Uge 1 astrologisk set – GODT NYTÅR
INDHOLD:
Den perfekte nytårsgave af bl.a. Louise Hay
Fantasitilbud på HOROSKOPET
OH-kortene er nu på plads
Raphaels efemeride 2019 – få eksemplarer tilbage
Ugen, der kommer
Epidemier og Danmarkshoroskopet
Rigets tilstand
Arktis er sprængfarlig
Julemiraklet i Mariager
Ugens Humor
Den perfekte nytårsgave på tilbud
Louise Hays populære årskalender ’I can do it’ til normalt kr.149 sælges til og med 1. januar 2019 på tilbud til kr.119,00.
Det samme er tilfældet med Wayne Dyers kalender ’Daily Inspiration’.
Du bestiller blot på normal måde, men vi trækker rabatten fra, før vi hæver beløbet på din bestilling. Det kan du tjekke på dit kontoudtog – det sparer en masse administration for os at gøre det sådan.
Her er links:
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-calendar-2019-louise-l-hay/
https://astrologi.dk/shop/calender-2019-daily-inspiration-dr-wayne-dyer/
Fantasitilbud på Astrologimagasinet HOROSKOPET
NYE abonnenter på HOROSKOPET får her et tilbud om at abonnere på e-udgaven af HOROSKOPET. Det koster normalt årligt 199 kr., men i uge 1 får man som ny abonnent abonnementet til kun 99.00 kr.
Du bestiller blot bladet på normal vis, men vi fratrækker 100 kr., før vi hæver beløbet, det kan du tjekke på dit kontoudtog.
Så er OH-kortene på plads
De kultagtige kort – fantastiske psykoterapeutiske værktøjer – er nu på plads, undtagen Claro-kortene, som er midlertidigt udsolgt, men resten kan du finde på disse links:
Love – https://astrologi.dk/shop/love-oh-kort/
Resilio – https://astrologi.dk/shop/resilio-oh-kort/
Saga – https://astrologi.dk/shop/saga-oh-kort/
Mythos – https://astrologi.dk/shop/mythos-oh-kort/
Cope – https://astrologi.dk/shop/cope-oh-kort/
Habitat – https://astrologi.dk/shop/habitat-oh-kort/
Raphaels 2019-efemeride
Vi har stadig nogle få eksemplarer af denne populære årsefemeride, som kan bestilles her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2019/
Ugen, der kommer
Året begynder med et brag, idet Mars går ind i sit eget tegn, Vædderen. Det går aldrig helt stille af, og i år er der så at sige tale om et nytårsbrag. Kl. 3.20 sker det, men der var virkning mindst hele døgnet op til. For naturligvis er det et minut eller et sekund, hvor indtrædelsen finder sted fysisk, men alting ændrer sig ikke på et splitsekund. Der er tale om glidende overgange. Det samme gælder Merkurs indtræden i stenbukken på helligtrekongersaftens den 5. januar. Og det samme gælder hver gang Månen skifter tegn. Her går det blot så hurtigt, at det kun er en times tid, vi ser virkningen af selve overgangen.
Onsdag står Solen og Saturn eksakt på hinanden set fra Jorden. Og når dette sker i Saturns eget tegn, Stenbukken, så kan vi regne med, at det bliver en alvorlig dag, hvor de fleste tager tingene seriøst – gør man ikke det frivilligt, kan man godt blive tvunget til det af naturens lovmæssigheder. Mange skal løfte et tungt ansvar og store forpligtelser og der er kun en måde at arbejde på – tålmodigt og disciplineret.
Fredag er der hele to eksakte aspekter, som begge er harmoniske. Merkur står flot til Uranus og giver nytænkning og opfindsomhed – og Solen er i harmoni med Neptun, som øger fantasien, drømmene og intuitionen.
Lørdag kl. 4.40 går Merkur ind i Stenbukken og øger fornuften og tænkeevnen i et par uger. Mange tænker sig grundigt on, før man handler. Gør man ikke dette, må man i stedet sande, at hastværk er lastværk.
MANDAG
Kl. 2.23 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med behov for intensitet, passion og dybde. Hele aftenen står Månen i harmoni med Solen og vil generelt sørge for, at langt de fleste får en god aften. GODT NYTÅR! (flere af de fine aspekter fra indledningen virker også her).
TIRSDAG
Månen går energifyldt ind i det nye år, da Mars som nævnt i indledningen går ind i eget tegn, Vædderen. Om eftermiddagen står Månen flot til passionens planet Pluto og giver intensitet og dybde – og mange vil være lidenskabelige.
ONSDAG
Læs indledningen under onsdag. Kl.9.58 går Månen ind i Skytten og giver behov for humor, glæde og optimisme hos mange i et par dage. Midt på dagen står Månen godt til energiplaneten Mars og øger behovet for aktivitet hos de fleste, især midt på dagen. Men reelt strækker tendensen sig over alle dagtimerne.
