Eksempel på arrangement, der gik helt galt, men hvor det ikke behøvede at være sådan, hvis man havde taget hensyn til stjernerne – på alle måder. Vi kommer med opskriften på, hvilke koncerter – og faktisk mange andre arrangementer – der bærer potentialet for fiasko i sig.
Guns ’n’ Roses på Copenhell
Orkesteret troede SÅ meget på sig selv, at det var (Copen)hel i hegnet. Faktisk fejrede orkestret i løbet af en fiasko af en koncert sig selv så meget, at det skreg til himlen. Var det for at dække over noget, de godt vidste var under lavmålet. Eller var det, fordi de virkelig troede, at de gjorde det fantastisk?
Ja, det er Neptun, der er på spil, og den står for illusioner, bedrag og stoffer af alskens observans. Så måske har de været stive af en eller anden form for stimulans, der har givet dem megalomi (storhedsvanvid). Men Neptun kan også gøre, at man ser så fuldstændig urealistisk og illusionsbetonet på tingene, at det blev både pinagtigt og surrealistisk.
Under alle omstændigheder skal man passe på med at købe billetter til fx koncerter, hvor der er spændinger til/fra Neptun, især hvis det er fra Solen – hvad der var tilfældet den 17. juni 2023 kl. 21.45 (forsinket et kvarter, skulle være begyndt kl. 21.30) på Refshaleøen i København. Aspektet er endda i tiltagende, derfor er arrangementer i indeværende weekend risikable. De kan fx også drukne i regn, hvad der nok ikke er de store chancer for, selv om det netop er i disse dage, at der er mulighed for at få lidt regn, da Neptun jo er en vandtegnsplanet.
Desuden fandt koncerten sted ved nymåne. Det vil faktisk sige, at Solen er i konjunktion med Månen, og at begge disse væsentlige planeter er i spænding til Neptun. Vi ved også, at der er gang i Pluto i denne tid, da den er i spænding til Måneknude-aksen. Både Mars og Venus er i spændinger, og det samme gælder kommunikationsplaneten Merkur, som er i spænding til Saturn (begrænsninger). Den er også gal med hovedakserne, da den nævnte konjunktion – og dermed dens spænding – er i konflikt med AC/DC-aksen. Hvad angår MC/IC-aksen smyger den sig langs Måneknude-aksen og udløste spændingen mellem Jupiter og Pluto.
Der er altså MEGET få harmonier i horoskopet og et overvældende antal spændinger. Man kan derfor konkludere, at man i hvert fald ikke har brugt astrologi ved tilrettelæggelsen af dette års Copenhell. For hvad er det dog for et horoskop at prakke på en af de mest berømte bands på kloden? Det SKAL jo nærmest gå galt med så spændingsfyldt et horoskop.
Man kan læse på nettet, at folk flygtede fra koncerten, og at der var tale om en ’fornuftsstridig maratonkoncert på en forrykt aften’ – altså helt i tråd med horoskopet
Forsangeren Axl Rose var nyklippet og lignede rockens svar på Donald Trump. Koncerten blev i øvrigt forsinket i et kvarter, så den startede kl. 21.45 med DC lige på Solen og IC lige på Jupiter – de to absolut mest selvovervurderende planeter i solsystemet, og hvis det er rigtig slemt, er de også selvforherligende og overdrivende. Orkestret – især lederen – har helt sikkert troet så meget på sin egen ufejlbarlighed og berømmelse, at han har ment, at intet var galt – og at intet KUNNE gå galt. Det har været et grundvilkår for en gruppe, det har mange år på bagen og derfor kan være i opløsning og nedgangstid. Og når solen efter forsinkelsen står lige på DC, så er konverter begyndt præcist ved solnedgang – hvilket altså fik stor betydning for en koncert, der skulle lukke hovedscenen, hvad den så gjorde i bogstaveligste forstand – så astrologisk set passer det alligevel godt sammen. Arrangementet blev lukket eftertrykkeligt og symbolsk ned. Men kære Copenhell, tag lige og se på horoskopet til næste år.
Afslutningsvis vil jeg nævne de tidspunkter i løbet af koncerten, som varede 3 timer, omkring hvilke der er mulighed for at give den en skalle, men hvor faren altså også lurer for, at det potentielt kan gå helt galt, som det skete lørdag aften omkring midnat:
Kl. 22.20 er MC i spænding til Mars og udløser dennes spænding til Uranus, så allerede her bliver folk utålmodige og – astrologisk set – stressede. Aspektet er der til kl. 22.40, hvor IC står på Uranus. Her var der ellers mulighed for noget overraskende, fornyende og anderledes, der kunne virke oplivende og inspirerende. Men det er åbenbart ikke blevet brugt på den måde.
Kl. 23.45 er den helt gal med MC i spænding til Saturn, der udløser dennes spænding til Merkur. Dette aspekt er der til kl. 00.07, hvor IC står på Merkur.
Kl. 00.20 står DC på Mars og udløser dennes spænding til Uranus. Dette aspekt varer til kl. 00.30, hvor AC er i spænding til Uranus. Men da har mange allerede forladt koncerten.
Var nogen til stede ved denne koncert – og tog tid – hører jeg gerne, om det var særligt slemt i de nævnte perioder – nå nej, jeg glemte lige, at der næsten ingen var tilbage til slut, men måske kan man være heldig at finde nålen i høstakken blandt de få, der holdt ud.
Det var ligesom med DSB – Det Sejler Bare – og udnævnelsen af en ny NATO-chef. Det er den uendelige historie.
Måske skulle gruppen nu overveje en navneforandring til Cliché eller Pit Repeat…