Indhold:
NYT: Parkering ved AstrologiHuset
Uge 10 astrologisk set
Regeringen og Løkke
Drama I Frankrig
Lars Muhls bønner
Ugehoroskoper for alle tegn
Parkering ved AstrologiHuset – NYT
Det er gået rigtig fint med overgangen til betalt parkering, og det har givet en hel del flere frie p-pladser, der har gjort presset mindre. Man kan betale via app på mobilen, fx med Easy Park – og områdenummeret her i den gule zone er: 3000. Søndagene er gratis.
Uge 10 astrologisk set
Det er småt med væsentlige astrologiske faktorer i denne uge. Dog er Solen i eksakt konjunktion med Merkur i Fiskene og sætter fokus på kommunikationen – men det er den mere intuitive kommunikation, det her handler om – og den er meget følelsesladet. Ikke mindst, for den nævnte konjunktion OGSÅ har følgeskab af Fiskenes planet, Neptun. Nogle kan også hurtigt få sagt en del sludder, især hvis denne store konjunktion rammer ind i ens eget horoskop. Til gengæld er den ordløse kommunikation klar, skarp – ja, nærmest perfekt.
MANDAG
Dagen begynder trægt på grund af Månens spænding til Saturn. Det gælder derfor om at tage ansvar og være disciplineret og tålmodig, om formiddagen kommer der mere fart over feltet og følelser kan udtrykkes mere direkte. Kl. 13.54 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og omsorg.
TIRSDAG
Her er ugens højdespringer hvad angår antallet af astrologiske faktorer. Der er tale om fem Måne-aspekter og så den eksakte konjunktion mellem Solen og Merkur, vi har nævnt i indledningen, og som bringer kommunikationen på banen.
Formiddagen er fintfølende, men på den gode måde, hvor de fleste bruger deres intuition og gode fornemmelse for andre mennesker og de bløde værdier i det hele tager. Måske er det en ide lige at være lidt påholdende med pengepungen, da Månen er i spænding til Venus. Aftenen begynder meget flot med Månens harmonier til både Solen og Merkur, så her går snakken og hyggen virkelig godt. Det er dog sås som så med slutningen af aftenen, hvor Månen spænder Pluto op og kan give modvilje og konfrontationer på det følelsesmæssige plan.
ONSDAG
Om eftermiddagen står Månen i spænding til Mars, og det kan bringe temperamenterne i kog. Man siger tingene lige ud og spot on uden at stikke noget ind under stolen. Ikke mindst fordi Merkur er i eksakt harmoni med Pluto, og den siger ikke mere end højest nødvendigt. Til gengæld sidder det lige i ”bulls eye”.
TORSDAG
Eftermiddagen er af den super hyggelige slags, hvor mange vil slappe lidt af gerne med en oplevelse af kvalitet. I dag er Solen i eksakt harmoni med Pluto, hvilket indebærer et behov for passion, dybde og intensitet. En smuk og harmonisk dag.
FREDAG
Mars går i dag ind i Tyrens tegn, og dette gør at energien bliver mere stabil og kontinuerlig, end det har været tilfældet i den seneste tid. Dagen begynder med Månens harmoni med Jupiter. Mange er derfor i fuldt fart med højt humør allerede fra dagens begyndelse. Ikke mindst fordi Månen om formiddagen står i harmoni med opfindsomhedens planet Uranus. Hen under aften står Månen i harmoni med stabilitetens planet Saturn, så alt i alt har vi her ugens mest harmoniske dag. kl. 23.07 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med behov for at fokusere på nuancer og detaljer.
LØRDAG
Der er ingen eksakte aspekter i dagtimerne, men om aftenen spænder Månen op til Neptun og kan give lidt tømmermænd og diffuse følelser.
