Slutspillet spillerunde 26 clairvoyant
FCK – BIF 18.-4. 1600
Det vil være en meget lige kamp, når der er Derby i parken mandag. Begge hold vil gerne spille med fart, så derfor kommer den til at bølge frem og tilbage. Jeg ser en Rasmus Falk, som er spilstyrende, og en Bøving, der hvis han kommer på banen, vil vise sit værd. Dommeren kommer til at have mange snakke/henstillinger, og der kunne godt falde et rødt kort, men for en gangs skyld (fristes man til at sige) ikke til Brøndby. Jeg får igen vist Hedlund, der spiller med en energi og vilje, der breder sig som ringe i vandet til holdkammeraterne – og både som oplægger og som afslutter har succes. Det ser ud til at Brøndby får hul på målbylden og derfor en overraskende sejr med hjem til Vestegnen.
EUROPE LEAGUE – semifinaler clairvoyant
WEST HAM – EINTRACHT FRANKFURT 28.-4. Kl.2100
Holdspirit og samspil gør sig gældende for begge hold. West Ham er på et uventet eventyr, og det ser ud til at Frankfurt er ved at lande noget stort. Jesper ”Jobbe” Lindstrøm vil igen være spilafgørende for Frankfurt. I målene ser det ud til at det bliver kedeligt at være målmand i Frankfurt målet, da der ikke bliver meget at lave. Ser ham lullet lidt i søvn, hvorimod West Ham målkeeperen skal være her, der og alle vegne. Ser dommeren involveret – der kunne godt komme et straffe ellers er han bare ude og give mange kort i kampen. Sejr til Frankfurt.
Karina Rasmussen, clairina.dk
ASTROLOGIEN
Vi begynder med et hurtigt blik på Barcelonas nedtur på Camp Nou den 14. april 2022 kl. 21.00, hvor kampen endte med et 2-3 nederlag til Barca, og den samlede sejr gik til Eintracht.
Der er da to planeter i 7. hus, Merkur og Uranus, der er i en vid konjunktion med hinanden. Det første mål falder allerede efter 4 minutter, hvor der begås straffe mod Jesper Lindstrøm. Så står den 0-1 på grund af spændingen fra MC til Merkur i starthoroskopet. Kl. 21.36 falder målet til 0-2. Her står DC på Merkur, og AC er på vej med en harmoni til Venus. Sejren er grundlagt, men der kommer drama senere. Kl. 22.27 ca. står IC på Mars, så det må have været et energimål til 0-3. Kl. 22.51 er der sammenfald mellem AC/IC-aksen og Måneknudeaksen – noget der altid ændrer på tingene, så nu står det 1-3. Kl. 23.01 er der langt i8nde i overtiden sammenfald mellem akserne, samtidig med, at AC er i harmoni med Jupiter og Neptun: 2-3 efter et vildt drama.
FCK- Brøndby
FCK er favoritter, men har astrologien imod sig, så det ligner en lige kamp, hvor udeholdet ikke får bedre chancer for at trække det længste strå. Men det kræver at man bliver bedre til at garne, og det MÅ bare blive bedre i denne kamp, hvor herskeren over 7. hus STÅR i dettehus, hvilket altid udgør en fordel. Der er specielt i slutningen af 1. og i begyndelsen af 2. halvleg, der kan ske afgørende ting. Her står AC flot til Månen, og DC står på den nævnte Jupiter/Neptun-konjunktion. Kl. 17.15 stor MC godt til Solen og AC godt til Pluto. Kl. 17.35 står MC i harmoni med Mars, så det bør give en etmålssejr til Brøndby, hvis de ellers kan formå sig til at få gang i scoringen.
West Ham – Frankfurt 28. april kl. 21.00 i London – HUSK DET ER DANSKE TIDER DENNE GANG
Merkur står i 7. hus og giver fordel til udeholdet. Men da der er hjemmebanefordel, bliver det en lige kamp. Kl. 21.36 står AC i spænding til Saturn og MC i harmoni med Uranus. Dette holder halvlegen ud og bør give et mål. Kl. 22.10 står DC på Merkur og bør give mål til udeholdet. AC står godt til Merkur, og IC står på Venus/Neptun-konjunktionen, så de første 15-20 minutter af 2. halvleg kan blive afgørende. Kl. 22.30 står MC kanon og kan give et mål deromkring. En etmålssejr til Eintracht.