Astrologisk forslag til efterårsferien
Fodboldhoroskoper og kampene i weekenden
Vi opfordrer hermed interesserede til at tage tid på hele forløbet af de kampe, de ser på tv. Har du selv et astrologiprogram, er det en smal sag at sætte programmet på timeren, så du kan SE forløbet, så at sige. Du ser så, hvornår en akse rammer en planet. Ved du lidt om den pågældende planet, kan du på forhånd gætte, hvad der sker, og du vil se, at du får ret på den ene eller den anden måde næsten hver gang. Man lærer rigtig meget af en sådan horoskopleg. GOD LEGELYST til de astrologisk interesserede!
Du er naturligvis også velkommen til at nøjes med at følge med her på bloggen, hvor vi især vil være aktive under VM.
Nu kalder vi det her for fodboldhoroskoper, fordi det er fodbolden, der er i fokus. Det kunne lige så godt være noget, der kører efter de helt samme principper, fx håndbold-, atletik- eller cykelsportshoroskoper. Eller for den sags skyld alle horoskoper, hvor noget har et starttidspunkt fx en bryllupsfest. I alle tilfælde kan man så hygge sig – og lære en masse – ved på forhånd at udvælge tidspunkter, hvor der sker noget særligt i horoskopet fx at AC går hen over Jupiter, Solen, Neptun eller Pluto – eller udløser en spænding mellem Saturn og Uranus. Så vil der altid ske noget markant i forhold til kampen – eller et hvilket som helst andet forløb. Gennem en astrologisk tilrettelæggelse af fx en fest – en kamp kan man jo ikke tilrettelægge på forhånd, da andre har valgt tid og sted på forhånd – men så kan man jo tage DET som udgangspunkt og lære af det.
Man kan fx selv udvælge et tidspunkt, en dag og et år for fx et bryllup. Her er det vigtigste, at kærlighedsplaneten Venus står harmonisk. Ascendanten (AC) eller MC kan stå på kærlighedsplaneten Venus eller være i harmoni med aksen på anden vis. Man kan i det mindste sørge for, at den står i et hjørnehus og er velaspekteret. Derudfra kan man så fastlægge forløbet af ceremonien i kirken og starten på den efterfølgende fest samt indslagene ved festen. Dette kaldes for elektionsastrologi, hvor man fx udvælger et harmonisk tidspunkt for brylluppet og forløbet af festen i det hele taget.
Men har bedre styr på tingene, når de er udvalgt efter de kosmiske love og efter bedste evner og indsigt i disse. Tydningen af horoskop bliver aldrig bedre end astrologens evner rækker til. Men netop derfor må vi forske i emnerne for at blive bedre udi den astrologiske kunst.
Sporten
Det er samme princip, vi bruger ved sportskampe, hvor visse ting dog som sagt er fastlagt på forhånd – nemlig tid og sted. Herudfra kan man så spole horoskopet frem på sin pc for at se, hvilke aspekter der opstår i løbet af kampen. Den allerstørste oplevelse får man, hvis man sætter sit pc-program på Uret/Timeren når en kamp starter. Er man helt vild i varmen, kan man sætte timeren i gang FØR kampen, så man kan øve sig lidt på forhånd. Så kan man faktisk også se, hvordan optakten vil være. Er den urolig eller harmonisk, og er der tegn på uro, som kan vise sig under eller efter kampen. Eller rettere: DISPOSITIONEN for fx uroligheder og andre tilstande, der kan opstå undervejs. For et par år siden kom AaB for sent til en kamp i København, fordi Storebæltsbroen var blevet lukket.
Nogle gange ville man ønske på forhånd, at en kamp ville blive forsinket, fordi der er et elendigt eller direkte katastrofalt starttidspunkt, hvor man kan komme ud for skader, afbrydelse eller en byge af røde kort i en hårdt spillet kamp. Man kunne fx også se dispositionen for en katastrofe i kampen mellem Liverpool og Juventus på det daværende Heysel Stadion i Bruxelles den 29. maj 1985, hvor 39 tilskuere døde. Kampen skulle være spillet kl. 20.00 med en aksebundet opposition hen over AC/DC-aksen mellem Merkur og skæbneplaneten Saturn – så en forsinkelse eller lignende var en potentiel mulighed. MC var samtidig i spænding til Sol/Chiron-konjunktionen i 7. hus. Det astrologiske potentiale en katastrofe var til stede.
Omkring kl. 19.00 var MC var i spænding til Saturn og udløste dennes spændinger til Merkur og Jupiter. Her opstod der uroligheder blandt publikum. Kampen kom først i gang kl. 21.42. Liverpool vandt med 1-0, og resten er historie. Men det er et godt eksempel på, at optakten til en kamp kan være ret betydningsfuld. Et andet eksempel er kampen i oktober 2022 i Indonesien, hvor der opstod uroligheder efter lokalderbyet mellem to traditionsklubber – her omkom 129 tilskuere. Disse kampe begyndte på markant dårlige tidspunkter, som nærmest burde forbydes af sikkerhedsmæssige årsager, både hvad angår spillere og tilskuere.