SØNDAG
Dagen begynder med en harmoni mellem Månen og Pluto, hvilket indebærer dybde og stærke passionerede følelser. Men det kan godt være lidt vanskelig at skulle beskrive dem eller sætte ord på dem, da Merkur i dag er i eksakt spænding til Saturn. Dette giver en afmålt ordmængde, og mange har ingen kommentarer til noget som helst. Det er den tavse danskers dag. Derudover er det i dag eksakt fuldmåne kl. 15.54. Her er Månen i spænding til Solen og kan få følelserne til at svinge fra den ene side til den anden, da Solen står i Fiskene og giver meget stærke følelser. Husk at trække gardiner eller persienner for vinduerne, så den stærke energi fra Månen ikke medfører dårlig søvnkvalitet.
Regeringen
Handlingslammelse er det ord, man først kommer til at tænke på i forbindelse med regeringen, som nu har nået sine første 100 dage som koalitionsregering. Ikke underligt, når man husker tiltrædelseshoroskopet. Når man så dertil lægger flere ministres spændinger i deres personlige horoskoper, forstår man det bedre. Det er mest ministrene fra Liberal Alliance, det er galt med. Og det er heller ikke mærkeligt, og vi har skrevet om det for længst, da vi så på både Samuelsens og hans partis horoskoper. Der er også ugler i mosen i Ole Birk Olesens stjerner. Løkke har også haft sit at se til, men det lakker nu mod enden. Han mangler ”bare” lige at få transit Neptun forbi spændingen til Pluto, som står sammen med Uranus i opposition (godt ord her) til Saturn. Den kombination har været gift for ham som statsminister. Og nu er han endt som kustode i en regering, der mangler saft og kraft, da den er ude af stand til at skaffe flertal i de vigtigste spørgsmål. Derfor vil Løkke nok forsøge med en omgang reaktiv pælesidning og håbe på, at der falder et par appelsiner ned i hans turban hen ad vejen. Måske fordi oppositionen dummer sig på en eller anden måde. Det skal han nok ikke håbe på alt for længe, for de er ret næbbede – og bliver det sikkert i stigende grad. Nicolai Wammen var så fræk at udtale, da hans parti havde få gennemført et forslag, at ”landet SKAL jo regeres!” Vel at mærke udtalt af en fra oppositionen. Sikke en fornedrelse for regeringen. De har heller ikke plejet forholdet til DF, som Fogh var ekspert i. Han sørgede altid for at holde DF orienteret og serverede ofte flæskesteg til de sultne ganer, der jo elsker dansk mad. Nu har partiet i stedet forlovet sig pro forma med Socialdemokraterne og dermed hamret endnu et søm i regeringens kiste.
Og minsandten om Løkke ikke også bliver angrebet af sine egne, ikke mindst de forhenværende jyske venner, Herningborgmester Lars Krarup og næstformanden i Venstre, Søren Gade. De siger det ikke, men de forsøger dermed at moppe Løkke ud for at få vennen Kristian Jensen til fadet i god tid inden næste valg.
Mobning er tarveligt – også politisk modning, men skal man coache Løkke astrologisk, så bør han overgive tømmerne til Kristian Jensen hurtigst muligt, også for at begrænse skader af den liberale borgerkrig. Der er alligevel et års tid til, før han er færdig med sin Neptun-spænding, som netop kan forårsage at man snigløbes som det har været tilfældet. Oppositionen kan nu bare vente til den først givne lejlighed til at vælte regeringen. Ikke særlig morsomt, og Løkkes næste træk bliver derfor at give plads til nye kræfter hurtigst muligt, hvad der også er den sandsynligste udgang på det hele. Så kan man håbe på at kunne udskyde et valg, og man får tid til at rette op på det kuldsejlede forhold til DF.
Pape har efterhånden fået sig et flot horoskop, hvor han bare kan køre derudad på den måde, han er begyndt på, så vil han nok kunne skaffe lidt fremgang til sit ellers så trængte parti. I hvert fald kan han modvirke yderligere tilbagegang. Brian Mikkelsens erfaring gør, at han også er driftssikker på sin post som erhvervsminister. Mai Mercado kører også på stille og roligt, så De Konservative har vist sig at være en gevinst. Men Løkke skaffede sig et problem på halsen ved at tage Liberal Alliance med i regeringen, hvilket dog kan have været en fordel på den måde, at det har bremset en sikker fremgang for LA – og hvor Venstre ville have leveret en god del af stemmerne. Præcis som S gjorde til SF, der var i vild fremgang op til valget i 2011. Da SF kom med i regeringen mistede de denne store stemmefremgang.
