Vær nu bare glad, Jesper Jensen
Danmark udraderede Rusland under EM i kvindehåndbold, og verdensklasse er pludseligt et fattigt ord. Træner Jesper Jensen, der er Skorpion med et udmærket aktuelt horoskop, som dog sættes på prøve, når vi i semifinalen skal møde Norge, som vi ikke har slået i en betydende landskamp siden 2002 – altså for 18 år og en Måneknuderunde siden. Men nu har vi chancen, og vi skal være glade for, at vi er undertippede – det er altid Danmarks store chance. Vi er ikke gode til at være favoritter – det får os let til at blive usikre eller at tage for let på tingene.
Favoritværdigheden tilhørte i aftes Ruslands regerende olympiske mestre – og det førte til en drømmekamp. Og skal Danmark have et mesterskab i hus, som vi efterhånden hungrer efter, så er det nu, hvor vi er underdogs – dels i næste kamp i særdeleshed, men også i en eventuel finale mod Frankrig.0
Jesper Jensen langede efter sejren ud efter den danske presse, som han ikke syntes havde give spillerne nok credit for den hidtidige indsats. Men sådan noget har en positiv indflydelse på et hold fra jantelovens hjemland – så vær nu bare glad, Jesper, RIGTIG glad. Det er nu, vi skal slå til – for næste gang er vi blandt favoritterne!
Astrologisk set er der kun en enkelt udfordring i Jensens horoskop. Saturn er i spænding til hans Mars fra midten af december. Til gengæld står Uranus formidabelt til hans Jupiter i Krebsen og kan gøre ham til nationalhel midt i coronakrisen. Jeg håber, at han LIGE kan få et mesterskab i hus, inden Saturn tager rigtigt fat, men det bliver svært. Jeg vender senere tilbage med kamphoroskopet, skal lige have fundet, hvornår kampen præcist går i gang i Herning, måske er der en læser der kan hjælpe her i en hæsblæsende juletid.
Foreløbig ligner det at Norge vinder, men vi får stor øre af kampen.
Jensen hedder ikke for ingenting Haandbæk til efternavn.