FODBOLDFORSØGET
Argentina – Frankrig
VM-finalen spilles den 18. december 2022 kl. 20.00 i Doha (lokal tid). Vi vil her gøre os nogle betragtninger over, hvem der er de astrologiske favoritter i kampen.
I den forbindelse har vi set på Messis horoskop, for han er nok den mest centrale figur, da det dels er hans sidste mulighed for at hjemføre det verdensmesterskab til nationen, som kan gøre ham Maradona rangen stridig og opnå guddommelig status i hjemlandet. Han er født den 24.6.87 kl. 20.30 i Rosario (Santa Fe). Og der er to ting, der især gør sig gældende i hans horoskop. Hvad transitter angår, står han meget flot med harmoniske aspekter fra alle de ydre planeter. Derfor er det progressionerne, der er de mest interessante i hans tilfælde. Solen står i harmoni med måneknudeaksen – derfor er det en karmisk bestemmelse med store muligheder, han gennemlever lige nu. Det må briste eller bære. Den progressive Sol er nemlig til spænding til Pluto, og det kan være en hård nød at knække. Men det burde være en mulighed for gevinst, da den bedste franske spiller (Mbappe) har et par transit-spændinger i sit horoskop, der øger Messis og dermed Argentinas muligheder.
Men som regerende verdensmestre er det Frankrig, der må påtage sit favoritværdigheden. Lad os derfor se på horoskoperne for kampen, hvor der på det seneste har vist sig en ny, spændende teori, nemlig at opstille horoskoperne for hovedstæderne i de pågældende lande og naturligvis også se på kamphoroskopet for Doha. Er der perioder i kampen, der viser, hvor de afgørende ting sker, og hvilket land står bedst ifølge den nye teori, hvor vi ser på horoskoperne for Paris og Buenos Aires?
Der er minutterne fra kl. 16.25 – dansk og fransk tid – og resten af første halvleg, der er mest i fokus i de tre horoskoper. Helt præcist er tiderne (de danske) sådan:
Paris: Kl. 16.38 og 16.50
Doha: Kl. 16.30 og 16.45
Buenos Aires: Kl. 16.30 og 16.50
Også perioden fra 17.00-17.10 er interessant, så konklusionen er, at kampen afgøres i slutningen af første halvleg (mest sandsynligt) eller begyndelsen af anden halvleg.
Kl. 17.50 i Buenos Aires står MC på Venus, så hvis kampen mod forventning ikke er afgjort efter ordinær spilletid, så kan Argentinas mulighed for en scoring ligge her. Nu ved vi naturligvis ikke hvor meget tillægstid, der bliver tale om i nogen af de to halvlege, men slutminutterne i kampens ordinære spilletid kan måske bedst udnyttes af Argentina, der kan lave noget smart og elegant (Venus) kl. 13.50 i lokal tid i Argentina. Det vil sige kl. 17.50 dansk tid.
Alt i alt er Frankrig favorit i en ret lige kamp, men som kan ende med, at Frankrig vinder med to overskydende mål, da AC står i Tvillingerne.