UGEHOROSKOP uge 39 – 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
Der er kærlighed og flirt i luften, og du har masser af muligheder for en spændende date, hvis du er single. Har du en partner, er der en god harmoni imellem jer. Når det kommer til job, karriere og mål, er der nærmest intet, der kan stoppe dig. Du har en meget stærk vilje, og det bringer dig langt.
PS: Husk også at tælle dine sejre.
TYR
Du kan føle dig lidt alene med dine projekter, men det giver dig faktisk bare mulighed for at tænke over dine næste skridt. Meget vil foregå på andres præmisser, og du må bare følge med, men det er o.k. for nu. Hjemme er der harmoni, og du får her mulighed for at regenerere og slappe af.
PS: Der er kærlighed i luften.
TVILLING
Du kan møde modstand fra andre. Du har dog gode overtalelsesevner, så det skal nok gå, og inden længe tager tingene fart. Vær impulsiv og sig ja til spændende arrangementer, især når de kommer fra venner; det bliver virkelig sjovt.
PS: Slap af på sofaen med en god bog.
KREBS
Det er arbejdsmæssigt, du bør bruge det meste af din energi. Du har mulighed for at komme et stort skridt mod dine mål, hvis du tager nogle chancer. På hjemmefronten kan der opstå misforståelser, men undlad store diskussioner, men hyg jer og slap af – og få ryddet lidt op.
PS: Du kan glemme vigtige ting, skriv derfor sedler.
LØVE
Du arbejder bedst alene, så du kan fokusere uden unødig indblanding. Sørg for at få struktureret dine ting og lav dit eget, inden du hjælper andre. Når det kommer til økonomi og aftaler, så kan tingene gå galt i sidste øjeblik, eller du kommer til at vente på en afgørelse.
PS: Du er ikke så social som ellers.
JOMFRU
Du har fokus på kærlighed og parforhold, og du er meget romantisk. Er du single, vil du sikkert få mere end et tilbud. Du bliver i nogle tilfælde nød til at gå på kompromis med dine værdier og holdninger, hvilket du ikke er glad for; du må tælle til ti et par gange.
PS: Du arbejder bedst alene.
VÆGT
Du må arbejde for resultaterne, og det kan knibe med optimismen, men det er kun midlertidigt. Du nyder at være i selskab med familien, så arranger noget aktivt; det giver dig nemlig ny energi. Der kan være en del beslutninger, der skal træffes omkring boligen.
PS: Forkæl dig selv med noget, du virkelig ønsker dig.
SKORPION
Der skal meget til at slå dig ud af kurs. Der er derfor mange, der vil komme til dig for at få hjælp. Du bør være selektiv, ja nærmest lidt egoistisk, så du får ordnet dit eget først. Du har mange ressourcer, som du kan trække på, derfor kan du også nå langt med dine projekter.
PS: Der er mulighed for en ny romance.
SKYTTE
På dit arbejde må du selv gøre opmærksom på, hvad du gerne vil. Desværre er det ikke altid, at det også bliver hørt. Du er til tider utålmodig, og derfor har du det bedst, også hjemme, når du arbejder alene. Få gjort nogle projekter færdige, inden du starter på nye.
PS: Der er positiv fokus på parforhold og romantik.
STENBUK
En travl uge på arbejdet kan efterlade dig træt og udkørt. I stedet for at presse på, så giv slip og se, hvad der sker. Du er i stand til at få det, som du gerne vil. Der må gerne ske noget, der er lidt ud over der sædvanlige. Du har brug for forandring, da det giver dig fornyet energi.
PS: Læg gerne ambitiøse mål for fremtiden.
VANDBÆRER
Det vil ikke være mange, der kan følge med i dit høje tempo. Du er hurtig til at lære nye ting, og du er ikke bange for at tage ansvar. Der er kærlighed i luften for dig, der er single, så vær åben over for dem du møder. Har du en partner, så arranger en spændende date.
PS: Du har brug for en timeout indimellem.
FISK
Pas på med, hvad du siger ja til. Du har brug for frihed til også at være impulsiv. Du nyder at arbejde sammen med andre, du får nemlig nye input og inspiration. Du vil komme meget langt, hvis du følger din intuition. Det giver dig nogle spændende ideer og åbner nye døre.
PS: Involver familien i dine planer.