Nu rasler LA ned gennem skalaerne og har tabt mange mandater ifølge meningsmålingerne.
Det er partilederens horoskop, der udgør det største problem for LA. Anders Samuelsen har både spænding fra Neptun og Pluto. Det er hård kost, også for en Løve som ham. Han skulle aldrig have takket ja til posten som udenrigsminister, det bringer ham væk fra fokus herhjemme, og Ammitzbøl har ikke kraft nok til at stå for det hele.
Den eneste udvej for at undgå et efterårsvalg er Løkkes snarlige afgang.
Drama i Frankrig
Vi har tidligere skrevet om det kommende valg og på forhånd dømt Fillon ude på grund af hans meget store spændinger, især fra Neptun. Nu er han endda blevet svigtet af sine egne på grund af korruptionsskandalen, hvos han ansatte sin kone på skatteydernes regner til at lave ingenting! Det gør man ikke ustraffet, når man har stærke spændinger i sit horoskop.
Nu ser det ud til, at Fillon bliver erstattet af ham, som Fillon slog i kampen om kandidaturet, nemlig Alain Juppé, som er født den 15. august 1945 kl. 4.00 i Mont-de-Marsan, der ligger i nærheden af Bordeaux.
Juppé har ikke nær så mange aspekter som Fillon, hverken harmoniske eller uharmoniske. Men Juppé har flere harmonier end det modsatte i sit horoskop. Faktisk har han i år kun en enkelt spænding, men det er til gengæld en af sværvægterne, nemlig Pluto til Saturn, så han har en stor opgave, der skal løses, men når han får så god hjælp af Uranus (det nye) og delvis af Neptun, så ser det samlet ud til, at her har vi den samlede vinder. Det er kun fortiden, der kan fælde ham, hvis der skulle komme noget frem. Han har nemlig i de seneste ca. 3 år haft Pluto i spænding, først til Venus (værdier) og dernæst til AC. Det er det aspekt, der for ganske få uger siden har forladt hans horoskop og dermed skabt en åbning for at han kan komme til fadet i kampen om præsidentposten. Han ligner astrologisk set en ret sikker vinder i det samlede resultat.
Men lad os se, om også han kan få udfordringer med sin fortid, som jo ER Pluto. Han går sandsynligvis ikke helt fri, men jeg vil tro, at han slalom´er sig igennem det og bliver præsident. Men helt nemt bliver det altså ikke for ham, når han slæber rundt på en Pluto/Saturn-spænding. Saturn hersker over DC – det ansigt som kun befolkningen kan se.
Konklusionen er, at Alain Juppé er den samlede vinder.
Lars Muhls bønner
På flere opfordringer bringer vi her to bønner, bl.a. den bøn, Lars Muhl sendte til os for et par år siden:
Vi beder hermed de tilstedeværende himmelske kræfter om hjælp til at bringe lys ind på jordplanet, så vi kan forvandle vort eget mørke og derigennem skabe klarhed og fred.
Tak fordi det bliver sådan nu.
Amen
Himmelske ophav
du som er overalt
Helliget være dit navn
komme dit rige
Ske din vilje her og nu i al evighed
Fyld os med din nådes kraft
og løs os af de bånd vi binder hinanden med
Led os ud af fristelsen: befri os fra os selv
og giv os styrke til at være et med dig
Lær os tilgivelsens sande kraft at kende
og lad vore fremtidige handlinger vokse frem af dette øjeblik
Amen
UGEHOROSKOP uge 10 – 2017 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Der er en del ting, du må tage stilling til, og det kan godt være lidt tungt. Er du studerende, kommer der virkelig fart på, det er nu, du kan få de store gennembrud. Jobmæssigt kan det blive en udfordring. En hemmelig flirt holder dig på mærkerne, men du ønsker mere.
