Astrologi og videnskab
En kommentar til indlæg på nettet: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/tycho-brahe-troede-paa-astrologi-derfor-er-horoskoper-ikke-laengere-en
Astrologien er en kunstart, en videnstradition, en visdomsvej og en spirituel filosofi, som kan give forklaringer på, hvorfor vi har det, som vi har det – lige nu og generelt i livet. Og ingen vil vel påstå, at det at få en forklaring på dette, hverken kan skade eller være det rene tidsspild. Det kan derimod være en kæmpe fordel, hvad mange mennesker kan skrive under på.
Astrologien er en art empirisk videnskab, der kan afprøves i virkelighedens verden ved at anstille et ganske enkelt eksperiment for at afprøve fx Plutos virkning. Få en astrologistuderende til at finde den største spænding i dit horoskop og se, om dit liv var helt stabilt eller normalt, da Pluto bevægede sig hen over denne spænding. Det tager blot få minutter at fastslå dette og sammenholde det med din egen oplevelse af perioden.
Det er vigtigt at slå fast, at astrologien ikke er en videnskab i moderne forstand, men det er også komplet ligegyldigt. Faktisk er det ret ulideligt igen og igen at skulle læse de samme argumenter, fremsat af såkaldte eksperter, der end ikke har sat sig ind i, hvad de udtaler sig om, men blot hurtigt konkluderer, at planeter der er tusindvis af kilometer væk fra Jorden, ikke kan have nogen indflydelse på et menneske. Videnskabsfolk kommer let til at fremstå som eksperter, selv om de udelukkende er dette på deres eget felt. Alligevel indkaldes de med deres ’ekspertviden’ i langt de fleste indslag i pressen, hvilket forårsager megen tidsspilde for den astrologiske verden. Derfor er det på høje tid med et endeligt opgør med den udbredte uvidenhed om et fag, som mange har en mening om uden at være blevet opdateret.
I flere århundreder var astrologien en etableret videnskab, som der blev undervist i på datidens universiteter. Det er nu flere hundrede år siden, og vi har i mellemtiden været igennem den såkaldte 300-års nat fra år 1600 til ca. 1900, hvor astrologien forsvandt ud af historien for at genopstå i slutningen af 1800-tallet.
Derefter er det i bølger gået fremad for astrologien. I de seneste årtier er der dog en tendens til at nedgøre astrologien i pressen. Det sker – ud over det at separere astrologien og astronomien – gennem vedholdende indslag om, at der fx findes et 13. stjernetegn – og at der derfor ikke kan være noget om astrologien. Disse kunstgreb ser ud til at have det formål at promovere naturvidenskaben på bekostning af astrologien. Det seneste skud på stammen, hvad disse pseudoargumenter angår, er en artikel på www.dr.dk í serien ”Navigation’ den 22. august 2021, som indledes med en misvisende rubrik, som lyder: ‘Tycho Brahe troede på astrologi: Derfor er horoskoper ikke længere en videnskab‘.
Argumenterne imod astrologien som videnskab indledes med at gøre opmærksom på, at ’…da videnskabsmænd første gang begyndte at kortlægge planeter og stjerne, tog astrologien virkelig fart’. Her kommer man ind på, at oldtidens græske filosoffer allerede havde været optaget af himlens betydning for mennesker mange århundreder tidligere, og at det først var, da den græske VIDENSKABSMAND Claudius Ptolemæus i ca. år 150 leverede en matematisk model af himmellegemernes bevægelser, at astrologien virkelig blev udbredt i den vestlige verden. Læg mærke til at Ptolemæus kun betegnes som videnskabsmand, selv om han også var astrolog. Det er sådanne mangler, der gør, at fremstillingerne giver mindelser om historieforfalskning.
Et afsnit handler om årsagen til, at astrologien langsomt, men sikkert, bliver lukket ude af den videnskabelige verden. Man begynder at forstå verden på en ny måde, nemlig den videnskabelige. Men hvem siger, at denne antagelse er holdbar i længden? Det vil jeg påstå, at den ikke er. Da videnskaben er domineret af brugen af den venstre hjernehalvdel, hvor den burde være bedre afbalanceret i forhold til en højre halvdel, hvorfor konklusioner bliver fragmentariske og dermed ubrugelige på sigt.
I det åndelige perspektiv er der en balance mellem de to hemisfærer, som gør, at man tænker mere helt – holistisk. Man bruger også fantasien og intuitionen.
