Nyheder og tilbud fra butikken
Gaver til 2 bestillere på shoppen/i boghandelen
Vi har to forskellige årskalendere, du kan få som gave som kunde på shoppen eller i boghandelen på Østerbro. Det sker efter først til mølle-princippet, da vi kun har en kalender af hver slags. Køber du en enkelt eller flere andre varer hos os, og er du interesseret i en af gaverne, skriver du fx blot: ’Månekalender ønskes’ på bestillingen. Hvis du ønsker den anden
kalender, skriver du Good Life Good Vibes 2024 Calendar ønskes på bestillingen. Så får du en gratis årskalender på engelsk til en normalpris på 189 kr.
Den første kalenders titel er: ’Moon-ology 2024’. Den indeholder Månens placering i tegn hver eneste dag året rundt samt en tolkning af dette. Her er en forkortet tekst som eksempel (den 10. marts 2024): Happy New Moon Day in the sign of Pisces. The Moon is places together with Neptune. Remember to make some wishes for the next month and imagine them coming true.
NYE BØGER
Lev i fuldt flor
Af Luuna Sommer
Lev i fuldt flor med undertitlen Fra overvægtig til let og livsglad er en fortælling om Luuna Sommers forvandling, og om at vende en livskrise til et liv fyldt med glæde og livsmod.
Du kan bestil bogen og læse hele anmeldelsen på Shoppen: https://astrologi.
Tiden er nu – en vandring mod forandring
Af Lilly Acacia
Bogen er en beskrivelsen af den forandring, der er sket ved at gå Caminoen med de indsigter, der kom undervejs. Forfatteren ønsker at vise andre, hvad man kan gøre for at foretage en vellykket transformation, og denne hensigt lykkedes for hende. Hun beretter om at turde begive sig ud, hvor man ikke kan bunde. Hun forlod sit hus og familie i Næstved for at begive sig ud på den rejse, der føltes nødvendig for at fuldbyrde livet.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/
Forvandlingens smerte
Af Marie Vinterlys
Denne bog er langt mere omfattende end den anden bog af samme forfatter Barn af solens og himlens blå. De to bøger supplerer hinanden godt, men kan læses enkeltvis.
Bogen Forvandlingens smerte bærer undertitlen: ’Et møde med sjælen og en vej til erkendelse’ og går mere i dybden end den anden bog, og tekstmæssigt er den noget mere omfattende og indeholder også et langt kapitel om astrologi, hvor forfatteren beskriver transformationen og sætter ord på de handlinger, hun skulle igennem med familien for at komme hel igennem udfordringerne i fx skygge-problematikker. I den forbindelse bruger hun de astrologiske skyggetegn.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/
KORT
Måneintuition – kort på dansk
Af Boland Yasmin
Månen taler til de af os, der lytter, og den efterlader sig spor, antydninger og beskeder, som vi oplever i form af intuition. Det eneste, vi skal gøre, er at tilpasse os månens faser og lytte til dens hvisken. Dette kortsæt formidler månevisdom gennem 48 månesymboler, der hjælper dig med at navigere mod fred og positivitet.
Bestil kort: https://astrologi.dk/
Energi & Ånd – kort på dansk
Af Sandra Anne Taylor
Dette kortsæt indeholder budskaber fra en bred vifte af åndelige hjælpere, inklusive engle og opstegne mestre. De åbenbarer de vibratoriske mønstre, der styrer din skæbne, og byder på et glimt af vigtige universelle indflydelser og fremtidige muligheder.
Bestil kort: https://astrologi.dk/
Praktisk Tarot Visdom – Kort på dansk
Waite Tarotkort
Praktisk Tarot Visdom med Radiant Rider-Waite Tarotkort – på dansk, 199 kr.
En praktisk og handy udgave af de traditionelle Rider-Waite tarotkort. På hvert kort er der trykt en enkel tolkning med jordnære budskaber, som gør det det super-let for både begyndere og øvede at lægge og tyde kortene. Kortene kommer i en praktisk lille æske, som gør det let at have kortene med overalt.