En klamp mellem Brøndby og FC København
Brøndby-FCK 16. oktober 2022 kl. 14.00 i Brøndby
Denne kamp spilles på et tidspunkt hvor begge hold befinder sig et stykke nede i tabellen, og hvor FCK lige har få ny træner i stedet for Jess Thorup, som fik et par spændinger ind i sit horoskop og derfor trængte til luftforandring. Klubben kom ham i forkøbet med en fyring. Den nye træner hedder Jacob Neestrup.
Det er vigtigt at bedømme forudsætninger for en kamp, og her var FCK mest ramt på grund af en hel serie skader. Desuden havde klubben lige overstået en af de største kampe i klubbens historie – hjemmekampen mod nok verdens bedste klubhold, Manchester City – hvor de lavede en kraftpræstation og fik uafgjort. De havde meget ære af kampen og skulle kampen have haft en vinder, burde det have været FCK, der havde et par rigtig gode chancer. Manchesters største chance var et straffe, som målmanden parerede ved at gå til den rigtige side.
Men nu til Brøndby-FCK. Denne kamp begyndte med Ascendanten (AC) på ca. 28 grader i Skytten, næsten lige på Det Galaktiske Center (GC), som befinder sig ca. 27. grader i Skyttens tegn. AC er ydermere i spænding til Jupiter, som er Skyttens planet. Dette siger noget om kampens vigtighed – det var kampen mellem de to største klubber i hovedstadsområdet, der vises symbolsk på denne måde. Jupiter er horoskophersker, da den hersker over AC. Både Pluto og Saturn står i 1. hus (hjemmeholdet), men begge er i spændinger, især Pluto. Månen står i 7. hus (udeholdet) i Krebsen, så her står den godt i harmoni med MC, men í spænding til Merkur. Det er dog spændingen til Pluto i 1. hus, der er de stærkeste, da både Solen og Venus spænder Pluto op. Denne spænding kan vi på forhånd sige, hvornår den aktiveres. Det sker omkring kl. 15.40, hvor AC står eksakt på Pluto. Men så kommer de to andre planeter ind i billedet, hvor Solen og Venus står i en position på ca. 22-24 grader i Vægten. Da Pluto står ca. 26 grader i Stenbukken, står den nævnte konjunktion forrest i horoskopet. Derfor aktiveres spændingen til Solen og Venus lidt tidligere end kl. 15.40. Den begynder omkring kl. 15.30. Derudover opererer man med en vis orbis (unøjagtighed). Dette kan sammenlignes med begrebet ratslør, hvor rattet har et lille stykke, før det tager rigtigt fat. Når dette sker, svarer det til, at et aspekt er helt eksakt i et horoskop. Sætter vi denne unøjagtighed til ca. 5 minutter, svarer det til, at der virkelig sker noget i kampen i perioden fra 15.25-15.45.
Det første vigtige, der sker, er, at AC skifter tegn kl. 14.08, hvor den går ind i Stenbukkens tegn, og det er hjemmeholdet (AC), der er på spil. De scorer nemlig kl. 14.09.30 kampens første mål. Det næste væsentlige, der sker, er at FCK-spilleren Nikolai Boilesen får en slem skade, der bringer ham i tvivl til deltagelse i VM-turneringen, der starter i november 2022 i Qatar, og som Boilesen håbede at blive udtaget til. Uheldet sker kl. 15.33, hvor AC er i gang med sin hærgen, nemlig at udløse den spænding, vi på forhånd vidste ville komme i horoskopet. Boilesen måtte bæres fra banen. Det behøver ikke at være et mål, der scores i sådanne markante perioder. Men det er ofte noget, der får betydning for kampens resultat. Dette skete dog ikke her, men man kan roligt sige, at det fik betydning for både FCK og Boilesen, da han påbegyndte en skadespause med de deraf følgende konsekvenser, hvor klubben kommer til at undvære en bærende spiller i en periode.
I øvrigt ses dispositionen for uheldet tydeligt i Boilesens horoskop for det 16. februar 1992 i Ballerup. Jeg sad forud for produktionen af denne artikel og forsøgte at konstruere et horoskop, der passer til Boilesen. Her er der på mærkværdigvis et eksakt sammenfald af hovedakser, det står det samme sted som ulykkeshoroskopet kl. 15.33 i Brøndby den 16. oktober 2022 – og derved bliver dispositionen for skader ekstra markant. Hans AC står derved på Pluto som i ulykkeshoroskopet og udløser Plutos spændinger. Det vil sige, at han er udsat for høj risiko for en skade på det pågældende tidspunkt. Det ville have været godt for ham at vide, da han så havde haft bedre mulighed for at være lidt mere forsigtig.
