Merkel – så gik den som forudsagt ikke længere
Vi har for længst skrevet, at Merkel var på vej ind i stærke spændinger, og at det ville blive hendes sidste periode som kansler, og den 29.oktober kom meddelelsen om at hun går af som formand for partiet, og at hun ikke genopstiller ved næste valg om et par år.
Merkel er på vej ind i en byge af spændinger, hvor den vigtigste er Pluto spænding til Solen, som hun har til fælles med alle andre, der er født den 17. juli, uanset årstal. Desuden er den progressive MC på vej ind i en spænding til Solen (hende selv). Pluto er også i spænding til MC og Neptun er det til AC. Uranus er i spænding til Saturn i 10. hus (mål) i Skorpionen (ultimative beslutninger).
Merkel går af til december, hvor Saturn er i spænding til ’både Merkur og Merkel’. Pluto tager rigtigt fat lige efter, nemlig fra januar 2019, så jeg vil tro, at hun overgiver tømmerne til Jens Spahn i løbet af 2019, hvor Pluto hærger næsten konstant i hendes horoskop til et godt stykke ind i 2020.