Champions League-semifinale Liverpool – Barcelona
De to semifinalekampe mellem Liverpool og Barcelona den 1. maj og 7. maj betegnes af fodboldkendere og fodboldelskere som blandt de bedste fodboldkampe i fodboldhistorien mellem de pt. to bedste hold i verden.
Fodboldeksperter havde på forhånd udnævnt de to hold til at være jævnbyrdige, hvor begge hold kunne vinde. Der er dog en astrologisk forklaring på, hvorfor det blev til to klare hjemmebanesejre for begge hold.
Astrologisk set stod Barcelona stærkest på deres hjemmebane den 1. maj da kampen startede med Jupiter på Ascendanten (hjemmeholdet) ovenikøbet i sit eget tegn Skytten, hvilket kun kan give medvind, held og overskud, hvilket Barcelona også havde da de vandt 3-0, selvom Liverpool spillede lige så godt som Barcelona.
Liverpool stod astrologisk stærkest på deres hjemmebane i den anden kamp, hvor de var begunstiget af at have Ascendanten i Skorpionen og Pluto som deres Ascendanthersker. Pluto (vilje) var både i konjunktion med Saturn (disciplin og udholdenhed) og i harmoni med Solen (vitalitet). Selv om Solen stod i udeholdet Barcelonas 1. hus, kunne hjemmeholdet Liverpool trække på mere vitalitet og energi, da Solen jo var i harmoni til hjemmeholdet Liverpools Ascendanthersker Pluto. Liverpool viste langt større vilje (Pluto) og mere disciplin og koncentration (Saturn), samt sprudlende overdådigt spil (Solen) og vandt 4-0 og gik videre til finalen med en samlet sejr på 4-3.
MB