Nyt land – nyt horoskop
Det er ikke hver dag, man oplever, at man selv eller ens land får et nyt horoskop. Det sker dog i ny og næ med personer, men kun sjældent med lande. Og det bliver næsten altid opdaget, hvis det hidtidige horoskop begynder at svigte, som det sker lige i øjeblikket med Danmarkshoroskopet. Der er nemlig ikke synderlige tegn på, at det skulle stå så slemt til, som virkeligheden viser. Planeten Neptun, der står for både flygtninge, grænselukning (også et Saturn-område) og epidemier, burde være inde i billedet på den hårde måde. Som horoskoper ser ud lige nu med det hidtidige grundlæggelsestidspunkt, den 5. juni 1849 kl. 11.09, så er den overstået for nogle år siden, hvilket jeg også gjorde opmærksom på i et tidligere indslag på AstrologiHusets blog.
Her skyder jeg en tak til en vågen læser, Flemming Jespersen, der venligt gjorde mig opmærksom på, at historikeren og astrologen Nick Campion i den nyeste udgave af bogen Book of World Horoscopes (BWH) havde sat tiden til kl. 12.15. Da Campion også er historiker, er der god grund til at fæste lid til hans research. En astrologisk korrektion tyder kraftigt på, at dette tidspunkt er næsten korret astrologisk set. Men det ser ud til, at det skal være kl. 12.12 – altså tre minutter tidligere. Så passer det perfekt med samtlige væsentlige begivenheder i Danmarkshistorien op gennem 1900-tallet: Kvindernes valgret i 1915, genforeningen i 1920, besættelsen i 1940, befrielsen i 1945 og medlemskabet af EF fra 1973.
Vi vender tilbage senere med en ny tydning