Superliga – klubskifte mm Clairvoyant – nederst: Astrologi kun på en enkelt kamp grundet tidnød med logistikken på bladet.
Eriksen – klubskifte?
Hvordan ser fremtiden ud for Christian Eriksen? Han er meget populær i Milano og har mange fans – og mange, der følger ham. Der foregår meget (for meget) udenfor banen og det ser ud til at være lidt for meget for ham.
Der ligger umiddelbart også nogle bedre muligheder og venter på ham derude. Så på spøgsmålet om der kommer et klubskifte –er det et klart JA. Når det kommer, vil han også blomstre op ikke bare spillemæssigt, hvor spilleglæden og det legende kommer tilbage, og økonomisk er det en god aftale han lander. Men det vil helt klart også være i privatlivet, at glæden kommer til udtryk, og hvor han vil føle, han er landet på rette hylde og kan leve livet fuldt ud på alle planer. En klar følelse af lykke.
Superliga – Runde 22
Sidste runde før Mesterskabspil og Gruppe- eller Nedrykningsspillet.
De øverste 4 og nederste 2 er sikre på deres plads i runde 23, men med 5 hold, der pointmæssigt spiller om 5.+6. pladsen og dermed en plads i mesterskabspillet, er der meget på spil ( og også svært at vælge, hvilken kamp der er mest interessant).
Spillet vil være lidt fastlåst, men de hold som er omstillingsparate og kan spille mest frit vil være med i top 6.
NORDSJÆLLAND-SØNDERJYSKE
Kan Nordsjælland lige nå at få sneget sig med i top 6? De står utrolig stærkt til kampen på søndag og udstråler mental og fysisk styrke. Der er en åndelig samhørighed mellem spillerne, der gør, at de flytter sig intuitivt godt for hinanden på banen.
Sønderjyske har på det seneste kun slået bundproppen Horsens og det har sat sig på dem. De mangler en del i styrke og vitalitet – de ser lidt trætte og slidte ud, fysisk såvel som mentalt.
Så en sejr til FCN i Farum. Et vovet bud er 2-0.
RANDERS – FCK
Det ser ud til at blive en sprudlende kamp. Det gælder om at have styr på det mentale og ikke tænke over tingene (resultatet ). Det er lidt et spørgsmål om at give slip og have det sjovt, og det hold som bedst formår det, vinder kampen. Det er en kamp som hele tiden vil stå og vippe lidt frem og tilbage – jeg tror FCK kommer foran, men de bliver nok for magelige i føringen. Der er noget overraskende over Randers og det ser ud til de har lykken med sig, så udnytter Randers, de chancer der opstår, vil de kunne hive en kneben sejr hjem.
BRØNDBY – AGF
Det ser ud til at blive en hård kamp i bogstaveligste forstand. Det bliver en kamp med mange kort og der kunne godt komme et af den kedelige farve.
AGF kommer på banen med masser af selvtillid, men de skal passe på, at der ikke bliver for mange solopræstationer og for meget vil selv. Der skal en holdpræstation til for at sejre.
Brøndby ser sammentømret ud og især Marvin Schwäbe ser ud til at stå stærkt.
Første halvleg ser lidt gold ud, og det ser ud til det først er i 2. Halvleg, at der kommer bolde i nettet i begge ender.
Det bliver helt sikkert en underholdende kamp, der bølger frem og tilbage. Et bud på resultatet er uafgjort 2-2, men måske ligger der og lurer en sejr til AGF.
Karina Rasmussen, Clairina.dk
Randers FCK astrologisk
Alle kampe i Superligaen spilles kl. 17.00. Derfor er der kun mindre forskydninger, hvad angår de perioder, der kan blive afgørende, og hvor det derfor gælder for holdene om at holde tungen lige i munden og kende deres besøgelsestid.
Nu tager vi kampen mellem Randers og FCK, som har fokus på udeholdet, men på en spændingsbetonet måde. Det er helt fantastisk at have Solen i konjunktion med Venus i eget felt – udeholdets felt. Der er bare det ved det, at begge er í spænding til Månen, der står for følelser. Disse kan vise sig at være meget stærke, og blandes de for meget ind i holdet og dets rytme, så kan det godt gå galt, selv om det ligger til en udesejr. Der skal kæmpes og ikke rodes rundt (Neptun står også i 7. hus). Man må ikke henfalde til magelighed, der skal kæmpes og fokuseres hele tiden. Gør man dette, er der god mulighed for en smal udesejr. Det er især i minutterne omkring kl. 17.25, 17.40 og 18.00 (hvis kampen og dermed 2. halvleg er gået i gang til tiden – ellers faldet denne periode i halvlegen).
Men så kommer den HELT afgørende periode, når DC passerer Solen og Venus, og MC passerer Månen, som har med hjemmeholdet at gøre, så DE må heller ikke blive for følelsesbetonede, især ikke i perioden ll. 18.15-18.40, der er så intens, at intensiteten sagtens kan gå tiden ud og blive afgørende. Det gælder naturligvis især, hvis kampen reelt ikke allerede ER afgjort på det tidspunkt, men det er den sandsynligvis ikke. Hvis Randers kender DERES besøgelsestid her, kan de overrumple og forbedre stillingen i kampen.
Der er det ved Coronakampene, at hjemmebanefordelen kan udhules en del, når der ikke er noget publikum. Derfor kan denne omstændighed vise sig at være en faktor, man bliver nødt til at indregne i vurderingerne.