Manden, der reddede verden fra en atomkrig, er død i total glemsel
Stanislav Petrov var på vagt den 26. september 1983. Klokken havde lige passeret midnat, da alarmen gik for et amerikansk missilangreb. Petrov døde i sit hjem den 109. maj i år, og først den 18. september meddelte hans søn, at faderen var død. Den russiske oberst var manden i centrum for en af de mest dramatiske hændelse under hele den kolde krig.
Astrolo9gisk set er glemslen særdeles forklarlig, men herom senere. For tre år siden var man også manden i centrum. Dengang havde den prisvindende dokumentarfilm om hændelsen, premiere. Den havde bl.a. andre Kevin Costner og Robert de Niro på rollelisten.
Petrov var en af cheferne i det russiske varslingssystem, der skulle advare om et amerikansk atommissilangreb. Kort efter midnat bimlede centerets alarmer, og et eventuelt missil ville ramme Sovjetunionen ca. 25 minutter senere, så gode råd var dyre. Computerne fortalte, at USA havde affyret 5 Minuteman-missiler mod Sovjet. Senere fandt man dog ud af, at der var tale om en fejl. Satellitbilleder havde i stedet opfanget en usædvanlig genspejling af solstråler på høj beliggende skyer. Dette vidste ingen naturligvis noget om før på et senere tidspunkt, så man måtte handle hurtigt – på nogle gange få minutter og få situationen vurderet.
Petrov holdt hovedet koldt, selv om hans stol føltes glohed, og han kunne ikke rejse sig fra den, har han selv udtalt. Man havde den klare ordre, at når computerne viste et angreb, skulle det øjeblikkeligt meddeles til Moskva. Petrov tænkte: Hvorfor kun 5 missiler? Desuden stolede han ikke helt på computerne. Efter et par hektiske minutter tog han chancen og meldte ind til Moskva, at der var tale om falsk alarm, selv om han var usikker på, om han have ret. 23 minutter senere vidste han heldigvis, at han havde ret.
Først fik han ros, men derefter haglede kritikken ned over ham, bl.a. fordi han i de hektiske minutter ikke havde ført logbog! Da han blev pensioneret, var det uden de normale privilegier for oberster i den russiske hær. Selv om han følte dette som et nederlag, fortalte han end ikke til sin kone, hvordan det forholdt sig.
Først i 1998 blev historien bredt kendt, og i de følgende år fik han flere internationale fredspriser og blev hovedperson i dokumentarfilmen: The man who saved the World.
Selv undrede Petrov sig over alt dette postyr og mente blot, at han have passet sit arbejde.
Indsigt i astrologi?
Man skulle næsten tro, at Petrov havde indsigt i astrologi, og at han fik stillet et hurtigt horoskop på alarmtidspunktet. Dette horoskop viser nemlig en særdeles fredelig energi på dette tidspunkt. Jeg opstillede horoskopet for kl. 00.07 i Moskva den 26. september. Vi ser her et meget fredeligt horoskop med MC i Fiskene og AC i Krebsen. Fredsplaneten Neptun står i 6. hus i harmoni med Pluto, Mars og Venus. Månen står i Tyren og Solen i det harmonisøgende Vægtens tegn. Horoskopet indeholder stort set kun harmonier, så måske har Petrov været skabsastrolog – eller blot brugt intuitionen, som også er symboliseret gennem Neptun! Eller han har udelukkende brugt analysen, som er Merkur, og som også står flot. Kort og godt – ingen grund til paník.
Petrov var – ikke overraskende – født i tegnet for kølige analyser, nemlig Jomfruen. Han blev født den 7. september 1939 i Vladivostok. Vi har ikke tidspunktet, men det KUNNE være på samme tid på døgnet som det formodede missilangreb, nemlig lidt over midnat.
Holder vi fast i denne fødselstid, står Neptun (glemsel, sygdom) på MC i år og i opposition til Solen og Venus på IC (hjemmet). Uranus er i spænding til Mars på 8. husspids (død).
Alle, der har fødselsdag den 7. september, uanset årstal, har i perioden 2017-19 besøg af lidelsesplaneten Neptun og bør derfor have fokus på sundhed.
Kilde: Politiken