind i forbindelse med kærligheden, værdierne og pengene. Nogle kan være heldige, hvis det rammer ind i ens eget horoskop.
Lørdag er Merkur i harmoni med Mars. Nu kører kommunikationen på bedste vis med meget aktiv kommunikation. Mange siger tingene direkte uden omsvøb.
Månen i ugens løb
MANDAG
Se indledningen. Om aftenen er Månen i harmoni med Uranus. Derfor er nytænkning og opfindsomhed samt behovet for frihed i fokus.
TIRSDAG
Morgen og formiddag er præget af Månens harmoni med Venus. Det giver nydelse, omsorg og sans for værdierne og livskvalitet. Eftermiddagen er præget af, at Månen er i spænding til Neptun. Det kan give kaotiske følelser/forvirrede følelser. Tingene er ikke, som de ser ud til at være. Kl. 23.51 går Månen ind i Vægten. Det vil sige at der kommer et par dage, hvor balancerede følelser og ligevægt generelt er inde i billedet. Behovet for relationer og socializing er stort.
ONSDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens spænding til Mars, så temperamenterne kan komme i kog. Pas derfor på, hvad du siger og gør. Man skal ikke opfordre til voldsomheder. Det er fuldmåne om natten, derfor er mange følsomme og kan have svært ved at sove. Det gælder især for dem, hvor Solen og Månen spænder planeter op i det personlige horoskop – specielt hvis der er (endnu) flere planeter indblandet.
TORSDAG
Det har været fuldmåne om natten, så mange er stadig følsomme og døjer måske nu lidt med følgerne af en dårlig søvnkvalitet.
Eftermiddagen er præget af Månens opposition til Jupiter. Det vil sige, at der kan komme flygtige og flyvske følelser med mangel på tålmodighed og udholdenhed ind i billedet. Tingene skal gå hurtigt.
FREDAG
Se indledningen. Kl. 10.29 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med behov for følelsesmæssig dybde, intensitet og god psykologisk sans. Næsten samtidig – sidst på formiddagen – står Månen i spænding til Pluto. Det er igen de dybe – men også negative – følelser, der er i fokus. Misundelse kan være en af disse, modvilje en anden. Senere går det meget mere stabilt fordi Månen er i harmoni med Saturn. Der er tålmodighed, vedholdenhed og ansvarlighed til stede i forbindelse med det følelsesmæssige område.
Om aftenen er Månen i spænding til Merkur. Det kan gå ud over kommunikationen og følelserne. Der ikke vil mødes på den gode måde. Det gælder derfor om at være præcis med, hvad man siger, ellers kan der opstå misforståelser. Aftenen er også præget af, at Månen står godt til Mars. Mange siger nu tingene direkte og uden omsvøb. Der er ikke stukket noget ind under stolen.
LØRDAG
Se indledningen. Eftermiddagen er præget af, at Månen er i spænding til stressplaneten Uranus. Så er utålmodighed inde i billedet, men også et kæmpestort behov for frihed, som bliver nødt til at blive tilfredsstillet på den ene eller på den anden måde, ellers kan stress og utilfredshed opstå.
SØNDAG
Dagen begynder med Månens harmoni med Neptun, så der er en god fantasi, intuition og forestillingsevne, der præger begyndelsen af dagen og det meste af formiddagen. Sidst på formiddagen står Månen i spænding til Venus, som gør, at man ikke får den nydelse ud af det, som man måske havde sat næsen op efter. Kl. 14.57 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimisme, glæde og godt humør. Eftermiddagen er præget af Månens harmoni med Pluto, som stimulerer passionen og dybde. Om aftenen ser det ud til, at mange er udmattede energimæssigt. Månen står i spænding til Saturn, som gør, at følelserne er noget mange har svært ved at give sig tid til eller have overskud til, så det må vente til bedre tider.
Vi slutter her ugebrevet, da den astrologiske årbog nu skal sendes til trykkeren, så NU er den endelig på vej. Vi beklager forsinkelsen.