Teksterne på kortene er mesterligt oversat til dansk af tarotmester og forfatter Søren L. Rasmussen.
Bestil kort: https://astrologi.dk/
Kurser og temadage
Astrologiskolen
v/John Finding
Temadag søndag den 7. april kl. 10 til 16
Tydning af Det progressive Horoskop
- Hvordan læses det progressive horoskop?
- Hvad skal der lægges vægt på i tydningen?
- Hvad kan vi se i det progressive horoskop?
Vi viser eksempler på, hvordan forskellige begivenheder ses i det
progressive horoskop.
Pris: 750,00 kr.
Tilmelding og nærmere oplysninger:
Mobil: 20161452
Johnf1941@outlook.com
Se nærmere på:
www.johnfinding.dk/tema
Ugen, der kommer
Mandag er Merkur i harmoni med Uranus og gør mange visionære og nytænkende med et stort frihedsbehov.
Fredag er Merkur i konjunktion med Neptun. Det vil sige, at både fornuften og intuitionen går fint hånd i hånd. Lyt til intuitionen og den store drømmeaktivitet samt fantasi.
Søndag går Merkur går ind i Vædderen kl. 5.03 og giver nogle uger med meget tankeaktivitet. Merkur er i harmoni med Pluto, så mange tænker meget dybt over tingene, nærmest psykologisk.
MANDAG
Se indledningen. Fra morgenstunden står Månen godt til Venus, og så er det tid til hygge og anden livskvalitet. Sidst på eftermiddagen står Månen i spænding til Neptun. Det kan give følelsesmæssig forvirring eller kaos. Tingene er ikke, som de ser ud til at være. Kl. 22.15 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med behov for fornuftige, men også ansvarlige, følelser.
TIRSDAG
Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Saturn. Det giver et behov for ansvarlige og stabile følelser. Aftenen er præget af Månens harmoni med Jupiter, og så vil der være fest, leg, skæg og ballade. Inviter eventuelt til en lille selskabelighed.
ONSDAG
Om formiddagen er Månen i harmoni med Uranus, som giver nytænkning og opfindsomhed samt et stort frihedsbehov. Eftermiddagen er præget af Månens harmoni med Merkur, der giver mange forbindelser og aftaler. Man kan få sig mange gode snakke. Aftenen er præget af Månens harmoni med Neptun. Det er fantasien, kreativiteten og drømmene/intuitionen, der står ganske fint.
TORSDAG
Kl. 1.38 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med behov for frihed og geniale indfald.
FREDAG
Se indledningen. Morgenen og formiddagen er præget af Månens konjunktion med Mars, som kan få temperamenterne til at gnistre. Der er også meget energi til stede her op til weekenden. Formiddagen er også præget af noget stress, da Månen står i spænding til Uranus. Aftenen er præget af Månens konjunktion med Venus, så her har vi ugens bedste hyggeaften med stor livskvalitet.
LØRDAG
Kl. 2.03 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for at drømme og fantasere. Aftenen er præget af Månens konjunktion med Saturn. Det er ikke mange følelser, der bliver vist, men der er tale om meget ansvarlige følelser. Sidst på aftenen står Månen godt til Jupiter, og så er det tid for festlig aktivitet. En optimistisk og glædelig aften.
SØNDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens harmoni med Uranus, som giver et stort originalitet- og frihedsbehov. Kl. 10.00 er der eksakt nymåne, så nu er det tid til at tænke over, hvad man vil bruge den næste måneds tid til. Aftenen er præget af Månens harmoni med Neptun, og det giver behov for ro. Gå gerne tidligt i seng og få en god nats søvn.
