Superliga Runde 30
FCM-Randers
- maj kl. 13.00 tørner bund og top sammen i mesterskabsspillet. Det ligner en lige kamp, hvor hjemmeholdet står godt på én måde, da AC-hersker står i 10. hus i Tvillingerne i svag konjunktion med Venus, men hvor begge planeter står godt til Saturn i 5. hus (leg, sport). Hvis hjemmeholdet kan spille deres vanlige sikre spil, så kan de vinde, bare det ikke bliver for meget hæl og tå, men det gør det nok ikke i en så vigtig kamp. Udeholdet har som hjemmeholdet ingen planeter i deres respektive huse, MEN Jupiter står meget tæt på DC men i 6. hus. Her får vi se, hvor meget unøjagtighed, der må være i et kamphoroskop. For hvis Jupiter skal tolkes som værende i konjunktion med DC, så kan udeholdet vinde, hvis de får gang i deres normale spil. Umiddelbart ligner det dog en rimelig lige kamp med hjemmeholdet som smal vinder.
Vigtige perioder er 13.20, 13.47, 14.01, 14.12 og 14.48. Det er på de to sidstnævnte tidspunkter, hjemmeholdet især skal satse på at score.
FCK-Brøndby
- maj kl. 16.00 fløjtes kampen i gang i Parken. Hjemmeholdets planet er Venus, som står meget flot i Tvillingerne sammen med Merkur og i harmoni med Saturn. Udeholdets planet er Mars, som står i 10. hus sammen med Månen (som dog er hjemmeholdet). Men Mars står godt til Uranus, som står for opfindsomhed, og det er giftigt for hjemmeholdet, så det ligner en smal udesejr i en rimelig lige kamp, hvor publikum dog kan komme til at spille en stor rolle. De vigtige tider er: kl. 16.28, 16.47, 16.54 og 17.22. De to midterste tider ligger i pausen, hvis der ikke er lagt tid til i 1. halvleg. Derfor kan slutningen af første og begyndelsen af anden halvleg også være vigtige.
AaB-Horsens
Kampen spilles den 16. maj kl. 14.00, og hjemmeholdets planer er Merkur, der står sammen med Venus i 10. hus – meget flot i harmoni med Saturn. Udeholdet planet er Neptun, der står overvejende godt i udeholdets eget hus, 7. hus. Men der er lige en spænding til Merkur, der kan gøre hjemmeholdet til favorit. Horsens skal spille på fantasien og passe på hårdt, fysisk spil, både fra egen og modstanderens side – Horsens er disponeret for en skade – ellers at skade den andre. Det hjælper sikkert lidt, at Horsens ikke har noget at spille for, undtagen æren. Men det plejer jo egentlig også at være nok for dem. Fra 14.28 og resten af halvlegen er afgørende her. Der kan falde en scoring eller ske noget vigtigt efter 10-15 minutters spil, hvor MC passerer Venus. Der bør kunne blive en charmeneren periode for publikum, der vil nyde især disse minutter.
AGF-FCN
Kampen spilles 16. maj kl. 18.00. Hjemmeholdets planet er Venus, der står glimrende, men AGF skal passe på ikke at tage f0or let på tingene og bliver ved med at kæmpe til slutfløjtet har lyst. Ellers må træner Nielsen stå med et skilt, hvor der som i Brøndby står KEEP ATTACKING. De skal passe på med for meget hæl og tå, der i så fald vil blive straffet. Der er især risiko omkring kl. 18.25. Udeholdets planet er Mars, der står sammen med Månen og i harmoni med opfindsomhedens planet Uranus i udeholdets eget hus. Det bør give en udesejr, men publikum kan få en betydning for hjemmeholdet, da Månen er med i konstellationen. Det sidste kvarter af 1. halvleg kan der komme en scoring – nok til udeholdet. Eneste problem for udeholdet er Uranus-spændingen til Saturn, der kan blokere og begrænse, måske i form af problemer med dommeren. Men det vil jeg tro, at de overvinder og kan trække sig sejrrigt ud af kampen.
Kl. 19.33 er et kritisk tidspunkt, men især hvis kampen skulle blive forlænget, kan udeholdets favoritposition trues. Og dommer kommer så på overarbejde, faktisk er der et kvarter, der ligger kl. ca. 19.40-20.00, der kan blive afgørende – og som hjemmeholdet måske kunne spille lidt på.
Men det er vist for ufint…så udesejr må være konklusionen.
Clairvoyance
FCM- RFC
16.5. kl. 13.00 MCH-Arena, Herning
Midtjyderne skal passe på med at hvile på laurbærrene og tro Randers er en walkover, for så bliver de straffet, ikke kun af Randers, men også af egne fans.
Randers kommer med stor selvtillid efter Pokalsejren. De skal tro på deres drømme – drømmen om at slå FCM – det er efterhånden længe siden det er lykkedes. Formår de at holde fast i den drøm samt deres evne til at finde hinanden på banen, kan de komme ud med et godt resultat. Ser en sprudlende Egho og Klysner og en evne til at finde originale løsninger.
Der vil blive scoret i begge ender, men der ligger så meget positiv energi på Randers, at man får en fornemmelse af sejr om end en kneben en af slagsen. Et bud vil være 2-1 til Randers.
FCK – BIF
16.-5. Kl. 16.00 i Parken, København
Brøndby bliver mødt af et hvidt inferno i Parken, hvor løverne tager imod, og hvor man virkelig kan høre at der er kommet fans på stadion. De kan virke lidt fastlåste i deres spil, selvom enkelte spillere forsøger at løfte spillet og få de andre med, er det som om det ikke lykkes.
For Brøndbys del kræver det, at de tager mod og selvtillid med ind på banen. Det bliver en intens kamp med fart over feltet, og jeg fornemmer især, at Hedlund igen vil vise sig som en rigtig slider og med mange hurtige løb.
Fornemmer at kampen ender med en Brøndby sejr – 3-1 er et bud.
AAB-ACH
16.5. Kl. 14.00 Portland Park i Aalborg
Horsens har alle dage haft en evne til at drille de andre hold også selvom de ikke har noget at spille for – ja, man har vel altid æren at spille for, og det gør de så. De har fokus på at komme frem over stepperne, og vil levere et blændende spil.
Aab vil med en sejr lægge mere distance til de hold som i øjeblikket bider dem i haserne, men deres spil i denne kamp ser stillestående ud som om man ikke rigtig kan komme fremad – parkerer man monstro bussen. Hvis de kan finde intuitive løsninger frem, vil de kunne præstere i kampen, men det mest sandsynlige er uafgjort 1-1
AGF – FCN
16.5. kl. 18.00 Ceres Park i Aarhus
Der vil være gang i de hviide på lægterne i Ceres Park –
Jeg fornemmer at GF’erne vil komme med en ny, frisk opstilling eller taktik, og gør de det, vil de gøre en god figur, men det er som om at de i første halvleg ikke rigtig kan finde rytmen.
Der er til gengæld noget mere harmonisk over Tigerne fra Farum om end de skal passe på ikke at blive for komfortable, hvis de kommer foran.
2-1 til FCN