Statuers ligestilling
- Nå, fru feminist, hvad sker der i sagen om de manglede statuer over markante kvinder her til lands? I vil jo gerne op på det samme antal som det er tilfældet med mandlige statuer?
- Det må du nok sige, det har ligget lidt stille, men nu går jeg all in, for den er jo helt gal. Se bare Frederik 5., han har flere statuer, end der er kvindelige statuer i hele kongeriget – og det selv om vi har forsøgt at smide nogle af dem i havnen på grund af hans engagement i slavehandelen.
- Så vil du altså gå helt slavisk til værks for at bringe balance i regnskabet?
- Jeg stopper ikke, det er så sikkert som amen i kirken. Jeg bliver endda ved til der kommer en kvinde ved siden af Jesus på korset. Nu MÅ vi bare have en kvindelig martyr som symbol på de millioner af kvindelige martyrer, vi har haft i historien. Om vi så skal vælte os i hundredvis af mandlige statuer!
- Så får vi i det mindste ”liggestilling” ud af det – og så minder det da i det mindste lidt om hinanden.
- For resten, det der med, at Jesus døde på korset. Vil I så hænge en kvinde på korset sammen med frelseren himself – eller skal hun måske hænge ved siden af ham for at symbolisere, at hun også døde på korset?
- Ja, eller i hvertfald på korsettet!
- Ha, nu går du vist lidt for vidt med din vandede humor!
- Måske, men hun vil blive hængt op ved siden af ham. Vi går i gang med dette, så snart vi får en statue af Mette Frederiksen opsat. Den skal beskrive hendes bryllupsdag i den situation, hvor hun efter bryllupsfesten blev båret ind over dørtærsklen til deres fælles bolig af sin nye mand, Bo. Det er første gang, der er fremstillet en statue af en ”løfte-brud”, ganske ligesom når hun er på arbejde. Så hænger arbejde og privatliv også så smukt sammen i en helhed!