Læserbrev med efterlysning af spådom
I videnskabelighedens interesse tillader jeg mig at gøre opmærksom på følgende:
Et britisk, clairvoyant medium, Leslie Flint (1911-1994), formidlede med angivelse af dato og år detaljerede og nøjagtige spådomme bl.a. om Prinsesse Dianas død i en tunnel under Seinen i Paris (august 1997) og om angrebene den 11. september 2001 på WTC og Pentagon.
Jeg læste disse detaljerede spådomme i en artikel i oktober 1996!
Fra samme kilde, Leslie Flint, foreligger en spådom om, at når Prins Philip, Hertugen af Edinburgh, dør, så sker det i Atlanten ud for Cornwall.
Så vidt erindret, stod der i omtalen af spådommen i artiklen i 1996, som hermed efterlyses, udtrykkeligt, at dette ikke skal være en drukneulykke – og MED datoangivelse. Desværre har jeg ikke længere den omtalte tekst, og skulle en læser kende til den, hører jeg meget gerne på SMS: 22851487.
På den måde kan man få bevist, at clairvoyance virker. Bladet, hvori Leslie Flints spådomme var omtalt i detaljer, var en dansksproget udgave af et britisk kvartalsmagasin fra juli 1996.
Skulle nogen have nogen anelse om, hvad dette blad kan have heddet, vil oplysning derom være særdeles velkommen.
Forkortet og redigeret, red.
Med venlig hilsen
Ole A. Hansen
22851487 SMS