Johan Hjelmborg født 8. januar 1948 kl. 00.39 i Virum
Dansk astrologi har mistet en meget markant astrolog, Johan Hjelmborg, som havde speciale i øjebliksastrologien. Han skrev sammen med sin hustru, Louise Kirsebom, den meget anvendelige bog, Øjebliksastrologi, som i mange år har været elsket blandt øjebliksastrologer og astrologistuderende. Han beskæftigede sig også med kiromanti (håndlæsning), begge emner, som havde mange interesserede tilbage i halvfemserne. Johan Hjelmborg og Louise Kirsebom har i flere omgange dengang undervist i AstrologiHuset i deres specialer. Udover den astrologiske verden, var Johan et spirituelt menneske, som var afholdt og elsket både af klienter og kollegaer, og en lille kuriositet – han var bl.a. også en habil guitarspiller.
Johan Hjelmborg født 8. januar 1948 kl. 00.39 i Virum. Han døde den 28. februar i deres elskede spanske paradis.
(Neptun stod da på 6. husspids, progr. Venus (AC-hersker) er i spænding til sig selv fra 8. hus, progr. Mars (DC-hersker) er i spænding til AC-herskeren Venus og Chiron er tæt på DC i spænding til Neptun i 12. hus).
Vore tanker går til Louise og Joakim.
Æret være Johans minde
Karl Aage Jensen