I ’Rigets tilstand’ ser vi bl.a. på muligheden for et efterårsvalg. Her ser vi også på det politiske og økonomiske sprængstof, som astrologisk set findes i efterårshoroskopet. Der er ikke megen vækst at øjne her, tværtimod, og politisk set vil det blive lidt af en gyser. Hvad angår økonomien kan vi komme til at opleve en begivenhed, som på sigt vil få indflydelse på økonomien, og det har med de forestående finanslovsforhandlinger at gøre. Hvordan vil det gå med turbulensen i form af bilafbrændingerne, stenkastene fra motorvejsbroerne samt drabet og drabsforsøgene på Christiania, som også vil få indflydelse på forholdene i fristaden?
Vi bringer også en artikel om Grundtvigs spiritualitet – en fortsættelse af indslaget om hans forhold til astrologien. Udgangspunktet er den omfattende og særdeles spændende bog af Uffe Jonas: ’Solen ved midnat’, som naturligvis kan købes i vores boghandel.
Claus Due har skrevet en artikel i anledningen af AstrologiHusets 25-års jubilæum. Dette var blot nogle enkelte eksempler på indslag i det nye nummer af HOROSKOPET