TORSDAG
Morgenen og formiddagen har Månen stående på humørets og glædens planet, Jupiter, og det gør mange optimistiske. Midt på dagen bliver denne energi noget diffus, og mange vil blive noget mere indadvendte og drømmende med mulighed for en del misforståelser og forvirring i den fysiske verden – men med stor indre aktivitet.
FREDAG
Her har vi ugens mest harmoniske dag. Ud over de to i indledningen nævnte harmonier, udløser Månen sidst på eftermiddagen og først på aftenen harmonien mellem Merkur og Uranus. Dette gør mange originale, nytænkende og opfindsomme i en meget høj grad. Kl. 19.55 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med behov for ansvarlighed og disciplin.
LØRDAG
En alvorlig dag med stor eftertænksomhed, især om aftenen. Her står Månen på Saturn, som står for tålmodighed, grundighed og fornuft. En stille dag af en lørdag at være, så hastværk vil ofte være lastværk på en sådan dag, der er meget præget af Stenbukkens alvor.
SØNDAG
Kl. 2.28 er det eksakt Måne/Sol-konjunktion -og så har vi nymåne. Dette giver også solformørkelse, som kan ses nogle steder på kloden. Men det giver stor energi på det følelsesmæssige plan, og det gør, at mange tager beslutninger, som har med følelser og familie/nærhed at gøre på denne helligtrekongersaften. Kl. 13.12 står Månen eksakt på Pluto og udløser dybe og meget stærke følelser, som også kan tage sig negativt ud, fx i form af jalousi og modvilje – især hos dem, hvor Månen rammer ind i deres personlige horoskop.
I dag er Uranus stationær og begynder så småt at tænke på at gå i den normale retning igen – i retning mod Tyrens tegn. Dette giver syv år med økonomiske reformer og oprydning.
Epidemier og omgangssyge
Vi skriver omfattende om Neptuns indflydelse i Danmarks-horoskopet i det nyeste nummer af HOROSKOPET. Det er mest i Rigets tilstand 2019, vi analyserer sygdoms- og sundhedsplanetens indflydelse.
Vi kan tilføje her, at den også meget ofte er inde i billedet ved epidemier og pandemier, hvor et meget stort antal mennesker rammes. Da Neptun er i spænding i landets horoskopet i denne tid, skal vi passe på den slags ting. Det er derfor godt, at vi har Statens Seruminstitut til at overvåge situationen.
Man har lige her i december opdaget et udbrud af mæslinger hos et barn. Det er mange år siden, at dette senest er sket, og man troede, at sygdommen var helt udryddet, hvad der altså ikke har været tilfældet. Hvis vi ikke havde haft det stærke beredskab, ville fugleinfluenza eller svinepest måske have fået fat her til lands. Dette har heldigvis ikke været tilfældet, selv om begge dele har været tæt på vores grænse.
Nu vil Dansk Folkeparti have opført et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse for at sætte en stopper for svinepesten. Det er måske en overreaktion, men der ER tale om alvorlig smittefare, når man ser på landets horoskop. Neptun er i spænding til Solen (landet) i lighed med alle, der er født den 5. juni, som det er tilfældet med det moderne Danmark.
Den ramte familie kom hjem fra udlandet den 8. december, og netop den dag var specielt udsat, da Solen var i spænding til netop Neptun på selve dagen.10 dage efter hjemkomsten udviklede barnet et mæslingelignende udslæt, og det viste sig at være den frygtede, livsfarlige sygdom, som ellers blev erklæret for endeligt udryddet i 2017. Men Neptun er en meget lumpen planet, så man kan ikke regne med, at det, man ser, giver det rigtige billede af situationen.
Jeg er helt sikker på, at det pågældende barn også har været under indflydelse af Neptun. Jeg vil astrologisk set derfor opfordre alle forældre til at have en skærpet opmærksomhed på den planet blandt familiens medlemmer, ikke mindst børnene. En astrolog vil hurtigt kunne sige, om den enkelte person potentielt er i farezonen. Heldigvis er der normalt ikke grund til større bekymring, netop på grund af det store beredskab herhjemme, men der KAN være tale om så omfattende Neptun-angreb, at det bør føre til skærpet opmærksomhed.
