Astrologien og semifinalerne
Italien – Spanien
Kampen spilles i London den 6. juli 2021 kl. 20.00
Italien må være svage favoritter og har teknisk set hjemmebane. Derfor skulle Italien være 1. hus, hvor Pluto står, og Saturn er i huset det meste af kampe. Men så vidt jeg husker var det netop noget af det samme, der sendte Frankrig ud, så her ligger Spaniens chance. I 7. hus står Solen, hvad der er meget vigtigt, og Mars og Venus står ihuset det meste af kampen. Det vil sige, at der er overvægt af planeter i udeholdets felt. Det gode for Italien er, at horoskopherskeren Jupiter står godt til MC, og det er svært at se, hvem der så vinder. Vil tro, at det bliver en meget lige kamp, der godt kan gå i omkamp, og som Spanien kan vinde med en enkelt mål. De skal finde holdspillet og kreativiteten frem, så er den hjemme. Især hvis Morata endelig begynder at stråle.
SEMIFINALER VED EM CLAIRVOYANT
ITALIEN – SPANIEN
Begge hold vil gerne spille hurtigt, og det gør at der bliver lavet en del frispark. Der bliver megen rullen rundt i bedste Neymar-stil i denne kamp, men dommeren kan se igennem dette. For Italien vil der være mange gode muligheder – de skal dog finde samspillet frem og ikke fokusere på at ville selv. Spanierne tror på deres drøm om at nå finalen og jeg fornemmer at de holder den drøm i live ved – måske lidt ufortjent – at tage sejren.
ENGLAND – DANMARK
Englændernes spil ser lidt fastlåst ud – mulighederne ligger lige for næsen, men man kan ikke gribe chancen. Danmark ser utrolig stærke ud og en evne til at løfte eget spil. Pierre Emil Højbjerg kommer til at spille en stor rolle. Han har utrolig meget styrke og selvtillid i øjeblikket, og han skal ikke være bange for at gå selv – der kunne godt komme et mål fra hans side. Der vil også være noget magisk og heldigt over Mæhle i den her kamp. Pickford i det engelske mål har sine problemer. Formår Danmark at lukke ned for Sterling, som ser heldig ud i denne kamp, vil de tage sejren, men det bliver ikke let.
Karina Rasmussen, Clairina. dk