PS: Du kan bruge din vilje til at opnå succes. |
TYR | Find lidt tid for dig selv og lad andre tage over, det kniber lidt med energien. Det er også vigtigt, at du ikke prøver at presse dine holdninger igennem, du kommer nemlig længere ved at være fleksibel og ved at lytte. Det bliver en harmonisk uge, når det kommer til kærlighed og parforhold.
PS: Tal med en ven om dine udfordringer. |
TVILLING | Succes venter på jobbet, og det bliver let for dig at komme igennem med dine ideer. Nye projekter kan dog have svært ved at komme godt fra start. Du arbejder også godt sammen med andre, men det kræver lidt at bliver enige. Når det kommer til parforhold, vil der opstå nogle udfordringer.
PS: Vent med at træffe vigtige beslutninger omkring kærligheden. |
KREBS | Du starter ugen med en god og stærk energi, og du vil ikke være så stresset som før. Det gælder stadig om, at du har overblik og struktur. Husk også at tag en pause ind i mellem på dit arbejde. I din bolig vil der være ting, som du må tage dig af. Reparationer kan pludselig blive nødvendige.
PS: Arranger en romantisk date. |
LØVE | Andre vil prøve at bestemme over dig, og misforståelser opstår desværre let. Men træd et skridt tilbage og fokuser på det positive, så går tingene meget lettere. Planlægning er også en vigtig succesfaktor. Der er mulighed for romantik, også for dig, der allerede er i et forhold.
PS: Vær lidt kritisk over for nyt tiltag. |
JOMFRU | Det hjælper ikke noget at stresse over alt det, du skal, find din tålmodige side frem, og tæl til ti, det skal nok løse sig. Begynd ikke på for meget nyt, du kan miste overblikket, og det er ikke godt. Andre vil være mere end villige til at hjælpe, men du fanges let af deres spændende ideer.
PS: Vær selektiv og gør status. |
VÆGT | Det er dig, der må indordne dig efter andre, ellers kommer du til at arbejde alene. Der er en masse tinge du skal tage stilling til, så find lidt tid for dig selv, så du kan tænke dig grundigt om. Arranger noget dejligt og spændende til weekenden, her kan du slappe af og nyde det.
PS: Vent med de helt store familie- og boligbeslutninger. |
SKORPION | Her du gang i for meget på samme tid, vil du opleve, at du nogle gange kan tabe det hele på gulvet. Der er mange ting, du må ordne, struktur og fokus kan få dig uden om de værste faldgrupper. Du er god til at indgå aftaler, der også kan give dig en god økonomisk gevinst.
PS: Tag dig tid til at lytte til andre. |
SKYTTE | Det vil føles tungt, hvis du ikke er i stand til at fokuserer på det positive. Du bliver trukket i mange retninger, men heldigvis har du et godt overblik, og du er god til at strukturerer din hverdag og dine opgaver. Du nyder at være hjemme, slappe af med familien eller finde på noget aktiv.
PS: Påtag dig ikke hele ansvaret. |
STENBUK | Knib uden om diverse skænderier, for de vil virkelig trætte dig, og det har du ikke brug for. Hvis du påtænker at flytte så tænk over, hvad dine og familiens overordnede mål er, måske er det bedre at vente. Inden længe vil du være i stand til at handle dig ud af dine udfordringer.
PS: Få afsluttet gamle opgaver. |
I
VANDBÆRER |
Der er god fokus på økonomi og penge. Det er også dine personlige værdier, der lige nu er oppe og vende. Du kan træffe gode beslutninger. Så se på, hvad det egentlig er, du gerne vil, og så vælg til og fra. Når der er noget, du føler er rigtigt, så tøv ikke med at tage en chance.
PS: Find på noget, du synes er sjovt – et godt grin gør underværker. |
FISK | Du har mange gode ideer og ressourcer. Brug din intuition, når det kommer til job og karriere, føles det rigtigt, vil det også være det. Du kan få større ansvar på dit arbejde, eller et helt nyt job. Der er ingen tvivl om, at hårdt arbejde vil få dig meget langt mod dine mål.
PS: Planlæg fremadrettet og gør en del-status. |