Den 14. april 2019
Paris – Roubaix og horoskopets spændinger og meget mere
Vi har beskrevet de stærke spændinger i denne tid op til flere gange. Der er tre planeter i konjunktion i Fiskene: Merkur, Venus og Neptun, som alle er i spænding til Jupiter. Desuden er Solen i spænding til Saturn/Pluto-konjunktionen i Stenbukken. Den er altså helt gal med trafik, kommunikation, løbsafvikling mmm. Flere biler kører for langsomt i Formel 1, der bliver kaos i Paris-Roubaix cykelløbet, hvor man endda har være så ’geniale’ at sætte starten til kl. 10.10, hvor AC/DC-aksen udløser de tre Jupiter-spændinger. Selv i X Factor var der tale om noget surrealistisk. For slet ikke at tale om Brexit-farcen, som bare kører i det uendelige.
Listen er lang, hold selv øje med alle verdens begivenheder, hvor vejret også vil være svingende. Ligesom næsten alt andet. Dog begynder spændingerne så småt at løje af i den kommende uge.