Fem minutter inde i overtiden får Brøndbys Sigurd Rosted et rødt kort, og DET får konsekvenser, da FCK udligner 7 minutter inde i overtiden. Dette må svare til perioden kl. 15.53-15.55, hvor AC – og dermed også DC – står godt til både Jupiter (retfærdighed) og MC til Merkur i Vægten. Der bringes en retfærdig balance i regnskabet, og kampen ender 1-1.
Vi vidste på forhånd, at der ville blive tale om en jævnbyrdig, men dramatisk kamp. Vi måtte dog tage FCKs hårde kamp tirsdagen forinden med i betragtning samt det faktum, at Brøndby var hjemmehold, også kunne have betydning. Der kunne derfor forventes en smal hjemmesejr, men det blev altså uafgjort, hvilket øger erfaringen i bedømmelsen af fremtidige kampe.
Der var 3 minutters tillægstid i 1. halvleg og 9 minutter i 2. halvleg. Der blev – ud over det røde kort til Brøndby – uddelt 6 gule kort.
FCN-AGF 16. oktober kl. 16.00
Der er tre planeter i 1. hus og kun én i 7. hus, derfor er det hjemmeholdet, der er favoritter. Men det udnytter de ikke, selv om det bliver 1-0 kl. 16.45 med MC i harmoni med Saturn. Kl. 17.23 får FCN udvist en spiller med AC på Neptun og i spænding til Mars! Lige efter kogebogen, der viser, at FCN ikke har læst sin astrologiske lektie. Neptun er hersker over AC, så hjemmeholdet skal virkelig passe på i de minutter her.
Udvisningen er medvirkende til, at AGF udligner til 1-1 kl. 17.44 med Månen i 4. hus i Krebsen i spænding til AC – og DC tæt på Merkur. Det er Månens spænding til Merkur, der udløses, og det huskede AGF at udnytte.
FCM-Horsens
Denne kamp skulle have være spille kl. 17.00, men på grund af tv-transmitteret kamp fra England mellem Leeds og Arsenal, blev kampen udsat til kl. 18.00, hvilket dog ikke havde nogen astrologiske konsekvenser.
Kl. 18.20 blev det 0-1, hvor MC/IC-aksen udløste spændingen mellem Månen og Merkur – og AC var i spænding til Pluto!!!
Kl. 18.22 blev der udlignet på de samme aspekter. Kl. 19.36 fik Horsens en mand smidt ud på en MC på Pluto med deraf udløsning af spændinger til Solen og Venus. Dette blev udnyttet af hjemmeholdet. De scorede kort efter til 2-1 kl. 19.41. Her var der de samme aspekter som 5 minutter tidligere, da AC (hjemmeholdet) var i harmoni med Merkur. Igen lige efter bogen.
Silkeborg-Randers 17.10.22 kl. 19.00
Der var 2 minutters tillægstid i 1. HL og 5 i 2. HL
Det er et surrealistisk horoskop med et T-kvadrat med 4 planeter: Solen, Venus, Månen og Pluto. Randers lukkede igen to absurde mål ind – og Carlgrens mål var hullet som en si i modsætning til begyndelsen af sæsonen, hvor målet nærmest var forhekset. En Silkeborg-fejl i overtiden gav udligning til 3-3. Alligevel et flot comeback af Randers – Pluto for fuld skrue. De kunne derfor være godt tilfredse med det ene point.
Det er på alle måder en lige kamp astrologisk set, da der ikke er planeten i hverken 1. eller 7. hus. Hvad herskerne angår, er Venus hjemmeholdets hersker, og Pluto er udeholdets – og begge er med i T. kvadratet, som er en særdeles stærk spænding i ethvert horoskop – meget usædvanligt.
Randers ligger nu i toppen af scoringslisten sammen med FCM og Silkeborg, men i de seneste 5 kampe har Randers lukket 13 mål ind!
Kl. 19.02.40 mål SIF – AC harmoni Månen og Neptun som i starthoroskopet
Kl. 19.07.05 mål RFC AD harmoni Pluto, som hersker over udeholdet
Kl. 19.15.02 mål SIF AC harmoni Jupiter – og MC begynder at udløse T-kvadratet!!!
Kl. 19.41.26 mål SIF AC harmonisk Merkur – MC har nu passeret T-kvadratet, som ikke udløste yderligere mål – HVAD SKETE I DEN PERIODE???
Kl. 20.23 mål RFC MC harmoni Merkur
Kl. 20.49 mål RFC i overtiden. AC er i kvinkuns til Pluto og i harmoni med Solen, hvis vi regner med 3 graders orbis/unøjagtighed, hvad der ser ud til at være nødvendigt.