Tillæg til Rigets tilstand
Nærværende blog er en slags forlængelse af det faste indslag, Rigets tilstand, i Astrologimagasinet HOROSKOPET. I dette indslag beskriver vi, hvordan det står til med vores land. Det er en uomtvistelig kendsgerning, at de to yderste planeter, Neptun og Pluto, har en meget stor indflydelse på både personer og nationer. Neptun kører i disse år gennem sit eget tegn, Fiskene. Og Pluto gennemløber Stenbukkens tegn. Derfor er institutioner (Neptun) og autoriteter (Stenbukken) i farezonen, og flere kæmpede for deres liv i 2018. Denne tendens vil fortsætte i 2019. Både i Danmark og i Sverige, som er grundlagt den 6. juni og derfor også har besøg af Neptun, som også har med kunst at gøre.
Vi har set store udfordringer i det svenske akademi, som har medført, at Nobelprisen i litteratur ikke har kunne uddeles på grund af den store krise, som også har med Pluto (sex) at gøre. I Danmark har Forfatterskolen været i alvorlige problemer, og de to kriser er endnu ikke løst. Man kan roligt sige, at autoriteterne har opholdt sig på en udsat post. I Sverige var medlemmerne af Nobel-komiteen valgt på livstid, hvilket ret sikkert vil blive ændret i fremtiden.
Ifølge Politiken/Bøger den 22. december 2018 satte ’vírkeligheden’ sig tungt på årets litteratur. Årets bedste bøger handler bl.a. om kapitalisme, terror og familien. Bøgerne viser, at den virkelige verden skælver og er i gang med en stor transformation (Pluto). Det blev sat spørgsmålstegn ved det, vi troede fuldt og fast på. Også skønlitteraturen bærer denne tendens. Fremherskende udgivelser i mange lande er præget af forhold, vi kender fra vores eget liv og i samfundet som helhed. Alt sammen i skønneste overensstemmelse med den astrologiske virkelighed.
At Trump har medvirket til en masse ’disruption’ kan ikke overraske – det er nærmest ’business as usual’. Nu har ialr seks ministre sagt op eller er blevet fyret. Senest forsvarsministeren, som var den eneste rigtigt voksne, der var tilbage i regeringen. Og vi kan vente, at fortsættelse følger. Men 2020 bliver et virkeligt hårdt år for Trump et ’annus horribilis’. Han bliver ikke genvalgt i slutningen af 2020.
De barske realiteter i Arktis
Vi vil i 2019 se en voksende spænding mellem stormagterne USA, Kina og Rusland, hvad angår Arktis. Danmark har via Grønland haft mulighed for indflydelse på området, men har ikke kendt sin besøgelsestid. Dette er godt illustreret af, at Lene Espersen (daværende udenrigsminister) i sin tid tog på ferie med familien på Mallorca i stedet for at deltage i et vigtigt møde om Arktis, hvor bl.a. den daværende amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, deltog.
Nu kæmper stormagterne om magten i det smeltende ishav. Kampen står bl.a. om handelsruter, miner, lufthavne, militærbaser og videnskabelige ekspeditioner. Det er her, FN burde træde i karakter, men igen ser dette ikke ud til at lykkes. Danmark har dog et par gange trukket i håndbremsen, hvad Kinas interesser i Grønland angår, men vi kan vente et øget pres på Danmark i den anledning. Kina ønsker en afgørende position som verdens stormagt, og det vil et lille land som Danmark ikke kunne modstå – og her ligger potentielt en storkonflikt, som vil eskalere i de kommende år.
Mariagers julemirakel
Juleaften oplevede min søster og jeg, at det midt på aftenen ringede på døren. Udenfor stod tre mænd og en kvinde og sagde, at de gerne ville synge en sang for os. Kvinden viste sig at være en bekendt af min søster.
Før vi kunne nå at sige noget, begyndte de at spille en af vores yndlingsjulesange, ’Glade jul’. Stemningen var så rørende, at hårene rejste sig på vores arme. Det er vidunderligt, at mennesker i disse tider tænker så meget på at glæde andre. Jeg vil i fremtiden tænke på min barndomsby som ’Englenes by’.
Det var i sig selv et mirakel, at jeg følte, at jeg kunne stemme i og huske teksten, efterhånden som de kom hen i sangen. Det ledte tanken hen på vores mor, som havde en meget flot kirkesangerrøst, og som kunne de fleste julesange og mange højskolesange udenad. Den skønne sang efterlod os i en tilstand af stor taknemmelighed, og det gav en god julenats søvn – og en oplevelse, vi aldrig glemmer.
Begge hovedakser i horoskopet for kl. 20.45 i Mariager var i harmoni. Ascendanten (AC) til overraskelsernes planet, Uranus. Og MC til både Neptun (mirakler) og Saturn (traditioner). Tak for en stor oplevelse.
Ugens humor
- Har du hørt, at Trump har holdt jul helt alene?
- Nej, hvad mener du?
- Jo, alle de folk, han har ansat til at holde jul med ham, er fyret eller opsagt!
- Så fik han ingen julegaver i år?
- Nej, for julemanden har fået indrejseforbud!