I indslaget gør man opmærksom på, at mennesker efterhånden kan betragtes som frie individer, der har en fri vilje. Her gør skribenten, Kristian Hvidtfelt Nielsen (KHN) opmærksom på, at det er svært at forlige sig med tanken om, at ens skæbne er forudbestemt, fordi stjernerne stod på en bestemt måde ved fødslen. Her ses det, at han lægger ‘dommedag’ ind i ordet skæbne. Det viser netop, at han ser astrologien som en statisk måde at se verden på. Men astrologien er levende og udvikler sig ligesom videnskaben sammen med verden, og mennesket har sin frie vilje. Astrologien er et som et søkort, man med fordel kan navigere efter for på xden måde at kunne styre uden om de værste undersøiske skær.
Men lad blot videnskaben have deres holdninger, når vi blot må beholde vores. Vi må sande, at den nuværende holdning vil være fremherskende, så længe vi lever i en materialistisk verden.
Det ligger i teksten, at verden ikke er skabt, men ganske naturligt har udviklet sig gennem tiden, hvad man så end lægger i ordet ’naturligt’. Men det er ret sikkert, at man mener, at udviklingen sker, som Darwin har beskrevet det. Der er ingen modsigelse i, at verden er blevet til gennem en intelligent skabelsesproces – hvorfor både religionen og Darwin har ret.
Indslaget slutter med denne mellemrubrik: ‘Mennesker bliver frie individer’. Her gør KHN opmærksom på, at oven i de videnskabelige gennembrud og en Gud, der ikke styrer alt, kommer der i Vesten også et nyt syn på mennesker. I 1500-tallet tror ingen på, at vi er selvstændige individer, men at vi er underlagt kongen, familien, religionen, traditionerne – og stjernerne, siger KHN.
Denne fremstilling er blot videnskabens måde at forklare, hvordan den lige nu ser verden. Den videnskabelige forklaringsmodel skifter også synsvinkel i løbet af historien – og derfra er der ikke langt til at påstå, at videnskaben er den rene overtro. Det er altså ikke astrologien, der er overtro, men videnskaben. Der ER da heller aldrig nogen, der har beskæftiget sig mere indgående med astrologien, der er kommet til den konklusion, at der ikke er noget om den. Der er altså tale for en ´pseudokonklusion’ og en forkert præmis – nemlig at videnskaben konkluderer, som den gør. Men det sker nok med velberådet hu, da astrologien bare ikke MÅ være sand. De eneste, der kan have interesse i at modbevise astrologien, er videnskabseksperterne. Astrologerne kan dybest set være helt indifferente og bare afvente udviklingens gang. På et tidspunkt kommer vi ud af denne uvidenhedens tidsalder. Videnskaben, som den ser ud i dag, vil på et tidspunkt blive afsløret, som det sker i eventyret om kejserens nye klæder. Videnskaben er slet ikke klædt på til at konkludere på et højere plan. Derfor har man interesse i at separere den fysiske og den åndelige verden – men den strategi vil lide skibbrud på sigt.
I artiklen er der et billede af en statue af Tycho Brahe. Underteksten til billedet er et godt eksempel på, at videnskaben tager fejl og glemmer, at vi skiftede kalender fra den julianske til den gregorianske i år 1700. Derfor skal alle datoer før dette år tillægges 10 dage for at få det korrekte resultat. Teksten lyder: ‘Danske Tycho Brahe var videnskabsmand i 1500-tallet, hvor han forskede i både astronomi og astrologi. Af stjernetegn var han skytte’.
I stedet er Brahe Stenbuk, men dette er blot et af fejlskuddene. Det er straks værre, at videnskaben lader sig påvirke af en tankegang, hvor mennesker kun har én betydende hjernehalvdel, og at konklusionerne derfor ikke holder. Må vi så bede om en ny renæssance – transformationens tidsalder. Den er på vej og vil blive en realitet om ikke mange årtier. Der er allerede mange tegn i sol og måne på denne udvikling.
Dette bliver det sidste indlæg fra min side om dette emne. I fremtiden vil jeg koncentrere mig om at besvare henvendelser fra skoler og gymnasier, da behovet her er betragteligt. Man ligger – trods den stigende astrologiske interesse blandt ungdommen – også under for den decideret videnskabelige vinkel, som kan være udfordrende at få skovlen ind under.