FODBOLDFORSØGET
SUPPLEMENT TIL TIDLIGERE INDSLAG
AGF- Vejle kl. 18.00 12.9.21
Det er et vildt horoskop, vi har her, og hvis ikke AGF kan udnytte dette, er de nærmest fortabt for resten af sæsonen. Der er nemlig 3-4 planeter i 1. hus (hjemmeholdet) Pluto er dog lige gået ind i 12. hus, men stadig i konjunktion til AC. I 7. hus (udeholdet) er der to planeter, men der er Solen og Mars (krig), hvoraf de ene er i spænding til den fredelige, men forvirrede, Neptun i 1. hus. I løbet af kampen kommer der to planeter mere ind i udeholdets hus, nemlig Merkur og Venus, og det er ikke dårligt. Men AGF får Uranus (opfindsomhed) ind i hjemmeholdets hus sidst i kampen, og må derfor kunne køre en sejr hjem samlet set.
Det helt unikke i starthoroskopet er Månens konjunktion med sydlige Måneknude, som står lige på MC, og det bliver spændende at følge. Det må kunne tolkes sådan, at AGF finder tilbage til fortidens meriter, som klubben nu kan udnytte til at vende en dårlig start på sæsonen med.
De vigtige perioder er:
18.15, som kan give hjemmemål
18.30 kan give et hjemmemål mere, men får de ikke scoret på disse to chancer, så kan det gå helt galt.
18.30 kan give mål til et af holdene, nok udeholdet i så fald
18.50 ved forlængelse af spilletiden. Mål til et af holdene.
19.05 – så begynder en meget surrealistisk periode fra begyndelsen af 2. halvleg. Først står AC på Jupiter (gunstigt for hjemmeholdet). Ellers en surrealistisk periode, der begynder med MC, der udløser spændingen mellem Solen og Neptun. Perioden varer til ca. 19.20.
19.30 kan der falde et udemål
19.35-40 starter en ny surrealistisk periode, som holder kampen ud. Men nu er det AC/DC, der udløser spændingen mellem Solen og Neptun, som altså præger hele 2. halvleg samlet set. Her kan dommeren og/eller et af holderne miste fodfæste, og enten fyger det ind med mål, eller det bliver de brændte chancers paradis.
Konklusion: Igen en ret uforudsigelig kamp, for hvis hjemmeholdet igen går i stykker, så kan alt ske. Men alt andet lige må AGF nu se at få styr på tropperne, bedre mulighed får de ikke, så det MÅ udnyttes. Men man bliver nervøs på AGFs vegne, når man læser Karinas vurdering herunder.
Det, som vi m<angler at gøre, på grund af stor tidnød, er at se på trænernes og klubbernes horoskoper, som jo også er ret vigtige. Derfor kan der muligvis blive tale om at holde en pause i de astrologiske forudsigelser, indtil der er mere tid til tingene efter messen i Forum i næste måned. Men det hjælper lidt, at bladet afleveres til tryk i morgen.
AGF-VEJLE clairvoyant
Jeg har kigget på det på flere måder clairvoyant og alt tyder på en Vejle sejr. AGF har et stort ønske om at komme fremad og vinde, men det er som om de ikke rigtig kan omsætte det til handling. Det ser lidt fastlåst ud for dem. Vejle ser ud til at få mere energi for hver bold, der føres rigtigt fremad – en form for positivitet, der spreder sig som ringe i vandet til deres fordel. Ser jublende røde trøjer og derfor alt i alt en sejr til Vejle.