Aktuelt
Troels Lund Poulsen
At han kommer fra landet og rundet af den jyske muld – og har det aldeles udmærket med dette – ses af Jupiters placering i jordtegnet Tyren, som spændes op af Pluto i denne tid. Jupiter har med lovformelige giftermål at gøre, så nogle ville blive skilt på et sådant aspekt. Men jeg vil tro, at en skilsmisse fra regeringen vil komme på tale til næste år. Han har i hvert fald mange fine aspekter, der gør, at han er den rette frontfigur for Venstre nu. Han skaber lidt ro på bagsmækken. Både Neptun og Uranus (nytænkning) står meget fint, så der er naturligvis også den mulighed, at han erkender, at slaget mod Støjberg er tabt, og at han vil gå efter at være overvejende ’byparti’. Sker dette, kan han måske godt blive i regeringen indtil valget. Men efter dette går det ikke længere, for i så fald vil det gå endnu mere galt for Venstre.
Jyske bank – bedste resultat nogensinde
På grund af de stigende renter er Jyske Bank kommet ud med det bedste regnskab nogensinde. Over 5 milliarder har banken tjent sidste år, hvilket også ses i bankens horoskop. Her er både Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun i hopla, hvad transitter angår. Også progressioner er fine. MC står på Merkur i horoskopet for den 7. juli 1967 kl. 9.00 i Silkeborg, hvor banken åbnede. Og da Merkur står godt til Pluto (storkapital), så der pengene sikret i stor stil. Både Solen, Merkur og Venus blander sig positivt i det progressive kor, så det ser rigtig godt ud i denne tid – og det er næsten lige så godt til næste år. Her skal der dog tages forbehold for Putins luner. Det er længe siden, vi skrev om Ukraine-krigen som forstadiet til en verdenskrig. I så fald vil det få indflydelse på bankerne og nationaløkonomien generelt.
Kommunernes horoskoper fortsat
Vi skrev i forrige uge, at det er hårdt at være kommune i denne tid/disse år. Alle kommuner blev efter kommunalreformen den 1. januar 2007 konstitueret i løbet af januar for de flestes vedkommende, og for nogle få kom det først i februar. Derfor har rigtig mange kommuner handlekraftens planet Mars stående i det samme område – nemlig der, hvor Neptun spænder den op i disse år, afhængig af datoerne. Det passer fint med, at flere og flere kommuner bliver – eller ER blevet – udfordret på flere punkter. Fælles for dem alle er, at Neptun står for kaos og opløsning. Nu er de fynske kommuner Assens og Nordfyn også kommet på listen. Sådan vil det blive ved i et par år endnu, og det vil blive mærkbart ved kommunalvalget, som vil blive mere kaotisk end vanligt og med stor udskiftning af byrødder og borgmestre.
Ikke bare Eriksen, nu også Olsson
For et par år siden faldt en dansk landsholdsspiller om i en kamp mod Finland i Parken. Han var livløs i nogen tid, men fik hurtigt hjælp, og Rigshospitalet ligger lige ved siden af Parken. Nu spiller Eriksen i Manchester United. I sidste uge var det en svensk landsholdsspiller, der oplevede noget af det samme. Kristoffer Olsson spiller i FC Midtjylland og faldt om i sit hjem i sidste uge. Hvad er det, der astrologisk set kan være inde i billedet ved den slags ulykker? I det aktuelle tilfælde er det Pluto, der står på Uranus (pludselige hændelser, stress) og udløser dennes spænding til Månen (hjemmet, familien). Neptun står på Saturn og udløser dennes spænding til Venus. Denne spænding har været i gang i over et års tid, så der må være tale om en proces, der har hobet sig op efterhånden. Saturn er også i gang med spændinger. Den progressive Venus er i spænding til stress-planeten Uranus, så stress er et gennemgående tema i denne ulykkelige situation. Olsson er født den 30. juni 1995.
Ugens humor
- Hvad synes du om, at de vil jævne Palads-biografen med jorden?
- Det er hel ved siden af skiven, og det nærmer sig et lovbrud!
- Hvad mener du med det?
- Det går jo ud over bio-diversiteten!