Vi må sande, at det er en indviklet og tidskrævende affære at lave prognoser, hver gang det handler om noget, hvor mere end en person er involveret. Og det gør det ikke bedre, at vi mangler fødselstidspunkter – og nogle gange hele datoen – og enkelte gange endda hele personen. Det så vi i dette valg, hvor der kom kandidater ind i billedet, som ingen kan regnet med. Og så er det helt umuligt at lave en prognose. Så det må høre op, og der må om muligt findes en anden metode.
Det er med andre ord nærmest umuligt at forudsige fx kommunalvalg, hvor der er endnu flere involverede faktorer end ved normale valg. Dette skete fx i Kolding, hvor vi skulle bl.a. have taget hensyn til, at de to hovednavne kæmpede så meget imod hinanden, at det gav plads til en helt tredje person, den konservative, Knud Erik Langhoff, som vi end ikke har fødselsdagen på.
På Frederiksberg gik det også galt. Her havde jeg fejlagtigt forudsat inde i hovedet, at netop i den kommune ville det måske ikke være lige så stor en brøde som andre steder i landet med en boligaffære som Aggesens.
Vi må nøjes med at fokusere på, hav den enkelte person eller kommune kan gøre for at optimere muligheden for et positivt resultat. Hvad er bedst i den givne situation? I Frederiksbergs tilfælde ville det på sigt også være bedst med luftforandring, især ud fra det faktum, at Aggesen er på vej ind i en periode – og det gælder uanset fødselstidspunkt – hvor Neptun spænder hans Sol op i lighed med alle andre der er født den 18. juni, uanset årstal. Dette giver en krævende udfordring for alle, både enkeltpersoner, kommuner og partier.
Men der er altid en måde, man astrologisk set kan tackle en spænding optimalt på. Sådan øger vi chancen for et fast persongalleri med mere sikre data. Det er også vildledende for læserne, når vi skriver, at Jan E. Jørgensen fra Venstre har det bedste horoskop, når han ikke kan komme til at bruge det til, noget lige i DEN forbindelse. Han nærmest er en enmandshær, som kun kan større andre kandidater.
Nu hedder den nye borgmester Michael Vindfeldt fra S. Han havde det næstbedste horoskoper af de tre vurderede kandidater, så han skal også nok få et par udfordringer. At valget generelt blev dramatisk, skyldes de tidligere nævnte planeter i 12. hus i valghoroskopet, der begge er med i spændinger. Det må vi vende tilbage til senere.
PS. Der ligger også en ekstra udfordring astrologisk set, når det handler om et valg, som har en fireårig cyklus. På den tid kan der sker meget, som får indflydelse på den næste valgperiode, så også dette skal man have med, hvis man skal i dybden med tingene. Det er faktisk et fuldtidsjob, som ikke er realistisk.