Evaluering samt NYE KAMPE
FCK-RANDERS den 24. april 2022 kl. 16.02
Det skal straks indskydes – det må være det korrekte ord i fodboldsammenhæng – at clairvoyant Karina Rasmussen i går kom med forudsigelser på to kampe, som jeg ikke nåede at få med på bloggen.
Hvad angår FCK-Randers i Parken skød hun på sejr til Randers og tilføjede, at Randers havde træner på en jordbane forud for denne kamp og derfor var godt forberedt på forholdene i Parken. Måske har de også øvet sig på sangen om Jens Hansens bondegård og sunget den med den indre stemme under kampen på Lars T.s marker.
Astrologisk er der en tredobbelt konjunktion i 7. hus (UDEHOLDET) med Venus lige på DC (udeholdet). Det giv er en stor fordel for Randers, men da FCK var favoritter, ville jeg astrologisk set have vejet horoskopet op mod favoritværdigheden og alligevel have regnet FCK som favorit. Ikke mindst da Randers var i en nedadgående kurve. Det var derfor en vigtig erfaring i fodboldforsøget. Kampens enlige mål faldt, da MC var i harmoni med Solen kl. 17.15.
Karina havde også ramt Silkeborgs sejr i Ålborg. Astrologisk set var Mars i 7. hus (udeholdet), mens 1. hus var tomt. Derfor ikke overraskende astrologisk set. Kampen begyndte meget overraskende med to hurtige mål, som er lige efter bogen astrologisk set, da kampen begyndte kl. 14.00 med MC lige på Uranus. Målene faldt hhv. kl. 14.05 og 14.08. Silkeborgs sejrsmål faldt kl. 15.08 på et tidspunkt, hvor den tredobbelte konjunktion befandt sig i 7. hus (udeholdet).
Mandagens kamp og Eriksen clairvoyant set
Sidste kamp i runde 27 – Superligaen d.25.-4. kl.1900 i Brøndby
Brøndby – FC Midtjylland
Det bliver en kamp med fart på og en masse temposkift. Denne gang vil der være en dommer på banen som dømmer fair. Hvis Brøndby tror på deres drømme, vil de tage sejren. Ser en legende Evander, men også en Dreyer som måske ikke er helt med på farten. Får vist en Maxsø fuld af selvtillid og en ny ung spiller for Brøndby (Salech?) med stort potentiale og som kan blive kampafgørende.
Hvad med Christian Eriksen – clairvoyant set?
Der er en udvidelse på vej og en ny aftale lander. Jeg får ind at han ikke bliver i Brentford, men skal videre til en anden engelsk klub. Umiddelbart får jeg Everton ind. Bliver det dér, han ender, vil det give ham en ro også på det personlige og familiemæssige plan.
Brøndby – FCM astrologisk
Denne kamp bliver virkelig lærerig, da astrologien her karambolerer med clairvoyancen. Der er to planeter i udeholdets hus, og der kommer en mere ind i 2. halvleg, så det ligner en udesejr astrologisk set. Det der kan gøre kampen surrealistisk er, at Pluto står på IC, så lægterne kan komme til at koge, måske over dommeren. Her er de første minutter afgørende.
Kl. 19.20 er AC i harmoni med Saturn, og det kan godt begunstige hjemmeholdet, da MC er i spænding til Solen i 7. hus samtidig. Dette aspekt er eksakt kl. 19.25, så perioden 19.15-19.30 kan blive afgørende.
Kl. 19.45 er AC i eksakt spænding til Pluto, så slutningen af 1. halvleg kan blive surrealistisk. Kl. 20.00 er der nu tre planeter i udehuset. Kl. 20.25 er AC i harmoni med Månen (hjemmepublikummet kan få noget at glæde sig over). Men Solen står nu eksakt på DC, som begunstiger udeholdet, så nu er der rigtig spænding på. Kl. 20.24 at der hele to aspekter, nemlig AC i harmoni til Mars (energi, krig) og MC/IC-aksen, der udløser spændingen mellem Merkur og Saturn i de døende minutter, medmindre der er lagt en del tid til. Her kan hjemmeholdet godt udnytte en fordel – og det er især i slutningen af kampen, at dommeren skal holde tungen lige i munden.